Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0402 Bilag 1
Offentligt
584353_0001.png
NÆRHEDSNOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fælles-
ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
KOM(2008)402
Status
Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 16. juli 2008, fremsendt fra Rådssekretariatet til
medlemslandene dateret den 29. juli og foreligger i en dansk sprogversion. Forslaget har
hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter pro-
ceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærværende notat er fremsendt parallelt til Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg.
Forslaget udspringer af en handlingsplan om bæredygtig forbrug og produktion og en bære-
dygtig industripolitik som behandles på Konkurrencerådet den 25./26. september og i Miljø-
rådet den 20. oktober 2008.
Formål
Målet er at revidere EMAS-ordningen som forudsat i forordningens artikel 15 for at tilveje-
bringe de bedst mulige tilskyndelser til bedre miljøpræstationer i alle organisationer. Med det
formål sigter ændringerne af EMAS-forordningen mod at styrke ordningens politiske profil
betydeligt og dermed opnå, at langt flere organisationer anvender ordningen. Der sættes fokus
på at gøre EMAS mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder/organisationer og på
de institutionelle rammer og forbindelserne til andre politiske virkemidler, herunder grønne
offentlige indkøb.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er
nødvendigt at vedtage en ordning på fællesskabsplan, således at der bliver en enkelt troværdig
ordning og ikke flere forskellige i hver sit land. Forslaget ændrer ikke den nuværende situati-
on for det indre marked, og det følger stadig nærhedsprincippet ved at overlade den tekniske
gennemførelse af forordningen til medlemsstaterne, der agerer gennem registrerings- og ak-
krediteringsorganer. På den måde sikres det, at ordningen bidrager effektivt til bedre miljø-
præstationer i organisationerne, mens foranstaltninger, der kan gennemføres tilstrækkelig ef-
fektivt på nationalt plan, overlades til medlemsstaterne.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.