Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0423 Bilag 1
Offentligt
593286_0001.png
Afdelingen for videregående
uddannelser og internationalt
samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 541
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg
Notatet fremsendes også til Folketingets Uddannelsesudvalg
22. september 2008
Sags nr.:
127.74C.021
22. september 2008
Grundnotat om EU-Kommissionens grønbog ”Migration og mobilitet: udfor-
dringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU”
KOM (2008) 423
1. Resumé
Kommissionen fremlagde 3. juli 2008 en grønbog om migration og mobilitet med
fokus på udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU. Kommissionen
mener, at uddannelsessystemerne står over for en stor udfordring i form af, at et stort
antal skolebørn med indvandrerbaggrund er i en svag socioøkonomisk position. Kom-
missionen mener, at der foreligger klar og utvetydig dokumentation for, at mange
indvandrerbørns uddannelsesmæssige resultater er ringere end blandt jævnaldrende fra
værtslandet. Kommissionen fastslår, at ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker
til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne.
Kommissionen mener, at det vil være værdifuldt at gennemføre en høring af de berørte
parter. Høringen fokuserer på de politiske udfordringer og løsninger, på EU’s rolle og
på fremtiden for direktiv 77/486/EØF.
Fristen for bemærkninger til grønbogen er 31. december 2008.
2. Baggrund
Grønbogen skal ses i forlængelse af direktiv om
skolegang for børn af
migrantarbejdstagere
fra 1977(77/486/EØF), hvor medlemsstaterne
tilskyndes til at fokusere mere på skolegang for børn af migrantarbejds-
tagere.
Direktivet finder anvendelse på børn, for hvem skolegang er obligatorisk
i henhold til værtsmedlemsstatens lovgivning, og som forsørges af en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat. Direktivet be-
stemmer, at medlemsstaterne bør:
på deres område sikre vederlagsfri undervisning, som er tilpasset
disse børns særlige behov, herunder navnlig undervisning i et af
værtslandets officielle sprog og
fremme undervisning i modersmålet og i hjemlandets kultur,
samordnet med den normale undervisning og i samarbejde med
hjemlandene.
I grønbogen opfordres der til, at direktivets fremtid overvejes, dvs. hvil-
ken rolle det eventuelt kan spille nu med hensyn til nå det mål, der op-
rindeligt lå til grund for vedtagelsen - at styrke undervisningen af børn af
migrantarbejdstagere fra EU-lande.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen mener, at uddannelsessystemerne står over for en stor
udfordring i form af, at et stort antal skolebørn med indvandrerbaggrund
er i en svag socioøkonomisk position.
Kommissionen anvender begreberne "børn med indvandrerbaggrund",
"indvandrerbørn" og "indvandrerelever" specifikt om alle personer, der
bor i et EU-land, hvor de ikke er født, uanset om de er tredjelandsstats-
borgere, statsborgere i en anden EU-medlemsstat eller er blevet stats-
borgere i værtsmedlemsstaten.
Kommissionen understreger, at den historisk set stærke tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere til EU sammen med stor mobilitet internt i EU
efter de to seneste udvidelser betyder, at skolerne i en række EU-lande
oplever en pludselig og kraftig stigning i antallet af indvandrerbørn.
Der henvises til data fra PISA3 (2006) som viser, at mindst 10 % af alle
15-årige skoleelever i de 15 "gamle" medlemsstater enten blev født i et
andet land eller har forældre, som begge er født i et andet land; tallet er
tæt på 15 % i fjerde klasse i grundskolen. I visse lande som f.eks. Irland,
Italien og Spanien er andelen af skoleelever, der blev født i et andet land,
tre- eller firedoblet siden 2000.
Kommissionen mener, at det betydelige antal indvandrerbørn har bety-
delige konsekvenser for uddannelsessystemerne: Skolerne må tilpasse sig
dem og tage hensyn til deres særlige behov i forbindelse med deres ind-
sats for at levere uddannelse præget af høj kvalitet og lige muligheder.
Kommissionen ser uddannelse som nøglen til at sikre, at disse elever får
de rette redskaber til at blive integrerede og produktive borgere, der kla-
rer sig godt i værtslandet. Det vil ifølge Kommissionen med andre ord
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
sige, at indvandring kan blive noget positivt for både indvandrerne og
værtslandet.
Skolerne skal ifølge Kommissionen spille en fremtrædende rolle, når der
skal skabes et samfund præget af samhørighed, da det giver unge fra
henholdsvis indvandrer- og værtssamfundene de bedste muligheder for
at lære hinanden at kende og således respektere hinanden.
Kommissionen mener, at indvandring kan berige uddannelsesforløbet
for alle: Sproglig og kulturel mangfoldighed kan give skolerne uvurderli-
ge ressourcer, og indvandring kan bidrage til at forbedre og styrke det
pædagogiske arbejde, kvalifikationerne og viden som sådan.
Indvandring påvirker ifølge Kommissionen børnenes uddannelse, selv
når deres familiers socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund
er god. Sådanne elever kan i hvert fald på kort sigt blive negativt påvirket
af afbrudt skolegang eller sproglige og kulturelle forskelle; de mere lang-
sigtede perspektiver for deres uddannelsesmæssige resultater ser dog
gode ud, og deres kontakt med nye kulturer og sprog vil sandsynligvis
forbedre deres menneskelige kapital. Kommissionen mener, at mange
indvandrerbørn, herunder mange i den nye bølge af indvandrere, vil være
i denne gruppe.
Grønbogens fokus er ifølge Kommissionen dog på kombinationen af
sproglige og kulturelle forskelle og socioøkonomiske vanskeligheder
samt tendensen til, at denne kombination er koncentreret i visse områder
og bestemte skoler. Dette indebærer en betydelig uddannelsesmæssig
udfordring, og uddannelsessystemernes evne til at løse problemerne har
omfattende konsekvenser på det sociale område.
Kommissionen mener, at der foreligger klar og utvetydig dokumentation
for, at mange indvandrerbørns uddannelsesmæssige resultater er ringere
end blandt jævnaldrende fra værtslandet. Grønbogen dokumenterer – se
bl.a. figur 1-5 - at der er betydelige og ofte vedvarende forskelle mellem
de uddannelsesmæssige resultater, som opnås af indvandrerbørn og
jævnaldrende børn fra værtslandet.
Kommissionen fastslår, at ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker
til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne.
Kommissionen mener,
at eftersom udfordringen og de bagvedliggende faktorer er fælles, og
der anvendes en række forskellige tilgange i forskellige medlemssta-
ter, regioner og byer, så kunne det tyde på, at der er mulighed for at
etablere en frugtbar dialog.
Kommissionen
mener, at de udfordringer, der er beskrevet i grønbogen,
i større og større grad bliver et fælles anliggende. Kommissionen henvi-
ser til, at Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008 opfordrede med-
lemsstaterne til at forbedre uddannelsesniveauet for lærende med ind-
vandrerbaggrund.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
I den fælles rapport fra 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet
for uddannelse og erhvervsuddannelse (Rådets og Kommissionens fælles
rapport fra 2008: Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet
og innovation) blev der peget på de uddannelsesmæssige vanskeligheder,
som mange indvandrerelever har, da de kræver særlig opmærksomhed.
Forslag til høring
Kommissionen mener, at det vil være værdifuldt at gennemføre en hø-
ring af de berørte parter om uddannelsespolitik for børn med indvan-
drerbaggrund. Berørte parter opfordres til at tilkendegive deres syns-
punkter vedrørende:
den politiske udfordring
gode politiske reaktioner på denne udfordring
EU's eventuelle rolle, hvad angår støtte til medlemsstaterne i for-
bindelse med deres bestræbelser på at tage udfordringerne op, og
deres synspunkter vedrørende fremtiden for direktiv
77/486/EØF.
Respondenterne opfordres til at anvende følgende brede spørgsmål som
vejledning ved formuleringen af deres bidrag.
A. Den politiske udfordring
1. Hvilke centrale politiske udfordringer er forbundet med god undervis-
ning af børn med indvandrerbaggrund? Bør andre udfordringer end dem,
der er peget på i denne grønbog, tages i betragtning?
B. Den politiske løsning
2. Hvilke politiske løsninger er relevante som reaktion på disse udfor-
dringer? Bør andre politikker og tilgange end dem, der er opført i denne
grønbog, tages i betragtning?
C. EU's rolle
3. Hvilke tiltag kan gennemføres inden for rammerne af europæiske pro-
grammer for at opnå en positiv påvirkning af børn med indvandrerbag-
grund?
4. Hvordan bør disse emner behandles inden for rammerne af den åbne
koordineringsmetode for uddannelse? Mener De, at forskellige indikato-
rer og/eller benchmarks bør undersøges som et middel til at fokusere
den politiske indsats mere direkte mod at fjerne forskellene inden for
uddannelsesmæssige resultater?
D. Fremtiden for direktiv 77/486/EØF
5. Hvorledes kan direktiv 77/486/EØF under hensyntagen til erfarin-
gerne med gennemførelsen og ændringerne af indvandrerstrømmen si-
den vedtagelsen støtte medlemsstaternes politikker vedrørende disse
emner? Anbefaler De, at det bevares i sin nuværende form, eller bør det
ændres eller ophæves? Vil De foreslå alternative tilgange til at støtte med-
lemsstaternes politikker vedrørende de emner, som det behandler?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Høringen er åben indtil den 31. december 2008. Kommissionen vil ana-
lysere resultaterne af denne høring og offentliggøre sine konklusioner i
begyndelsen af 2009.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionen fastslår i grønbogen, at ansvaret for at fastlægge uddan-
nelsespolitikker til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien og erhvervslivet
Grønbogen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, konsekven-
ser for erhvervslivet eller konsekvenser for EU’s budget.
9. Høring
Undervisningsministeriet har igangsat en bred høring af danske interes-
senter med frist den 23. oktober 2008.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens Grønbog velkommen.
Det er regeringens holdning, at det er hensigtsmæssigt med en bred hø-
ring af danske interessenter. Derfor er grønbogen sendt i en bred høring
med henblik på at få input til regeringens videre arbejde. Regeringen
finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente udfaldet af denne
høring.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.