Uddannelsesudvalget 2008-09, Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09, Europaudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 73, UVT Alm.del Bilag 52, UUI Alm.del Bilag 40, KOM (2008) 0423 Bilag 3
Offentligt
Indstilling til Folketingets høringssvar til Kommissionen vedr. grønbog om migration og mobilitet,
KOM (2008)0423, fra Uddannelsesudvalget (UDU), Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
(UUI) og Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT)
Europaudvalget har den 15. september 2008 anmodet Uddannelsesudvalget, Udvalget for Videnskab og
Teknologi og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om at behandle Kommissionens grønbog:
”Migration og mobilitet: Udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU” (KOM (2008)0423) og
opfordret udvalgene til at komme med en indstilling/udtalelse til Europaudvalget med henblik på afgivelse af
et fælles høringssvar til Kommissionen.
Udvalgene har drøftet sagen på nogle møder og har udover grønbogen modtaget følgende materiale til
belysning af sagen:
-
Folketingets EU-konsulents notat om grønbogen af 10/9-08
-
Regeringens grundnotat om grønbogen af 22/9-08
-
Høringssvar til grønbogen samt et høringsnotat af 7/11-08 fra Undervisningsministeriet.
Et flertal (V, S, KF, SF, RV og LA) anerkender og finder det positivt, at Kommissionens grønbog om
migration og mobilitet rejser en række centrale problemstillinger vedrørende de udfordringer og muligheder
uddannelsessystemerne i EU's medlemslande står over for i en stadig mere international og globaliseret
verden, hvor et stort antal skolebørn med indvandrerbaggrund kommer i skole i disse år. Mange af disse har
en svag social og økonomisk baggrund. Det er derfor afgørende for disse elevers udvikling og uddannelse,
at de får en positiv og stærk skolestart og skoleforløb og dermed også et fundament for senere at kunne
gennemføre ungdomsuddannelser og kortere eller længere videreuddannelser med succes.
Flertallet understreger, at uddannelsespolitik som udgangspunkt ikke er et EU-anliggende. Det er en national
opgave. Men det er naturligvis meget nyttigt, at landene udveksler erfaringer om et sådant område, hvor
landene har forskellige erfaringer, som kan være nyttige for de øvrige lande.
Flertallet finder, at EU bør understøtte, at der sker en større erfarings- og vidensudveksling mellem
medlemsstaternes skolesystemer, så gode erfaringer og viden om, hvad der virker i forhold til indvandrere og
efterkommere, samles og stilles til rådighed for medlemsstaterne. Dette arbejde ligger også fint i forlængelse
af den såkaldte Lissabon-proces, der blev fastlagt på topmødet 2000. Her så man uddannelserne som et
vigtigt led i udviklingen af en konkurrencedygtig og vidensbaseret økonomi og aftalte nogle overordnede
hovedmål for landenes arbejde med udvikling af egne uddannelser, herunder også delmål vedrørende
migration og mobilitet.
Flertallet støtter, at Kommissionens tætte samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks.
OECD og Europarådet, som også beskæftiger sig med uddannelse og immigration, fortsat prioriteres højt.
Flertallet opfordrer Kommissionen til at tilsende Folketinget Kommissionens analyse af resultatet af høringen
over grønbogen og Kommissionens konklusioner i den anledning.
Et mindretal (DF) mener, at EU-Kommissionen og andre EU-instanser i stigende grad blander sig i
medlemslandenes, herunder Danmarks interne og nationale kompetenceområder, herunder integration og
uddannelsespolitik. Den udvikling er Dansk Folkeparti modstander af, da al erfaring viser, at EU på sigt ikke
formår eller ikke agter at respektere medlemslandenes suverænitet. På den baggrund anbefaler Dansk
Folkeparti, at EU indstiller sine aktiviteter eller alternativt neddrosler sine aktiviteter på eksempelvis
integration og uddannelsesområdet, indtil der er skabt klarhed over kompetencefordelingen.
Dansk Folkeparti finder endvidere, at den konkrete grønbog er udtryk for en politisk korrekthed, som må
anses for at være i strid med den nationale lovgivning på en række områder. For det første er der i det
danske Folketing et flertal af partier, der har fjernet kommunernes pligt til at tilbyde indvandrebørn
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modersmålsundervisning. Det anbefaler EU at genindføre til trods for, at det ikke er EU’s
kompetenceområde. I grønbogen står tilsvarende følgende: Skolerne må tilpasse sig til dem (indvandrerne)
og tage hensyn til deres særlige behov i forbindelse med deres indsats for at levere uddannelse præget af
høj kvalitet og lige muligheder. Dette er stærkt politiserende og ikke mindst stærkt problematisk, da flere
politikere fra flere forskellige partier, både fra regeringspartierne, støttepartiet og fra dele af
oppositionspartierne, bl.a. har udtrykt politisk og legitim demokratisk modstand med, at danske folkeskoler
skal tage særhensyn til eksempelvis muslimske skikke og traditioner. Derudover bør det ikke være en EU-
opgave at arbejde for at fremme et multikulturelt/flerkulturelt samfund i de enkelte medlemslande og indføre
særhensyn til andre kulturer i eksempelvis en dansk folkeskole, der er til for danskerne, finansieret af danske
skatteborgere, og hvor indholdet er bestemt af danske politikere. Indhold og eventuelle særhensyn er et rent
dansk anliggende, og hverken nationale, regionale, kommunale myndigheder eller de enkelte
uddannelsessteder skal presses til at følge EU’s såkaldte anbefalinger.
Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at der i grønbogen står følgende: Ansvaret for at fastlægge
uddannelsespolitikker påhviler til stadighed helt klart medlemsstaterne. Ikke desto mindre bliver de
udfordringer, der er beskrevet her, i større og større grad et fælles anliggende (et anliggende for EU). Dansk
Folkeparti finder, at denne dobbelthed bør udgå i den pågældende grønbog og i alle fremtidige grønbøger og
andre dokumenter omhandlede emner og temaer, som er medlemslandenes kompetenceområde. Med
andre ord, så bemærker Dansk Folkeparti, at grønbogen på den ene side siger, at den respektere
eksempelvis det danske Folketing, og på den anden side siger, at EU i stigende grad skal påtage sig
opgaver, der falder ind under Folketingets kompetenceområde. Det er uacceptabelt, at der tales med to
tunger.
Det er Dansk Folkepartis synspunkt, at hvis grønbogen og EU samarbejdet generelt var udtryk for en
gensidig dialog med respekt for hinanden, så kunne anbefalingerne diskuteres på et fornuftigt niveau. Men
da al erfaring viser, at EU tilstræber at overtage mere og mere magt fra medlemslande, også på integrations-
og uddannelsesområdet, bør der advares imod denne udvikling, da den i al sin enkelhed dækker over en
dybere mistillid til det nationale folkestyre.
Dansk Folkeparti finder, at der grundlæggende har udviklet sig en demokratisk uskik, hvor eksempelvis
undervisningsministre og andre ressortministre mødes i EU regi, og diskutere såkaldte frivillige aftaler og
redskaber for derefter at implementere disse, som var de forpligtigende for medlemsstaterne at indføre.
Udviklingen vil på sigt legitimere, at EU fuldt ud overtager eksempelvis uddannelsesområdet. Den udvikling
må anses for at være i strid med allerede gældende EU-regler samt værende i strid med grundlæggende
demokratiske principper. På den baggrund anbefaler Dansk Folkeparti, at samarbejdet vedrørende den
konkrete grønbog suspenderes, indtil der er givet de nødvendige og troværdige forsikringer, der garanterer,
at integrations- og uddannelsespolitikken fortsat er og vil vedblive at være et anliggende for Folketinget og
de enkelte landes parlamenter. Dansk Folkeparti skal i øvrigt anbefale, at de lande, der ønsker at afgive
suverænitet på eksempelvis integrations- og uddannelsesområdet får mulighed for det, imens andre kan stå
udenfor.
Et andet mindretal (EL) oplyser om sin stillingtagen under behandlingen af indstillingen i Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Formanden for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Karsten Lauritzen
Formanden for Uddannelsesudvalget
Charlotte Dyremose
Formanden for Udvalget for Videnskab og Teknologi
Marianne Jelved