Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0426 Bilag 2
Offentligt
Velfærdsministeriet m.fl.
J.nr. 2008-4826
21. juli 2008
Nærhedsnotat
om
forslag til Rådsdirektiv om gennemførelse af princippet om ligebe-
handling mellem mennesker uanset religion eller tro, handicap, al-
der eller seksuel orientering. COM nr. (2008) 426. (Dansk version
den 9. juli 2008.)
Hjemmel
Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:
”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for
rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan
Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at be-
kæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.”
Formål
Formålet med forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling
mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller
tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme
for forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en
ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har væ-
ret udsat for en sådan diskrimination.
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke
der er forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, han-
dicap, alder eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse,
ansættelse og erhvervsuddannelse.
Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Trak-
taten, om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU´s tværgå-
ende mål, herunder især Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse
og målene for processen vedrørende social beskyttelse og social inklusi-
on.
Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konventi-
on om borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle
mennesker er lige for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse
uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde
Side
1
af
3
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\11564c53-ea4f-4e08-a8a3-5eea470a2f3d\x581464_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse
imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn,
sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social her-
komst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder
artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt
diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konventi-
on om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminationsforbud-
det i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i
forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhø-
rende protokoller.
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt
diskriminationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt
bindende i dag.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proporti-
onalitetsprincippet således:
”Subsidiaritetsprincippet
finder anvendelse, for så vidt som forslaget
ikke er omfattet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi
kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et mini-
mumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion
eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle medlemsstater-
ne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes
og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de
bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de
tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens
artikel 13, stk. 1, viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til
at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmel-
se med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.
Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydel-
ser, social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskelli-
ge end på beskæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved
legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har
kompetencen.
De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og
skal respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som
tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold,
anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption, repro-
duktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på natio-
nalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre
sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse spørgsmål.
Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre
religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil
Side 2 af 3
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\11564c53-ea4f-4e08-a8a3-5eea470a2f3d\x581464_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse
om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod
eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerken-
delse af ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering
af forholdet mellem organiseret religion og staten.”
Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.
Nærhedsnotatet sendes til Folketingets Europaudvalg med kopi til:
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Politisk-økonomiske Udvalg
Folketingets arbejdsmarkedsudvalg
Side 3 af 3
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\11564c53-ea4f-4e08-a8a3-5eea470a2f3d\x581464_1_0.doc