Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0614 Bilag 2
Offentligt
715273_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Erhvervsudvalg
21. august 2009
Benedicte Federspiel
Dok. 83391/ps
Direktivforslag om forbrugerrettigheder
Forbrugerrådets generelle kommentarer til udkast til direktiv om forbrugerrettighe-
der af 8. oktober 2008 (COM (2008) 614/3).
Vores overordnede synspunkter er:
Forbrugerrettighederne bør som hovedregel sikres ved fælles minimumsregler,
dog med mulighed for at totalharmonisere definitioner og visse tværgående
regler, fx om fortrydelsesfrist.
Forbrugerdirektivet skal forbedres væsentligt, hvis det ikke skal indebære, at
forbrugerbeskyttelsen svækkes i mange EU-lande.
Direktivet mangler ambition. Således er nye områder som fx muligheden for
også at rette krav direkte mod producenten af varen og ikke kun mod detail-
handlen ikke foreslået, selvom den ret findes i flere medlemslande.
Kommissionens udkast til nyt direktiv om forbrugerrettigheder
omfatter 4 tidlige-
re direktiver
om købelov, internetsalg, dørsalg og urimelige aftalevilkår og har
derfor vidtrækkende konsekvenser for grundlæggende forbrugerbeskyttelseslov-
givning. Forbrugerdirektiver har tidligere været gennemført som minimumsdirekti-
ver, mens dette nye forslag er et maksimumsdirektiv, hvilket betyder, at medlems-
staterne hverken kan beholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem i direk-
tivforslaget.
Alle forbrugerorganisationer har påpeget, at EU-undersøgelser har vist, at forskel-
lig lovgivning ikke er hovedårsagen til, at forbrugerne ikke handler over grænserne
og benytter internettet. Tværtimod har undersøgelser vist, at det, som forbrugerne
mest bekymrer sig om, er, om de kan få deres penge igen, hvis der opstår proble-
mer, hvordan de kan få en vare repareret eller byttet, hvis den er købt i et andet
land, ligesom sprogproblemer og bekymring for datasikkerhed spiller en stor rolle.
( I Danmark udnyttes internettet i øvrigt i meget stort omfang).
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undersøgelser har også vist, at ¾ af de handlende sagde, at harmoniseret lovgiv-
ning kun ville have lille eller ingen indflydelse på deres indstilling til handel over
grænserne. Et af de store spørgsmål er derfor, om man skyder gråspurve med ka-
noner, når en lang række forbrugerrettigheder bliver skrottet, også inden for natio-
nal handel, for at fremme et ønske om, at forbrugerne skal udnytte det indre mar-
ked.
Justitsministeriet
har i mange måneder arbejdet på en redegørelse for de lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, såfremt direktivet vedtages i den foreslåede form.
Uden denne redegørelse skal Forbrugerrådet ikke gå i detaljer, men pege på, at
direktivet vedrører et helt centralt område inden for civilretten, og det er på nuvæ-
rende tidspunkt ganske uoverskueligt, hvad en gennemførelse af direktivet måtte
føre til.
I tiden fra direktivets fremsættelse har der været afholdt utallige møder, såvel i
Ministerrådets arbejdsgruppe, Europa-Parlamentet som i andre EU-
institutioner.
Ligeledes har den europæiske forbrugerorganisation
BEUC
forbru-
gerrettighedsdirektivet som en vigtig prioritering på sin arbejdsplan, og Forbruger-
rådet har også her deltaget i en lang række møder, også med Kommissionen. Det er
fremgået af disse møder, at det er ganske uoverskueligt, hvad direktivet egentlig
dækker, og hvordan direktivet forholder sig til anden EU-lovgivning, og hvert nyt
møde har budt på nye overraskelser.
Forbrugerrådet bekymrer sig også, fordi det er vanskeligt at overskue, hvorledes
totalharmoniseringsdirektiver vil blive fortolket af
EF-Domstolen.
En dom fra EF-
Domstolen i april 2009 vedrørende et totalharmoniseringsdirektiv på markedsfø-
ringsområdet vil formentlig medføre, at Belgien må opgive sit forbud mod tilgift,
ligesom samme dom kan få indflydelse på det danske forbud mod rabatkuponer og
købsbetingede konkurrencer i markedføringsloven.
Forbrugerrådet skal her nævne nogle få af de områder, hvor direktivet medfører
forringelser i dansk ret:
-
-
Definitionen af ”forbruger” er på flere punkter snævrere end den danske.
Hvis den erhvervsdrivende oplyser, at han handler på vegne af en forbruger,
gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne ikke for køberen – i modsætning til nu.
Dette er fx særligt problematisk for salg af brugte biler.
Forbrugeren får ikke – som i dag – fortrydelsesret, hvis man fx køber på en
messe.
I modsætning til den danske købelov omfatter direktivforslaget ikke køb af
elektricitet og køb på tvangsauktion.
I dansk ret er der normalt ikke særlige formkrav til udnyttelse af fortrydelses-
retten. Således er det nok, at man sender varerne tilbage eller sender en e-mail,
hvis man fortryder, mens direktivet kræver særlig procedure.
-
-
-
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Formentlig kan vi ikke opretholde vores bestemmelse om, at en vare også lider
af en mangel, hvis sælger har fortiet oplysninger om varen.
Også vores forbud mod generelle forbehold om, at varen er ”solgt som beset”,
kan formentlig ikke opretholdes.
I direktivforslaget er det sælger, der har valget mellem, om der skal ske repara-
tion eller omlevering, hvis det solgte har en mangel, mens det som udgangs-
punkt i købeloven er forbrugeren, der vælger.
Direktivforslaget sætter en frist på 2 måneder til, hvornår forbrugeren skal
have klaget efter at have opdaget manglen, mens det i dansk ret er inden rime-
lig tid.
I dag er klagefristen ikke begrænset til 2 år, hvis det drejer sig om køb af byg-
gematerialer eller farlige varer, ligesom vi formentlig heller ikke kan beholde
undtagelsen om, at man kan klage i længere tid, hvis sælgeren har handlet i
strid med almindelig hæderlighed.
I direktivforslaget tillades det også, at forbrugerne og den erhvervsdrivende
kan aftale en kortere reklamationsfrist end 2 år, hvis det drejer sig om køb af
brugte varer. Det er ikke tilladt i dansk ret.
Reglerne vedr. urimelige aftalevilkår er betydeligt snævrere end de regler, vi
har i aftaleloven, ligesom reglerne ikke kan bruges på kontraktsvilkår, som er
forhandlet mellem sælger og køber.
-
-
-
-
-
-
De fleste lande i Europa har ligesom Danmark konkrete problemer med, at direkti-
vet sænker forbrugerbeskyttelsesniveauet, og flere lande vil skulle vinke farvel til
fx en længere reklamationsperiode end 2 år, da der er lande, der har op til 6 år,
mens andre slet ikke har en fast reklamationsfrist, idet man her lægger vægt på
produktets forventede levetid gælder.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Afdelingschef
Benedicte Federspiel
Chefkonsulent
3/3