Sundhedsudvalget 2008-09
KOM (2008) 0663 Bilag 1
Offentligt
667606_0001.png
Minister for Sundhed og Forebyggelse Jakob Axel Nielsen
Sundhedsudvalget
Europaudvalget
Dok. 77651/SJ
14. april 2009
Nej tak til lægemiddelreklamer
Forbrugerrådet, Danske Patienter, Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisatio-
ner, Farmakonomforeningen og Lægeforeningen er meget bekymrede over Kommissionens
forslag om, at lægemiddelproducenterne under visse betingelser gives mulighed for at infor-
mere patienterne om receptpligtige lægemidler.
Forslaget indebærer blandt andet følgende:
Lægemiddelproducenterne kan deltage i kampagner i folkesundhedens interesse, som i
forvejen er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed. Det er ikke klart, hvad
sådanne kampagner må indeholde af information til patienterne.
Lægemidlets produktresume, etikettering og indlægsseddel og den offentlige version af
evalueringsrapporten kan blive præsenteret på anden måde, men må ikke gå ud over ind-
holdet heri. Det giver uklarhed i forhold til reklamebegrebet.
Lægemiddelproducenterne vil videre kunne informere patienterne om videnskabelige ikke-
interventionsundersøgelser eller ledsageforanstaltninger til forebyggelse og medicinsk be-
handling eller information, som præsenterer lægemidlet i sammenhæng med den lidelse,
der skal forebygges eller behandles.
Forbrugerne har krav på fuldstændig, uvildig og tilgængelig information og rådgivning om
deres medicin, og en sådan uvildig information og rådgivning kan efter vores opfattelse kun
ydes af de relevante sundhedspersoner i forbindelse med ordination og udlevering af medici-
nen, eller via kampagner om sundhed og sygdom fra en offentlig myndighed.
Vi har den opfattelse, at information fra lægemiddelproducenterne til forbrugerne om konkrete
receptpligtige lægemidler risikerer et usagligt, loyalitetsfremmende indhold. Vi anerkender
fuldt ud, at lægemiddelproducenterne er i besiddelse af en unik viden om sygdom og behand-
ling, men en sådan viden bør udelukkende nyttiggøres via kampagner fra offentlige myndig-
heder eller gennem direkte henvendelser til lægerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
667606_0002.png
Konsekvenser af Kommissionens forslag kan blive:
Større uigennemsigtighed for forbrugerne
Mindre fokus på forebyggelse frem for behandling af sygdomme
Øget risiko for overforbrug af medicin og dermed for flere og unødige bivirkninger
Øget ikke fagligt begrundet medicinforbrug og dermed øgede omkostninger til medicintil-
skud
Øgede omkostninger til lægekonsultationer
Øgede omkostninger til uvildig rådgivning og information fra sundhedspersoner, der skal
rette misforståelser om lægemidlets virkning m.v.
Øgede administrations- og kontrolomkostninger for medlemsstaterne
Vi opfordrer kraftigt til, at lægemiddelproducenternes øgede adgang til at informere patienter-
ne om receptpligtige lægemidler udtages af direktivforslaget i dets nuværende form, så der ik-
ke sker udvidelser af producenternes adgang til at informere patienterne ud over de vilkår, der
gælder i dag.
Med venlig hilsen
Stig Hedegaard Kristensen
Fung. formand
Danske Patienter
Stig Langvad
Formand
Danske Handicaporganisationer
Niels Kristensen
Formand
Danmarks Apotekerforening
Camilla Hersom
Formand
Forbrugerrådet
Susanne Engstrøm
Formand
Farmakonomforeningen
Jens Winther Jensen
Formand
Lægeforeningen