ResuméDer er to hovedformålet med ændringsforslagene. Det ene er at styrke Fællesska-bets overvågning af lægemidler til mennesker for at forbedre patientsikkerheden.Det andet er at forenkle de gældende regler og procedurer for at opnå effektivise-ringsfordele gennem administrative lettelser for lægemiddelindustri og nationalekompetente myndigheder.Hovedindholdet i de foreslåede ændringer er indførelse af en ny strategi for læge-middelovervågningen, hvor der bl.a. lægges større vægt på, at overvågningen erproportional med kendte og mulige risici, og en ny definition af bivirkninger. For-slagene omfatter også en øget arbejdsdeling de nationale myndigheder imellem ogfælles procedurer for vurdering af sikkerhedsdata. Desuden foreslås oprettelse afet nyt særskilt overvågningsudvalg under Det Europæiske Lægemiddelagentur tilat yde ekspertise og ressourcer til andre udvalg på lægemiddelområdet. Der fore-slås også oprettelse af en fælles offentlig tilgængelig webportal om lægemiddelsik-kerhed, administreret af agenturet. Tilsvarende nationale webportaler om læge-middelsikkerhed foreslås oprettet af medlemsstaterne.Baggrund.Kommissionen har den 10. december 2008, ved KOM (2008) 664 endelig og KOM(2008) 665 endelig fremsat forslag om ændring af den overordnede lægemiddelfor-ordning (EF) 726/2004 og om ændring af direktiv 2001/83/EF om lægemidler tilmennesker - med henblik på at ændre og styrke det gældende regelsæt om læge-middelovervågning.De danske udgaver af forslagene er dateret henholdsvis den 18. december 2008(direktivet) og den 19. december 2008 (forordningen).Forordningen regulerer lægemidler, der godkendes efter en central godkendelses-procedure til markedsføring i hele EU, dvs. lægemidler med en fællesskabsmar-kedsføringstilladelse. Direktivet regulerer lægemidler, der godkendes til markeds-føring efter nationale godkendelsesprocedurer og decentrale godkendelsesprocedu-rer (decentral procedure/procedure om gensidig anerkendelse).Forslagene er en del af en såkaldt ”lægemiddelpakke” med en række forslag til nyfællesskabsregulering af lægemidler. Pakken indeholder, foruden forslagene om

2lægemiddelovervågning, en meddelelse fra Kommissionen om fremtidens læge-midler samt forslag til ny og ændret regulering om henholdsvis forfalskede læge-midler og patientinformation. Alle forslag vil medvirke til at fremme patienternesadgang til lægemidler af høj kvalitet.Udgangspunkt for forslagene om lægemiddelovervågning er resultater fra en uvil-dig undersøgelse af Fællesskabets overvågningssystem. Undersøgelsen blev iværk-sat af Kommissionen i 2004 og offentliggjort i en rapport af 25. januar 2006. Rap-porten og en efterfølgende bred offentlig høring har vist, at der er behov for nyetiltag til at forbedre overvågningen.Hjemmelsgrundlag.Både forordnings- og direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 95 i EF-traktaten og skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 EFom fælles beslutningstagen med Parlamentet.Nærhedsprincippet.Kommissionen finder, at dens analyse af status for overvågningen viser, at de lø-bende ændringer af fællesskabsreguleringen har medført reelle forbedringer afsystemet. Disse har dog ikke været tilstrækkelige til at tilvejebringe de radikaleforbedringer, som er nødvendige for at mindske de negative konsekvenser vedbivirkninger. Evalueringen af systemet har desuden vist, at de forskellige foran-staltninger for lægemidlers sikkerhed i medlemslandene skaber hindringer for læ-gemidlers frie bevægelighed og dermed det indre markeds funktion. For at fjernedisse hindringer må reguleringen af overvågningen på fællesskabsplan styrkes ogpræciseres.Kommissionen anfører, at der med fællesskabsregler om lægemiddelovervågningsikres den bedste beskyttelse af folkesundheden. Uden en regulering efter fællesstandarder vil der mangle en fuldstændig udveksling af sikkerhedsdata, ligesommanglende koordinering inden for Fællesskabet vil hindre medlemslandenes ad-gang til den bedst kvalificerede faglige vurdering af lægemidlers sikkerhed.Samlet er det Kommissionens opfattelse, at yderligere fællesskabsregulering aflægemiddelovervågning er nødvendig.Formål og indhold.Formålet med de to ændringsforslag er at styrke Fællesskabets overvågning af læ-gemidler til mennesker og at forenkle de gældende regler og procedurer for over-vågningen.Målsætningen er først og fremmest at forbedre patientsikkerheden, men også atsikre det indre markeds funktion ved bl.a. at indføre administrative lettelser forlægemiddelindustrien og de nationale kompetente myndigheder.Hovedindholdet i direktiv – og forordningsforslaget omfatter følgende initiativer:Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtel-serRationalisering af EU beslutningsprocessen for sikkerhedsspørgsmålStyrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikker-hedStyrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer

Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtelser

Fordelingen af opgaver og ansvar mellem de forskellige aktører i lægemiddelover-vågningen skal gøres mere klar. For alle, der beskæftiger sig med overvågning aflægemidlers sikkerhed, indføres begrebet ”god praksis for lægemiddelovervåg-ning”. Anvendelsesområdet for denne praksis fastlægges i direktivforslaget ogdefineres nærmere i retningslinjer, der vedtages af Kommissionen efter samrådmed Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA), medlemsstaterne og andreberørte parter.EMEA’s rolle som koordinator af Fællesskabets lægemiddelovervågning foreslåsstyrket ved oprettelsen af et nyt selvstændigt udvalg ”Pharmacovigilance Risk As-sessment Advisory Committee” (PRAAC). Om PRAAC foreslås, at udvalget skalhave ansvar for at rådgive Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler og koordi-nationsgruppen (for markedsføringstilladelser i flere medlemslande) om allespørgsmål vedrørende overvågning af lægemidler til mennesker. Udvalget skalbestå af 10 medlemmer og ti suppleanter, der udpeges af bestyrelsen for EMEA pågrundlag af forslag fra de nationale kompetente myndigheder. Desuden skal Kom-missionen (efter høring af Europa-Parlamentet) udpege 5 medlemmer og 5 supple-anter på grundlag af en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Medlem-mer og suppleanter skal være uafhængige eksperter, som udpeges på grundlag afderes fagkundskab inden for lægemiddelovervågning og risikovurdering, således atder sikres det maksimale faglige niveau og en bred vifte af ekspertise.Medlemsstaterne forbliver centrale for lægemiddelovervågningen i Fællesskabet,og der foreslås et tættere samarbejde og en bedre arbejdsdeling. Mandatet for koor-dinationsgruppen, som består af repræsentanter for medlemsstaterne, ønskes styr-ket, idet gruppens mandat foreslås udvidet til også at omfatte undersøgelse afspørgsmål om overvågning af lægemidlers sikkerhed. Gruppen vil således bl.a. fåen central rolle i forbindelse med vurdering af virksomhedernes periodiske sikker-hedsopdateringsrapporter (PSUR) og eventuelle konsekvenser for markedsførings-tilladelser.Lægemiddelvirksomhedernes ansvar i overvågningen præciseres og forenkles.Indehavere af markedsføringstilladelser har først og fremmest ansvar for den lø-bende overvågning af sikkerheden ved deres produkter, herunder for indberetningaf bivirkninger, udarbejdelse af PSUR og underretning til kompetente myndighederom nye oplysninger af betydning for markedsføringstilladelsen.

Rationalisering af EU beslutningsprocessen for sikkerhedsspørgsmål

Fællesskabets procedure for vurdering af alvorlige sikkerhedsspørgsmål for natio-nalt godkendte lægemidler foreslås effektiviseret. Dette skal ske ved hjælp af klareog bindende kriterier for iværksættelse af proceduren og ved inddragelse afPRAAC. Desuden skal nye regler sikre, at alle relevante lægemidler omfattes afvurderingsproceduren, og at der sker en harmoniseret opfølgning i forhold til be-tingelser i udstedte markedsføringstilladelser.

Styrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikkerhed

Lægemiddelsikkerhed foreslås omfattet af større gennemsigtighed og kommunika-tion, og der skal i lovgivningen fastsættes principper for kommunikation af størrenye eller ændrede sikkerhedsspørgsmål. Det skal være nemt for virksomheder,myndigheder, patienter og sundhedspersoner at finde relevante sikkerhedsoplys-ninger om et lægemiddel. En præcis angivelse af de vigtigste oplysninger skal for-bedre forståelse af og tillid til brugen af lægemidler.Dette skal bl.a. ske ved en udbygning af den eksisterende europæiske bivirknings-database. Den skal være det eneste sted for modtagelse af overvågningsoplysningerom lægemidler til mennesker godkendt i Fællesskabet. I databasen har alle kompe-tente myndigheder mulighed for at få adgang til og dele oplysninger samtidig.EMEA skal oprette en europæisk webportal om lægemiddelsikkerhed. Webporta-len, drevet i samarbejde med medlemsstaterne, skal bl.a. indeholde oplysning omlægemidler under intensiv overvågning, protokoller af resultater af sikkerhedsun-dersøgelser efter markedsføring, samt konklusioner af vurderinger, udtalelser, af-gørelser mv., som træffes af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler, PRAAC,koordinationsgruppen, de nationale kompetente myndigheder og Kommissionen påområdet.De nationale myndigheders webportaler for lægemiddelsikkerhed skal bl.a. inde-holde webbaserede formularer til sundhedspersoners og patienters indberetning afformodede bivirkninger samt link til den europæiske webportal.For lægemidler godkendt til markedsføring under intensiv overvågning, skalEMEA udarbejde og offentliggøre en samlet liste over dem alle. Endvidere skal dertilføjes et nyt afsnit med ”vigtigste oplysninger” i produktresuméer og indlægssed-ler for alle markedsførte lægemidler i EU. Her skal bl.a. anføres, hvis det pågæl-dende lægemiddel er under intensiv overvågning.

Styrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer

De gældende krav til virksomhedernes sikkerhedsovervågning foreslås præciseretog styrket.Indehavere af markedsføringstilladelser skal oprette et system for deres overvåg-ning, som beskrives i en masterfile. I masterfilen skal foreligge en detaljeret doku-mentation for den løbende overvågning og kontrol, og filen skal være til konstantrådighed for myndighedernes kontrol.I ansøgninger om markedsføringstilladelse skal medtages et resumé af overvåg-ningssystemet med angivelse af det sted, hvor masterfilen kan findes og kontrolle-res. Som betingelser for markedsføringstilladelser skal bl.a. gælde, at de kompeten-te myndigheder ved udstedelsen eller senere kan kræve gennemførelse af sikker-hedsundersøgelser.

Sikring af en proaktiv og forholdsmæssig indsamling af relevante data om læ-

gemidlers sikkerhed

Risikostyringen foreslås rationaliseret og styrket.Planlægningen af lægemiddelovervågning for de enkelte lægemidler skal ske isammenhæng med et risikostyringssystem. Et sådant system skal (af indehaverentil markedsføringstilladelsen) etableres for alle lægemidler, som godkendes inden

5for Fællesskabet. For allerede godkendte lægemidler skal sikkerhedsundersøgelseretableres, hvis de er påkrævede af sikkerhedshensyn. Den konkrete planlægning afsikkerhedssystemet skal svare til de identificerede og mulige risici samt behovetfor supplerende oplysninger om lægemidlet.Angående indberetning og registrering af lægemiddelbivirkninger foreslås en nydefinition af bivirkning og forenklinger af indberetningssystemet. I dag skal indbe-rettes alle bivirkninger indtruffet ved normal brug i overensstemmelse med pro-duktresuméet – men det foreslås, at der fremover også skal indberettes bivirkningersom skyldes andre påvirkninger, som fx overdosis og medicineringsfejl. Desudenforeslås en forenkling af indberetningsreglerne, som indebærer, at indehavere afmarkedsføringstilladelser og medlemsstaterne indberetter alle formodede bivirk-ninger direkte til den europæiske bivirkningsdatabase. Med en sådan ordning, hvorder kun indberettes til ét sted, bliver alle data tilgængelige samme sted.Endvidere får EMEA den nye opgave at overvåge medicinsk litteratur og at indførebivirkningsoplysninger herfra i den europæiske bivirkningsdatabase. Hermed und-gås bl.a., at de samme data fra videnskabelig litteratur indberettes flere gange.PSUR, som virksomhederne løbende indsender til myndighederne, foreslås forenk-let – både i deres indhold og proceduremæssigt. For at undgå gentagne indberet-ninger af de samme data fra forskellige aktører foreslås, at PSUR fremover koncen-treres om en detaljeret analyse og evaluering af forholdet mellem lægemidlets for-dele og risici.Proceduremæssigt ændres kravene til aflevering af PSUR, således at de gøres pro-portionale med risici forbundet med de enkelte lægemidler. I dag gælder de sammeafleveringsregler og -frister for alle typer lægemidler - uanset om der er tale omlægemidler med nye aktivstoffer eller generiske lægemidler med velkendte aktiv-stoffer. Fremover vil proportionalitet blive tilstræbt ved at rutinemæssige periodi-ske sikkerhedsopdateringsrapporter som udgangspunkt ikke kræves for lægemidlermed lav risiko som fx kopilægemidler med velkendte aktivstoffer. For de lægemid-ler, hvor rapporter skal udarbejdes, vil afleveringshyppigheden blive fastsat i for-bindelse med markedsføringstilladelsen. Til forenkling indføres bl.a. procedurer,hvor der gælder samme hyppighed for fremlæggelse af PSUR for alle lægemidlermed samme virksomme stof eller samme sammensætning af virksomme stoffer.Forslagene omfatter også større inddragelse at patienter og sundhedspersoner iovervågningen. Medlemsstaterne forpligtes til at gøre det nemmere for patienter ogsundhedspersoner at indberette formodede bivirkninger, og der skal stilles en ræk-ke metoder til rådighed for indberetningen.

Overvågning af sikkerhedsundersøgelser efter tilladelse til markedsføring.

Som et styrket led i overvågningen omfatter forslagene også indførelse af en har-moniseret vejledning og en procedure for kontrol af overvågningen af sikkerheds-undersøgelser af markedsførte lægemidler. Det vil sige såkaldte ikke-interventionsforsøg, hvor man undersøger sikkerheden ved et lægemiddel, der or-dineres til normal brug i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstil-ladelsen.Det skal bl.a. kontrolleres, at disse sikkerhedsundersøgelser overholder kravet omikke at have salgsfremmende karakter, og at der følges op på sikkerhedsdata frem-bragt af undersøgelserne.

Forslaget indebærer, at den nationale kompetente myndighed skal være ansvarligefor en undersøgelse, der alene gennemføres i pågældende medlemsstat. Gennemfø-res en sikkerhedsundersøgelse i flere lande, vil PRAAC være kontrolansvarlig.Efter afslutning af en undersøgelse sendes et sammendrag af resultaterne til dennationale kompetente myndighed/eller PRAAC, således at oplysningerne kan indgåi vurderingen af lægemidlets sikkerhedsprofil.

Forenkling af de gældende procedurer for lægemiddelovervågning i Fællesska-

bet

Flere af ovennævnte initiativer indebærer centrale elementer til forenkling af Fæl-lesskabets lægemiddelovervågningssystem med det formål af opnå en effektivise-ringsgevinst for både lægemiddelindustri og de kompetente myndigheder. Der fo-reslås først og fremmest et tættere samarbejde og en arbejdsdeling myndighederneimellem med henblik på bedre at udnytte den foreliggende ekspertise, opnå mereeffektiv udnyttelse af knappe ressourcer samt reduktion af dobbeltarbejde.Det gælder bl.a. ovennævnte forslag om forenklede procedurer for indberetning afbivirkninger og for udarbejdelse, aflevering og vurdering af PSUR.For så vidt angår vurderingen af PSUR, tilstræbes en klar sammenhæng mellemovervågningsdelen og vurderingen i forhold til ajourføring af markedsføringstilla-delser. Der foreslås etableret en ramme for myndighedernes fælles anvendelse afressourcer i forbindelse med vurdering og opfølgning med betydelig inddragelse afPRAAC. For at undgå dobbeltarbejde skal koordinationsgruppen ved vurderingeraf overvågning af lægemidler godkendt i flere medlemsstater kun vedtage én udta-lelse. Når gruppen ikke til enighed, skal Kommissionen kunne vedtage en beslut-ning rettet til medlemsstaterne. For yderligere at øge systemets effektivitet skal derogså kun foretages én enkelt vurdering i forbindelse med overvågning af lægemid-ler efter andre procedurer, dvs. lægemidler godkendt efter national og central pro-cedure.Når én enkelt vurdering af PSUR er foretaget, er det hensigten, at der vedtages enfælles beslutning (fællesskabsprocedure) om alle de følgende foranstaltninger medhensyn til bevarelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse af markedsførings-tilladelsen.

Sanktioner for manglende overholdelse af reglerne om overvågning

De gældende bestemmelser for sanktioner bibeholdes. Medlemsstaterne skal sikre,at virksomheder, der ikke overholder betingelserne for lægemiddelovervågning,pålægges sanktioner. Disse skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til over-trædelsens grovhed.Udtalelse fra Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslagene.Gældende danske regler og forslagets konsekvenser herfor.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sætte nødvendige love og admini-strative bestemmelser i kraft for at efterkomme ændringsdirektivet senest 18 måne-der efter offentliggørelse i EU-Tidende.

7De gældende danske regler om godkendelse af lægemidler og lægemiddelvirksom-heder samt lægemiddelovervågning findes i lægemiddelloven og tilhørende be-kendtgørelser udstedt med hjemmel i lægemiddelloven.En vedtagelse af forslaget til ændring af direktiv 2001/83/EF vil indebære, at derskal foretages adskillige ændringer i de gældende danske regler.Forslagenes konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomiske konse-kvenser, miljø eller beskyttelsesniveau.Om de økonomiske konsekvenser anfører Kommissionen i sit ledsagedokument tilforslagene (SEK (2008) 2671) med resumé af konsekvensanalysen, at det er densvurdering, at de påtænkte tiltag vil medvirke til en klarere bivirkningsprofil i for-hold til de enkelte lægemidler. Dette vil få positiv indvirkning på patientbehandlin-gen, fordi bivirkninger hurtigere vil blive afsløret, når data for virkningen af etprodukt, herunder statistiske oplysninger, samles centralt. Det vurderes desuden, atdette vil få positiv afsmittende effekt i forhold til de økonomiske ressourcer, derhvert år anvendes i forhold til bl.a. hospitalsophold og sygedage som følge af bi-virkninger ved brug af lægemidler. Samlet vurderes, at de årlige samfundsmæssigebesparelser ved en gennemførelse vil ligge mellem 237 mio. og 2,4 mia. euro i heleEU. For folkesundheden vil der ud fra et optimistisk skøn kunne spares op til 6.000menneskeliv om året.For lægemiddelmyndighederne anslår Kommissionen, at der både EMEA og denationale myndigheder vil komme en række engangsudgifter til gennemførelsensamt løbende årlige udgifter.Med gennemførelse af forslagene vil EMEA for første gang få mulighed for atopkræve gebyrer for aktiviteter ved lægemiddelovervågning. Det forudsættes, atalle agenturets omkostninger vil blive dækket af gebyrer, således at gennemførel-sen ikke medfører væsentlige finansielle virkninger for Fællesskabets budget. Iføl-ge Kommissionens skøn vil Lægemiddelagenturets supplerende årlige indtægt fraopkrævede gebyrer fra lægemiddelindustrien til lægemiddelovervågning udgøreomkring 10 mio. euro. Heraf forventer agenturet at skulle anvende omkring halvde-len til udbetaling til rapportørers videnskabelige vurderinger. Tilsvarende forventesde nationale myndigheders udgifter at være gebyrfinansierede.For så vidt angår lægemiddelindustriens udgifter, oplyser Kommissionen, at EU’slægemiddelsektor i dag bruger omkring 833 mio. euro årligt på at opfylde de gæl-dende fællesskabsregler om lægemiddelovervågning. Det vurderes, at nogle afforslagene vil reducere industriens udgifter, herunder bl.a. til indberetning afPSUR, bivirkninger, og litteraturdata. I stedet vil industrien få udgifter til proaktivovervågning med indsamling af data via risikostyringsplanlægning og sikkerheds-undersøgelser efter markedsføring. Ifølge Kommissionens vurdering vil forslage-nes gennemførelse samlet set medføre besparelser svarende til omkring 17% afindustriens nuværende udgifter til lægemiddelovervågning.HøringForslagene har i februar 2009 været i høring hos følgende:Amgros, Astma-og Allergiforbundet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Indu-strivirksomheder i Danmark, Coop Danmark A/S, Danmarks Apotekerforening(DA), Danmarks Farmaceutiske Selskab, Danske Handicaporganisationer (tidl. Desamvirkende Invalideorganisationer), Danske Regioner, Danske Patienter, DanskErhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Homøopatisk Selskab, Dansk Indu-stri, Dansk Medicin Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab

8for Sygehusapoteker (DSS), Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den Danske Dyr-lægeforening, Det Centrale Handicapråd, Det Farmaceutiske Universitet, Diabetes-foreningen, Farmakonomforeningen, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Gigtfor-eningen, HIV – Danmark, Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL),Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Megros(Foreningen af Medicingrossister), Parallelimportørforeningen af lægemidler, Pati-entforeningen Danmark, Patient Foreningernes Samvirke, Pharmadanmark, Tand-lægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Veterinærmedicinsk Industri-forening og Ældremobiliseringen.Resumé af høringssvar:

Generelt til forslaget

Amgros og DSSkan ikke vurdere, om en øget registrering og indberetning vil fåindflydelse på de daglige rutiner på sygehusapotekerne.DAkan tilslutte sig, at en øget overvågning på europæisk plan kan medvirke til enøget vurdering af årsagssammenhænge mellem anvendelse af et lægemiddel og enindtrådt skade.Forbrugerrådetstøtter initiativer til samarbejde på bivirkningsområdet på tværs afgrænserne i EU – især gavnligt med samarbejde for et lille land som Danmark.Gigtforeningenstiller sig positivt til nye initiativer, der kan sikre en bedre over-vågning. Foreningen foreslår, at der afsættes flere midler til uvildig forskning påområdet. Fremhæver i den forbindelse, at en udskillelse af lægemiddelvirksomhe-dernes forskningsenheder i særskilte datterselskaber vil kunne medvirke til meresikre lægemidler.Liffremhæver især forbedringer som større gennemsigtighed og harmoniseringsamt styrkelse af EMEA’s rolle.Lægeforeningenopfordrer til, at den nye lovgivning bliver i overensstemmelsemed den nye (jan 2009) danske handlingsplan om bivirkningsovervågning.Patientforeningen Danmarkfinder ikke forslagene omfattende nok til at varetagepatienternes interesser. Foreningen ønsker, at der stilles langt større krav til indbe-retning af og forskning i bivirkninger og lægemiddelskader. Lægemiddelsikkerhe-den er for dårlig i Danmark og andre EU-lande, hvad bl.a. sagen om lægemidletOmniscan er et eksempel på. Mange lægemiddelskader er vanskelige at dokumen-tere, og dette tager instanser som fx Patientforsikringen ikke alvorligt.Efter foreningens opfattelse er der 3 overordnede problemområder i tilknytning tildokumentation af bivirkninger:1. Synliggørelsen af bivirkninger og lægemiddelskader er påvirket af hensynet tillægemiddelindustrien; derfor bør hensynet til patienterne vægtes højere.2. Det alt for lave antal indberetninger; læger og patienter skal motiveres til indbe-retninger svarende til det reelle omfang.3. Sundhedsproblemer der følger af brug af lægemidler er svære at gennemskue;det medfører at patienterne ikke diagnosticeres og årsagsrelationen til lægemidlerikke anerkendes.

9Foreningen foreslår, at patienterne repræsenteres i EMEA og der oprettes et euro-pæisk Bivirkningsråd. Dette skal svare til det danske Bivirkningsråd – blot medstørre patientrepræsentation.Ældremobiliseringenfinder det naturligt, at overvågningen af lægemidler foregårcentralt, når godkendelse sker centralt for hele EU. Ser gerne, at bieffekter, deropdages ét sted, bliver kendt i hele EU.

Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtelser

Danske Regionerkan støtte indførelse af begrebet ”god overvågningspraksis” ogat der sættes fokus på øget samarbejde, videns- og arbejdsdeling mellem EMEA,medlemsstaterne og virksomhederne.Lifkan støtte etableringen af Det rådgivende udvalg for Risikovurdering inden forLægemiddelovervågning (PRAAC) under forudsætning af, at EMEA’s ekspertud-valg for lægemidler til mennesker CHMP har den endelige beslutningskompetence,bl.a. til at sikre en balanceret vurdering af fordel og ulemper og til at godkendevurderingsrapporter inden offentliggørelse. Lif er dog bekymret for, om udvalgetvil have tilstrækkelig ekspertise på det regulatoriske område, og om dets nedsættel-se vil medføre øget bureaukrati.Lægeforeningenfinder det positivt, at PRAAC nedsættes. Foreslår overvejethvordan danske myndigheder bedst kan samarbejde med udvalget, og om det evt.bør nedsættes et tilsvarende dansk videnskabeligt udvalg i Lægemiddelstyrelsensregi.Foreningen er betænkelig ved, at udvalgets virksomhed foreslås finansieret af ge-byrer fra indehavere af markedsføringstilladelser. Foreningen foreslår, at al virk-somhed i tilknytning til EMEA udelukkende finansieres af medlemsstaterne for atsikre fuld uafhængighed. Er dette ikke muligt, finder foreningen, at der må krævesfuld åbenhed og gennemsigtighed om udvalgets arbejde, og at det sammensættes,så der ikke er tvivl om dets uvildighed.Tandlægeforeningensynes, at udvalget får megen magt, og ønsker bl.a. sikret, atde nationale kompetente myndigheder høres.

Styrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikkerhed

DAikke gå ind for forslaget om at indsætte et resumé af de vigtigste oplysninger iproduktresuméer og indlægssedler. Det vil medføre risiko for at patienter kun læserresuméet og ikke resten. I stedet foreslås, at ændre rækkefølgen i eksisterende op-lysninger, så oplysninger om anvendelse og sikkerhed kommer først.Danske Regionerforeslår, at det fremgår af indlægssedlerne, hvor patienter kanindberette bivirkninger.Datatilsynethar bl.a. oplyst, at der ved videreudvikling af databaser med person-oplysninger kan indføres en ”lagdeling” med hensyn til henholdsvis myndigheder-nes og offentlighedens adgang til data.Forbrugerrådetanbefaler, at uafhængige forskere og andre via Lægemiddelstyrel-sen og EMEA kan få adgang til medicinalfirmaernes udførlige statistiske forsøgs-rapporter og samtlige kliniske forsøg, herunder også rapporter, der ikke indgår idokumentationsmateriale til lægemiddelmyndighederne. Fremhæver at det er vig-tigt for lægers og patienters valg af lægemidler, at de har kendskab til alle forsk-

10ningsresultater om et lægemiddels fordele og ulemper. Hvis der gives adgang tillægemiddelindustriens forsøgsrapporter, vil det være sværere for industrien at ned-tone eventuelle negative sider ved deres produkter.Lægeforeningenfinder Eudravigilancedatabasen – den europæiske bivirkningsda-tabase - vigtig til brug af datafangst, især fordi PSUR hæves fra indberetninger tilanalyser.

Styrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer

Lifkan støtte, at indehaveren af markedsføringstilladelsen skal gennemføre regel-mæssige revisioner af lægemiddelovervågningssystemet og herefter gennemførekorrigerende foranstaltninger. Lif kan imidlertid ikke gå ind for, at der skal place-res en note om de vigtigste resultater af revisionen i master filen. Hvis interne re-sultater af revisionen skal placeres i master filen, som inspiceres af myndighederne,kan det føre til, at indehaveren er tilbageholdende med at gennemføre en grundigog fuldt ud rapporteret revision for at undgå, at oplysningerne bliver tilgængeligefor andre. Lif foreslår, at master filen i stedet for konkrete fund bl.a. kommer til atindeholde proces for interne revisioner, internt revisionsprogram og liste over tidli-gere revisioner samt liste over væsentlige planlagte ændringer af overvågningssy-stemet.

Sikring af en proaktiv og forholdsmæssig indsamling af relevante data om læ-

gemidlers sikkerhed

DAfinder ikke, at forslagene generelt vil medvirke til en øget indberetning af bi-virkninger. DA finder det uklart, hvorvidt de foreslåede ændringer vil medføre enpligt for apotekere til at indberette formodede bivirkninger. Bliver det tilfældetfinder AF det afgørende, at indberetningen kan ske elektronisk og via de nuværen-de IT-systemer. Såfremt dette kræver udvikling i apotekernes edb-systemer forud-sætter DA, at omkostningerne hertil dækkes ved en forhøjelse af apotekernes brut-toavance.DA kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af definitionen af en bivirkning; udfra en europæisk synsvinkel vil udvidelsen medvirke til at skabe øget viden oginformation om bivirkninger som følge af medicineringsfejl, misbrug ol. DA anbe-faler, at alle bivirkningsoplysninger samles i én database. En forudsætning er, atder i databasen kan skelnes mellem de forskellige typer bivirkninger. Dette vilmedvirke til større gennemsigtighed for dem, der skal indberette.Danske Regionerfinder, at indrapportering af bivirkninger fra både borgere ogsundhedsvæsenet bør tilskyndes i videst muligt omfang. Foreningen kan ikke støt-te, at danske læger skal indberette direkte til den europæiske bivirkningsdatabase istedet for direkte til Lægemiddelstyrelsen; dette vil medføre dårligere kommunika-tion, hvis der skal indhentes yderligere oplysninger om en indberetning. Desudenvil det kræve et let tilgængeligt og ensartet indberetningsskema. Det bør præcise-res, at medicineringsfejl mv. også skal indberettes til denne database, så sundheds-personale ikke skal indberette medicineringsfejl 2 steder. Fremhæver også, at detvil være nødvendigt fortsat at sikre anonymitet for personer, der indberetter medi-cineringsfejl.Opfordrer til, at det overvejes at resuméer af kerneårsagsanalyser af alvorlige me-dicineringsfejl sendes til Lægemiddelstyrelsen og herfra videre til den europæiskedatabase. Fremhæver i den forbindelse behovet for at udvide antallet af sagsbe-handlere med kompetence i medicineringsfejl.

11Foreningen finder det positivt med en bredere registrering af utilsigtede virkninger,herunder medicineringsfejl. Fremhæver også, at symptomer som følge af overfor-brug (forgiftning) må registreres særskilt.Dansk Selskab for Patientsikkerhedkan tilslutte sig den foreslåede udvidelse afbivirkningsbegrebet. Peger på at det bør præciseres, at medicineringsfejl mv. skalindberettes til den europæiske bivirkningsdatabase. For så vidt angår den danskegennemførelse i praksis foreslår selskabet, at dobbeltrapportering undgås ved at dersker en overførsel af data mellem databasen for utilsigtede hændelser (medicine-ringsfejl mv.) og bivirkningsdatabasen. Fremhæver også, at det vil være nødven-digt fortsat at sikre anonymitet for de, der rapporterer medicineringsfejl. For atsikre sagsbehandlingen af indberettede medicineringsfejl forudser selskabet et be-hov for at udvide myndighedernes stab af personale med kompetence på området.Lifforeslår, at landene forpligtes til at følge de fastlagte EU-regler og ikke indførenationale særkrav. Lif opfordrer til, at der vedtages ét sæt harmoniserede regler forEU, én standard for rapporters kvalitet og sprog, og at alle enkeltsagsrapporter skalsendes til én portal i EU, så alle lande kan få pålidelig information hurtigt og påsamme tid. Som fordele peges bl.a. på, at nationale databaser for lokale rapportervil være af samme standard, at centralisering af indsamling og distribution af rap-porter fra fællesskabet muliggør samtidig national evaluering og overvågning afsikkerhedsdata, at dobbeltrapportering undgås og at der vil være samlede økonomi-ske besparelser.Lif finder det vigtigt, at et mistænkt produkt kan identificeres helt præcist. For-eningen foreslår derfor indførelse af regel, som kan sikre opsporing af oplysningerom, hvilket specifikt handelsnavn og batchnummer den enkelte patient har modta-get.Lif anbefaler, at detaljerede regler for observationsstudier indføres i guidelines.Lægeforeningenfinder det positivt, at patienter får mulighed for at indberette di-rekte til den europæiske bivirkningsdatabase. Foreningen anbefaler, at der udarbej-des nøje retningslinjer for indholdet af virksomhedernes sikkerhedsanalyser, for atundgå tab af vigtig viden.Tandlægeforeningenønsker, at der udarbejdes planer for registrering af indberet-ninger mv. Foreningen finder ikke, at de rutinemæssige indberetninger bør udeluk-kes, da der ofte er forskellig indikation for behandlingen med det samme lægemid-del. Der bør sikres en fællesstandard for indberetningskravene.Foreningen finder det problematisk med den foreslåede adgang til at dispensere framærkningskrav og oplysninger i indlægsseddel, idet forskellig praksis kan giveøget risiko for medicineringsfejl.Danske Patienterser positivt på øget patientinddragelse i lægemiddelovervågnin-gen ved hjælp af direkte patientindberetning.De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til for-slagene.Regeringens foreløbige generelle holdning.Regeringen stiller sig umiddelbart positivt til Kommissionens forslag, idet man erenig i, at den foreslåede regulering i hovedtræk vil skabe et bedre og mere effektivtovervågningssystem inden for EU til gavn for folkesundheden. Regeringen kan

12ligeledes tilslutte sig, at overvågningen effektiviseres ved forenklinger af systemetog øget arbejdsdeling mellem medlemsstaterne.Regeringen kan tilslutte sig, at der på visse områder indføres fælleseuropæisketiltag. Samtidig er det imidlertid vigtigt, at overvågningsfunktionerne i praksis ikkecentraliseres i alt for høj grad. Regeringen finder det vigtigt, at de nationale læge-middelmyndigheder fortsat har ansvaret for den nationale lægemiddelovervågning,således at de har mulighed for løse deres opgaver tæt på patienter, sundhedsprofes-sionelle og lægemiddelindustri.I forhold til det nye udvalg, PRAAC, er det regeringens opfattelse, at alle medlems-lande bør sikres repræsentation i udvalget. Uden deltagelse i udvalget kan det værebl.a. være svært at følge et lægemiddels sikkerhedsprofil.For så vidt angår definitionen af en bivirkning, bør den gældende internationaltanerkendte definition fastholdes. Indberetning af medicineringsfejl og misbrug aflægemidler kan opnås med andre løsninger end ved at ændre bivirkningsdefinitio-nen.Med hensyn til forslagene om udvidet produktinformation vil Danmark under for-handlingerne arbejde for løsninger, hvor man også er opmærksom på, at patienterikke afskrækkes fra nødvendig lægemiddelbehandling.Da forslaget er ressourcemæssigt omfattende, er det regeringens holdning, at ind-holdet i en ny regulering på fællesskabsplan må fastsættes ved en nøje afvejning afde sundhedsmæssige fordele i forhold til de administrative og økonomiske byrderfor samtlige aktører på området.For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslagene, vil det endelige om-kostningsniveau i høj grad afhænge af den endelige udformning af reglerne. Danogle forslag indebærer administrative lettelser og dermed besparelser, mens andrevil være meget omkostningskrævende, er det endnu ikke muligt at vurdere de sam-lede konsekvenser i Danmark - hverken for det offentlige eller for lægemiddelindu-strien.Generelle forventninger til andre landes holdninger.Forslagene har været drøftet på enkelte møder i Rådets arbejdsgruppe for lægemid-ler. Overordnet synes medlemslandene positivt indstillet over for forslagene. Defleste delegationer fandt det imidlertid problematisk, at ikke alle medlemsstater errepræsenteret i PRAAC. Der blev ligeledes udtrykt skepsis overfor en ændring afdefinitionen af en bivirkning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDette forslag har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.