PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
KOM (2008) 0779 Bilag 2
Offentligt

Færdselsstyrelsen

Bilteknisk Afdeling

Dato:

9. marts 2009

J. nr.:

FS712-000021

Grundnotat vedrørende

Europa-Kommissionens forslag af 17. november 2008 til EUROPA-

PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om mærkning af dæk med

brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (KOM (2008)779 endelig)

Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Trafikudvalg

Resumé

Forslaget omhandler en mærkningsordning for dæk. Målet er at fremme et skift på mar-

kedet i retning af brændstofbesparende dæk, dvs. dæk med lav rullemodstand. I mærk-

ningsforslaget gives der standardiserede oplysninger om dækkets brændstofeffektivitet,

og om dets vejgreb i vådt føre og dets afgivelse af rullestøj til omgivelserne, således at

forbrugere kan foretage et kvalificeret valg.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens forslag er dateret den 17. november 2008. Forslaget er fremsat under

henvisning til traktatens artikel 95. Det betyder, at forslaget skal vedtages efter procedu-

ren for fælles beslutningsstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.

Dækkene kan have betydning for en reduktion af vejtransportens energiforbrug og emis-

sioner, da rullemodstanden er ansvarlig for 20-30 pct. af køretøjernes samlede brænd-

stofforbrug. Med ny teknologi kan rullemodstanden reduceres. Det betyder eksempelvis

for personbiler en forskel på op til 10 pct. i brændstofforbrug mellem de bedste og de

dårligste dæk. I forslagets konsekvensanalyse er der angivet en potentiel CO

besparelse,

hvilket svarer til mellem 0,2 og 0,5 pct. af hele vejtransportens CO

udslip i EU.

Undersøgelser har vist, at brændstofbesparende dæk er omkostningseffektive, eftersom

den højere pris for de bedre dæk opvejes af besparelser gennem deres levetid.

Lavere rullemodstand har på markedet for originaludstyr hidtil været og vil fortsat blive

drevet af bilproducenterne, hvis incitament for at montere brændstofbesparende dæk på

køretøjerne er at reducere de CO

emissioner, der måles ved typegodkendelser. Med

forslaget til forordning om motorkøretøjers generelle sikkerhed, der indeholder mini-

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

mumskrav til rullemodstand, bliver desuden de dæk, der har den dårligste brændstof-

økonomi, forbudt.

På markedet for udskiftning, der udgør 78 pct. af markedet, har forbrugere og firmaer

ikke adgang til objektive oplysninger om dækkenes rullemodstand, og de kan derfor

ikke sammenholde den højere anskaffelsespris med brændstofbesparelsen.

Der er påvist potentiale for at opnå bedre vådgreb og rullestøj end de minimumskrav,

der er fastsat i lovgivningen om typegodkendelse. Det er derfor i samfundets interesse at

søge en optimering af disse to parametre sammen med rullemodstanden.

En mærkningsordning for dæk på EU-niveau vil sætte forbrugerne i stand til at træffe et

kvalificeret valg, give dækfabrikanterne et incitament til at forbedre deres produkter og

være med til at skabe opmærksomhed om spørgsmålet.

Direktivforslaget skal ses som en integreret tilgang til at øge energieffektiviteten i sam-

menhæng med forordningen om typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed

(KOM(2008) 316 endelig), hvori de tekniske minimumskrav og testprocedurer for dæk

defineres. Hvor forordningen om minimumskrav er rettet mod udbudssiden, er forslaget

om mærkning rettet mod efterspørgselssiden, og skal dermed løfte udviklingen et stykke

videre end minimumskravene.

For at reducere omkostningerne for branchen og i sidste ende forbrugerne skal testpro-

cedurerne være de samme som i forordningen om motorkøretøjers generelle sikkerhed.

Direktivforslaget om mærkning er derfor afhængigt af, at definitioner om minimumkrav

og testprocedurer er vedtaget i forordningen om motorkøretøjers generelle sikkerhed.

Direktivforslaget stiller krav om, at personbilsdæk (C1) påsættes et mærkat med oplys-

ninger om brændstofeffektivitetsklasse, vådgreb og rullestøj.

For varebilsdæk (C2) stilles der i direktivforslaget krav om mærkning med brændstofef-

fektivitet og rullestøj.

Krav om mærkning af lastbilsdæk (C3) med brændstofeffektivitet og rullestøj er omtalt i

preamblen og bilagene, men krav om mærkning fremgår ikke af artiklerne.

Direktivet indeholder en forpligtigelse for kommissionen om at tilpasse direktivet og

indføre krav om vådgreb for varebils- og lastbilsdæk, når harmoniserede prøvningsme-

toder af vådgreb foreligger.

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er i Danmark ikke regler for dæks rullemodstand, men den indgår i de officielle

målinger af, hvor langt personbiler kører på literen, der har indflydelse på registrerings-

afgiften.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Forslaget vil betyde, at der skal gennemføres en bekendtgørelse om mærkning af dæk i

Danmark.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring med høringsfrist den 26. januar i EU-specialudvalget

for transport samt følgende organisationer:

Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bilbranchen, Centralforeningen for

Autoreperatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler Forening, De Danske Bil-

importører, Fri Danske Lastbilvognmænd, Force Technology, International Transport

Danmark, Teknologisk Institut. Applus bilsyn, A-Inspektion Bilsyn, Vestsjællands Bil-

syn, Danske Synsvirksomheder, NOAH, Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dæk-

branchen.

Følgende havde bemærkninger til forslaget:

Forbrugerrådet

skriver: ”Forbrugerrådet kan støtte, at dæk fremover mærkes, således

at det bliver nemmere for forbrugerne at tage hensyn til klimaet, når de vælger dæk. Det

er positivt, at udseendet på mærkningen er den samme som energimærkningen for biler

og hårde hvidevarer. Undersøgelser bekræfter, at forbrugernes kendskab til denne ord-

ning er høj, og at de finder mærket let genkendeligt. Forbrugerrådet skal derfor anbefale,

at denne mærkning fastholdes. I øjeblikket diskuteres det eksisterende energimærke, og

der er stillet forslag om at ændre dette til et mere forvirrende og kompliceret mærke.

EU opfordrer til, at flere forbrugere vælger energibesparende produkter – derfor er det

vigtigt at holde fast i det velkendte system og ikke forvirre forbrugerne ved at ændre det.

En let genkendelig mærkningsordning i alle EU lande vil sikre succes for mærkningen

af dæk. For mere information om diskussionen om energimærkningens udformning

henvises til Forbrugerrådets høringssvar til Energistyrelsen af 20. maj 2008 -

http://www.forbrugerraadet.dk/?sid=1&cid=5667

Forbrugerrådet vil gerne understrege vigtigheden af, at forbrugerne bliver oplyst om

selve mærkningen, hvad den betyder, og at der laves en hjemmeside á la

www.hvorlangtpaaliteren.dk, så det bliver nemt for forbrugerne at gennemskue ordnin-

gen. Der bør ligeledes iværksættes en informationskampagne, hvor ordningen præsente-

res. Hos forhandlerne bør der være materiale, der forklarer ordningen, f.eks. via brochu-

rer og plakater.

Som med de hårde hvidevarer er det vigtigt, at der er uvildig kontrol med ordningen.

Myndighederne, eller en uafhængig instans udpeget af myndighederne, bør regelmæssigt

teste dæk (stikprøver) for at se, om producenterne også lever op til mærkningsordnin-

gens krav. Det bør derfor fastsættes i selve direktivet, hvor mange test de enkelte lande

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

skal foretage samt hvor resultaterne af disse tests offentliggøres med fri adgang for for-

brugerne. Og så bør indsatsen koordineres, så testningen sker optimalt.

Endelig skal Forbrugerrådet opfordre til, at de kriterier der er fastsat til rullemodstand

og støj i Svanemærkningsordningen inddrages i processen, hvis de ikke allerede er det.

(http://www.ecolabel.dk/producenter/kriterier/kriterieliste/kriteriedetaljer?maerke=Svan

en&produktgruppe=66)”

har følgende bemærkninger til forslaget, som er koordineret med

International

Transport Danmark (ITD):

”DI er positiv over for forslaget om, Kommissionens initi-

ativ til en harmoniseret mærkningsordning af dæk, hvad angår brændstofeffektivitet,

vejgreb i vådt føre og rullestøj. Det findes positivt, at det er blevet besluttet at medtage

C2- og C3-dæk beregnet til vare- og lastbiler i mærkningsordningen, da der her ligger et

betydeligt potentiale for brændstofbesparelser.

En mærkningsordning vil efter ITD og DI’s overbevisning kunne fremme overgangen til

og udbredelsen af mere brændstofeffektive dæk, specielt inden for det professionelle

transporterhverv. Dette vel at mærke såfremt dækkets anskaffelsespris ikke overstiger de

reelle brændstofbesparelser i dækkets forventede levetid. Udgifterne til brændstof udgør

med over en tredjedel en tung post i transportvirksomhedernes samlede regnskab. Desu-

den vil anvendelsen af mere brændstofeffektive dæk være et væsentligt element i be-

stræbelserne på at imødekomme målsætningerne i EU’s klimapakke og dermed ned-

bringe transporterhvervets CO2-udslip, der i de senere år har udgjort en stigende andel i

det samlede europæiske CO2-regnskab. Umiddelbart kan det skabe bekymring, at det

foreliggende forslag vil medføre en for ensidig fokusering på at optimere dækkenes

brændstofeffektivitet og at dette kommer til at ske på bekostning af andre parametre

såsom dækkenes bremseegenskaber, stabilitet og holdbarhed. ITD og DI lægger derfor

stor vægt på, at der i mærkningsordningen tages højde for alle relevante parametre og

deres indbyrdes påvirkninger, således at der på ingen måde slækkes på dækkenes egen-

skaber og indflydelse på trafiksikkerheden. En løbende evaluering af mærkningsordnin-

gen bør desuden sikre, at ordningen, dens valg af parametre, klassificeringskrav og må-

lemetoder ikke overhales af den tekniske udvikling på markedet i øvrigt.

ITD og DI finder det beklageligt, at der med forslaget ikke indgår overvejelser om en

harmonisering af testmetoderne for forskellige dæktyper, herunder vinterdæk, sommer-

dæk mv. Med de foreslåede testmetoder scorer f.eks. vinterdæk lavere i brændstofeffek-

tivitetsklassen uden at der samtidig tages højde for de sikkerhedsaspekter, der knytter

sig til sådanne dæk i bestemte situationer. Risikoen er, at brugerne venter uhensigts-

mæssigt længe før de skifter over til – for årstiden – mere egnede dæk, og at trafiksik-

kerheden herved sættes på spil.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

Hvad angår selve udformningen af mærket/mærkningen savner ITD og DI en synliggø-

relse af egenskaberne for C3 dæk. ITD og DI foreslår en direkte markering af brænd-

stofeffektiviteten – f.eks. i form af en farvekode eller bogstav - på dæksiden. En synlig

markering vil udgøre en vigtig information for transportvirksomheden, chaufføren og

værkstedet samt lette en indplacering af dækkets brændstofeffektivitet i forbindelse med

inspektion mv. Det er desuden vigtigt, at mærket/mærkningen som minimum suppleres

af teknisk materiale/salgsmateriale og webinfo med relevante data og specifikationer.

Skal en mærkningsordning blive anerkendt og adopteret af markedet er det vigtigt, at

ordningen hurtig bliver alment kendt. ITD og DI finder at gennemførelsen af nationale

kampagner – suppleret med fiskale incitamenter - vil udgøre et væsentligt element i

denne proces. Foreningen vil informere sine medlemmer i det danske transporterhverv

om mærkningsordningen.

Med indførelsen af en mærkningsordning er det vigtigt også at vurdere nuværende og

fremtidige vejbelægninger og deres indflydelse på brændstofforbrug, vejgreb og støj. En

ringe og ujævn vejbelægning vil kunne begrænse effekten af selv de mest optimerede

dæk markant. Som virkemiddel til at reducere brændstofforbrug og støj kan og bør en

mærkningsordning således ikke stå alene.”

Dansk Transport og Logistik

skriver: ”DTL kan som udgangspunkt støtte forslag, der

mindsker emissionerne og reducerer udslippet af CO

. Derfor kan vi støtte forslaget til

et EU-direktiv, der kan fremme et skift på markedet i retning mod mere brændstofbespa-

rende dæk og dæk med lav rullemodstand. En forbedring af rullemodstanden må dog

ikke medvirke til, at dækkets øvrige egenskaber forringes, herunder bremseevne, frikti-

on, stabilitet og levetid med heraf øgede omkostninger til transporterhvervet.”

skriver: ”KL kan støtte den foreslåede mærkningsordning. Der også er brug for tek-

nologiske løsninger i indsatsen for at få CO

udledningen reduceret. KL finder det posi-

tivt, at ordningen er udvidet til at dække såvel C1, C2 som C3 dæk, at der inddrages

forskellige energiklasser i mærkningen og at trafiksikkerheden også er et kriterium i

tildelingen af et mærke. KL finder det oplagt at vedtage sådanne regler på EU niveau.”

4. Forslagets konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget vil i det omfang, det leder til lavere forbrug, medføre et provenutab i form af

tabte brændstofafgifter.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-6-

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Sammen med

lavere støj vil den forberede brændstofeffektivitet medføre færre eksternaliteter fra vej-

trafikken, herunder en årlig reduktion på omkring 40.000 ton CO

Administrative konsekvenser:

Forslaget vil skabe større gennemskuelighed på markedet for dæk, hvorved forbrugeren

kan træffe et mere informeret valg. Derimod vil ordningen medføre øgede administrati-

ve omkostninger i virksomhederne, når de skal opfylde kravet om mærkning og infor-

mation. Endelig vil ordningen muliggøre at mindre etablerede dækmærker bedre kan

konkurrere på samme vilkår, hvilket vil øge konkurrencen på området.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets formål kan ifølge Europa-Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne af følgende årsager:

Som det er fremhævet i forbindelse med gennemførelse af direktivet om mærkning af

personbiler, er de eksisterende 27 forskellige mærkningsordninger en betydelig belast-

ning for fabrikanterne, da de er nødt til at klassificere deres produkt forskelligt alt efter,

hvilket land de sælger det i, og det virker ikke fremmende for et skift på markedet. For-

skellige klassificeringer af produkter er med til at skabe forvirring hos forbrugerne og

sætter dem ud af stand til at træffe et kvalificeret valg. Desuden har medlemsstaterne,

forbrugerorganisationerne og dækbranchen givet udtryk for at de bakker op om en har-

moniseret mærkningsordning.

Målene med forslaget kan ifølge Europa-Kommissionen bedre nås med en indsats på

fællesskabsplan af følgende årsager:

En harmoniseret mærkningsordning vil mindske medlemsstaternes og dækbranchens

administrative byrder. Den vil forhindre fragmentering af det indre marked og skabe lige

vilkår for alle.

Forslaget består kun i harmonisering af produktoplysningerne, mens gennemførelsen og

overvågningen af markedet er medlemsstaternes ansvar.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet

en harmoniseret mærkningsordning og dermed tilvejebringelse af muligheden for at

vælge brændstofbesparende dæk bedst kan løses på fællesskabsniveau.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-7-

Danmark er positivt stemt over for forslaget.

Regeringen vil arbejde for, at direktivet træder i kraft i så hurtigt som praktisk muligt.

Det vil sige, når forordningen om motorkøretøjers generelle sikkerhed træder i kraft.

Regeringen vil arbejde for, at kravene med betydning for trafiksikkerheden (vådgreb) for

varebils- og lastbilsdæk indføres hurtigst muligt. Herudover skal kravene til mærkning

af lastbilsdæk tydeliggøres i direktivet.

Regeringen vil arbejde for at maksimere nytten af forbrugeroplysningen om rullestøj –

f.eks. ved at rullestøj klassificeres i lighed med rullemodstand og vådgrebsegenskaber.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget hjemles i traktatens artikel 175 om miljøhensyn,

idet sigtet med forslaget er at fremme miljø- og klimahensyn. Endvidere underbygges

denne hjemmelspraksis ved at forordningen om bindende CO

krav for biler, som blev

vedtaget i december 2008, ligeledes fik ændret sin hjemmel fra artikel 95 til artikel 175.

Endelig vil regeringen arbejde for at begrænse forslagets administrative konsekvenser.

Supplerende kan det oplyses, at regeringen i arbejdet under de internationale fora vil

støtte en bedre definition af vinterdæk.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der en generel positiv holdning over for Kommissionens forslag.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Forslag KOM 2008 (779) har ikke været forelagt Europaudvalget.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\51D9F347-E6CE-43A3-B14A-C5683923FD12\x656457_1_0.DOC