Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
KOM (2008) 0782 Bilag 3
Offentligt
667704_0001.png
H Ø R I N G S N O T AT
8. april 2009
J.nr. 2206/1196-3
Ref. AHK
EU Kommissionens grønbog for et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæ-
redygtigheden og konkurrenceevnen
Den 19. november 2008 har EU Kommissionen udsendt grønbog for et europæisk energinet
KOM(2008(782). Kommissionen foreslår, at medlemslandenes kommentarer til oplægget
struktureres på grundlag af 11 spørgsmål.
Nedenfor følger de danske svar på de stillede spørgsmål.
Netpolitikken
1)
Hvad er efter Deres opfattelse de største hindringer for udviklingen af et europæisk
el- og gasnet? I hvor vid udstrækning kan problemerne løses på nationalt/regionalt
plan, og hvornår bør EU gribe ind?
Danmark er enig i, at der er flaskehalse i den overordnede europæiske elinfrastruktur,
samt at der lokalt er stor modstand mod nye dominerende højspændingsledninger.
Kabellægning (jordkabler) er teknisk og økonomisk muligt op til et vist spændings-
niveau. På de højeste spændingsniveauer er der behov for en forstærket forsknings-
indsats for at overkomme de tekniske barrierer, der er forbundet med kabellægning af
sådanne forbindelser.
Som yderligere bidrag til at udvikle et fleksibelt eltransmissionsnet, der håndterer de
stærkt stigende mængder vind og understøtter et velfungerende konkurrencemarked,
er der desuden behov for øget fokus på lagringsteknologi, fleksibelt elforbrug og
samtænkning af elsektoren med fjernvarmesektoren.
Der bør på gasområdet sættes yderligere fokus på at udvikle et velfungerende kon-
kurrencemarked for naturgas.
2)
Under hvilke omstændigheder er det rimeligt, at EU griber ind i lokale tvister om
planlægning af energiinfrastruktur? Hvad bør EU gøre under disse omstændighe-
der?
Svar:
Side 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Svar:
Kommissionen kan overordnet gå efter, at lokale tvister ikke opstår, fx ved at støtte
udvikling af kabelteknologien. I projekter, der vedrører mere end ét medlemsland,
kan Kommissionen varetage rollen som
moderator,
evt i form af en europæisk koor-
dinator, som det allerede kendes fra 4 konkrete grænseoverskridende projekter.
Danmark er af den opfattelse, at lokale tvister fx vedrørende placering af transmissi-
onsanlæg bedst løses lokalt, og er tilhænger af subsidiaritetsprincippet på dette punkt.
Er der behov for en mere målrettet og struktureret strategi for forskning og demon-
stration vedrørende europæiske net? Hvordan bør en sådan strategi se ud?
Hvad er efter Deres opfattelse EU's vigtigste rolle i forbindelse med udviklingen af
nettet?
EU har en vigtig rolle at spille - særligt i forbindelse med sikring af en tilstrækkelig
naturgasinfrastruktur, herunder udvikling af alternative forsyningsveje. Med hensyn
til forskning og demonstration ses der fremover at blive behov for øget fokus på
samspillet mellem biogas og naturgas, hvilket kan indføjes som et indsatsområde i
EU’s forskningsprogrammer. Der henvises vedrørende elinfrastruktur til svar på
spørgsmål 1.
Bør EU være mere involveret i fremme af infrastrukturprojekter i tredjelande? I givet
fald, på hvilken måde?
For så vidt angår nye gasledninger kan EU spille en vigtig rolle i forbindelse med at
etablere nye transportruter for gasforsyning til EU. Det kan eksempelvis ske ved at
påtage sig en koordinerende rolle i forbindelse med planlægning af nye gasledninger.
Danmark finder ikke, at EU bør involvere sig yderligere i eltransmissionsforbindelser
til tredjelande.
3)
4)
Svar:
5)
Svar:
TEN-E
6)
Hvilken form for støtte bør EU yde til dem, der udvikler nye energinet, for at de be-
grænsede ressourcer får størst muligt effekt? Er den fremgangsmåde, der følges med
TEN-E, stadig relevant? Hvordan kan EU medvirke til at forbedre investeringsvilkå-
rene?
Hvordan kan EU i forbindelse med den foreslåede revision af retningslinjerne for
TEN-E gøre TEN-E-politikken mere målrettet, effektiv og virkningsfuld inden for de
eksisterende budgetrammer?
Med de begrænsede ressourcer, der p.t. er til rådighed i TEN-E programmet, ~20m
EUR/år, er det i en europæisk markedsmæssig sammenhæng snarere analyser på
overnationalt niveau af funktionalitet og udviklingsbehov i markedet end støtte til
forundersøgelser på konkrete projekter, der kan bidrage til udviklingen af et velfun-
gerende elmarked.
Side 2
7)
Svar
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som minimum bør der ske en sanering af de mange projekter, der i dag er nævnt i
retningslinjerne og en strammere prioritering.
8)
Bør TEN-E udvides til at omfatte olieinfrastruktur? Bør programmet også udvides til
at omfatte nye net til CO
2
, biogas eller andre net?
Indenfor de snævre økonomiske rammer, som TEN-E programmet drives indenfor,
vurderes der umiddelbart at være begrænsede muligheder for at udvide programmet
til at omfatte anden infrastruktur. Det bør dog overvejes at inddrage fjernvarmen,
som i mange lande er snævert forbundet med elmarkedet. Der eksisterer i dag et vel-
fungerende og veludbygget verdensmarked for råolie og olieprodukter, som ikke er
bundet til rør eller ledninger. Der er derfor ikke umiddelbart de samme udfordringer
fsva. forsyningssikkerhed til EU, som vi står overfor med naturgasforsyningen.
Har De nogen mening om eller forslag til nye højt prioriterede projekter, som EU
bør støtte?
Danmark har p.t. ingen konkrete forslag til nye prioriterede projekter, som ikke ind-
går i grønbogen.
Vil det give TEN-E og EU's indsats på energiområdet større gennemslagskraft og
synliggøre indsatsen bedre, hvis programmet omdannes til et operationelt instrument
for forsyningssikkerhed og -solidaritet?
Det er oplagt, at EU’s initiativer på gasområdet, hvor udfordringerne netop er forsy-
ningssikkerhed og –solidaritet, kan gøres mere synlige ved at fremhæve forsynings-
sikkerhed og solidaritet. På elområdet er det andre forhold som er i fokus, og det
vurderes derfor vanskeligt at anlægge samme strategi her.
Hvilke tiltag ud over dem, der er nævnt i grønbogen, kan bidrage til at sikre EU en
bæredygtig infrastruktur?
Grønbogens forslag vurderes at være udtømmende.
Svar
9)
Svar
10)
Svar
11)
Svar
Side 3