Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09
KOM (2008) 0892 Bilag 1
Offentligt
649298_0001.png
NOTAT
26. februar 2009
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om kommissionens forslag om
oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra
tredjelande MEDIA Mundus (2011-2013)
KOM (2008) 892
Notatet oversendes også til Folketingets Kulturudvalg
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til et støtteprogram for audiovisuelt samarbejde med
branchefolk fra tredjelande MEDIA Mundus for perioden 2011-2013. Der er lagt op til et
samlet budget på 15 mio. EUR. Programmet omfatter støtte til projekter, der styrker
informationsudveksling, uddannelse, markedsinformation og distribution af europæiske
film. Forslaget følger op på pilotprogrammet Media International, som Parlamentet
igangsatte i 2007.
Formandskabet ønsker at undersøge muligheden for vedtagelse som led i 1. behandlin-
gen af sagen.
2. Baggrund
Kommissionen henviser til, at den europæiske audiovisuelle sektors største problem på
de internationale markeder er den begrænsede udbredelse af audiovisuelle værker. De
forskellige europæiske markeder er opsplittede på grund af sprog og struktur. Dette
rammer udbredelsen af europæiske produktioner på tredjelandes markeder og forhin-
drer den europæiske audiovisuelle industri i at drage fuld fordel af mulighederne for
international ekspansion. EU’s eksisterende audiovisuelle støtteprogrammer (MEDIA
2007, Euromed-programmerne for audiovisuelle medier II eller EU-AVS-programmet
for film) kan ifølge Kommissionen ikke løfte alle udfordringerne i den hurtige internati-
onalisering af den audiovisuelle sektor.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslagets hjemmel er TEF artikel 157 (industri) og 150 (erhvervsuddannelse). Vedta-
gelse i Rådet sker med et kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagen med Europa-
parlamentet i henhold til bestemmelserne i TEF artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Ifølge Kommissionens forslag er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi
målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Det er
Kommissionens opfattelse, at en fælles tilgang kan føre til en større og positiv virkning,
J.Nr.2004-23049-14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
bæredygtigt globalt netværkssamarbejde og således en gradvis ændring af globale
markedsstrukturer. Det vil være særlig fordelagtigt for mindre medlemsstater.
Det er regeringens vurdering, at fællesskabsindsatserne komplementerer de nationale
indsatser, som hovedsageligt omfatter selve produktionsfasen. Regeringen er enig i, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Programmets hovedmål er:
at øge EU’s av-industris konkurrenceevne på internationale markeder
at gøre Europa i stand til at spille sin kulturelle og politisk rolle i verden
at øge forbrugernes valgmuligheder og den kulturelle mangfoldighed.
Disse mål kan beskrives nærmere i tre specifikke mål:
at øge informationsudveksling, uddannelse og markedsinformation
at forbedre audiovisuelle produktioners konkurrenceevne og den tværnationale
distribution heraf over hele verden
at forbedre audiovisuelle produktioners udbredelse og eksponering over hele
verden og øge offentlighedens (især de unges) efterspørgsel efter kulturel mang-
foldighed.
Efter princippet om gensidig fordel skal branchefolk fra lande, der deltager i program-
met, og deltagere fra andre lande i fællesskab foreslå og gennemføre projekter under
programmets foreslåede tre aktionslinjer, der omfatter
1. Styrkelse af informationsudveksling, uddannelse og markedsinformati-
on (f.eks. støtte til udvikling og gennemførelse af uddannelses moduler)
2. konkurrenceevne og distribution (f.eks. gennem styrkede markedsfø-
ringsfremstød at øge offentlighedens opmærksomhed om udgivelse af
film fra EU-lande over hele verden)
3. Distributionsstøtte (f.eks. at støtte projekter, der præsenteres af biograf-
ejere i EU og tredjelande med henblik på at programsætte et betydeligt
antal henholdsvis europæiske og tredjelandes film i kommercielle pre-
mierebiografer).
Kommissionens forslag til støtteprogrammet MEDIA Mundus er foreslået til at gælde
for perioden 2011-2013. Det samlede budget for programmet foreslås at være på 15 mio.
EUR, heraf 13,5 mio. EUR til aktionerne og 1,5 mio. EUR til gennemførelse af pro-
grammet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men skal efter det oplyste have plenar-
afstemning om forslaget primo maj 2009.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-
hvervslivet
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark ud over Danmarks
bidrag til EU-budgettet på ca. 2 pct. (svarende til ca. 2.250.000 DKK).
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos Det Danske Filminstitut, Media Desk Denmark,
Producentforeningen, Danske Filminstruktører, Foreningen af danske distributører,
Den Danske Filmskole, UNESCO Nationalkommissionens Kulturudvalg, UNESCO
Nationalkommissionens Kommunikationsudvalg, dk4, DE, MTG A/S, SBS A/S, TV
2/Danmark A/S, TV 3, TvDanmark A/S. Fristen var den 17. februar.
Det Danske Filminstitut (3. februar 2009) finder forslaget relevant og vedkommende.
Med hensyn til kravet om antal deltagere i konsortier, der vil kunne opnå støtte, henle-
der Det Danske Filminstitut opmærksomheden på, at langt de flest udviklings- og
udvekslingssamarbejder mellem Danmark og tredjelande finder sted på bilateral basis.
Det Danske Filminstitut mener, at det inden for programmet bør være muligt at støtte
bilaterale projekter, som har potentiale til at udvikle sig til netværk med flere delta-
gende lande.
DR (17. februar 2009) støtter forslaget, idet DR forudsætter, at betegnelsen "av-
industrien" inkluderer public service-broadcastere.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det foreslåede program lægger op til øgede partnerskaber med tredjelande på filmom-
rådet, og vil henholdsvis styrke danske films internationale muligheder og øge mangfol-
digheden i udbuddet af film fra tredjelande i de danske biografer. Regeringen kan
derfor støtte forslaget til et nyt program.
11. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Forslaget er blevet præsenteret og drøftet i Rådets arbejdsgruppe om av-spørgsmål den
10. februar 2009 og 20. februar 2009. På møderne var der generel opbakning fra med-
lemslandene til forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.