Retsudvalget 2008-09
KOM (2008) 0893 Bilag 2
Offentligt
658952_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2009
Procesretskontoret
2009-748/21-0375
MHE40590
GRUNDNOTAT
Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af bilate-
rale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om sektorspørgs-
mål vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og for-
pligtelser uden for kontraktforhold
KOM (2008) 893 endelig
Grundnotatet sendes til både Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Retsudvalg.
1. Resumé
Forslaget fastsætter en procedure, hvorved Fællesskabet kan give med-
lemsstater bemyndigelse til at forhandle og indgå bilaterale aftaler med
tredjelande om sektorspørgsmål vedrørende lovvalgsregler for kontrakt-
lige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Det fremgår af for-
slaget, at adgangen til at indgå sådanne aftaler antages at falde ind un-
der Fællesskabets enekompetence. Forslaget er omfattet af Danmarks
forbehold og vil allerede af den grund ikke have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er ikke bekendt med officielle
tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdning til forslaget. Fra
dansk side er man overordnet positiv over for forslaget, men finder dog,
at forslaget med fordel kan gives et bredere anvendelsesområde. Forsla-
get forhandles sammen med et tilsvarende forslag vedrørende det fami-
lieretlige område.
2. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lov-
valgsregler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I-forordningen) inde-
holder regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse for kon-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
658952_0002.png
traktretlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område i situatio-
ner, hvor der skal foretages et valg mellem forskellige landes lovgivning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 om lov-
valgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II-
forordningen) indeholder regler om, hvilket lands lovgivning der finder
anvendelse for forpligtelser uden for kontrakt på det civil- og handelsret-
lige område i situationer, hvor der skal foretages et valg mellem forskel-
lige landes lovgivning.
Det fremgår af det foreliggende forslag, at området for Rom I- og Rom
II-forordningerne antages at falde ind under Fællesskabets enekompeten-
ce, således at medlemsstaterne ikke selv kan forhandle og indgå aftaler
med tredjelande på de pågældende områder.
Fællesskabet vil imidlertid ikke nødvendigvis indgå aftaler med tredje-
lande på alle områder, der er omfattet af enekompetencen. Det forelig-
gende forslag fastsætter på den baggrund en procedure, hvorved Fælles-
skabet – hvis Fællesskabet hverken har indgået eller vil indgå en fælles-
skabsaftale på det pågældende område – kan give medlemsstaterne be-
myndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om sektor-
spørgsmål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige om-
råde, som helt eller delvis falder ind under anvendelsesområdet for Rom
I- og Rom II-forordningerne.
Rom I- og Rom II-forordningerne er omfattet af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender, og forordningerne er derfor ikke
bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Det foreliggende for-
ordningsforslag er ligeledes omfattet af forbeholdet, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at forslaget forhandles sammen med et tilsvarende forslag
vedrørende det familieretlige område.
1
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten. Forslaget er
derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-
1
Forslag til Rådets forordning om indførelse af en procedure for forhandling og indgå-
else af bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om sektorspørgsmål ved-
rørende retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser
i ægteskabssager, forældreansvar og underholdsbidrag samt lovvalgsregler i forbindelse
med underholdspligt (KOM (2008) 894 endelig).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-
get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 61, litra c, og artikel 65 i
EF-traktaten, der giver hjemmel til at vedtage foranstaltninger vedrøren-
de samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virk-
ninger, i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion.
Det følger af artikel 67, stk. 5, at sådanne foranstaltninger skal træffes i
henhold til artikel 251, dvs. efter den fælles beslutningsprocedure.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forordningsforslaget anført, at forslaget vedrører et
område, der hører under Fællesskabets enekompetence. Medlemsstaterne
har således ikke kompetence til selv at indgå de nævnte bilaterale aftaler.
5. Formål og indhold
Forslaget fastsætter en procedure for, at Fællesskabet kan bemyndige
medlemsstaterne til at ændre eksisterende bilaterale aftaler eller til at for-
handle og indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande om sektorspørgs-
mål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige område,
som helt eller delvist falder ind under anvendelsesområdet for Rom I- og
Rom II-forordningerne. Forslaget omfatter derimod ikke indgåelse af el-
ler ændring af aftaler herom mellem flere end 2 parter, f.eks. regionale
aftaler eller multinationale aftaler.
Efter artikel 3 i forslaget skal en medlemsstat, der har til hensigt at indle-
de forhandlinger med et tredjeland om ændring af en eksisterende aftale
eller om indgåelse af en ny aftale, der er omfattet af forordningsforslagets
anvendelsesområde, give Kommissionen skriftlig meddelelse herom.
Efter artikel 4 skal Kommissionen herefter vurdere, om medlemsstaten
kan fortsætte forhandlingerne med det pågældende tredjeland. Hvis Fæl-
lesskabet allerede har indgået en aftale om det samme spørgsmål med det
pågældende tredjeland, afslås medlemsstatens ansøgning uden videre af
Kommissionen.
Hvis Fællesskabet endnu ikke har indgået en aftale med det pågældende
tredjeland, undersøger Kommissionen, om der forventes indgået en rele-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vant fællesskabsaftale med det pågældende tredjeland inden for den
nærmeste fremtid.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen give bemyndigelse til
medlemsstaten, hvis to betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at
medlemsstaten har godtgjort, at den har en særlig interesse i at indgå en
bilateral sektoraftale med tredjelandet, hvilket navnlig skyldes økonomi-
ske, geografiske, kulturelle eller historiske bånd mellem medlemsstaten
og det pågældende tredjeland. Den anden betingelse er, at Kommission
finder, at den planlagte aftale kun vil få begrænset indvirkning på den
ensartede og konsekvente anvendelse af de gældende fællesskabsregler
og en korrekt anvendelse af den ordning, der er indført ved disse be-
stemmelser.
Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er hindringer for aftalens
indgåelse, kan Kommissionen give medlemsstaten bemyndigelse til at
indlede forhandlinger med det pågældende tredjeland, jf. artikel 5, stk. 1.
Kommissionen kan om nødvendigt foreslå forhandlingsdirektiver og an-
mode om indføjelse af særlige klausuler i den planlagte aftale. Aftalen
skal indeholde en klausul om, at den opsiges, hvis Fællesskabet indgår en
aftale med det samme tredjeland om det samme spørgsmål. Det fremgår
af artikel 5, stk. 3, jf. artikel 8, stk. 2, at Kommissionens afgørelse træffes
ved anvendelse af udvalgsprocedure.
Kommissionen kan ifølge artikel 6 deltage som observatør i forhandlin-
gerne mellem medlemsstaten og tredjelandet.
Ifølge artikel 7 skal medlemsstaten, inden der indgås en endelig aftale,
meddele Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsende aftaletek-
sten. Herefter vurderer Kommissionen endeligt, om aftalen kan indgås.
Det fremgår af artikel 7, stk. 5, jf. artikel 8, stk. 3, at Kommissionens af-
gørelse træffes ved anvendelse af udvalgsprocedure.
Forslagets artikel 9 indeholder en overgangsbestemmelse for så vidt an-
går medlemsstater, der allerede har indledt forhandlinger med et tredje-
land, men endnu ikke har indgået en aftale, når forordningen træder i
kraft.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at forordningen alene vil være gæl-
dende indtil 31. december 2014.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Det skyldes allerede det forhold, at forslaget
som nævnt er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-
dre anliggender og derfor ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag vil blive sendt i høring snarest muligt. Når hø-
ringsresultatet foreligger, vil høringssvar og en høringsoversigt blive
sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
9. Andre landes kendte holdning
Regeringen er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre
medlemsstaters holdning til forslaget.
10. Foreløbig dansk holdning
Forordningsforslaget er som nævnt omfattet af det danske forbehold, og
Danmark deltager derfor ikke i den kommende vedtagelse af forslaget,
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Efter regeringens
opfattelse kan forslagets anvendelsesområde dog med fordel udvides,
således at der efter den foreslåede procedure tillige kan indgås eller æn-
dres aftaler mellem flere end to parter, f.eks. regionale aftaler eller multi-
nationale aftaler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5