Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0019
Offentligt
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 3392 2800
Udvalget har den 31. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 2, som jeg
hermed skal besvare.
Spørsgmål nr. 2:
” Ministeren bedes oplyse, hvad der har været regeringens forhandlingsposition
med henblik på at følge Folketingets ønske om at opnå, at andelen af
vedvarende energi i EU vil udgøre 20 pct. af det samlede energiforbrug i 2020?
Spørgsmålet skal ses i lyset af Klima- og Energiministeriets faktapapir af den
22. januar 2008 vedr. Kommissionens klima- og energipakke, hvoraf det
fremgår, at der i Danmark og EU bruges to forskellige beregningsmetoder i
opgørelsen af vedvarende energi, hvilket indebærer, at regeringen
tilsyneladende ikke har opnået resultater i forhold til at hæve EU’s samlede
målsætning.”
Svar:
EU-Kommissionen fremlagde den 23. januar 2008 et direktivforslag om
vedvarende energi, hvori blandt andet indgår fordeling mellem
medlemslandene af målet om 20 pct. vedvarende energi i 2020.
Kommissionen har baseret fordelingen mellem medlemslandene på den måde,
at halvdelen af mankoen på 11,5 pct. fordeles ligeligt mellem alle
medlemslande. Den anden halvdel fordeles i forhold til landenes
bruttonationalprodukt pr. indbygger korrigeret for landenes hidtidige indsats
for at fremme vedvarende energi.
Jeg vil forelægge regeringens holdning til Kommissionens direktivforslag for
Folketinget i forbindelse med den almindelige EU-procedure forud for
ministerrådsmøder.
Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen
Fng. Klima- og energiminister