Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0032
Offentligt
1447905_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.1.2008
KOM(2008) 32 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Anden strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning
i Den Europæiske Union
{KOM(2008) 33 endelig}
{KOM(2008) 35 endelig
{SEK(2008) 120}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Anden strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning
i Den Europæiske Union
I.
INDLEDNING
Denne Kommission har sat sig som højeste prioritet at forenkle og forbedre
lovgivningsmiljøet i Europa. Dette indgår i den overordnede målsætning om at opnå resultater
for borgerne og erhvervslivet. Den dagsorden for bedre lovgivning, der blev vedtaget i 2005,
sigter både på at sikre, at alle nye initiativer er af god kvalitet, og på at modernisere og
forenkle den eksisterende lovgivning. Kommissionen ønsker hermed at stimulere
iværksætterånd og innovation, at udnytte alle muligheder ved det indre marked og dermed
fremme vækst og jobskabelse. Bedre lovgivning er således et centralt led i Lissabonstrategien
for vækst og beskæftigelse. Dagsordenen for bedre lovgivning bidrager også til EU's evne til
at påvirke globaliseringen aktivt snarere end at blive formet af den.
Kommissionen indfører forbedringer på flere forskellige stadier af det politiske arbejdsforløb.
Bedre lovgivning betyder ikke, at man skal deregulere eller holde igen med nye europæiske
regler, hvis de er nødvendige. Bedre lovgivning betyder derimod, at nye politiske og
forskriftsmæssige forslag nu analyseres systematisk, og at en bred vifte af muligheder – såvel
forskriftsmæssige som administrative – undersøges for hvert enkelt initiativ. Et uafhængigt
udvalg for konsekvensanalyse (Impact Assessment Board - IAB) fører tilsyn med analysernes
kvalitet. Eksisterende retsakter forenkles og kodificeres, og der gøres en samordnet indsats for
at nedbringe de administrative omkostninger som følge af EU-lovgivning. Fremsatte forslag
gennemgås og trækkes tilbage, hvis de ikke længere er relevante eller stemmer overens med
Kommissionens prioriteringer. Der udarbejdes i partnerskab med medlemsstaterne en mere
effektiv tilgang til takling af vanskeligheder i iværksættelsen af fællesskabsretten og for at
sikre overensstemmelsen.
Dagsordenen for bedre lovgivning skaber allerede nu konkrete fordele for erhvervslivet og
forbrugerne. Fordelene vil dog først kunne mærkes i fulde drag, hvis samtlige europæiske
institutioner og medlemsstater arbejder sammen. Denne meddelelse gennemgår fremskridt i
arbejdet og kortlægger de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats, og skal ses
som et oplæg til Det Europæiske Råds status over bedre lovgivning på mødet i marts 2008.
II.
MODERNISERING AF EKSISTERENDE LOVGIVNING
Europæisk lovgivning betyder ofte forenkling for erhvervsliv, borgere og offentlige
forvaltninger, idet 27 regelsæt erstattes med kun et enkelt. I en verden under hurtig forandring
må lovgivning, der er indført gennem de seneste 50 år, imidlertid konstant efterses og
moderniseres.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0003.png
1.
Forenkling af eksisterende lovgivning
Kommissionens rullende forenklingsprogram har til formål at forenkle og modernisere EU-
lovgivning. Det omfatter 164 foranstaltninger for 2005-2009 og udgør nu en del af det årlige
arbejdsprogram. Kommissionen har allerede foreslået eller vedtaget 91 af foranstaltningerne
og agter at forelægge 44 nye foranstaltninger i 2008.
Denne forenkling fører til håndgribelige fordele. F.eks. arbejder landmænd og
fødevareindustrien nu inden for langt enklere forskriftsmæssige rammer: 21 fælles
markedsordninger er lagt sammen til en enkelt ordning. Erhvervslivet har fået enklere
emballageregler, idet krav til færdigpakninger for ca. 70 forbrugsvarer er ophævet. Der er
indført færre gebyrer for og større administrativ bistand til SMV, der registrerer lægemidler.
Forenklet typegodkendelse vil gøre det lettere at indregistrere og sælge motorkøretøjer, uden
at det går ud over sikkerhedsstandarderne. Et mere effektivt og konkurrencedygtigt
betalingsmarked vil gøre betalinger inden for EU lige så lette, billige og sikre, som betalinger
inden for en medlemsstat er det i dag. Erhvervslivet får fordel af enklere forsikringsregler, når
revisionen af den eksisterende forsikringslovgivning (Solvens II) vedtages i nær fremtid.
Erhvervslivet vil også drage fordel af en moderniseret toldkodeks, og drager allerede fordel af
det papirløse system inden for told og samhandel.
Arbejdet med at forenkle EU-lovgivningen er nu oppe på fuld hastighed. Kommissionen agter
at opretholde denne fremdrift. Kommissionen vil tilendebringe sin gennemgang af al
eksisterende EU-lovgivning for at kortlægge mulige fremtidige indsatsområder for
forenklingen, og resultaterne af gennemgangen skal indgå i det ajourførte rullende
forenklingsprogram, der forventes forelagt primo 2009. Flere forenklingsinitiativer vil blive
udarbejdet med konsekvensanalyse
1
. Kommissionen vil prioritere forenkling til fordel for
SMV højest og i højere grad inddrage interessenterne i forberedelsen. Den vil også bruge
konsekvensanalysesystemet til at sikre, at nye lovgivningsmæssige initiativer i så vid
udstrækning som muligt også udgør en forenkling.
Kommissionen foretager i stadigt højere grad en omarbejdning
2
af lovgivning og ønsker at
intensivere kodificeringstiltag
3
. Af de ca. 400 retsakter, der kan kodificeres, har
Kommissionen færdiggjort 152: 87 er vedtaget og 65 under behandling i Rådet og Europa-
Parlamentet. Kodificeringsprogrammet bør afsluttes inden for de næste atten måneder.
Kommissionen kortlægger og ophæver tillige forældede love, der ikke længere har nogen
egentlig virkning, men fortsat er i kraft. Dette arbejde, som omfatter ca. 2 500 retsakter, vil
kunne fremskyndes, hvis Europa-Parlamentet og Rådet kan blive enige om særligt hurtige
procedurer for ophævelse af forældet lovgivning.
Endelig foretager Kommissionen regelmæssigt en gennemgang af forslag, der er forelagt for,
men endnu ikke vedtaget af den lovgivende myndighed med henblik på at sikre sig, at
forslagene stadigt er relevante og lever op til kvalitetsstandarderne. Siden 2005 er 78 forslag
1
2
3
Næsten halvdelen af fremtidige forslag fra Kommissionen vil i henhold til det rullende
forenklingsprogram (76) blive ledsaget af en konsekvensanalyse sammenholdt med omkring 10 % før i
tiden.
Omarbejdning samler en retsakt og alle tidligere ændringer i en enkelt retsakt i forbindelse med
vedtagelsen af nye ændringer.
Kodificering samler eksisterende retsakter med alle efterfølgende ændringer i en enkelt retsakt, uden
nye ændringer. Dette nedbringer mængden af lovgivning og skaber større retlig klarhed i teksterne.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0004.png
trukket tilbage, og yderligere 30 indgår i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for
2008.
2.
Mindre administrationsbyrder
Kommissionen forelagde i januar 2007 et handlingsprogram for inden 2012 at nedbringe de
administrative byrder for virksomhederne i Den Europæiske Union med 25 %
4
. Det
Europæiske Råd godkendte handlingsprogrammet i marts 2007. Det Europæiske Råd
tilsluttede sig målet for administrative byrder som følge af EU-lovgivning og opfordrede
medlemsstaterne til at "fastsætte deres egne nationale mål med et tilsvarende ambitionsniveau
inden for deres kompetenceområder senest i 2008"
5
. Dette har tolv medlemsstater allerede
gjort
6
.
Et centralt element i handlingsprogrammet er at måle de administrative byrder for
virksomhederne i tilknytning til deres oplysningspligter i henhold til EU-lovgivning og
nationale gennemførelsesbestemmelser. Denne måling blev iværksat i juli 2007 og dækker 43
retsakter (på 13 prioriterede områder), der anslås at tegne sig for over 80 % af de
administrative byrder som følge af EU-lovgivning
7
.
Der identificeres og kortlægges for øjeblikket hundreder af forpligtelser i medfør af EU-
lovgivning. Den måde, hvorpå EU-kravene er omsat i national lovgivning, gennemgås også i
samarbejde med de centrale kontaktpunkter, hver medlemsstat har udpeget. Begge forløb
forventes tilendebragt i begyndelsen af 2008. Kommissionen vil derefter evaluere den tid og
de penge, som virksomheder bruger som følge af kravene. Dermed får vi et billede af, hvilke
forpligtelser der går ud over EU-kravene, og hvad det koster. En så omfattende
sammenligning er hidtil ukendt og vil bidrage til at identificere bedste praksis i
gennemførelsen. Henstillinger med henblik på at reducere administrative byrder bør kunne
ligge klare ved udgangen af 2008. Sammenligningen er længere fremme end tidsplanen, for så
vidt angår selskabsret, så Kommissionen vil kunne forelægge forslag på det område allerede i
sommeren 2008. Medlemsstaternes målinger synes at vise, at der er betydelige byrder på
området, så tidlig indgriben vil derfor medføre store fordele.
Kommissionen gennemgår også forslag fremsendt af medlemsstaterne og andre interesserede
som svar på en online-høring om reduktion af administrative byrder
8
. Den får også råd fra
"Gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder",
der med Dr. Edmund Stoiber som formand påbegyndte arbejdet i januar 2008. Gruppens
medlemmer består af lederne af flere organer, der fører tilsyn med programmer for at
nedbringe bureaukrati i medlemsstaterne, og repræsentanter fra industrien, små og
mellemstore virksomheder samt miljø- og forbrugerorganisationer, alle med direkte erfaringer
med bedre lovgivning. Kommissionen vil også videreføre nedbringelsen af unødvendige
administrative byrder ved at fremme brugen af informations- og kommunikationsteknologi.
4
5
6
7
8
KOM(2007) 23.
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råds møde i marts 2007, s. 10.
Se Kommissionens arbejdsdokument "Reduktion af de administrative byrder i EU", KOM(2008) 35.
http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/admin_burdens_en.htm. Hertil kommer, at der
allerede er foretaget og offentliggjort en undersøgelse, der vurderer de administrative byrder for
landbrugsbedrifter som følge af den fælles landbrugspolitik.
http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/index_en.htm.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0005.png
For hurtigt at nå til resultater blev der i handlingsprogrammet også kortlagt ti "hurtige
aktioner", der forventes at skabe væsentlige fordele (anslået til 1,3 mia. EUR) gennem
forholdsvis små ændringer i den underliggende lovgivning. Fire dertil hørende
forskriftspakker blev vedtaget af Kommissionen på ca. 6 måneder. Et forslag blev vedtaget
efter den fælles beslutningsprocedure på rekordtid. De resterende fem skulle kunne vedtages i
begyndelsen af 2008. Kommissionen vil inden Det Europæiske Råds forårsmøde forelægge en
række yderligere hurtige aktioner
9
.
III.
BRUG AF KONSEKVENSANALYSE I DET POLITISKE FORLØB
Kommissionens integrerede system for konsekvensanalyser hjælper EU-institutionerne til at
udforme bedre politikker og lovgivning. Konsekvensanalyse gør det lettere at træffe
beslutninger på et velinformeret grundlag i alle faser i lovgivningsforløbet.
Konsekvensanalysen forbedrer forslagenes kvalitet, fremmer hensynet til nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet og sikrer overensstemmelsen med overordnede målsætninger
såsom Lissabonstrategien og strategien for bæredygtig udvikling. Konsekvensanalyser sætter
også Kommissionen i stand til mere effektivt at oplyse om politikkerne. Kommissionen har
siden 2003 færdiggjort og offentliggjort 284 konsekvensanalyser. Disse er offentligt
tilgængelige, og der findes et resumé på samtlige officielle sprog
10
.
Som led i en mere generel forandring af arbejdskulturen er konsekvensanalysen nu en del af
Kommissionens arbejds- og beslutningspraksis, og det har ændret udformningen af
politikkerne. Kommissionens beslutninger om, hvorvidt et initiativ skal videreføres eller ej,
træffes på grundlag af klar dokumentation, bidrag fra interessenter og en grundig analyse af
valgmuligheder, herunder også selvregulering og samregulering. Kommissionen bremsede
f.eks. i 2007 tre planlagte initiativer på grundlag af konsekvensanalyser, der viste, at EU-tiltag
ikke ville tilføje større værdi på det pågældende tidspunkt
11
: indførelsen af fuld
proportionalitet mellem kapital og kontrol, om ændring af det 14. selskabsretlige direktiv
vedrørende grænseoverskridende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted og om
vidnebeskyttelse. Det sker også, at Kommissionens tjenestegrene tager initiativ til at foretage
en konsekvensanalyse, selv når de ikke formelt er forpligtede dertil
12
. Udvalget for
konsekvensanalyse giver en uafhængig kvalitetskontrol og bidrager til udviklingen af
metoder.
Kommissionen er fast besluttet på at forbedre konsekvensanalysesystemet yderligere. Når
Kommissionen ajourfører metoderne og konsoliderer konsekvensanalysen i det politiske
arbejdsforløb, trækker den på intern ekspertise, forslag fra de øvrige institutioner,
medlemsstaterne og interessenter, samt resultaterne af den eksterne evaluering i 2007
13
.
9
10
11
12
13
Se KOM(2008) 35.
Det bør også nævnes, at Kommissionen i 2007 styrkede sin evalueringspolitik (meddelelse med titlen
"Responding to Strategic Needs: Reinforcing the use of evaluation" (SEK(2007) 213) og planlægger
mere systematisk at evaluere lovgivning og anden aktivitet for at efterprøve formodningerne fra
konsekvensanalysefasen.
Disse konsekvensanalyser er offentliggjort (Se http://ec.europa.eu/governance/impact/cia_2007_en.htm
og KOM(2007) 693). Fra og med 2008 vil Kommissionen også offentliggøre konsekvensanalyserne for
initiativer i lovgivnings- og arbejdsprogrammet, når sådanne suspenderes som følge af
konsekvensanalyse.
Kommissionens tjenestegrene foretog i 2006 og 2007 henholdsvis ca. [10] og [15] "frivillige"
konsekvensanalyser. Der er planer om 50 for 2008.
Denne evaluering af Kommissionens konsekvensanalysesystem af The Evaluation Partnership er
offentlig tilgængelig på følgende adresse: http://ec.europa.eu/governance/impact/key_en.htm.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0006.png
Evalueringen konkluderede, at Kommissionen gør fremskridt med hensyn til sine
målsætninger for konsekvensanalysen: forbedre kvaliteten af forslagene, tilvejebringe en
effektiv støtte for beslutningstagningen og øge åbenheden. Evalueringen fandt dog tillige et
behov for at præcisere begrebet forholdsmæssig analyse (dvs. analyse i tråd med forslagets
betydning) og dermed i højere grad at identificere de forslag, der skal analyseres.
Evalueringen anbefalede, at der udarbejdes konsekvensanalyser tidligere i det politiske
udformningsforløb, og at de kvalitetsunderstøttende elementer, herunder adgang til datakilder,
forbedres. Evalueringen påpegede, at det kan synes som om, at der udarbejdes for mange
konsekvensanalyser for at begrunde et politisk valg fastlagt på forhånd.
Kommissionen efterkom anbefalingerne ved at foretage de forbedringer, der er nævnt
nedenfor. Andre forbedringer vil blive foretaget som led i revisionen af Kommissionens
retningslinjer for konsekvensanalyser, som vil blive tilendebragt, når Det Europæiske Råd i
marts 2008 har vurderet, hvilke fremskridt, der er gjort med hensyn til bedre lovgivning.
1.
Konsolidering af konsekvensanalyse i udformningen af politikker
Konsekvensanalysesystemet er sundt og har bevist sin værdi som værktøj i
beslutningstagningen, først og fremmest for Kommissionen selv, men også for de øvrige
institutioner. Kommissionen har endvidere sikret sig, at konsekvensanalyserne og de dertil
hørende udtalelser fra udvalget for konsekvensanalyser anvendes i alle faser i
beslutningsforløbet. På grundlag af disse fremskridt er der områder, hvor systemet kan
forbedres. Et af disse områder er tidspunktet. Konsekvensanalyserne bør foretages så tidligt i
den politiske udformning, at
alternative fremgangsmåder
kan undersøges grundigt,
inden der
forelægges et forslag.
Hermed skal initiativerne udvælges med henblik på konsekvensanalyse
tidligere, og der skal på et tidligere tidspunkt indhentes udtalelse fra udvalget for
konsekvensanalyse om det planlagte arbejde. Kommissionen vil fortsat udbygge denne
tidligere koordinering og kvalitetsunderstøttende elementer for konsekvensanalyser
vedrørende initiativer af central betydning.
2.
Koncentration af ressourcerne der, hvor der tilføjes størst værdi
Da konsekvensanalysesystemet blev lanceret, skulle samtlige elementer i Kommissionens
lovgivnings- og arbejdsprogram analyseres. Erfaringerne viser, at denne tilgang bør
finjusteres. Der bør foretages en konsekvensanalyse af de vigtigste forslag og af de forslag,
der vil få størst virkning, uanset om de står opført i lovgivnings- og arbejdsprogrammet eller
ej. Konsekvensanalyserne bør stå i forhold til initiativets betydning, hvorfor
konsekvensanalyser for initiativer med mindre vidtrækkende virkning eller kun generel
virkning bør neddrosles eller frafaldes. Kommissionen agter i 2008 at foretage ca. 180
konsekvensanalyser sammenholdt med 130 i 2007. Flere end halvdelen af disse vedrører
initiativer, der ikke er opstillet i lovgivnings- og arbejdsprogrammet, herunder
foranstaltninger der vedtages i udvalgsprocedure.
3.
Flere kvalitetsunderstøttende elementer
Kvalitetsunderstøttende elementer og vejledning bør styrkes, og Kommissionen vil især
forestå dette gennem sine retningslinjer for konsekvensanalyser og udvalget for
konsekvensanalyse. De områder, der især behøver opmærksomhed, er bl.a. følgende:
Kommissionen drøftede evalueringen med interessenterne på en konference afholdt i juni 2007 og med
Gruppen af Højtstående Nationale Reguleringseksperter.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0007.png
•
For hver enkel konsekvensanalyse bør
analysens forholdsvise omfang
identificeres under hensyntagen til, hvor omfattende virkningerne er, og hvor
politisk omtåleligt initiativet er.
•
Subsidiaritet og proportionalitet:
Beslutning om, hvorvidt og hvordan EU bør
handle, er en iboende del af hele konsekvensanalyseforløbet. Kommissionen
erkender, at regionale og nationale virkninger – ofte af stor betydning for at kunne
sikre overholdelsen af principperne om subsidiaritet og proportionalitet – bør have
større opmærksomhed. Der bliver behov for nye værktøjer.
•
Styrket analyse af specifikke konsekvenser:
Kommissionens tjenestegrene skal
være mere opmærksomme på analysen af visse områder, såsom sociale og
fordelingsmæssige konsekvenser, konsekvenser for det indre marked, for
forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, for regionerne og de lokale
myndigheder samt internationale konsekvenser. Der er ligeledes behov for at
foregribe bedre gennemførelse i national ret og andre gennemførelsesspørgsmål.
•
Kvantificering:
Konsekvensanalysen bør også indeholde en
kvantificering af
konsekvenser,
når dette er muligt og proportionelt – uden at skjule underliggende
usikkerhedsmomenter. På trods af fremskridtene (f.eks. tages administrative
omkostninger systematisk i betragtning og, hvis de er omfattende, måles de efter
metoden i standardomkostningsmodellen) er utilstrækkelige eller upålidelige data
ofte en hindring for kvantificering. Bedre understøttelse og vejledning betyder, at
samarbejdet med medlemsstaterne, Regionsudvalget, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og andre interessenter på områder bør styrkes.
•
Bidrag fra interessenter og sagkyndige er af afgørende betydning.
Høring er nu
rutine, og interessenternes synspunkter tages med i betragtningerne helt fra starten
af det politiske forløb. Eksterne sagkyndige inddrages i vidt omfang.
Kommissionen foretog i 2007 en gennemgang af sine mindstestandarder for
offentlige høringer. Den bekræftede de gældende regler og besluttede at anvende
dem mere effektivt ved at forbedre feedback, sikre at forskellige synspunkter
afspejles osv.
14
. Udvalget for konsekvensanalyse efterprøver, om standarderne er
korrekt anvendt.
4.
Sikre streng kvalitetskontrol
Ved udgangen af 2006 nedsatte Kommissionen under formandens ansvar udvalget for
konsekvensanalyse bestående af embedsmænd på højt niveau, der arbejder uafhængigt i
forhold til de afdelinger, de er udpeget af. Udvalget rådgiver og kontrollerer den anvendte
metode samt kvaliteten og trækker om nødvendigt på ekstern ekspertise. Der tages hensyn til
udvalgets udtalelser, når Kommissionen træffer endelig afgørelse, og de offentliggøres, når
initiativet er vedtaget
15
.
Kommissionen har nu evalueret erfaringerne efter det første år,
delvis
på grundlag af
udvalgets egen beretning
16
. Kommissionen udtrykker tilfredshed med udvalgets upartiske
14
15
16
Meddelelse med titlen Opfølgning af Grønbogen om et "europæisk åbenhedsinitiativ", KOM(2007) 127
af 21.3.2007.
http://ec.europa.eu/governance/impact/cia_2007_en.htm.
Se vedlagte beretning for 2007.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0008.png
myndighed og sætter pris på udvalgets professionelle anbefalinger, som i de fleste tilfælde har
ført til reelle forbedringer i konsekvensanalyserne. Udvalget har bidraget til at hæve
standarderne og givet nyttig rådgivning om metoder. De interne arbejdsmetoder og
-procedurer vil blive yderligere forbedret. F.eks. bør det sikres, at tjenestegrenenes
konsekvensanalyser for visse forslags vedkommende tager højde for udvalgets anbefalinger,
før de pågældende forslag fremlægges med henblik på politisk vedtagelse af Kollegiet.
IV.
FÆLLES ANSVAR
EU-regler foreslås af Kommissionen og vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Nationale
regeringer og parlamenter gennemfører dem i national ret og vedtager også på eget ansvar
lovgivning, som ofte suppleres af regionale og lokale regler. Samtlige sådanne regler påvirker
erhvervsliv og borgere. Dagsordenen for bedre lovgivning bør derfor forfølges i en fælles
indsats blandt EU-institutionerne og medlemsstaterne
17
. Kommissionen vil i denne
sammenhæng videreføre sine værdifulde udvekslinger med Gruppen af Højtstående Nationale
Reguleringseksperter.
1.
Resultater overalt i EU's beslutningstagning
Initiativet for bedre lovgivning fører først til håndgribelige fordele, når de
lovgivningsmæssige forbedringer, som Kommissionen har foreslået, er vedtaget og trådt i
kraft. Dette tager tid. Højere kvalitetsstandarder øger den nødvendige tidsramme for
forberedelsen af Kommissionens initiativer. Det tager gennemsnitligt to år at opnå de
lovgivende myndigheders vedtagelse. Sammen med de nødvendige frister for nye direktivers
gennemførelse i national ret og ikrafttræden
18
går der fire år og ofte det dobbelte fra
udformningen af et EU-initiativ til iværksættelsen.
På denne baggrund er der således behov for at sikre, at det rullende forenklingsprogram får
fuld støtte i samtlige europæiske institutioner. Hidtil er kun 16 initiativer fra det rullende
program vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen vil fortsat fremsætte
forenklingsforslag i 2008 i forventning om, at de lovgivende myndigheder vil prioritere
vedtagelsen inden foråret 2009. På lignende vis forventer Kommissionen, at de lovgivende
myndigheder i 2008 og begyndelsen af 2009 vil prioritere vedtagelsen af forslagene om
reduktion af de administrative byrder.
Europa-Parlamentet og Rådet gør i stadig videre udstrækning brug af Kommissionens
konsekvensanalyser, når de gennemgår forslag, men de bør styrke deres indsats. De bør også
foretage egne konsekvensanalyser, når de påtænker at ændre Kommissionens forslag
betydeligt på områder, der ikke er omfattet af Kommissionens konsekvensanalyse.
Kommissionen vil også forsøge at sikre sig, at konsekvensanalyserne bedre foregriber de
spørgsmål, der kan blive rejst i Rådet og i Europa-Parlamentet, f.eks. om valg af retsakt for
EU's indsats. Rådet og Europa-Parlamentet kan ligeledes anmode Kommissionen om at
uddybe visse aspekter af den oprindelige konsekvensanalyse. Selv om konsekvensanalyserne
oprindeligt var tænkt som en vejledning for Kommissionens beslutningstagning, vil
Kommissionen fra sag til sag konstruktivt tage stilling til, hvordan sådanne anmodninger kan
17
18
Vedrørende fremskridt i medlemsstaterne henvises til Anden årlig statusrapport om gennemførelsen af
den fornyede Lissabon-strategi, KOM(2006) 816.
Forenklingsinitiativet med henblik på at ændre direktiv 70/156/EØF om godkendelse af motordrevne
køretøjer blev f.eks. offentliggjort i EU-tidende i oktober 2007, men træder først i kraft i april 2009.
Kommissionens forslag blev forelagt i juli 2003 KOM(2003) 418.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447905_0009.png
imødekommes. De tre institutioners revision i løbet af 2008 af "den interinstitutionelle fælles
indstilling til konsekvensanalyse"
19
bliver en lejlighed til at skabe yderligere fremskridt
vedrørende disse spørgsmål.
2.
Anvendelse af fællesskabsretten
For Kommissionen er det af største vigtighed, at fællesskabsretten anvendes korrekt.
Kommissionen fremsatte i september 2007 forslag til, hvordan den sammen med
medlemsstaterne kan arbejde på at forbedre den nuværende problemløsning og frembringe
hurtigere og bedre resultater
20
. Den kortlagde også, hvordan Kommissionen og
medlemsstaterne kan fokusere på forebyggelse, og hvordan Kommissionen mere effektivt kan
forvalte overtrædelser og øge sin oplysningsindsats. Kommissionen vil i de kommende
måneder udbygge og iværksætte disse initiativer og evaluere fremskridt i 2009.
V.
P
ÅVIRKE GLOBAL REGULERING
I en stadigt mere globaliseret verden og efter i mange år at have fjernet toldbarrierer synes
ikke-toldmæssige hindringer som f.eks. forskriftsmæssige forskelle i stadigt højere grad at
udgøre hindringer for international samhandel og investering. Mange forskriftsmæssige
forskelle er udtryk for legitime politiske valg og er i overensstemmelse med WTO og andre
internationale aftaler. Andre afspejler imidlertid utilsigtede bivirkninger af den måde, som
hver af parterne regulerer på, og kan være unødvendige eller direkte skadelige for
erhvervslivet og forbrugerne.
Kommissionen drager allerede nu i sin udformning af initiativer fordel af bidrag fra
tredjelande under høringsforløbet. Konsekvensanalysesystemet kræver deslige, at eksterne
konsekvenser tages i betragtning. Kommissionen vil sikre, at eksterne konsekvenser f.eks. for
samhandel og investeringer og for udviklingslandene undersøges grundigt. Når der findes
internationale standarder, vil det i konsekvensanalysen blive undersøgt, om sådanne bør
anvendes snarere end et specifikt EU-initiativ.
Kommissionen har mange års erfaring med dialog om forskriftsspørgsmål i internationale
organisationer som OECD og FN og med centrale samhandelspartnere. For at udbrede
Lissabonstrategien udadtil vil Kommissionen bruge den internationale dialog til at få fjernet
horisontale og systemiske hindringer og samtidigt fremme konvergens, når det er muligt. EU's
tilgang til bedre lovgivning kan være en kilde til inspiration for andre og omvendt.
VI.
DE NÆSTE INITIATIVER
Denne gennemgang viser, at EU opfylder sin forpligtelse til at lovgive godt. Der kan
imidlertid gøres endnu mere, hvis Kommissionen, Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne
arbejder sammen på følgende områder:
Forenkling af lovgivning
19
20
Vedtaget inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.
Meddelelse med titlen "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten",
KOM(2007) 502.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Kommissionen planlægger at forelægge 45 initiativer i
det rullende
forenklingsprogram
som led i arbejdsprogrammet for 2008 og 8 initiativer i
2009. Kodificeringsprogrammet afsluttes inden for de næste atten måneder.
–
Rådet og Parlamentet bør sikre hurtig vedtagelse
af endnu ikke vedtagne
forenklingsforslag, hvilket for øjeblikket vil sige ca. 45, og sikre, at
forenklingerne opretholdes i processen.
– Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til sammen at undersøge
mulighederne for
hurtige procedurer til ophævelse af forældet lovgivning.
– Kommissionen vil fortsat
gennemgå fællesskabsretten,
da dette skaber en stadig
strøm af nye initiativer. Den agter at tilendebringe gennemgangen inden udgangen
af mandatperioden.
– Kommissionen vil fortsat
gennemgå forelagte, men endnu ikke vedtagne
forslag som en del af sit årlige arbejdsprogram.
Den gentager sin anbefaling
om, at
fremtidige Kommissioner
gennemgår endnu ikke vedtagne forslag ved
mandatperiodens begyndelse for at sikre, at lovgivningsudkastene fortsat er i tråd
med de politiske prioriteringer.
Reduktion af de administrative omkostninger
– Da det kun er ved en fælles indsats, der kan opnås mindre bureaukrati, foreslår
Kommissionen, at de medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget eller annonceret
reduktionsmål, gør det inden marts 2008, således at Det Europæiske Råd på
forårsmødet kan evaluere fremskridt og udstikke retningslinjer for fremtiden.
– Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage de
udestående
hurtige aktioner
før Det Europæiske Råds forårsmøde og prioritere
de hurtige aktioner, som Kommissionen stiller forslag om i 2008.
– Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og yde dem bistand.
– Kommissionen vil inden udgangen af året fremlægge resultaterne af målingerne
sammen med en række yderligere foranstaltninger for at nå målet på 25 %. Der vil
inden sommeren blive forelagt forslag om reduktion af byrderne som følge af de
selskabsretlige forskrifter. Erfaringerne i denne forbindelse vil hjælpe
medlemsstaterne til at nedbringe byrderne i tilknytning til gennemførelsen i
national ret af EU-lovgivning og iværksættelsen heraf.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konsekvensanalysens rolle i udformningen af initiativer
– Kommissionen forventer i 2008 at foretage over 180 konsekvensanalyser.
– Kommissionen vil i foråret 2008
revidere sine retningslinjer for
konsekvensanalyser
og
udarbejde
vejledninger
og
opbygge
kvalitetsunderstøttende tjenester i tråd med denne meddelelse.
– Kommissionen vil styrke den rolle,
udvalget for konsekvensanalyse
spiller.
– Rådet og Parlamentet bør udbygge brugen af
konsekvensanalyser i
lovgivningsprocessen
ved at gennemgå Kommissionens konsekvensanalyser og
selv foretage konsekvensanalyser af større ændringer. Kommissionen opfordrer
samtlige øvrige institutioner til at være mere åbne om deres eget
konsekvensanalysearbejde som forudset i den fælles metode for
konsekvensanalyse.
– Som led i revisionen af den fælles metode for konsekvensanalyse forventer
Kommissionen, at der indføres en forpligtelse til at foretage konsekvensanalyser
af
medlemsstaternes initiativer
inden for
kapitel VI i EU-traktaten (rets- og
politisamarbejdet i straffesager).
Fælles ansvar
–
Det Europæiske Råd
vil i 2008
gennemgå arbejdet med at skabe bedre
lovgivning,
og Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil sammen revidere
"den
fælles metode for konsekvensanalyse".
Anvendelse af fællesskabsretten
– Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den for at sikre
en korrekt
anvendelse af fællesskabsretten.
Øget påvirkning af den globale regulering
– Kommissionen vil, hvor det er relevant, styrke analysen af
de internationale
konsekvenser af EU-initiativer
for at fremme international samhandel og
investering og understøtte udviklingslandene.
– Kommissionen vil arbejde snævert sammen med
internationale organisationer
og tredjelande
for at opbygge indbyrdes samstemmende fremgangsmåder for
udarbejdelsen af regler og fremme konvergens der, hvor det er muligt.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VII.
KONKLUSION
Der er opnået gode resultater i udviklingen af bedre lovgivning i EU. At forbedre lovgivningen
og skabe fordele for borgerne og erhvervslivet er noget, der tager tid og kræver finansielle og
menneskelige ressourcer samt tilpasning af de institutionelle og administrative strukturer. Dette
kan kun opnås med vedvarende politisk støtte.
Kommissionen er stærkt opsat på at udføre sin del af arbejdet og engagere sig fuldt ud i sit
rullende forenklingsprogram og sit handlingsprogram for at reducere de administrative byrder
og til stadighed styrke konsekvensanalysesystemet. I sidste ende afhænger resultaterne af et
engagement fra de øvrige europæiske institutioners side, fra medlemsstaternes, fra de lokale og
regionale myndigheders og andre interessenters side. Kommissionen opfordrer alle disse parter
til at involvere sig i denne kollektive indsats.
DA
12
DA