Skatteudvalget 2008
KOM (2008) 0078
Offentligt
1447949_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.2.2008
KOM(2008) 78 endelig
2008/0035 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om den generelle ordning om punktafgift
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0002.png
BEGRUNDELSE
1)
B
AGGRUNDEN FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Det er nødvendigt at revidere bestemmelserne i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25.
februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning
og omsætning heraf samt om kontrol hermed
1
, for at der kan blive taget hensyn til
indførelsen af systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (i det
følgende benævnt EMCS). EMCS blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 om edb-mæssig registrering og kontrol
af punktafgiftspligtige varers bevægelser
2
.
Som følge heraf er det især nødvendigt at tilpasse bestemmelserne vedrørende
varebevægelser under punktafgiftssuspension, således at sådanne bevægelser bliver
dækket af procedurer under dette nye system. Med ændringer af den art vil der kunne
opnås et forenklet, papirløst handelsmiljø, hvor punktafgiftsmyndighederne får mere
integrerede, hurtigere, risikoorienterede kontrolmetoder (jf. tredje og fjerde
betragtning i beslutning nr. 1152/2003/EF).
Ud over disse nye bestemmelser anses andre ændringer af reglerne i direktiv
92/12/EØF for at være nødvendige, f.eks.:
– at føre sproget i direktivet ajour, for at tage hensyn til nye lovfæstede normer
– at omarbejde teksten og gøre opbygningen mere logisk og at tage de bestemmelser
ud, som ikke længere er relevante
– at tage hensyn til den lovmæssige udvikling og nye retsbegreber
– at forenkle og modernisere punktafgiftsprocedurer for at mindske
punktafgiftsforpligtelserne for virksomheder, især virksomheder, der driver
grænseoverskridende aktiviteter, uden at det går ud over punktafgiftskontrollen.
I betragtning af arten og omfanget af disse ændringer er det hensigtsmæssigt at
erstatte direktiv 92/12/EØF i sin helhed.
Den nye tekst, der foreslås, indeholder også de væsentlige elementer fra et tidligere
forslag, der skulle ændre artikel 7-10 i direktivet, og som fremgår af dokument
KOM(2004) 227.
3
Generel baggrund
1
2
3
EFT
L
76
af
23.3.1992,
(EUT L 359 af 4.12.2004, s. 30).
EUT L 162 af 1.7.2003, s. 5.
EFT C 122 af 30.4.2004, s. 44.
s.
1.
Senest
ændret
ved
direktiv
2004/106/EF
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiv 92/12/EØF sikrer, at det indre marked fungerer, hvad angår generelle
forhold med tilknytning til fri bevægelighed for punktafgiftspligtige varer.
Med en revision af denne lovgivning vil retssikkerheden kunne øges for
virksomhederne, og virksomheder og myndigheder vil i højere grad kunne udnytte de
muligheder, som it-procedurer giver.
Rådet stoppede sine drøftelser om Kommissionens forslag om en ændring af artikel
7-10 i direktiv 92/12/EØF (i KOM/2004/227) i januar 2005 for at afvente den videre
retlige udvikling samt initiativer vedrørende revision og modernisering af direktivet.
Ovennævnte forslag er nu med i kapitel V i den nye tekst, der nu foreligger. Der er
foretaget visse ændringer for at forbedre ordlyden og strukturen i teksten og for at
tilpasse disse bestemmelser til andre ændringer angående varebevægelser under en
suspensionsordning.
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Den forelagte tekst skal erstatte Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om
den generelle ordning for punktafgiftsbelagte varer, om oplægning og omsætning
heraf samt om kontrol hermed.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslaget er på linje på EU's hovedpolitikker og –mål. Det forsøger at forbedre
eksisterende regler og at tilpasse dem til de nuværende forhold. Formålet er at
forenkle procedurer og at skabe større gennemsigtighed for handel inden for
Fællesskabet, især ved hjælp af en procedure, hvor punktafgiftspligtige
varebevægelser under punktafgiftssuspension finder sted under EMCS. Med den nye
procedure bliver det også lettere for nationale myndigheder at gennemføre
risikobaserede kontrolprocedurer.
2)
H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Høring af interesserede parter
Den 20. januar 2006 lancerede Kommissionen en online-høring på
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunions netsted. Høringsperioden sluttede
den 30. april 2006.
Høringen var baseret på et dokument, der indeholdt oplysninger om den nuværende
lovramme og forskellige aspekter af den kommende reform. I dokumentet var det
understreget, at det var nødvendigt at revidere Fællesskabets lovgivning om
punktafgifter for at få det nødvendige grundlag for EMCS. Der blev også givet en
oversigt over andre ændringer, som kunne komme på tale i forbindelse med
revisionen.
Der indkom ialt 73 bidrag. Af dem kom de 20 fra nationale og europæiske foreninger
og sammenslutninger, 52 kom fra erhvervslivet, og et en halvoffentlig handelskæde.
Hovedparten af respondenterne var af den opfattelse, at de eksisterende
bestemmelser burde revideres og moderniseres, og at især EMCS og driften heraf
burde inddrages i reglerne.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ekspertbistand
Forslaget var udarbejdet i nært samarbejde med en ekspertgruppe under
Punktafgiftsudvalget (som selv var blevet nedsat ved direktiv 92/12/EØF).
Kommissionens tjenestegrene havde en række bilaterale drøftelser med interesserede
medlemsstater om forslaget.
Konsekvensanalyse
Blandt de nye elementer i dette forslag er det vigtigste reglerne om anvendelse af
EMCS. Konsekvenserne heraf skal i det væsentlige ikke tillægges den her foreslåede
tekst, men beslutning nr. 1152/2003/EF, hvor oprettelsen af EMCS blev vedtaget.
Som forklaret ovenfor forenkler det nye system især varebevægelser under
punktafgiftssuspension, og det gør det lettere for medlemsstaterne at foretage
passende kontrol.
Der hvor forslaget inddrager ændringer, der er foreslået i KOM(2004) 227, er der
allerede i dette dokument foretaget en detaljeret analyse af disse ændringer.
3)
F
ORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER
Resumé af forslaget
At indføre retsgrundlaget for brugen af EMCS samt nogle andre ændringer, som skal
give mere gennemsigtighed i pålæggelsen af punktafgifter. I forslaget er
Kommissionens tidligere forslag inddraget for at ændre artikel 7-10 i direktiv
92/12/EØF (KOM(2004) 227).
Retsgrundlag
Traktatens artikel 93.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under
Fællesskabets enekompetence.
Formålet med forslaget er at erstatte direktiv 92/12/EØF med bestemmelser, der har
samme funktion, nemlig at sikre, at det indre marked fungerer, især på området
punktafgiftspligtige varer.
Subsidiaritetsprincippet er overholdt, eftersom dette mål ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan opfyldes på fællesskabsplan.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes
således:
Det foreslåede direktiv skal erstatte direktiv 92/12/EØF ved at indføre bestemmelser,
der har samme mål, men under hensyntagen til den nuværende tekniske og juridiske
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0005.png
kontekst. Ligesom direktiv 92/12/EØF går det ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at sikre, at det indre marked fungerer, især på området punktafgiftspligtige varer.
Reguleringsmiddel/-form
Foreslåede instrumenter: Direktiv.
Med forslaget erstattes direktiv 92/12/EØF af et direktiv, der har samme funktion.
Ingen andre instrumenter end et direktiv ville være fyldestgørende i dette tilfælde.
4.
B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Vedtagelsen af forslaget vil ikke få virkninger for Fællesskabets budget. Alle
virkninger i den forbindelse, som vedrører installering af EMCS, er en følge af
beslutning 1152/2003/EF.
5.
S
UPPLERENDE OPLYSNINGER
Ophævelse af gældende lovgivning
Med vedtagelsen af forslaget vil gældende lovgivning, direktiv 92/12/EØF, blive
ophævet. Der vil være en overgangsperiode, hvor medlemsstaterne stadig kan tillade
varebevægelser under punktafgiftssuspension, når de ledsages af dokumenter i
papirform som fastsat i nævnte direktiv.
Nærmere redegørelse for forslaget
I den følgende redegørelse fokuseres der artikel for artikel på bestemmelser, som er
nye, eller som er blevet væsentligt ændret i forhold til de tilsvarende bestemmelser i
direktiv 92/12/EØF. Af sammenligningstabellerne, der er vedlagt det foreslåede nye
direktiv, fremgår det, hvordan de nye bestemmelser ser ud i forhold til de
eksisterende bestemmelser i direktiv 92/12/EØF.
Kapitel I: Almindelige bestemmelser
Af artikel 1 fremgår det, at punktafgiften er en afgift på forbruget af
punktafgiftspligtige varer. Definitionen af de forskellige punktafgiftspligtige varer
(som er nødvendig for nøjagtigt at kunne identificere, hvilke varer der falder ind
under bestemmelserne i dette direktiv), strukturen af den punktafgift, der skal
anvendes (f.eks. pr. hl; pr. alkoholgrad; pr. 1000 stk. osv.), omfanget af mulige
fritagelser, samt de minimumsafgiftssatser, som medlemsstaterne skal overholde, vil
blive fastsat i særdirektiver.
Artikel 2, stk. 1, svarer til artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/12/EF. Ordet "udvinding" er
dog blevet tilføjet i litra a) for at gøre det klart, at direkte udvinding fra jorden også
er dækket af ordet "fremstilling", som anført i artikel 21, stk. 2, i Rådets direktiv
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0006.png
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet
4
.
Ifølge artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, skal formaliteter i forbindelse med
indførsel eller udførsel, som er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser,
tilsvarende anvendes på indførsel fra eller udførsel til de områder, der er angivet i
artikel 5, stk. 2, som udgør en del af Fællesskabets toldområde, men som falder uden
for dette direktivs territoriale område. Disse formaliteter gælder allerede for
punktafgiftspligtige varer i medfør af artikel 275 og 279 i direktiv 2006/112/EF om
det fælles momssystem
5
. Men for at gøre det helt klart, er det bedst også at inddrage
disse bestemmelser i nærværende direktiv.
For at undgå overlapning af procedurer er det i artikel 3, stk. 3, fastsat, at for
punktafgiftspligtige varer under en toldsuspensionsprocedure eller –ordning finder
bestemmelserne i dette direktiv om fremstilling, forarbejdning og oplægning samt
om varebevægelser under punktafgiftssuspension ikke anvendelse.
Artikel 4 giver en række nye eller temmelig ændrede definitioner, og en række af de
gamle definitioner er bibeholdt. Definitioner med normative bestemmelser, som for
eksempel forpligtelsen til at have en tilladelse, er blevet flyttet til de relevante
normative afdelinger.
Artikel 5 og 6 fastsætter, hvor dette direktiv og særdirektiverne om punktafgifter
finder anvendelse. For at gøre det mere klart er strukturen i disse bestemmelser
blevet tilpasset den struktur, der er benyttet i artikel 6 og 7 i direktiv 2006/112/EF
om det fælles momssystem.
Set i forhold til direktiv 92/12/EØF er Gibraltar blevet føjet til listen over områder i
artikel 5, stk. 3, (områder, der ikke udgør en del af Fællesskabets toldområde, og som
nærværende direktiv og særdirektiverne hertil ikke finder anvendelse på, for på
baggrund af UK tiltrædelsesakt at fjerne enhver tvivl om, at
fællesskabsbestemmelserne om punktafgift også gælder for Gibraltar. Endvidere er
der i artikel 5, stk. 4, om De Kanariske Øer blevet tilføjet ordene "med forbehold af
sådanne tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver
anledning til", så dette stykke kommer til at svare til artikel 5, stk. 5, om de franske
oversøiske departementer.
Kapitel II: Punktafgiftens indtræden
I artikel 7, stk. 1, der erstatter artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 92/12/EØF, er
henvisningen fjernet, da der automatisk sker overgang til forbrug som fastlagt i
artikel 7, stk. 2, når der opstår en manko under en suspensionsordning. I artikel 7,
stk. 2, der erstatter artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/12/EØF, er
henvisningerne til en "uretmæssig" begivenhed, der udgør overgang til forbrug,
fjernet, da begivenheder, der udgør overgang til forbrug, bør anses for at dække såvel
retmæssige som uretmæssige begivenheder.
4
5
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s.
100).
EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0007.png
Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, har en lettere ændret definition af indførsel af
punktafgiftspligtige varer, som for øjeblikket gælder ifølge artikel 5, stk. 1, andet og
tredje afsnit, i direktiv 92/12/EØF.
Ifølge artikel 7, stk. 4, anses afgiftspligtige varer ikke for at være overgået til forbrug
i tilfælde af total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab, herunder tab som følge af
varernes art. Denne bestemmelse erstatter og forenkler artikel 14 i direktiv
92/12/EØF. Da punktafgift er en afgift på forbruget af punktafgiftspligtige varer, er
betingelsen for at anvende den foreslåede regel, enten at varerne henført under en
suspensionsordning er blevet ødelagt og/eller stadig kan benyttes og derfor i praksis
er overgået til – og gjort tilgængelige for – forbrug. I forhold til nuværende
lovgivning vil det ikke længere være nødvendigt for de kompetente myndigheder at
fastslå årsagen til, at mankoen er opstået, som hændelige begivenheder eller force
majeure. En anden vigtig forskel i forhold til artikel 14 i direktiv 92/12/EØF er, at i
tilfælde af varebevægelser inden for Fællesskabet under punktafgiftssuspension vil
det være den medlemsstat, hvor ødelæggelsen eller tabet af varerne opstår, og ikke
bestemmelsesmedlemsstaten, som træffer beslutning om anvendelse af artikel 7, stk.
4.
Af artikel 8, stk. 2, fremgår det klart, at medlemsstaterne ligeledes har kompetence til
at fastlægge, hvilke procedurer der skal benyttes til godtgørelse og eftergivelse af
punktafgift. Den nuværende bestemmelse (artikel 16, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF)
henviser kun til pålæggelse og opkrævning af afgifter.
Artikel 9 erstatter og forenkler artikel 20 i direktiv 92/12/EØF og giver regler for,
hvordan det fastlægges, hvilken medlemsstat der kan inddrive punktafgift i tilfælde
af uregelmæssigheder, der har fundet sted under punktafgiftspligtige varers
bevægelser under punktafgiftssuspension. I artikel 9, stk. 3, defineres ordet
"uregelmæssighed" som en situation, hvor punktafgiftspligtige varers bevægelse
under punktafgiftssuspension ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2. Det
betyder at samtlige eller en del af de pågældende varer ikke er omfattet af
sidstnævnte bestemmelse. Endvidere er ordet "overtrædelser" fjernet, da ordet
"uregelmæssigheder" også dækker overtrædelser. Princippet i artikel 20, stk. 1, i
direktiv 92/12/EØF om, at punktafgiften erlægges i den medlemsstat, hvor
uregelmæssigheden har fundet sted, er allerede dækket i den nye artikel 8 og bør ikke
gentages her. Artikel 9, stk. 1, omhandler kun situationer, hvor det ikke er muligt at
fastslå, hvor uregelmæssigheden har fundet sted, og generaliserer reglen om, at i en
sådan situation anses overgangen til forbrug for at have fundet sted i
afsendelsesmedlemsstaten. Dette omfatter den situation, hvor uregelmæssigheden er
blevet konstateret i en anden medlemsstat end afsendelsesmedlemsstaten, som for
øjeblikket er dækket af artikel 20, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF. Det omfatter også den
situation, hvor de punktafgiftspligtige varer ikke når frem til deres bestemmelsessted,
jf. artikel 20, stk. 3, i direktiv 92/12/EØF.
Artikel 10 fastsætter betingelser for godtgørelse eller eftergivelse af punktafgift ud
over dem, der fremgår af artikel 31, stk. 4, og artikel 34, stk. 7, og den erstatter
artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 92/12/EØF. I forhold til sidstnævnte bestemmelser,
som kun dækker en specifik situation, fastlægger forslaget som et generelt princip, at
det er medlemsstaterne, der beslutter, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser der
indrømmes godtgørelse eller eftergivelse af punktafgift. Godtgørelse eller
eftergivelse bør dog ikke være mulig, hvis det indebærer afgiftsfrit forbrug af andre
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0008.png
punktafgiftspligtige varer end dem, der er omhandlet i artikel 11. Den komplicerede
procedure i artikel 22, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF kan fjernes, da den bliver
overflødig, når EMCS kommer til at fungere.
Artikel 11 og 12 overtager bestemmelserne om fritagelse fra artikel 23, stk. 1 og 1a, i
direktiv 92/12/EØF. Proceduren i artikel 23, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF er ikke
medtaget i forslaget. Den er aldrig blevet benyttet og kan anses for at være dækket af
artikel 11, stk. 1, litra e), i forslaget.
Artikel 13 omhandler en ordning for afgiftsfrie butikker, ifølge hvilken sådanne
forretninger beliggende i en lufthavn eller en havn kun kan levere
punktafgiftspligtige varer fritaget for punktafgift til rejsende, der tager med fly eller
skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland. I princippet er der ingen grænser for,
hvor stor en mængde varer der kan købes, eller hvor stor en værdi de må have, men
medlemsstaterne kan begrænse mængden for at forhindre enhver form for svig,
unddragelse eller misbrug.
Kapitel III: Fremstilling, forarbejdning og oplægning
Artikel 14 og 15 svarer til artikel 11-13 i direktiv 92/12/EØF.
Kapitel IV: Punktafgiftspligtige varers bevægelse under punktafgiftssuspension
Dette kapitel indeholder de grundlæggende bestemmelser og procedurer, som gælder
for punktafgiftspligtige varers bevægelse under punktafgiftssuspension under EMCS.
Ifølge artikel 16 er der mulighed for at flytte rundt med punktafgiftspligtige varer
under punktafgiftssuspension, og der er angivet forskellige bestemmelsessteder og
forskellige scenarier for varebevægelsen. Ifølge stk. 1, litra b), er der mulighed for at
påbegynde varebevægelsen på indførselsstedet under en godkendt, registreret
afsenders ansvar. Ifølge stk. 2 kan varebevægelsen fortsætte til et direkte
leveringssted, som er et sted, der er angivet af oplagshaveren eller den registrerede
modtager under dennes ansvar.
Artikel 17 indeholder bestemmelser om sikkerhed, der skal stilles for at dække de
risici, der er forbundet med varebevægelse under punktafgiftssuspension.
Sammenlignet med artikel 15, stk. 3, i direktiv 92/12/EØF giver stk. 1 en meget
bredere vifte af personer, som vil kunne stille sikkerhed, således at virksomheder
bedre vil kunne tilpasse deres fiskale ansvar til det erhvervsmæssige ansvar, der er
forbundet med varebevægelsen.
Artikel 18, der erstatter artikel 16 i direktiv 92/12/EØF indeholder specifikke
bestemmelser om varebevægelser, der er bestemt for en registreret modtager eller en
midlertidigt
registreret
modtager
(henholdsvis
benævnt
"registreret
erhvervsdrivende" og "ikke-registreret erhvervsdrivende" i direktiv 92/12/EØF).
Bestemmelser om afgiftens forfald og betaling heraf er blevet fjernet fra denne
artikel og flyttet til artikel 7. Bestemmelserne om midlertidigt registrerede modtagere
er blevet tilpasset for at tage hensyn til, at tilladelser under EMCS til disse
erhvervsdrivende vil kunne findes i den elektroniske database, der er omhandlet i
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0009.png
artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004 om
administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet
6
.
I artikel 19 er det fastsat, hvornår en varebevægelse under punktafgiftssuspension
anses for at begynde og ophøre. Det er nødvendigt for at fastslå anvendelsesområdet
for de forskellige regler, der vedrører varebevægelse under punktafgiftssuspension.
Det er også fastsat præcis, hvornår ansvaret for varerne flyttes til og fra den person,
der er ansvarlig for varebevægelsen under punktafgiftssuspension.
Ifølge artikel 20, stk. 1, anses en varebevægelse bestående af punktafgiftspligtige
varer kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis den finder sted på
grundlag af et elektronisk administrativt dokument (i det følgende benævnt "e-AD").
Ifølge stk. 2 skal e-AD indsendes af afsenderen ved hjælp af det edb-system, der er
udviklet i medfør af beslutning nr. 1152/2003/EF (i det følgende benævnt "edb-
proceduren"). e-AD erstatter det nuværende papirbaserede ledsagedokument, der er
beskrevet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF. I stk. 3-6 beskrives de forskellige
trin, som et e-AD skal gennemgå, og det er fastsat, at der skal udstedes en unik
administrativ referencekode (ARC), som skal være tilgængelig under hele
varebevægelsen.
Stk. 7 og 8 indeholder særlige bestemmelser om henholdsvis muligheden for at
annullere et e-AD, inden varebevægelsen begynder, og at ændre bestemmelsesstedet
for varebevægelsen.
Ifølge artikel 21 kan dataene til det indsendte e-AD (begrænset til energiprodukter)
indføres på et senere tidspunkt.
Ifølge artikel 22 kan medlemsstaterne tillade, at afsenderen opsplitter en sending af
energiprodukter.
Ifølge artikel 23 og 24 skal der benyttes en elektronisk "modtagelsesrapport" eller
"udførselsrapport" som bevis for, at de punktafgiftspligtige varers bevægelse er
ophørt korrekt, og i artiklerne er angivet de forskellige trin, som varebevægelsen skal
gennemgå. Disse rapporter erstatter det eksemplar af det papirbaserede
ledsagedokument, der skal sendes tilbage til afsenderen for afslutning af ordningen,
som beskrevet i artikel 19 i direktiv 92/12/EØF.
Ifølge artikel 25, stk. 2, kan der indleveres et alternativt bevis for, at varebevægelsen
er ophørt korrekt, hvis der ikke er elektroniske rapporter som omhandlet i de
foregående artikler. Et sådant bevis er allerede godkendt af medlemsstaterne nu på
grundlag af en aftale, der er opnået i Punktafgiftsudvalget. Af hensyn til
retssikkerheden bør denne mulighed medtages i direktivet.
Artikel 26 omhandler de procedurer, der skal benyttes, når edb-systemet ikke er
tilgængeligt. Stk. 1 vedrører indsendelse af et e-AD og stk. 2 den erklæring, der skal
indsendes af afsenderen i tilfælde af ændring af bestemmelsesstedet og opsplitning af
en varebevægelse.
6
EUT L 359 af 4.12.2004, s. 1.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0010.png
Artikel 27 afspejler den kendsgerning, at hvis EMCS skal kunne fungere ordentligt,
vil det være nødvendigt med en større grad af proceduremæssig harmonisering i
forhold til nuværende lovgivning. Det foreslås, at det nye direktiv fastlægger
kerneelementerne i proceduren, men at en række af de tekniske detaljer vil blive
taget op i gennemførelsesbestemmelser.
Ifølge artikel 28 kan medlemsstaterne forenkle procedurer for varebevægelser, som
udelukkende finder sted på deres område.
Ifølge artikel 29 kan der benyttes en forenkling af formaliteterne i forbindelse med
varebevægelser bestående af punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension
efter aftale mellem to eller flere medlemsstater i tilfælde af hyppige og regelmæssige
varebevægelser mellem bestemte økonomiske operatører. Denne bestemmelse
erstatter artikel 19, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 92/12/EØF, som kun omhandlede
færdigbehandling af ledsagedokumentet. Med artikel 29 udvides muligheden for at
forenkle formaliteterne til at omfatte indsendelse af e-AD, eftersom en forenkling af
færdigbehandlingen alene ikke har nogen mening i forbindelse med EMCS. Ifølge
artikel 29, nr. 3), har medlemsstaterne mulighed for at forenkle procedurerne for
sendinger gennem rørledninger, hvilket for øjeblikket er fastsat i Kommissionens
forordning (EØF) nr. 2719/92 af 11. september 1992 om det administrative
ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under
afgiftssuspensionsordninger.
7
Kapitel V: Punktafgiftspligtige varers bevægelse efter overgang til forbrug og
beskatning heraf
Dette kapitel erstatter artikel 7-10 i direktiv 92/12/EØF og genoptager
Kommissionens tidligere forslag om en ændring af disse artikler, jf. KOM(2004) 227
af 2. april 2004. En nærmere forklaring til dette kapitel findes i begrundelsen i
KOM(2004) 227.
I kapitel V skelnes der mellem tre forskellige scenarier i forbindelse med
afgiftspligtige varer, der oplægges eller sendes mellem medlemsstater efter overgang
til forbrug.
– Artikel 30 vedrører bevægelser af varer, som anskaffes af privatpersoner. Denne
artikel erstatter artikel 8 og 9 i direktiv 92/12/EØF og svarer til artikel 1, nr. 2) og
3), i forslaget i KOM(2004) 227.
– Artikel 31-33 vedrører punktafgiftspligtig varer, som allerede er overgået til
forbrug i en medlemsstat, og som er oplagt til handelsmæssige formål i en anden
medlemsstat. Denne artikel erstatter artikel 7 i direktiv 92/12/EØF og svarer til
artikel 1, nr. 1), i forslaget i KOM(2004) 227.
– Artikel 34 omhandler procedurer, der gælder for salg foretaget af
erhvervsdrivende, der direkte eller indirekte tager ansvaret for transporten af
punktafgiftspligtige varer til privatpersoner, der er etableret i en anden
7
EFT L 276 af 19.9.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af
20.12.2006, s. 1).
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0011.png
medlemsstat (såkaldt "fjernsalg"). Denne artikel erstatter artikel 10 i direktiv
92/12/EØF og svarer til artikel 1, nr. 4), i forslaget i KOM(2004) 227.
I artikel 35 er der fastlagt en tilsvarende behandling i forbindelse med ødelæggelse
eller tab af punktafgiftspligtige varer, der transporteres mellem medlemsstater efter at
være overgået til forbrug, samt ødelæggelse eller tab, der opstår under en
varebevægelse under punktafgiftssuspension.
Artikel 36 gør det samme for behandling af uregelmæssigheder. Disse bestemmelser
svarer til artikel 1, nr. 5), i forslaget i KOM (2004) 227.
Kapitel VI: Andet
Artikel 37 giver medlemsstaterne mulighed for på deres eget område at foreskrive
brug af afgifts- eller skattemærker. Sammenlignet med artikel 21 i direktiv
92/12/EØF er stk. 1 blevet suppleret for at gøre det klart, at der også kan kræves
afgiftsmærker eller godkendelsesmærker, når varer bliver transporteret til en
medlemsstat uden for punktafgiftssuspension, i de situationer, der henvises til i
artikel 31 og 34 i forslaget. Desuden indeholder artikel 37 en række bestemmelser,
som i lyset af dommen afsagt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber i sag C-
374/06,
BATIG
gør det klart, at sådanne mærker ikke må give anledning til en
dobbelt afgiftsbyrde, hverken direkte eller indirekte. Det sidste stykke i artikel 21 i
direktiv 92/12/EØF er ikke medtaget i forslaget, da brugen af e-AD allerede er
angivet med henvisningen til artikel 7, stk. 1, i artikel 37, stk. 1.
Ifølge artikel 38 kan medlemsstaterne fritage mindre vinproducenter for kravene i
kapitel III og IV.
Artikel 39 svarer til artikel 23, stk. 5, i direktiv 92/12/EØF.
Kapitel VII: Afsluttende bestemmelser
Artikel 40 omhandler Punktafgiftsudvalget, som bliver udpeget som et
reguleringsudvalg i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen
8
. Ifølge artikel 41 skal udvalget desuden undersøge alle
spørgsmål,
der
rejses
af
formanden,
og
drøfte
anvendelse
af
fællesskabsbestemmelserne om punktafgifter.
Ved artikel 42 ophæves nuværende direktiv 92/12/EØF den 1. april 2009, hvilket er
den dato, hvor anvendelsen af edb-systemet påregnes at træde i kraft. Ifølge artikel
43 kan medlemsstaterne i en overgangsperiode, der ophører 31. december 2009,
tillade, at nogle af bestemmelserne om brugen af den papirbaserede procedure til
kontrol af punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension i medfør
af direktiv 92/12/EØF fortsat kan finde anvendelse. For varebevægelser, der er
påbegyndt under bestemmelserne i direktiv 92/12/EØF, vil brugen af formaliteterne
til afslutning af proceduren skulle følge bestemmelserne i dette direktiv.
8
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved beslutning 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s.
11).
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0012.png
2008/0035 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om den generelle ordning om punktafgift
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
9
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
10
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
11
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for
punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol
hermed
12
er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages
yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn erstattes.
Det er nødvendigt, at betingelserne for at pålægge punktafgifter på varer, der er
omfattet af direktiv 92/12/EØF, i det følgende benævnt "punktafgiftspligtige varer",
forbliver harmoniserede for at sikre, at det indre marked fungerer.
Det er relevant at angive, hvilke punktafgiftspligtige varer dette direktiv gælder for, og
med henblik herpå henvise til Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
13
,
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af
punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
14
, Rådets direktiv
95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra
omsætningsafgift
15
, Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af cigaretafgifterne
16
, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om
indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end
(2)
(3)
9
10
11
12
13
14
15
16
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/106/EF (EUT L 359 af 4.12.2004, s. 30).
EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21. Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 2005.
EFT L 316 af 31.10.1992, s. 29.
EFT L 291 af 6.12.1995, s. 40. Senest ændret ved direktiv 2002/10/EF (EFT L 46 af 16.2.2002, s. 26).
EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8. Senest ændret ved direktiv 2003/117/EF (EUT L 333 af 20.12.2003,
s. 49).
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0013.png
cigaretter
17
og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
18
.
(4)
Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke
formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af
fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse
regler.
For at sikre fri bevægelighed bør beskatning af andre varer end afgiftspligtige varer
ikke give anledning til formaliteter ved grænsepassage.
Det er nødvendigt at sikre, at formaliteterne overholdes, når punktafgiftspligtige varer
sendes fra områder, der er defineret som værende en del af Fællesskabets toldområde,
men som er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, til områder, som også er
defineret således, men som direktivet gælder for.
Eftersom der ved suspensionsprocedurer under Rådets forordning (EF) nr. 2913/92 af
12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks
19
kræves passende kontrol, så
længe punktafgiftspligtige varer er omfattet af bestemmelserne i pågældende
forordning, er det ikke nødvendigt med en særskilt anvendelse af et system til kontrol
af punktafgifter i den periode, hvor de punktafgiftspligtige varer er omfattet af en af
Fællesskabets toldsuspensionsprocedurer eller—ordninger.
Eftersom det fortsat er nødvendigt for det indre markeds funktion, at begrebet
punktafgift, og forfaldsbetingelserne herfor, er det samme i alle medlemsstater, er det
nødvendigt at gøre det klart på fællesskabsplan, hvornår punktafgiftspligtige varer
overgår til forbrug.
Eftersom punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde
for punktafgiftspligtige varer, der er blevet ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt,
uanset hvordan omstændighederne er ved ødelæggelsen eller tabet.
Ordninger vedrørende opkrævning og godtgørelse af afgift har indvirkning på det
indre markeds funktion og bør derfor følge ikke-diskriminerende kriterier.
I tilfælde af en uregelmæssighed bør punktafgiften skulle betales i den medlemsstat,
på hvis område den uregelmæssighed er begået, som har ført til overgangen til
forbrug. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til forbrug har fundet sted,
bør der fastsættes et sted, hvor overgangen til forbrug anses for at have fundet sted. Af
hensyn til retssikkerheden og for at undgå dobbeltbeskatning bør der udpeges en
enkelt medlemsstat i den forbindelse.
Ud over de tilfælde af godtgørelse, der er omhandlet i dette direktiv, bør
medlemsstaterne, såfremt formålet med dette direktiv tillader det, kunne godtgøre
punktafgift, som er betalt for punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
17
18
19
EFT L 316 af 31.10.1992, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2003/117/EF.
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EF
(EUT L 157 af 30.4.2004, s. 100).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0014.png
(13)
Reglerne og betingelserne for leverancer, som er fritaget for punktafgift, bør forblive
harmoniserede. For punktafgiftsfritagne leverancer til organisationer, der er
beliggende i andre medlemsstater, bør der gøres brug af en fritagelsesattest.
Det bør klart fremgå, i hvilke situationer afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader
Fællesskabets område, er tilladt.
Eftersom der skal foretages kontrol i produktionsenheder og oplagssteder for at sikre,
at den skyldige afgift bliver opkrævet, er det nødvendigt at bibeholde en
oplagsprocedure, som er baseret på bevillinger fra de kompetente myndigheder, for at
gøre det lettere at foretage en sådan kontrol.
Det er også nødvendigt at fastsætte krav, som godkendte oplagshavere og
erhvervsdrivende, der ikke er godkendte oplagshavere, skal opfylde.
Det bør være muligt at sende punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet under
punktafgiftssuspension, inden de overgår til forbrug, og en sådan varebevægelse bør
være tilladt fra et afgiftsoplag til forskellige bestemmelsessteder, navnlig et andet
afgiftsoplag, men også til steder svarende til formålene med dette direktiv.
Punktafgiftspligtige varebevægelser under afgiftssuspension bør også være tilladt fra
det sted, hvor varene indføres, til deres bestemmelsessteder, og der bør derfor
fastsættes bestemmelse om, hvilken status den person, der sender varerne fra dette
indførselssted, skal have.
For at sikre, at punktafgiften bliver betalt, hvis punktafgiftsbevægelsen ikke bliver
afsluttet, bør medlemsstaterne kræve en sikkerhed, som kan stilles af enhver af de
hovedaktører, der er involveret i bevægelsen, på de vilkår, der er fastsat af
medlemsstaterne.
For at sikre, at afgifterne bliver opkrævet til de satser, der er fastlagt af
medlemsstaterne, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder kan følge
punktafgiftspligtige varers bevægelser, og der bør derfor indføres bestemmelse om et
kontrolsystem for sådanne varer.
Med henblik herpå er det relevant at benytte det edb-system, der blev indført ved
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 om edb-
mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser
20
. Med brug
af dette system vil de nødvendige formaliteter kunne gennemføres hurtigere set i
forhold til et papirbaseret system, og det vil gøre det lettere at kontrollere
punktafgiftspligtige varers bevægelse under punktafgiftssuspension.
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge, hvorledes erhvervsdrivende skal underrette
skattemyndighederne i medlemsstaterne om forsendelser af punktafgiftspligtige varer,
der er afsendt eller modtaget. Der bør tages behørigt hensyn til det forhold, at nogle
modtagere ikke er tilknyttet edb-systemet, men at de kan modtage punktafgiftspligtige
varer, der er under afgiftssuspension.
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
20
EUT L 162 af 1.7.2003, s. 5.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(23)
For at sikre, at reglerne for varebevægelse under punktafgiftssuspension fungerer, som
de skal, bør det gøres klart, hvordan betingelserne for påbegyndelse af bevægelsen er,
og hvordan ansvaret afsluttes.
Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet
ikke er tilgængeligt.
Medlemsstaterne bør kunne indføre en særlig ordning for punktafgiftspligtige
varebevægelser under afgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres eget
område, eller indgå bilaterale ordninger med andre medlemsstater for at opnå
forenkling.
Den stigende mængde erhvervsmæssige transaktioner, der foregår via internettet, og
ophævelsen af afgiftsfrit salg til personer, der rejser inden for Fællesskabet, har
resulteret i, at der gøres mere brug af bestemmelserne i direktiv 92/12/EØF om
varebevægelser inden for Fællesskabet, enten til erhvervsmæssige formål eller af
private, af varer, hvor punktafgiften allerede er blevet betalt i en medlemsstat. Det er
relevant at gøre det klart, hvilke beskatnings- og procedureregler der gælder for
varebevægelser, hvor punktafgiften allerede er blevet betalt i en medlemsstat.
Ifølge princippet for det indre marked skal punktafgiften forfalde i den medlemsstat,
hvor de punktafgiftspligtige varer er anskaffet, når de anskaffes af privatpersoner til
eget brug og de selv transporterer dem. Dette princip bør også gælde for
punktafgiftspligtige varer, der er beregnet til eget brug for en privatperson, men som
transporteres af tredjemand på vegne af den pågældende privatperson, eftersom
sådanne transaktioner er rent private. Af sundhedsmæssige hensyn bør dette princip
dog ikke udvides til at dække forarbejdet tobak, der transporteres på vegne af en
privatperson.
Det bør være fastsat, at princippet om beskatning i den medlemsstat, hvor varerne
anskaffes, også gælder for varer, der sendes af en privatperson til en anden uden
betaling, hverken direkte eller indirekte.
Hvis punktafgiftspligtige varer efter at være overgået til forbrug i en medlemsstat
bliver oplagt i en anden medlemsstat, er det nødvendigt at fastslå, om der skal betales
punktafgift i den anden medlemsstat. I den forbindelse er det især nødvendigt at
definere begrebet "erhvervsmæssige formål".
Hvis punktafgiftspligtige varer købes af personer, som ikke er godkendte
oplagshavere, og de sendes eller transporteres direkte eller indirekte af sælger eller på
dennes vegne, bør de være omfattet af punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten, og
det bør fastsættes, hvilken procedure sælgeren skal følge.
For at undgå interessekonflikter mellem medlemsstaterne og dobbeltbeskatning, i
tilfælde af at punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en
medlemsstat, flyttes rundt inden for Fællesskabet, bør det fastsættes, i hvilke
situationer punktafgiftspligtige varer efter at være overgået til forbrug er genstand for
uregelmæssigheder.
Hvis der ikke er et fælles system til afgiftsopkrævning, bør medlemsstaterne kunne
fastsætte, at varer, der overgår til forbrug, skal være forsynet med afgiftsmærker eller
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0016.png
nationale godkendelsesmærker. Anvendelse af sådanne mærker må dog ikke skabe
hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet. Eftersom brugen af disse mærker
ikke må give anledning til dobbeltbeskatning, hverken direkte eller indirekte, bør det
gøres klart, at et beløb, der er betalt eller stillet som sikkerhed for at få sådanne
mærker, skal godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte
mærkerne, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden
medlemsstat.
(33)
De normale krav, der gælder for punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrol
heraf, kan betyde en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for mindre
vinproducenter. Derfor bør medlemsstaterne kunne fritage disse producenter for visse
krav.
Der bør tages højde for, at der med hensyn til punktafgiftspligtige varer, som benyttes
som forsyninger i skibe og fly, endnu ikke er fundet en tilfredsstillende fælles
fremgangsmåde.
Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
21
.
For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem
for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode
for medlemsstaterne, hvor en sådan bevægelse fortsat vil kunne foregå efter
formaliteterne i direktiv 92/12/EØF.
Da målet for dette direktiv, nemlig at sikre fælles ordninger for visse aspekter af
punktafgift, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på
grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan gennemføres på
fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå dette mål -
(34)
(35)
(36)
(37)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
I dette direktiv fastlægges den almindelige ordning om punktafgift, der direkte eller indirekte
pålægges forbruget af følgende varer, i det følgende benævnt "punktafgiftspligtige varer":
21
EFT
L
184
af
17.7.1999,
(EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
s.
23.
Ændret
ved
beslutning
2006/512/EF.
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1)
2)
3)
energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96/EF
alkohol og alkoholholdige drikkevarer omfattet i direktiv 92/83/EØF og
92/84/EØF
forarbejdet tobak omfattet af direktiv 95/59/EF, 92/79/EØF og 92/80/EØF.
Artikel 2
1.
Følgende pålægges punktafgift:
a)
b)
fremstilling, herunder udvinding, af punktafgiftspligtige varer inden for
Fællesskabets område
indførsel af punktafgiftspligtige varer i Fællesskabets område.
2.
Medlemsstaterne kan anvende andre afgifter på punktafgiftspligtige varer til særlige
formål, forudsat at disse afgifter er i overensstemmelse med de af Fællesskabets
afgiftsregler, der gælder for punktafgift eller moms, for så vidt angår bestemmelse af
afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol af afgiften.
Medlemsstaterne bevarer retten til at pålægge:
a)
b)
afgifter på andre produkter end punktafgiftspligtige varer
afgifter på levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser i forbindelse
med punktafgiftspligtige varer, forudsat at de ikke har karakter af
omsætningsafgifter.
3.
Pålæggelsen af sådanne afgifter må dog ikke ved samhandel mellem medlemsstater
give anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.
Artikel 3
1.
De formaliteter, der er fastsat i Fællesskabets toldbestemmelser for indførsel af varer
i Fællesskabets toldområde, finder tilsvarende anvendelse på indpassage af
punktafgiftspligtige varer i Fællesskabet fra et af de områder, der er angivet i artikel
5, stk. 2.
De formaliteter, der er fastsat i Fællesskabets toldbestemmelser for udførsel af varer
fra Fællesskabets toldområde, finder tilsvarende anvendelse på udførsel af
punktafgiftspligtige varer fra Fællesskabet til et af de områder, der er angivet i artikel
5, stk. 2.
Kapitel III og IV finder ikke anvendelse på punktafgiftspligtige varer, der er omfattet
af en toldsuspensionsprocedure eller –ordning.
Artikel 4
I dette direktiv og gennemførelsesbestemmelserne hertil forstås ved:
2.
3.
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1)
afgiftssuspensionsordning:
en afgiftsordning, der anvendes på fremstilling,
forarbejdning, oplægning eller bevægelse af punktafgiftspligtige varer, som
ikke er omfattet af en toldsuspensionsprocedure eller –ordning, og hvor
punktafgiften er suspenderet
toldsuspensionsprocedure eller -ordning:
alle de ordninger, der er omhandlet i
forordning (EØF) nr. 2913/92 vedrørende toldkontrol, som ikke-
fællesskabsvarer vil blive underkastet ved deres indpassage i Fællesskabets
toldområde, midlertidig oplagring, frizoner eller frilagre, samt alle de
ordninger, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte forordning
medlemsstat
og
en medlemsstats område:
det område, som hver enkelt
medlemsstat i Fællesskabet udgør, og som er omfattet af traktaten, jf. traktatens
artikel 299, med undtagelse af alle de områder, som er angivet i artikel 5, stk. 2
eller 3
Fællesskabet
og
Fællesskabets område:
medlemsstaternes samlede område
som defineret i nr. 3).
Artikel 5
2)
3)
4)
1.
2.
Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på Fællesskabets
område.
Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder ikke anvendelse på følgende
områder, der udgør en del af Fællesskabets toldområde:
a)
b)
c)
d)
De Kanariske Øer
de franske oversøiske departementer
Ålandsøerne
Kanaløerne.
3.
Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder ikke anvendelse på følgende
områder, der ikke udgør en del af Fællesskabets toldområde:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
øen Helgoland
området Büsingen
Ceuta
Melilla
Livigno
Campione d’Italia
den italienske del af Luganosøen
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
h)
4.
Gibraltar.
Spanien kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og de i artikel 1 nævnte
direktiver finder anvendelse på De Kanariske Øer fra den første dag i den anden
måned, efter at erklæringen er afgivet, for så vidt angår samtlige eller nogle af de
punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af sådanne
tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver
anledning til.
Frankrig kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og de i artikel 1 nævnte
direktiver finder anvendelse på de franske oversøiske departementer fra den første
dag i den anden måned, efter at erklæringen er afgivet, for så vidt angår samtlige
eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af
sådanne tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver
anledning til.
Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at Grækenland opretholder den
særstatus, som Athos-bjerget nyder godt af, og som er garanteret ved artikel 105 i
den græske forfatning.
Artikel 6
5.
6.
1.
Under hensyntagen til de konventioner og traktater, som er indgået med henholdsvis
Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Cypern, betragtes Fyrstendømmet
Monaco, Isle of Man, San Marino og Det Forenede Kongeriges suveræne
baseområder Akrotiri og Dhekelia ved anvendelsen af dette direktiv ikke som
tredjelande.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
punktafgiftspligtige varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for:
a)
b)
c)
d)
Fyrstendømmet Monaco behandles som varebevægelser med oprindelse i eller
bestemt for Frankrig
Isle of Man behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for
Det Forenede Kongerige
San Marino behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for
Italien
Det Forenede Kongeriges suveræne baseområder Akrotiri og Dhekelia
behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Cypern.
2.
3.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
punktafgiftspligtige varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Jungholz og
Mittelberg (Kleines Walsertal) behandles som varebevægelser med oprindelse i eller
bestemt for Tyskland.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL II
Punktafgiftens indtræden
A
FDELING
1
T
ID OG STED FOR PUNKTAFGIFTENS FORFALD
Artikel 7
1.
Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug.
Overgangen til forbrug fastsættes i henhold til stk. 2, 3 og 4.
2.
Overgang til forbrug er et af følgende:
a)
b)
c)
når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning
når
der
fremstilles
afgiftssuspensionsordning
punktafgiftspligtige
varer
uden
for
en
når punktafgiftspligtige varer indføres.
For så vidt angår litra c), finder indførslen af punktafgiftspligtige varer sted, når
punktafgiftspligtige varer kommer ind i Fællesskabets område uden at være omfattet
af en toldsuspensionsprocedure eller –ordning, eller når de frigives fra en
toldsuspensionsprocedure eller –ordning.
Men hvis punktafgiftspligtige varer umiddelbart efter indførslen henføres under en
afgiftssuspensionsordning, anses de ikke for at være overgået til forbrug.
3.
I de situationer, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), og i artikel 16, stk. 2,
anses punktafgiftspligtige varer for overgået til forbrug, når varerne modtages af den
registrerede modtager, eller på tidspunktet for den direkte levering.
Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer, herunder
tab som følge af disse varers art, anses varerne ikke for at være overgået til forbrug.
Tabet eller ødelæggelsen af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på
tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder.
For så vidt angår første afsnit, er en vare gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet
totalt uanvendelig for enhver.
5.
Hver enkelt medlemsstat fastlægger sine regler og betingelser for, hvordan de i stk. 4
nævnte tab som følge af varernes art fastslås.
4.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 8
Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på
forfaldsdatoen i den medlemsstat, hvor overgangen til forbrug sker.
Der pålægges og opkræves og, hvor det er relevant, godtgøres eller eftergives punktafgift efter
en procedure, som fastlægges af den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne anvender de
samme procedurer for indenlandske varer og varer fra andre medlemsstater.
Artikel 9
1.
Hvis der opstår en uregelmæssighed under en varebevægelse under
punktafgiftssuspension, og den giver anledning til overgang til forbrug af
punktafgiftspligtige varer, og det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til
forbrug fandt sted, anses overgangen for at have fundet sted i
afsendelsesmedlemsstaten.
Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra den dato, hvor
varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, påvises, i hvilken
medlemsstat overgangen til forbrug faktisk har fundet sted, underretter den
pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.
Hvis punktafgiften er blevet pålagt i afsendelsesmedlemsstaten, skal den godtgøres
eller eftergives, så snart der foreligger bevis for, at den er blevet opkrævet i den
anden medlemsstat.
2.
3.
Hvis tidspunktet for overgangen til forbrug ikke kendes, anses overgangen for at
have fundet sted på det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer blev afsendt.
For så vidt angår stk. 1, forstås ved en uregelmæssighed en situation, hvor
varebevægelsen ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2.
A
FDELING
2
G
ODTGØRELSE OG EFTERGIVELSE
Artikel 10
Ud over de tilfælde, der er nævnt i artikel 31, stk. 4, og artikel 34, stk. 7, kan
medlemsstaterne, hvis en erhvervsdrivende under udøvelsen af sit erhverv anmoder derom,
indrømme godtgørelse eller eftergivelse af punktafgift for punktafgiftspligtige varer, som er
overgået til forbrug, forudsat at godtgørelsen eller eftergivelsen ikke giver anledning til andre
fritagelser end dem, der er angivet i artikel 11.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
3
F
RITAGELSER
Artikel 11
1.
Punktafgiftspligtige varer, herunder dem, der allerede er overgået til forbrug, er
fritaget for betaling af punktafgift, når de er bestemt til:
a)
b)
diplomatiske eller konsulære forbindelser
internationale organisationer, der er anerkendt som sådanne af de offentlige
myndigheder i værtsmedlemsstaten, og af medlemmer af disse organisationer,
inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat ved internationale
konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om
hjemsted
styrkerne i enhver anden stat, der er part i Den Nordatlantiske Traktat, end den
medlemsstat, hvor punktafgiften forfalder, til brug for disse styrker og det
civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller
kantiner
Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern
i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960,
til brug for disse styrker og det civile personale, der ledsager dem, eller til
forsyning af deres messer eller kantiner
forbrug inden for rammerne af en aftale, som er indgået med tredjelande eller
internationale organisationer, forudsat at en sådan aftale er tilladt eller
godkendt, for så vidt angår fritagelse for moms.
c)
d)
e)
2.
Fritagelser finder anvendelse på de betingelser og med de begrænsninger, der er
fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af
tilbagebetaling af punktafgiften.
Artikel 12
Med forbehold af artikel 20, stk. 1, skal punktafgiftspligtige varer, der sendes under
afgiftssuspension til en af de i artikel 11, stk. 1, nævnte modtagere, ledsages af en
fritagelsesattest.
Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 40, stk. 2, fritagelsesattestens form og
indhold.
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 13
1.
Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når
de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller
skib til et tredjelandsområde eller et tredje land, i deres personlige bagage.
Varer, der udleveres om bord på et fly eller et skib under fly- eller sørejsen til et
tredjelandsområde eller et tredjeland, behandles på samme måde som varer leveret af
afgiftsfrie butikker.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fritagelserne i
stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for svig,
unddragelse og misbrug.
I denne artikel forstås ved:
a)
b)
tredjelandsområde:
de områder der er angivet i artikel 5, stk. 2 og 3
afgiftsfri butik:
en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn, som
opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder,
navnlig i henhold til stk. 3
rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland:
enhver passager i
besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en
havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det
umiddelbare bestemmelsessted.
2.
3.
4.
c)
KAPITEL III
Fremstilling, forarbejdning og oplægning
Artikel 14
1.
2.
Hver medlemsstat fastsætter sine egne regler om fremstilling, forarbejdning og
oplægning af punktafgiftspligtige varer, for så vidt angår dette direktiv.
Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer anses kun for
at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis disse aktiviteter foregår i lokaler, der
er godkendt i henhold til stk. 3.
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne godkender som "afgiftsoplag"
lokaler, der benyttes til fremstilling, forarbejdning og oplægning af
punktafgiftspligtige varer samt til modtagelse eller afsendelse heraf under
afgiftssuspensionsordninger.
3.
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 15
1.
Oprettelse og drift af et afgiftsoplag af en fysisk eller juridisk person, i det følgende
benævnt en "godkendt oplagshaver", er betinget af en bevilling fra de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.
Bevillingen kan ikke udelukkende afvises med den begrundelse, at den fysiske eller
juridiske person er etableret i en anden medlemsstat og agter at drive afgiftsoplaget
gennem en repræsentant eller en afdeling i bevillingsmedlemsstaten.
Bevillingen skal omfatte de i artikel 14, stk. 3, omhandlede aktiviteter.
2.
Den godkendte oplagshaver skal:
a)
b)
c)
d)
e)
om nødvendigt stille en sikkerhed for at dække den risiko, der er forbundet
med fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer
opfylde de krav, som er fastsat af den medlemsstat, på hvis område
afgiftsoplaget er beliggende
for hvert enkelt afgiftsoplag føre en fortegnelse over lagerbeholdning og de
punktafgiftspligtige varers bevægelser
bringe alle punktafgiftspligtige varer, der er under punktafgiftssuspension, ind i
afgiftsoplaget, så snart de ankommer
acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optælling.
Betingelserne for den i litra a) nævnte sikkerhed fastsættes af de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er godkendt.
KAPITEL IV
Punktafgiftspligtige varers bevægelser under
punktafgiftssuspension
A
FDELING
1
G
ENERELT
Artikel 16
1.
Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under punktafgiftssuspension inden for
Fællesskabets område:
(a)
fra et afgiftsoplag til et af følgende bestemmelsessteder:
i)
et andet afgiftsoplag
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente
myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er godkendt af disse
myndigheder til at modtage punktafgiftspligtige varer under
punktafgiftssuspension, som er sendt fra en anden medlemsstat, i det
følgende benævnt den "registrerede modtager"
et sted, hvor de punktafgiftspligtige varer forlader Fællesskabets område,
jf. artikel 24, stk. 1
en modtager som omhandlet i artikel 11, stk. 1, hvis varerne sendes fra en
anden medlemsstat
iii)
iv)
b)
fra indførselsstedet til et af de i litra a) nævnte bestemmelsessteder, hvis
varerne sendes af en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de
kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten er godkendt hertil af disse
myndigheder, i det følgende benævnt den "registrerede afsender".
2.
Uanset litra i) og ii) i stk. 1, litra a), kan bestemmelsesmedlemsstaten på betingelser,
som den selv fastsætter, tillade, at punktafgiftspligtige varer flyttes under
punktafgiftssuspension til et direkte leveringssted beliggende op dens område, hvis
dette sted er blevet udpeget af den godkendte oplagshaver i
bestemmelsesmedlemsstaten eller af den registrerede modtager.
Den godkendte oplagshaver og den registrerede modtager forbliver ansvarlige for
aflevering af den i artikel 23, stk. 1, nævnte rapport.
3.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse på bevægelser af punktafgiftspligtige varer, der er
omfattet af nulsats, og som ikke er overgået til forbrug.
Artikel 17
1.
De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som
de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med varebevægelser under
punktafgiftssuspension, dækkes af en sikkerhed, som kan stilles af en eller flere af
følgende personer:
a)
b)
c)
d)
e)
den godkendte oplagshaver, der afsender varerne
den registrerede afsender
transportøren eller vognmanden
ejeren af de punktafgiftspligtige varer
modtageren.
2.
Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Afsendelsesmedlemsstaten kan give fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed i
forbindelse
med
følgende
punktafgiftspligtige
varebevægelser
under
punktafgiftssuspension:
a)
b)
varebevægelser, som udelukkende finder sted på dens område
sending af energiprodukter inden for Fællesskabet ad søvejen eller gennem
rørledninger, hvis de andre berørte medlemsstater er enige heri.
Artikel 18
1.
En registreret modtager kan hverken oplægge eller afsende punktafgiftspligtige varer
under en afgiftssuspensionsordning.
Han skal efterkomme følgende krav:
a)
b)
c)
d)
stille sikkerhed for betaling af punktafgift på betingelser fastsat af de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten
føre en fortegnelse over leveringer af punktafgiftspligtige varer
føre punktafgiftspligtige varer under
regnskaberne, så snart de ankommer
punktafgiftssuspension
ind
i
acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optælling.
2.
For en erhvervsdrivende, der kun lejlighedsvis modtager punktafgiftspligtige varer,
begrænses den i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede godkendelse til en
nærmere bestemt mængde punktafgiftspligtige varer, en enkelt modtager og en
nærmere bestemt periode.
En registreret modtager, der er godkendt i henhold til første afsnit, skal efterkomme
følgende krav:
a)
b)
stille sikkerhed for betaling af punktafgift på betingelser fastsat af de
kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten
acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det muligt for de kompetente
myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten at sikre sig, at varerne faktisk er
modtaget.
Artikel 19
1.
Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at
begynde, når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de afsendes, eller
indførselsstedet.
Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at
ophøre, når modtageren har fået overdraget varerne, eller i det i artikel 16, stk. 1, litra
a), nr. iii), omhandlede tilfælde når varerne har forladt Fællesskabets område.
2.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
2
P
ROCEDURE
,
DER SKAL FØLGES VED PUNKTAFGIFTSPLIGTIGE VARERS
BEVÆGELSE UNDER PUNKTAFGIFTSSUSPENSION
Artikel 20
1.
Punktafgiftspligtige varebevægelser anses kun for at finde sted under
punktafgiftssuspension, hvis det foregår på grundlag af et elektronisk administrativt
dokument, der er behandlet som angivet i stk. 2 og 3.
For så vidt angår stk. 1, sender afsenderen et udkast til det elektroniske
administrative dokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten
via det edb-system, der er indført ved beslutning nr. 1152/2003/EF, i det følgende
benævnt "edb-systemet".
De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk
kontrol af, om dataene i udkastet til det elektroniske administrative dokument er
komplette og korrekte.
Når disse data er komplette og korrekte, giver myndighederne dokumentet en unik
administrativ referencekode.
De sender det elektroniske administrative dokument med den administrative
referencekode til afsenderen.
4.
I de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), omhandlede tilfælde sender de
kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten det elektroniske administrative
dokument videre til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, som
sender det videre til modtageren, hvis modtageren er en godkendt oplagshaver eller
en registreret modtager.
Hvis de punktafgiftspligtige varer er beregnet til en godkendt oplagshaver i
afsendelsesmedlemsstaten, sender de kompetente myndigheder i denne medlemsstat
det elektroniske administrative dokument direkte videre til vedkommende.
5.
I det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde sender de kompetente
myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten det elektroniske administrative dokument
videre til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen er
indgivet i medfør af artikel 161, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2913/92, i det følgende
benævnt "udførselsmedlemsstaten", hvis denne medlemsstat er en anden end
afsendelsesmedlemsstaten.
Afsenderen opgiver den administrative referencekode til den person, der ledsager
varerne.
Koden
skal
være
punktafgiftssuspension.
tilgængelig
under
hele
varebevægelsen
under
2.
3.
6.
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
8.
Afsenderen kan annullere det elektroniske administrative dokument, så længe
varebevægelsen ikke er begyndt i henhold til artikel 19, stk. 1.
Afsenderen kan ændre bestemmelsesstedet under varebevægelsen under
punktafgiftssuspension til et nyt bestemmelsessted, som skal være et af de
bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii),
eller i givet fald i artikel 16, stk. 2.
Artikel 21
I tilfælde af sendinger under punktafgiftssuspension af energiprodukter ad søvejen eller ad
indre vandveje til en modtager, som ikke er endelig kendt på det tidspunkt, hvor afsenderen
sender det i artikel 20, stk. 2, omhandlede udkast til det elektroniske administrative dokument,
kan de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten tillade, at afsenderen udelader
dataene vedrørende modtageren i det pågældende dokument.
Så snart disse data kendes, sender afsenderen dem til de kompetente myndigheder i
afsendelsesmedlemsstaten.
Artikel 22
De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne
medlemsstat tillade, at afsenderen ved brug af edb-systemet opsplitter en sending under
punktafgiftssuspension af energiprodukter i to eller flere sendinger, forudsat at den samlede
mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres.
Medlemsstaterne kan også bestemme, at en sådan opsplitning ikke må foretages på deres
område.
Artikel 23
1.
Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er
omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 16, stk. 2, skal
modtageren straks sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt
"modtagelsesrapport", til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten
via edb-systemet.
Disse myndigheder giver de i artikel 11, stk. 1, omhandlede modtagere den hjælp,
der er nødvendig, for at der kan indsendes en modtagelsesrapport via edb-systemet.
2.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk
kontrol af, om dataene i modtagelsesrapporten er komplette og korrekte, og bekræfter
derefter over for modtageren, at den er registreret, og sender den til de kompetente
myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.
De
kompetente
myndigheder
i
afsendelsesmedlemsstaten
sender
modtagelsesrapporten
videre
til
afsenderen.
Hvis
afsendelses-
og
bestemmelsesstederne er beliggende i samme medlemsstat, sender de kompetente
3.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0029.png
myndigheder i denne medlemsstat modtagelsesrapporten videre direkte til
afsenderen.
Artikel 24
1.
I det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde udfyldes der en rapport, i
det følgende benævnt "udførselsrapport", af de kompetente myndigheder i
udførselsmedlemsstaten på grundlag af den attestation, der er givet af
udpassagetoldstedet, jf. artikel 793, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr.
2454/93
22
, eller af det toldsted, hvor de i artikel 3, stk. 2, i dette direktiv omhandlede
formaliteter bliver gennemført, til attestering af, at de punktafgiftspligtige varer har
forladt Fællesskabets område.
De kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten foretager en elektronisk
kontrol af, om dataene fra den i stk. 1 omhandlede attestering er komplette og
korrekte, og hvis afsendelsesmedlemsstaten er en anden end udførselsmedlemsstaten,
sender
de
udførselsrapporten
til
de
kompetente
myndigheder
i
afsendelsesmedlemsstaten.
De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten
videre til afsenderen.
Artikel 25
1.
2.
Modtagelsesrapporten eller udførselsrapporten er bevis for, at varebevægelsen er
ophørt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.
Hvis modtagelsesrapporten eller udførselsrapporten ikke foreligger, herunder hvis
edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan der indgives et alternativt bevis for, at
varebevægelsen under punktafgiftssuspension er ophørt, ved at de kompetente
myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten på grundlag af et passende bevis med en
påtegning angiver, at de afsendte punktafgiftspligtige varer har nået deres
bestemmelsessted, eller i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde
ved at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udpassagetoldstedet er
beliggende, med en påtegning attesterer, at de punktafgiftspligtige varer har forladt
Fællesskabets område.
Et dokument indsendt af modtageren med de samme data som modtagelsesrapporten
er et passende bevis, for så vidt angår første afsnit.
Artikel 26
1.
Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt kan en godkendt oplagshaver eller en
registreret afsender starte en punktafgiftspligtig varebevægelse under
punktafgiftssuspension på følgende betingelser:
2.
3.
22
EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
varerne skal være ledsaget af et papirdokument med de samme data som
udkastet til det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i artikel
20, stk. 2
vedkommende
skal
underrette
de
kompetente
afsendelsesmedlemsstaten på afsendelsestidspunktet.
myndigheder
i
b)
Når systemet igen er tilgængeligt, skal afsenderen straks sende et udkast til det
elektroniske administrative dokument. Dette dokument erstatter det i første afsnit,
litra a), omhandlede papirdokument, så snart det er blevet behandlet i
overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, og proceduren for det elektroniske
administrative dokument finder anvendelse.
Indtil det elektroniske administrative dokument er blevet behandlet i
overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, anses varebevægelsen for at finde sted
under punktafgiftssuspension på grundlag af papirdokumentet.
2.
Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan en godkendt oplagshaver eller en
registreret afsender meddele de i artikel 20, stk. 8, eller artikel 22, omhandlede
oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal
vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten
på det tidspunkt, hvor ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af
sendingen påbegyndes.
Stk. 1, andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse.
Indtil de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten har udført den
nødvendige elektroniske kontrol og sendt det pågældende elektroniske administrative
dokument til afsenderen, anses den eller de pågældende varebevægelser for at finde
sted under punktafgiftssuspension på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i
overensstemmelse med første afsnit.
3.
Kommissionen kan efter proceduren i artikel 40, stk. 2, fastsætte, hvilke regler og
procedurer der skal følges i de tilfælde, hvor edb-systemet ikke er tilgængeligt.
Artikel 27
Kommissionen vedtager foranstaltninger efter proceduren i artikel 40, stk. 2, for at fastlægge:
1)
struktur og indhold af de meddelelser, der skal udveksles med hensyn til artikel
20-24 mellem de personer og kompetente myndigheder, der er berørt af en
punktafgiftspligtig varebevægelse under punktafgiftssuspension og mellem de
således berørte kompetente myndigheder
regler og procedurer for udveksling af de i nr. 1) omhandlede meddelelser.
2)
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
3
FORENKLEDE PROCEDURER
Artikel 28
Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med varebevægelser under
punktafgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres område.
Artikel 29
De berørte medlemsstater kan efter aftale indføre forenklede procedurer for følgende
varebevægelser under punktafgiftssuspension:
1)
2)
3)
hyppige og regelmæssige varebevægelser mellem bestemte økonomiske
operatører i to eller flere medlemsstater
hyppige og regelmæssige varebevægelser mellem bestemte økonomiske
operatører i en enkelt medlemsstat via en anden medlemsstat
sendinger gennem rørledninger mellem to eller flere medlemsstater.
KAPITEL V
Punktafgiftspligtige varers bevægelse
efter overgang til forbrug og beskatning heraf
A
FDELING
1
ANSKAFFELSER FORETAGET AF PRIVATPERSONER
Artikel 30
1.
Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner anskaffer til eget
brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den
medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.
Hvad angår andre punktafgiftspligtige varer end forarbejdet tobak, der anskaffes af
privatpersoner, gælder første afsnit også i de tilfælde, hvor varerne transporteres på
deres vegne.
Beskatning i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes, finder ligeledes anvendelse på
punktafgiftspligtige varer, der sendes fra en privatperson til en anden uden direkte
eller indirekte betaling.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt
til privat brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:
a)
den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de
punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i
besiddelse af dem
stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller i givet fald den
anvendte transportform
ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer
arten af de punktafgiftspligtige varer
mængden af de punktafgiftspligtige varer.
b)
c)
d)
e)
A
FDELING
2
O
PLÆGNING I EN ANDEN MEDLEMSSTAT
Artikel 31
1.
Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat,
oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat, forfalder punktafgiften
i den anden medlemsstat.
Erhvervsmæssige formål anses for at være alle andre formål end privatpersoners eget
brug, jf. artikel 30, stk. 2.
Når forarbejdet tobak i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, ikke
transporteres af privatpersonen selv, anses det for at være oplagt til erhvervsmæssige
formål.
2.
Når punktafgiftspligtige varer, som allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat,
flyttes inden for Fællesskabet, anses disse varer ikke for at være oplagt til
erhvervsmæssige formål, indtil de når bestemmelsesmedlemsstaten, forudsat at
varebevægelsen sker på grundlag af formaliteterne i artikel 32, stk. 3, litra a), b) og
c), eller i artikel 34, stk. 4, litra a), b) og c), afhængigt af omstændighederne, jf. dog
artikel 36.
Punktafgiftspligtige varer, som er oplagt om bord på et skib eller fly, der sejler eller
flyver mellem to medlemsstater, men som ikke er tilgængelige for salg, når skibet
eller flyet befinder sig på en af medlemsstaternes område, anses ikke for at være
oplagt til erhvervsmæssige formål i den pågældende medlemsstat.
Punktafgiften i den medlemsstat, hvor overgangen til forbrug fandt sted, godtgøres
eller eftergives, hvis de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten har
konstateret, at punktafgiften er forfaldet.
3.
4.
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 32
1.
I den situation, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, er det den person,
der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, eller på hvis vegne varerne er
oplagt, der hæfter for betalingen af punktafgiften.
Men hvis de punktafgiftspligtige varer er oplagt med henblik på at blive leveret til en
erhvervsdrivende eller til et offentligretligt organ, der er etableret i den medlemsstat,
hvor varerne er oplagt, er det denne erhvervsdrivende eller dette organ, der hæfter for
betalingen af punktafgiften.
I det i andet afsnit omhandlede tilfælde tillader de kompetente myndigheder, at
sælger efter dennes anmodning kan erstatte den pågældende erhvervsdrivende eller
det pågældende offentligretlige organ som den, der hæfter for betalingen af
punktafgiften, forudsat at sælgeren opfylder kravene i artikel 34, stk. 4.
2.
Når den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, eller på hvis
vegne de er oplagt, ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne er oplagt, skal
vedkommende opfylde kravene i artikel 34, stk. 4.
I andre end de i stk. 1, tredje afsnit, og stk. 2 omhandlede tilfælde skal den person,
der hæfter for betalingen af punktafgiften, gøre følgende:
a)
forud for afsendelsen af varerne indgive en angivelse til de kompetente
myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og stille sikkerhed for betaling af
punktafgiften
sørge for, at varer, der sendes mellem medlemsstater, ledsages af et dokument,
i det følgende benævnt "ledsagedokumentet"
betale bestemmelsesmedlemsstatens punktafgifter efter den procedure, der er
fastsat af denne medlemsstat
acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det muligt for de kompetente
myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten at sikre sig, at de
punktafgiftspligtige varer faktisk er modtaget, og at den for dem forfaldne
punktafgift er blevet betalt.
3.
b)
c)
d)
4.
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 40, stk. 2, foranstaltninger til
fastlæggelse af ledsagedokumentets form og indhold.
Artikel 33
1.
Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat,
skal sendes til et bestemmelsessted i denne medlemsstat via en anden medlemsstats
område, gælder følgende krav:
a)
en sådan varebevægelse skal finde sted på grundlag af ledsagedokumentet og
skal følge en hensigtsmæssig transportvej
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
afsenderen skal forud for afsendelse af de punktafgiftspligtige varer indgive en
angivelse til de kompetente myndigheder på afgangsstedet
modtageren skal attestere modtagelsen af varerne efter de regler, der er fastlagt
af de kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet
afsender og modtager skal acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det
muligt for deres egne skattemyndigheder at sikre sig, at varerne faktisk er
modtaget.
2.
Hvis punktafgiftspligtige varer sendes hyppigt og regelmæssigt på de i stk. 1 nævnte
betingelser, kan medlemsstaterne på grundlag af bilaterale administrative aftaler,
tillade, at der benyttes en forenklet procedure.
A
FDELING
3
FJERNSALG
Artikel 34
1.
Hvis punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat,
købes af personer, der handler som privatpersoner, og de sendes eller transporteres
direkte eller indirekte til en anden medlemsstat af sælgeren eller på dennes vegne,
omfattes de af punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten.
I det i stk. 1 nævnte tilfælde forfalder punktafgiften, når de punktafgiftspligtige varer
leveres.
Punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten forfalder hos sælgeren.
Sælgeren skal opfylde følgende krav:
a)
b)
lade sig registrere hos skattemyndighederne i den medlemsstat, hvorfra de
afgiftspligtige varer sendes
stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos et skattekontor, der af
bestemmelsesmedlemsstaten er specifikt udpeget til at tage sig af fjernsalg,
inden afsendelsen af de afgiftspligtige varer
på de handelsdokumenter, der ledsager forsendelserne af punktafgiftspligtige
varer, angive det registreringsnummer, der henvises til i stk. 5, tredje afsnit
ved udløbet af en periode, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, sende det
i litra b) omhandlede skattekontor et dokument, hvor det er angivet, hvilke
mængder af punktafgiftspligtige varer der er leveret i løbet af den pågældende
periode.
2.
3.
4.
c)
d)
5.
Bestemmelsesmedlemsstaten fastsætter betingelserne for, hvordan den i stk. 4, litra
b), nævnte sikkerhed skal beregnes.
DA
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med sikkerhedsstillelsen skal sælger fremlægge det i stk. 4, litra a),
omhandlede registreringsdokument.
Bestemmelsesmedlemsstaten udleverer derefter et registreringsnummer til sælger.
6.
Det i stk. 4, litra d), omhandlede dokument påtegnes af de i stk. 4, litra a), nævnte
skattemyndigheder og ledsages i givet fald af de administrative dokumenter og
handelsdokumenter, som kræves af bestemmelsesmedlemsstaten.
Punktafgiften
betales
efter
bestemmelsesmedlemsstaten.
7.
den
procedure,
der
er
fastlagt
af
I det i stk. 1 nævnte tilfælde godtgøres eller eftergives punktafgiften i den første
medlemsstat efter sælgers anmodning, såfremt sælgeren har fulgt proceduren i stk. 4.
Hvis sælger er en godkendt oplagshaver, kan medlemsstaterne fastsætte, at
proceduren for godtgørelse eller eftergivelse af punktafgiften forenkles.
8.
Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 40, stk. 2, form og indhold af de
i stk. 4, litra a) og d), omhandlede dokumenter og fastsætter, hvilke data der skal
anføres i de i litra c) nævnte handelsdokumenter.
A
FDELING
4
Ø
DELÆGGELSE OG TAB
Artikel 35
Når punktafgiftspligtige varer er omfattet af punktafgift på grundlag af artikel 31, stk. 1, første
afsnit, eller af artikel 34, stk. 1, forfalder afgiften ikke for punktafgiftspligtige varer, der bliver
totalt ødelagt eller uigenkaldeligt tabt.
Andet og tredje afsnit i artikel 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse varer.
Den i henhold til artikel 32, stk. 3, litra a), eller artikel 34, stk. 4, litra b), stillede sikkerhed
frigives helt eller delvis.
A
FDELING
5
U
REGELMÆSSIGHEDER UNDER PUNKTAFGIFTSPLIGTIGE VARERS BEVÆGELSER
Artikel 36
1.
Hvis punktafgiftspligtige varer, som flyttes i overensstemmelse med artikel 31, stk.
2, ikke når frem til bestemmelsesmedlemsstaten, forfalder punktafgiften som anført i
artikel 31, stk. 1, første afsnit, i den medlemsstat, hvor den pågældende
varebevægelse ophørte, eller hvor varerne forlod den pågældende varebevægelse.
DA
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgiften skal erlægges af den person, som stillede sikkerhed for betaling heraf i
overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, litra a), eller artikel 34, stk. 4, litra b).
Så snart der foreligger bevis for, at de kompetente myndigheder i den berørte
medlemsstat har slået fast, at punktafgiften er forfaldet, foretager
forbrugsmedlemsstaten godtgørelse eller eftergivelse af punktafgiften;
bestemmelsesmedlemsstaten frigiver den stillede sikkerhed efter artikel 32, stk. 3,
litra a), eller artikel 34, stk. 4, litra b).
Hvis varebevægelsen ophører, eller varerne forlader varebevægelsen, i
forbrugsmedlemsstaten, frigiver bestemmelsesmedlemsstaten den stillede sikkerhed
efter artikel 32, stk. 3, litra a), eller artikel 34, stk. 4, litra b).
2.
Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor den i stk. 1 nævnte varebevægelse ophørte,
eller hvor varerne forlod varebevægelsen, anses denne begivenhed, i det følgende
benævnt "uregelmæssigheden", for at have fundet sted i forbrugsmedlemsstaten.
Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra datoen for afsendelse af
varerne påvises, i hvilken medlemsstat uregelmæssigheden fandt sted, underretter
den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i forbrugsmedlemsstaten.
Så snart der foreligger bevis for, at punktafgiften er blevet opkrævet i den anden
medlemsstat, foretager forbrugsmedlemsstaten godtgørelse eller eftergivelse af
afgiften.
3.
Hvis det ikke vides, hvor uregelmæssigheden fandt sted, anses det i forbindelse med
denne artikel for at være sket på det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer blev
afsendt.
KAPITEL VI
Andet
A
FDELING
1
M
ÆRKER
Artikel 37
1.
Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige
varer skal forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, som
anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på
deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, og
artikel 34, stk. 1, når de kommer ind på deres område.
Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker eller nationale
godkendelsesmærker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem rådighed for de
godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater.
2.
DA
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0037.png
3.
Med forbehold af andre bestemmelser, medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre
en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå svig, unddragelse eller
misbrug, påser de, at mærkerne ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af
punktafgiftspligtige varer.
Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der
betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, godtgøres, eftergives eller
frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er
blevet opkrævet i en anden medlemsstat.
4.
Afgifts- eller godkendelsesmærkerne, jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har
udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker.
A
FDELING
2
M
INDRE VINPRODUCENTER
Artikel 38
1.
Medlemsstaterne kan fritage mindre vinproducenter for kravene i kapitel III og IV
samt for andre krav i forbindelse med varebevægelser og kontrol. Når sådanne
mindre producenter selv foretager transaktioner inden for Fællesskabet, skal de
underrette deres kompetente myndigheder herom og opfylde kravene i
Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001
23
.
Ved mindre vinproducenter forstås personer, der i gennemsnit producerer under
1 000 hl vin om året.
Hvis mindre vinproducenter er fritaget i henhold til stk. 1, skal modtageren ved hjælp
af det dokument, der kræves i forordning (EØF) nr. 884/2001, eller ved en
henvisning
til
det,
underrette
de
kompetente
myndigheder
i
bestemmelsesmedlemsstaten om de modtagne vinleverancer.
2.
3.
A
FDELING
3
F
ORSYNINGER TIL SKIBE OG FLY
Artikel 39
Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan
medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser desangående.
23
EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32.
DA
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 40
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Punktafgiftsudvalget".
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
Artikel 41
Ud over opgaver i henhold til artikel 40, undersøger Punktafgiftsudvalget de spørgsmål om
anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne om punktafgift, der rejses af udvalgets formand
enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstats repræsentant.
Artikel 42
Direktiv 92/12/EØF ophæves med virkning fra den [1. april 2009].
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 43
Indtil den [31. december 2009] kan afsendelsesmedlemsstaterne fortsat tillade, at
punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension bliver indledt på grundlag
af de formaliteter, der er fastsat i artikel 15, stk. 6, og artikel 18 i direktiv 92/12/EØF.
Sådanne varebevægelser samt afslutningen heraf er omfattet af bestemmelserne i første afsnit
samt af artikel 15, stk. 4 og 5, og artikel 19 i direktiv 92/12/EØF. Artikel 15, stk. 4, i det
pågældende direktiv finder anvendelse på alle kautionister, der er udpeget i overensstemmelse
med artikel 17, stk. 1, i nærværende direktiv.
Artikel 20-26 i dette direktiv finder ikke anvendelse på disse varebevægelser.
Artikel 44
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [28. februar 2009] de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De
tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den [1. april 2009].
DA
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler
for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 45
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 46
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Rådets vegne
Formand
DA
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0040.png
BILAG
Sammenligningstabel 1:
Direktiv 92/12/EØF > Nyt direktiv
Artikel
92/12/EØF
1
2
3(1)
3(2)
3(3)
4
5(1)
5(2)
5(3)
i
direktiv
Ny artikel
1
5, 6
1
2(2)
2(3)
4
2(1), 7(2)
7(2)
-
Artikel i direktiv 92/12/EØF
15(6)
16
17
18(1)
18(2-6)
19
20
21
22(1), 22(2)
22(3)
22(4)
22(5)
6(1)
7(1), 7(2)
23(1)
23(1a)
23(2)
6(2)
7
8
9
10
11
12
13
14
15(1)
15(2)
15(3)
15(4)
15(5)
8
31, 32, 33
30
30
34
14(1), 14(2)
15(1)
15(2)
7(4), 7(5)
16(1), 16(3)
-
17
19(2)
20(8)
23(3)
23(4)
23(5)
24
25
26
26a
27
28
29
30
30a
31
32
Ny artikel
21
18
-
20(1), 20(2), 27
-
20(3-5), 23, 24, 29
9
37
10
31(4)
34(7)
-
11
12
-
-
-
39
40, 41
-
-
-
-
-
38
-
-
44, 45
46
DA
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447949_0041.png
.
Sammenligningstabel 2:
Nyt direktiv > Direktiv 92/12/EØF
Ny artikel
1
2(1-3)
3
4
5, 6
7(1), 7(2)
7(3)
7(4), 7(5)
8
9
10
Artikel
92/12/EØF
1, 3(1)
5(1), 3(2), 3(3)
Nyt
4
2
6(1), 5(1), 5(2)
Nyt
14
6(2)
20
22(1), 22(2)
i
direktiv
Ny artikel
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31, 32, 33
31(4)
34(7)
11
12
13
14
15
16(1), 16(3)
16(2)
17
18
19(1)
19(2)
20(1), 20(2)
20(3-5)
20(6), 20(7)
20(8)
23(1)
23(1a)
Nyt
11
12, 13
15(1)
Nyt
15(3)
16
Nyt
15(4)
18(1)
19
Nyt
15(5)
39
40
41
42
43
44
45
46
23(5)
24(1-3)
24(4)
Nyt
Nyt
31
31
32
35
36
37
38
Nyt (KOM(2004) 227)
Nyt (KOM(2004) 227)
21
29
34
Artikel i direktiv 92/12/EØF
15(6)
Nyt
19
19
Nyt
Nyt
18(1)
Nyt
19(2)
8, 9
7
22(3)
22(4)
10
DA
41
DA