Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0084
Offentligt
1447955_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.2.2008
KOM(2008) 84 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtolden på
import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i
henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447955_0002.png
BEGRUNDELSE
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december
1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det
Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af
21.12.2005 (i det følgende benævnt "grundforordningen"), i proceduren vedrørende
importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland.
Generel baggrund
Forslaget fremsættes som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af
en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og
proceduremæssige krav i grundforordningen.
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
De i øjeblikket gældende foranstaltninger blev indført ved Rådets forordning (EF) nr.
1995/2000 og bekræftet ved Rådets forordning (EF) nr. 1911/2006 om indførelse af en
endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat
med oprindelse i bl.a. Rusland.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Ikke relevant.
H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Høring af interesserede parter
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare
deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med
grundforordningen.
Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertise.
Konsekvensanalyse
Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen.
Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle konsekvenser, men
indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal evalueres.
F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
Resumé af forslaget
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 19. december 2006 indledte Kommissionen en interimsundersøgelse af de
gældende foranstaltninger over for opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med
oprindelse i Rusland som reaktion på en anmodning fra to forretningsmæssigt
forbundne eksporterende producenter i Rusland, der indgår i Joint Stock Company
Mineral and Chemical Company Eurochem. Anmodningen var baseret på umiddelbare
beviser for, at de omstændigheder, som lå til grund for foranstaltningerne, har ændret
sig, hvorfor opretholdelse af foranstaltningerne på det nuværende niveau ikke længere
er nødvendigt for at afhjælpe dumpingen.
Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på resultaterne af den gennemførte
undersøgelse, som var begrænset til at omfatte dumpingaspektet, for så vidt angår
ansøgeren.
Undersøgelsen viste, at der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden. Det blev
konstateret, at dumpingen var på et højere niveau end i den undersøgelsesperiode, der
gik forud for indførelsen af den endelige told. Den var også på et højere niveau end det
skadestærskelniveau, som danner grundlag for de gældende foranstaltninger.
Omstændighederne er således ikke ændret på en sådan måde, at der ikke er behov for
de gældende foranstaltninger for at afhjælpe dumpingen. Det blev også konstateret, at
de omstændigheder, der gjorde sig gældende i den nuværende undersøgelsesperiode,
var af varig karakter.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som vil afslutte
undersøgelsen uden ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger, og som skal
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 18. marts 2008.
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab,
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005.
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder
derfor ikke anvendelse.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed
for nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der
pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og
borgere begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået instrument: forordning
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Andre instrumenter ville ikke være hensigtsmæssige
Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder.
B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget.
af
følgende
grund:
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447955_0005.png
.
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtolden på
import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i
henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse
mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
(i det
følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 11, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. G
ÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(1)
Ved forordning (EF) nr. 1995/2000
2
indførte Rådet en endelig antidumpingtold på
importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i bl.a. Rusland.
Nævnte forordning vil i det følgende blive benævnt "den oprindelige forordning", og
undersøgelsen, der førte til de foranstaltninger, der blev indført ved den oprindelige
forordning, vil i det følgende blive benævnt "den oprindelige undersøgelse".
Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i september 2005, fornyede Rådet ved
forordning (EF) nr. 1911/2006
3
disse foranstaltninger på deres nuværende niveau i en
periode på fem år. Foranstaltningerne består af en særtold. Nævnte forordning vil i det
følgende blive benævnt "udløbsforordningen", og undersøgelsen, der førte til de
foranstaltninger, der blev indført ved udløbsforordningen, vil i det følgende blive
benævnt "udløbsundersøgelsen".
(2)
2. A
NMODNING OM EN FORNYET UNDERSØGELSE
1
2
3
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af
23.12.2005, s. 17).
EFT L 238 af 22.9.2000, s. 15.
EUT L 365 af 21.12.2006, s. 26.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447955_0006.png
(3)
To eksporterende producenter fra Rusland - Novomoskovskiy Azot og
Nevinnomyssky Azot – der indgår i Joint Stock Company Mineral and Chemical
Company Eurochem, indsendte en anmodning om en delvis interimsundersøgelse (i
det følgende benævnt "denne undersøgelse") i medfør af grundforordningens artikel
11, stk. 3. På grund af deres indbyrdes forhold behandles disse to virksomheder som
en retlig enhed (i det følgende benævnt "ansøgeren"), for så vidt angår denne
undersøgelse. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for
så vidt angår ansøgeren.
Ansøgeren hævdede, at en sammenligning mellem den normale værdi og - i mangel af
eksport til EF - eksportpriserne for den pågældende vare ved salg til et passende
tredjeland, i dette tilfælde Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt "USA"),
ville vise, at dumpingen er faldet til et niveau, der ligger væsentligt under niveauet for
de gældende foranstaltninger.
(4)
3. U
NDERSØGELSE
(5)
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen
indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser, og offentliggjorde den 19. december
2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende
4
om indledning af en delvis
interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.
Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår
ansøgeren. Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den
30. september 2006 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden" eller "UP").
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og
sammenslutningen af EF-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse.
Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at
anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.
Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til,
at de burde høres, blev hørt.
For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige for sin undersøgelse,
sendte Kommissionen spørgeskemaer til Joint Stock Company Mineral and Chemical
Company Eurochem og selskabets forretningsmæssigt forbundne selskaber og modtog
besvarelser inden for den fastsatte frist.
Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den fandt
nødvendige med henblik på fastlæggelsen af dumping. Kommissionen aflagde
kontrolbesøg hos ansøgeren og selskabets forretningsmæssigt forbundne selskaber:
–
–
JSC Mineral and Chemical Company (i det følgende benævnt "Eurochem"),
Moskva, Rusland
PJSC Azot (i det følgende benævnt "NAK Azot"), Novomoskovsk, Rusland
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
4
EUT C 311 af 19.12.2006, s. 51.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
PJSC Nevinnomyssky Azot (i det følgende benævnt "Nevinka Azot"),
Nevinnomyssk, Rusland og
Eurochem Trading GmbH, Zug, Schweiz – (i det følgende benævnt "Eurochem
Trading").
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. D
EN PÅGÆLDENDE VARE
(11)
Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. en
opløsning af urinstof og ammoniumnitrat (i det følgende benævnt "UAN"), der er et
flydende gødningsstof med udbredt anvendelse i landbruget, med oprindelse i
Rusland. Det består af en blanding af urinstof, ammoniumnitrat og vand.
Vandindholdet udgør ca. 70 % af blandingen (alt afhængigt af nitrogenindholdet), og
den resterende del består af lige dele urinstof og ammoniumnitrat. Nitrogenindholdet
(N) er det væsentligste "kendetegn" ved varen, og det kan variere fra 28 % til 32 %.
Sådanne variationer kan opnås ved at tilføje mere eller mindre vand til opløsningen.
Uanset nitrogenindholdet anses alle UAN-opløsninger dog for at have samme
grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og er derfor én og samme vare med
henblik på denne undersøgelse. Den pågældende vare henhører under KN-kode 3102
80 00.
2. S
AMME VARE
(12)
Denne undersøgelse bekræftede, at UAN er en ren råvare, og kvaliteten og de
grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. De UAN-
opløsninger, som ansøgeren fremstiller og sælger på hjemmemarkedet i Rusland, og –
da der ikke eksporteres til EF – de opløsninger, der eksporteres til Amerikas Forenede
Stater, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed
samme anvendelsesformål. Varerne anses derfor for at være samme vare, jf.
grundforordningens artikel 1, stk. 4. Da denne undersøgelse var begrænset til at
omfatte dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren, blev der ikke draget
konklusioner, for så vidt angår den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger
på markedet i Fællesskabet.
C. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN
1. I
NDLEDENDE BEMÆRKNINGER
(13)
Da ansøgeren, som det fremgår af indledningsmeddelelsen, ikke havde eksportsalg af
UAN til Det Europæiske Fællesskab i UP, skulle den aktuelle undersøgelse fastslå, i
hvilket omfang eksportpriserne ved salg til et tredjeland burde anvendes til at afgøre,
om de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af de gældende
foranstaltninger, har ændret sig, og om disse ændringer er af varig karakter.
Ansøgeren forelagde dokumentation for, at varen på grund af den gældende told ikke
kunne sælges med henblik på eksport til markedet i Fællesskabet i UP. Ansøgeren
forelagde umiddelbare beviser for, at eksportpriserne ved salg til USA, som er et
repræsentativt marked i et tredjeland, ikke blev dumpet, eller at dumpingmargenen
under alle omstændigheder var lavere end den dumpingmargen, der på nuværende
tidspunkt er fastsat for eksport til Det Europæiske Fællesskab, og at det var passende
(14)
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at anvende eksportpriserne ved salg til USA. Af de i betragtning 43 ff. omhandlede
grunde blev eksportpriserne ved salg til tredjelandet USA fundet passende, da det
amerikanske marked kunne sammenlignes med markedet i Fællesskabet og således er
repræsentativt.
(15)
Det bør bemærkes, at de gældende foranstaltninger delvist er baseret på data, som ikke
vedrører ansøgerens egen fremstilling og eget salg af den pågældende vare, mens der i
den nuværende UP var oplysninger om ansøgerens egne data vedrørende den normale
værdi og eksportpriser - dog ved salg til et tredjelandsmarked – til rådighed. På dette
grundlag blev det konkluderet, at den dumpingmargen, der blev konstateret i den
nuværende UP var et bedre udtryk for ansøgerens situation i UP end de gældende
foranstaltninger.
I den forbindelse blev der også taget hensyn til, at målet med en antidumpingtold ikke
er at lukke markedet i Fællesskabet for import fra tredjelande, men at genskabe
redelige konkurrencevilkår.
På baggrund af ovennævnte særlige omstændigheder blev det derfor konkluderet, at
beregning af dumpingmargenen i UP på grundlag af ansøgerens salgspris ved eksport
til USA var passende.
(16)
(17)
2. N
ORMAL VÆRDI
(18)
Med henblik på at fastsætte den normale værdi blev det først kontrolleret, om
ansøgerens samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 2. Da ansøgeren ikke havde noget eksportsalg af
UAN til Det Europæiske Fællesskab i UP, blev ansøgerens samlede salgsmængde på
hjemmemarkedet sammenlignet med ansøgerens samlede eksport af UAN til USA. I
overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, bør hjemmemarkedssalget
anses for repræsentativt, hvis den samlede mængde udgør mindst 5 % af det
tilsvarende samlede eksportsalg, i dette tilfælde til USA. Af undersøgelsen fremgik
det, at ansøgeren ikke solgte repræsentative mængder UAN på hjemmemarkedet.
Da ansøgerens hjemmemarkedspriser således ikke kunne anvendes til fastsættelse af
den normale værdi, blev den normale værdi beregnet på grundlag af ansøgerens
fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og
administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt
"SA&G-omkostninger") samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.
Med hensyn til fremstillingsomkostningerne bør det nævnes, at omkostninger til gas
udgør en stor del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede
produktionsomkostninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk.
5, blev det undersøgt, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den
pågældende vare var afspejlet i passende omfang i ansøgerens regnskaber.
På grundlag af oplysninger offentliggjort af internationalt anerkendte kilder med
speciale i energimarkeder blev det fastslået, at de priser, som ansøgeren betalte, var
unormalt lave. Eksempelvis var de kun på 20-25 % af eksportprisen for naturgas fra
Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at
hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland var regulerede priser, der ligger langt under
markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Da gasomkostningerne ikke
(19)
(20)
(21)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blev afspejlet i passende omfang i ansøgerens regnskaber, måtte der foretages en
passende justering af dem. Da der ikke var tale om normale gaspriser på det russiske
hjemmemarked, var det nødvendigt at fastsætte gaspriserne ud fra et "andet rimeligt
grundlag, herunder oplysninger fra andre repræsentative markeder", jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 5.
(22)
I dette tilfælde var den justerede pris baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når
den blev solgt til eksport, ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af
transportomkostninger og justeret med henblik på at afspejle de lokale
distributionsomkostninger. Waidhaus, der er knudepunktet for det russiske salg af gas
til EU, som både er det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang
afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 5.
Efter offentliggørelsen hævdede ansøgeren, at enhver justering af den pris, som denne
har betalt på hjemmemarkedet, ville være ubegrundet, og ansøgeren hævdede
endvidere, at regnskaberne fuldt ud afspejlede de omkostninger, der var forbundet med
fremstilling og salg af samme vare i oprindelseslandet. For at underbygge denne
påstand forelagde ansøgeren en undersøgelse fra et uafhængigt konsulentfirma, der
viste, at den gaspris, som ansøgeren havde betalt, fuldt ud afspejlede de omkostninger
forbundet med produktion og salg af gas, som gasleverandøren havde afholdt. Som det
også fremgår af konsulentfirmaets undersøgelse, skal det for det første bemærkes, at
de omkostninger til gas samt de omkostninger forbundet med levering af gassen til
ansøgeren, som var blevet anvendt ved sammenligningen, var anslåede omkostninger
og således ikke faktiske omkostninger afholdt i UP. Det er også uklart, om de således
fastsatte omkostninger var de fulde omkostninger som fastsat i overensstemmelse med
grundforordningen, dvs. inklusive de fulde fremstillingsomkostninger og de fulde
SA&G-omkostninger forbundet med produktion og salg af gas. Sluttelig skal det også
bemærkes, at de foreliggende oplysninger om gasleverandørens omkostninger ikke
kunne kontrolleres inden for rammerne af denne procedure.
Under alle omstændigheder og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, anses
alene det forhold, at den gaspris, som leverandøren opkræver af sin kunde, er
omkostningsdækkende, ikke som sådan som et kriterium for fastslåelse af, om
produktionsomkostningerne for samme vare, som de fremgår af virksomhedens
regnskaber, i
rimeligt omfang
afspejler de omkostninger, der er forbundet med
produktion og salg af den vare, der er genstand for undersøgelsen. Af de i betragtning
21 omhandlede grunde blev det anset, at dette ikke var tilfældet. Ansøgeren redegjorde
ikke for den åbenbart betydelige forskel mellem den pris for gas, der blev betalt på det
russiske hjemmemarked, og eksportprisen på naturgas fra Rusland på den ene side og
den pris, som blev betalt af EF-producenterne, på den anden side. Ansøgeren tog heller
ikke hensyn til, at hjemmemarkedspriserne for naturgas blev reguleret i Rusland og
ikke kunne anses at afspejle den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er
præget af forvridninger, på en rimelig måde. Selv om den gaspris, som ansøgeren har
betalt, dækkede de enhedsomkostninger for produktion og salg af gas, som
leverandøren har afholdt, er dette argument således irrelevant, da der ikke
nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem markedsprisen på gas og
produktions- og salgsomkostningerne. Den pris, som ansøgeren betalte for gas i UP, er
stadig reguleret af staten og ligger langt under prisniveauet på ikke-regulerede
markeder som forklaret i betragtning 21. Denne påstand måtte derfor afvises.
(23)
(24)
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(25)
Ansøgeren hævdede endvidere, at ved at justere gasprisen blev der i realiteten anvendt
en metode til fastsættelse af den normale værdi, som grundforordningen ikke
foreskriver. Ved at erstatte gasomkostningerne på hjemmemarkedet med
omkostninger, der er beregnet på den i betragtning 22 omhandlede måde, og fordi
disse omkostninger udgør størstedelen af de samlede omkostninger forbundet med
samme vare og dermed også af den beregnede normale værdi, ville den normale værdi
i realiteten blive fastsat på grundlag af data fra et tredje "repræsentativt" marked. I den
forbindelse gjorde ansøgeren gældende, at for lande med markedsøkonomi foreskriver
grundforordningen dog kun følgende metoder til fastsættelse af den normale værdi: i)
på grundlag af prisen for samme vare på hjemmemarkedet i normal handel eller, hvis
der ikke foretages salg i normal handel, ii) på grundlag af produktionsomkostningerne
i oprindelseslandet (plus et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt
fortjeneste) eller iii) repræsentative priser ved eksport af samme vare til et passende
tredjeland. Ansøgeren konkluderede, at på dette grundlag skulle den normale værdi
ikke baseres på data fra et tredje repræsentativt marked.
I den forbindelse og som også beskrevet i betragtning 18-42 skal det først bemærkes,
at den normale værdi blev fastsat i overensstemmelse med de i grundforordningens
artikel 2, stk. 1 til 6, omhandlede metoder. For at fastslå om salget på
hjemmemarkedet blev foretaget i normal handel i prismæssig henseende, dvs. om det
var fortjenstgivende, skal det dog først fastslås, om ansøgerens omkostninger var et
pålideligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Først når der er foretaget
en pålidelig fastsættelse af omkostningerne, kan det afgøres, hvilken metode der skal
anvendes til fastsættelse af den normale værdi. Det er således forkert at hævde, at
gennem fastsættelse af pålidelige omkostninger i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 2, stk. 5, er der blevet indført en ny metode til fastsættelse
af den normale værdi. Ansøgerens argumenter måtte derfor afvises.
Ansøgeren hævdede endvidere, at selv om der skulle foretages en justering af hans
omkostninger til naturgas på hjemmemarkedet, var Waidhaus-prisen ikke et pålideligt
grundlag for en sådan justering, da prisen fastsættes på grundlag af langfristede
gaskontrakter, som indebærer, at prissammensætningen afhænger af priserne på
olieprodukter og dermed ikke hænger sammen med omkostningerne forbundet med at
producere og levere gas til ansøgeren i Rusland. Ansøgeren hævdede endvidere, at
Waidhaus-prisen for russisk gas ikke er et pålideligt grundlag, da den påvirkes af
ekstremt høje og muligvis ikke-konkurrencemæssigt fastsatte priser på
hjemmemarkedet i Tyskland, som for nærværende undersøges af de tyske
konkurrencemyndigheder.
For det første skal det bemærkes, at et af de afgørende kriterier for valg af grundlag for
fastsættelse af gaspriserne var, at det i rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt
skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. Det er hævet over
enhver tvivl, at denne betingelse er overholdt, for så vidt angår Waidhaus-priserne.
Ydermere importeres langt den største mængde gas fra Rusland via knudepunktet i
Waidhaus, hvorfor Waidhaus-priserne er et passende grundlag for en justering. På
dette grundlag blev Waidhaus betragtet som et repræsentativt marked og et passende
grundlag for fastsættelse af gasomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk.
5. For det andet og som beskrevet i betragtning 24 er det i sig selv irrelevant, om
prisen er omkostningsafhængig, så længe den på en rimelig måde afspejler den pris,
der normalt skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. Hvad angår
prisen på gas, der importeres ved Waidhaus, er der ikke tegn på statslig indgriben i
(26)
(27)
(28)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
prisdannelsen, og denne betingelse er således opfyldt. Hvad angår påstanden om ikke-
konkurrencemæssig prisfastsættelse for gas på hjemmemarkedet i Tyskland, bør det
bemærkes, at Bundeskartellamts (de tyske konkurrencemyndigheders) undersøgelse,
som ansøgeren henviser til, endnu ikke er afsluttet, og at der ikke er blevet draget
konklusioner. Denne undersøgelse vedrører i øvrigt de priser, som de største tyske
gasdistributører opkræver på det tyske hjemmemarked, og ikke den pris, de betaler for
gas, der er importeret fra Rusland. I modsætning til ansøgerens påstand er der ikke
nødvendigvis nogen sammenhæng mellem disse to priser, da gasdistributørerne og
deres kunder har direkte modsatte interesser. Det kan således antages, at
distributørerne ønsker at opretholde videresalgsprisen på så højt et niveau som muligt,
mens det samtidigt er i deres økonomiske interesse at bevare indkøbsprisen på det
lavest mulige niveau for at maksimere deres fortjenstniveau. Ansøgerens påstand om,
at tyske veletablerede selskaber ikke har noget incitament til at opnå lave priser for gas
importeret fra Rusland ved Waidhaus, er således blot en antagelse, som ikke har hold i
virkeligheden. Disse påstande blev derfor afvist.
(29)
Ansøgeren hævdede endvidere, at hvis der skulle foretages en justering af hans
omkostninger til naturgas på hjemmemarkedet, burde en sådan justering baseres på de
ikke-regulerede gaspriser, der kan opnås i Rusland. For det første bliver valget af
Waidhaus ikke urimeligt, fordi Kommissionen kunne have valgt et andet grundlag.
Det afgørende kriterium for valg af grundlag for fastsættelse af gasprisen er, at det i
rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er
præget af forvridninger. Det er hævet over enhver tvivl, at denne betingelse er
overholdt, for så vidt angår Waidhaus-priserne. At den mængde gas, der blev solgt til
ikke-regulerede priser på hjemmemarkedet, kun var beskeden i UP, og at sådanne
priser lå betydeligt tættere på den regulerede pris på hjemmemarkedet end på den frit
fastsatte eksportpris, tyder for det andet kraftigt på, at disse ikke-regulerede priser blev
forvredet af de fremherskende regulerede priser. De ikke-regulerede priser på
hjemmemarkedet kunne derfor ikke anvendes.
Ansøgeren hævdede endvidere, at hjemmemarkedspriserne for naturgas i Rusland,
som er reguleret af staten, stiger løbende og når et niveau, hvor de dækker
produktionsomkostningerne for gas. Prisen på hjemmemarkedet kan således ikke anses
for at være præget af manglende konkurrence eller for at være urimeligt lav.
Denne påstand er ubegrundet, da det relevante kriterium for udvælgelse af et
repræsentativt marked ikke er, om priserne giver fortjeneste som sådan, men om de i
rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er
præget af forvridninger, som omhandlet i betragtning 29. Dette er ikke tilfældet for
priser, der reguleres af staten. Dette argument er ydermere også i modstrid med
oplysninger offentliggjort af den russiske gasleverandør (som bekræftet i
leverandørens reviderede og offentliggjorte regnskab), hvoraf det fremgår, at de
russiske hjemmemarkedspriser ikke dækker produktions-, transport- og
salgsomkostninger. Dette argument blev derfor afvist.
Ansøgeren foreslog endvidere at anvende den russiske eksportpris ved salg til
nabomarkeder som et alternativt grundlag for justeringen, men forelagde dog ikke
yderligere oplysninger eller dokumentation vedrørende disse markeder. Det blev anset,
at den russiske eksportpris ved salg af gas til de baltiske lande, for hvilke der i et vist
omfang foreligger prisoplysninger, ikke var tilstrækkeligt repræsentativ, da
eksportmængderne til disse lande er relativt begrænsede. Derudover forelå der ikke de
(30)
(31)
(32)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendige oplysninger om transport- og distributionsomkostninger, hvilket under alle
omstændigheder umuliggjorde fastsættelse af pålidelige priser ved salg til de baltiske
lande. Disse priser kunne derfor ikke anvendes som grundlag for justeringen.
(33)
Ansøgeren hævdede også, at hvis eksportprisen ved Waidhaus skulle anvendes, burde
den russiske eksporttold på al eksport have været trukket fra Waidhaus-prisen, da salg
på hjemmemarkedet ikke pålægges told.
Markedsprisen ved Waidhaus, som blev betragtet som et repræsentativt marked, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 5, er rent faktisk prisen inklusiv eksportafgifter og
ikke prisen eksklusiv sådanne afgifter. Set fra køberens synspunkt er det den pris, der
skal betales ved Waidhaus, der er relevant, og det er i den forbindelse irrelevant, hvor
stor en andel af prisen der udgøres af eksportskat, og hvor stor en andel af prisen der
går til gasleverandøren. Sidstnævnte vil på den anden side altid forsøge at maksimere
prisen og dermed opkræve den højeste pris, som kunderne er villige til at betale. Da
denne pris altid ligger et godt stykke over produktionsomkostningerne, således at
gasleverandøren kan opnå en enorm fortjeneste, er prisfastsættelsen ikke primært
påvirket af eksportskattens størrelse, men af den pris, som kunderne er villige til at
betale. Det blev derfor konkluderet, at prisen inklusiv eksportskat og ikke prisen før
denne skat er den normale pris på et marked underlagt markedskræfternes frie spil.
Følgelig blev ansøgerens påstande desangående afvist.
I den forbindelse hævdede ansøgeren også, at den lokale distributørs fortjeneste ikke
burde lægges til eksportprisen ved Waidhaus, da prisen ved Waidhaus allerede
omfatter distributørernes fortjeneste. I den sammenhæng hævdede ansøgeren, at de
lokale distributører i Rusland var datterselskaber, som var fuldt ud ejet af
gasleverandøren, og at disse distributørers fortjeneste kunne blive talt med to gange,
hvis fortjenesten blev lagt til. Ansøgeren hævdede også, at der også skulle tages
hensyn til Ruslands naturlige komparative fordele. Ansøgeren hævdede ydermere, at
da der er let adgang til gas i Rusland, men ikke i Fællesskabet, er det naturligt, at
hjemmemarkedspriserne i Rusland er lavere end prisen på eksporteret gas, hvilket der
skulle have været taget hensyn til ved fastsættelsen af justeringen af de gaspriser, der
betales på hjemmemarkedet.
Det skal først bemærkes, at de lokale distributørers bruttofortjeneste ikke kun omfatter
disse virksomheders fortjenstmargen, men også skal dække de omkostninger, der
påløber mellem indkøb og videresalg af naturgassen.
For det andet kunne den påstand ikke længere efterprøves på tilfredsstillende vis.
Dette skyldes, at gasleverandøren i Rusland og dennes forretningsmæssigt forbundne
virksomheder ikke var omfattet af denne undersøgelse, og at der derfor ikke forelå
tilstrækkelige oplysninger om organisationen og dens omkostningsstruktur. Det skal
også bemærkes, at situationen i Rusland
bl.a.
på grund af de tætte forbindelser mellem
gasleverandøren og de russiske myndigheder ikke er tilstrækkeligt gennemsigtig til at
give tilstrækkelig adgang til den nødvendige dokumentation.
Ansøgeren, som har bevisbyrden, kunne heller ikke forelægge oplysninger eller
dokumentation, som viste, om og i givet fald i hvor høj grad distributionsomkostninger
rent faktisk var medregnet i Waidhaus-prisen. Da kunderne på hjemmemarkedet købte
gas fra lokale leverandører, måtte det dog antages, at de skulle betale lokale
distributionsomkostninger, som ikke som sådan er medregnet i den ikke-justerede
(34)
(35)
(36)
(37)
(38)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Waidhaus-pris. I denne fase af proceduren måtte det anses, at denne justering var
berettiget, og påstanden blev følgelig afvist.
(39)
Fællesskabets institutioner mente dog også, at denne specifikke justering kunne have
betydelige virkninger for beregningen af dumpingmargenen. På baggrund af den i
betragtning 28 omhandlede særlige situation blev det derfor anset, at Kommissionen
kan overveje genåbning af undersøgelsen på dette grundlag, såfremt ansøgeren
forelægger tilstrækkelig verificerbar dokumentation.
Med hensyn til de påståede komparative fordele, hvad angår adgangen til naturgas i
Rusland, bør det bemærkes, at det primære kriterium for valget af Waidhaus-priserne
som grundlag for fastsættelse af gaspriserne som omhandlet i betragtning 28 er, at de i
rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er
præget af forvridninger. De fremherskende markedsvilkår på hjemmemarkedet er
irrelevante i denne forbindelse. Argumentet måtte derfor afvises.
SA&G-omkostningerne samt fortjenesten kunne ikke fastsættes ud fra
grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum, da ansøgeren efter justering for
de i betragtning 22 omhandlede gasomkostninger ikke havde et repræsentativt
hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel, jf. grundforordningens
artikel 2, stk. 4. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da
kun ansøgeren var genstand for undersøgelsen. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller
ikke anvendelse, da naturgas blandt varer af samme generelle varekategori ligeledes er
langt det vigtigste råmateriale, hvorfor fremstillingsomkostningerne med stor
sandsynlighed også ville skulle justeres af de i betragtning 21 omhandlede grunde.
Inden for rammerne af denne interimsundersøgelse forelå der ingen oplysninger, som
muliggjorde en behørig kvantificering af en sådan justering samt fastsættelse af
SA&G-omkostningerne og de relevante fortjenstmargener ved salg af disse varer efter
en sådan justering. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat på
grundlag af en rimelig metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).
I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder
inden for sektoren for nitrogenholdige gødningsstoffer taget i betragtning. Det blev
konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske producenter (USA og
Canada) ville være de mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i
betragtning af den store mængde pålidelige, fuldstændige og offentligt tilgængelige
finansielle oplysninger fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Desuden
viste det nordamerikanske marked et betydeligt salg på hjemmemarkedet og et
betydeligt konkurrenceniveau både for nationale og udenlandske virksomheder. Derfor
blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige
SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der blev
anset for at være blandt de største virksomheder inden for gødningssektoren med
hensyn til deres salg i Nordamerika af den samme generelle varekategori
(nitrogenholdige gødningsstoffer). Disse tre producenter blev anset for at være
repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødningsstoffer (gennemsnitligt over
78,15% af omsætningen for virksomheden/erhvervsgrenen), og deres SA&G-
omkostninger samt fortjeneste blev anset for repræsentative for de samme typer
omkostninger, som normalt skal afholdes af virksomheder, der klarer sig godt i denne
erhvervsgren. Desuden er der intet tegn på, at den således beregnede fortjeneste
oversteg den fortjeneste, som normalt opnås af russiske producenter ved salg af varer
af den samme generelle varekategori på det russiske hjemmemarked.
(40)
(41)
(42)
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. E
KSPORTPRIS
(43)
Som nævnt i betragtning 13 havde ansøgeren ikke eksportsalg af UAN til Det
Europæiske Fællesskab i UP. Af de i betragtning 14-17 omhandlede grunde blev det
derfor anset for passende at undersøge ansøgerens prisadfærd på andre
eksportmarkeder
med
henblik
på
at
beregne
dumpingmargenen.
I
indledningsmeddelelsen påtænktes det at anvende USA som et passende marked for
sammenligningen, da USA er ansøgerens største eksportmarked og modtog over 70 %
af ansøgerens eksport i UP.
Ingen af de berørte parter havde bemærkninger til valget af USA som det mest
passende marked for sammenligningen. Undersøgelsen bekræftede, at det amerikanske
UAN-marked er det mest passende for sammenligningen, da EF og USA er de to
største UAN-markeder i verden og er sammenlignelige med hensyn til både mængde
og priser.
Da ansøgerens eksportsalg til USA i UP blev foretaget via en forretningsmæssigt
forbundet handelsvirksomhed i Schweiz, måtte eksportprisen fastsættes i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9. Eksportprisen blev
således beregnet på grundlag af de priser, som den første uafhængige kunde i USA,
som er ansøgerens væsentligste eksportmarked, faktisk betalte eller skulle betale til
ansøgeren. Disse priser blev fratrukket en nominel provision svarende til den
fortjeneste, som opkræves af den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed,
der kan sidestilles med en agent, der arbejder på provisionsbasis.
(44)
(45)
4. S
AMMENLIGNING
(46)
Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab
fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen
blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle,
som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev således justeret for
forskelle i transport-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne
omkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.
5. D
UMPINGMARGEN
(47)
Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale
værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne,
jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.
Denne sammenligning viste en dumpingmargen på 31,59 % af cif-prisen, frit USA's
eller Canadas grænse, ufortoldet.
(48)
6. V
ARIGE ÆNDRINGER AF DE OMSTÆNDIGHEDER
,
DER VAR FREMHERSKENDE I
UP
(49)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt, om
de omstændigheder, som dannede grundlag for den nuværende dumpingmargen, havde
ændret sig, og om en eventuel ændring var af varig karakter.
Endvidere er der intet, der tyder på, at niveauet for den normale værdi eller den
eksportpris, der er fastsat for ansøgeren i denne undersøgelse, ikke kunne betragtes
som varig. Selv om det kan hævdes, at udviklingen i priserne på naturgas, som er det
(50)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vigtigste råmateriale, kunne få betydelige virkninger for den normale værdi, blev det
anset, at en prisstigning ville have virkninger for alle markedsaktører og således
påvirke både den normale værdi og eksportprisen.
(51)
(52)
(53)
Ansøgerens pris ved eksport til Amerikas Forenede Stater, som er ansøgerens vigtigste
eksportmarked, svarede i UP til priserne ved eksport til andre lande.
Der er således grund til at antage, at den konstaterede dumpingmargen er baseret på
varige ændringer af omstændighederne.
Derudover blev der i forbindelse med denne undersøgelse ikke konstateret tegn på
eller beviser for, at grundlaget for fastsættelse af skadestærskelniveauet i forbindelse
med den oprindelige undersøgelse vil blive ændret betydeligt inden for en overskuelig
fremtid.
I den forbindelse skal det bemærkes, at selv om de omstændigheder, som dannede
grundlag for fastsættelsen af dumpingen, har ændret sig siden indførelsen af den
endelige told, som medførte en højere dumpingmargen i UP set i forhold til den
oprindelige UP, og selv om der er grund til at antage, at den konstaterede
dumpingmargen er baseret på varige ændringer af omstændighederne, bør størrelsen af
den gældende antidumpingtold forblive uændret. Som nævnt i betragtning 55 og 56
blev den endelige antidumpingtold rent faktisk fastsat til samme niveau som den
skadestærskel, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.
D. AFSLUTNING AF UNDERSØGELSEN
(55)
Der mindes om, at den endelige told i overensstemmelse med grundforordningens
artikel 9, stk. 4, og som omhandlet i betragtning 49 i Rådets forordning (EF) nr.
1995/2000 i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev fastsat til niveauet for
den konstaterede skadesmargen, som var lavere end dumpingmargenen, da det blev
anset, at en sådan lavere told ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der blev
påført EF-erhvervsgrenen. På baggrund af ovenstående bør den told, der fastsættes i
forbindelse med denne undersøgelse, ikke være højere end den skadesmargen, der blev
fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.
Der kan ikke fastsættes nogen individuel skadesmargen i forbindelse med denne
delvise interimsundersøgelse, da den er begrænset til undersøgelse af dumping, for så
vidt angår ansøgeren. Den dumpingmargen, der blev fastsat i forbindelse med denne
undersøgelse, blev derfor sammenlignet med den skadesmargen, der blev fastsat i
forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Da sidstnævnte var lavere end den
dumpingmargen, der blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, bør denne
undersøgelse afsluttes uden ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger.
E. TILSAGN
(57)
Ansøgeren gav udtryk for interesse i at afgive et tilsagn, men afgav ikke tilstrækkeligt
dokumenterede tilbud om tilsagn inden for den frist, der er fastsat i
grundforordningens artikel 8, stk. 2. Følgelig kunne Kommissionen ikke godtage
noget tilsagn. Det anses dog, at en række forskellige spørgsmåls kompleksitet, dvs. 1)
de udsving i prisen på den pågældende vare, som vil nødvendiggøre en form for
indeksering af minimumpriserne, og som samtidigt ikke i tilstrækkeligt omfang kan
(54)
(56)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forklares med de centrale omkostningsfaktorer, og 2) den særlige markedssituation for
den pågældende vare (bl.a. at der ikke var nogen import fra den eksportør, der er
genstand for denne undersøgelse, i UP) tyder på, at det må overvejes yderligere, om et
tilsagn, der kombinerer en indekseret minimumpris med et kvantitativt loft, vil være
anvendeligt.
(58)
På grund af denne kompleksitet kunne ansøgeren som nævnt ovenfor ikke udarbejde et
tilbud om et tilsagn, der kunne godtages, inden for den fastsatte frist. På baggrund af
ovenstående mener Rådet, at ansøgeren undtagelsesvis bør få tilladelse til at forelægge
sit tilbud om et tilsagn efter ovennævnte frists udløb, men dog senest 10 dage efter
denne forordnings ikrafttræden.
F. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER
(59)
De interesserede parter fik meddelelse om de vigtigste kendsgerninger og
betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at afslutte denne undersøgelse og
opretholde den nuværende antidumpingtold på importen af den pågældende vare
fremstillet af ansøgeren. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres
bemærkninger blev taget i betragtning, i det omfang de var relevante og underbygget af
dokumentation -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Eneste artikel
Den delvise interimsundersøgelse af de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af
opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat i vandig eller ammoniakalsk opløsning med
oprindelse i Rusland, i øjeblikket tariferet under KN-kode 3102 80 00, der er indledt i medfør
af artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96, afsluttes.
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
16
DA