Skatteudvalget 2008
KOM (2008) 0109
Offentligt
DA
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447977_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.2.2008
KOM(2008) 109 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om ændring af momsordningen for at bekæmpe svindel
{SEC(2008) 249}
DA
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
Baggrund ...................................................................................................................... 3
Formålet med denne meddelelse.................................................................................. 4
Beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne i afgangsmedlemsstaten.............. 4
Resultater af Kommissionens analyse.......................................................................... 5
Konklusion om beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne ............................ 7
Reverse charge ............................................................................................................. 7
Resultater af Kommissionens analyse.......................................................................... 7
Sammenhæng med den nuværende momsordning....................................................... 9
Konklusion om reverse charge................................................................................... 10
Mulighederne for at køre et pilotprojekt i en begrænset periode i en interesseret
medlemsstat................................................................................................................ 10
Resultater af Kommissionens analyse........................................................................ 10
Konklusion om pilotprojektet .................................................................................... 11
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
om ændring af momsordningen for at bekæmpe svindel
1.
B
AGGRUND
På Økofin-ministrenes møde i Rådet den 5. juni 2007 blev Kommissionen anmodet
om at undersøge to "vidtrækkende" foranstaltninger med henblik på at bekæmpe
momssvindel:
beskatning af transaktioner mellem medlemsstaterne, og
indførelse af muligheden for generel omvendt momspligt (en generel reverse
charge-ordning for moms).
Rådet anmodede desuden direkte Kommissionen om at undersøge mulighederne for
at køre et pilotprojekt med en generel reverse charge-ordning for moms i en
begrænset periode i en interesseret medlemsstat.
På mødet den 4. december 2007 opfordrede Rådet Kommissionen til at fremlægge
resultaterne af arbejdet med sådanne vidtrækkende foranstaltninger, så de kunne
drøftes i løbet af første kvartal af 2008. Kommissionen fremlægger denne meddelelse
som svar på Rådets anmodning.
Hvad beskatningen af transaktioner mellem medlemsstaterne angår, anmodede Rådet
om, at Kommissionen først undersøger mulighederne for at beskatte sådanne
transaktioner i afgangsmedlemsstaten, og at den fokuserer på følgende aspekter:
de generelle virkninger af en clearingprocedure på medlemsstaternes budgetter og
specifikt på primært “importerende” medlemsstater og på primært
“eksporterende” medlemsstater
et groft overslag over de meromkostninger for skatteydere og –forvaltninger, som
indførelse af beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne vil medføre
risikoen for nye former for svindel og effektiv bekæmpelse af eksisterende
svindelaktiviteter
fordeling af ansvarsområder og risici mellem afgangsmedlemsstaten, hvor afgiften
betales, og ankomstmedlemsstaten, hvor afgiften fratrækkes
konkurrenceaspekterne af beskatningen af leverancer mellem medlemsstaterne i
forhold til nationale skatteregler og sammenlignet med den nuværende ordning.
Hvad konceptet med en generel reverse charge-ordning angår, anmodede Rådet
Kommissionen om at se nærmere på følgende aspekter:
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virkningerne på de medlemsstater, der ikke anvender reverse charge-ordningen,
og navnlig virkningerne på deres budgetter, herunder med hensyn til
virksomhedernes konkurrenceevne
sammenhængen med og harmonisering af momslovgivningen i EU
omkostninger for skatteydere og –forvaltninger til gennemførelse af reverse
charge-ordningen
svindelsagers vandring til de medlemsstater, der ikke anvender en reverse charge-
ordning
risikoen for nye former for svindel
mulighederne for at køre et pilotprojekt i en begrænset periode i en interesseret
medlemsstat.
2.
F
ORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE
Da Kommissionen ikke har haft ret megen tid til rådighed, er analysens resultater
især baseret på de af en konsulent gennemførte specifikke undersøgelser, hvis værdi
er begrænset; svarene på de spørgeskemaer, der blev udsendt til skatteforvaltninger;
feedback fra virksomheder og analyse gennemført af Kommissionens tjenestegrene.
En række spørgsmål bør undersøges yderligere og grundigere, men på grundlag af de
først modtagne resultater er det muligt at formulere en række grundspørgsmål til
Rådet, der er nødvendige for, at Kommissionen kan styre det videre arbejde i den
rigtige retning.
Den mere detaljerede analyse findes i vedlagte arbejdsdokument fra tjenestegrenene.
I meddelelsen redegøres der på basis af analysen for spillereglerne i forbindelse med
de forskellige optioner for ændring af den nuværende momsordning, idet der
henvises til de af Rådet for Kommissionen forelagte punkter, og i meddelelsen rejses
de politiske spørgsmål, som Kommissionen forventer, at Rådet besvarer. Yderligere
arbejde på foranstaltninger til at ændre momsordningen for at bekæmpe skattesvindel
kan kun med fordel påbegyndes, hvis der gives klare og præcise retningslinjer for
disse spørgsmål, og der modtages yderligere input fra skatteforvaltningerne.
3.
AF
LEVERANCER
AFGANGSMEDLEMSSTATEN
B
ESKATNING
MELLEM
MEDLEMSSTATERNE
I
Kommissionen har siden 1987 været fortaler for oprindelsesprincippet for moms som
den eneste måde til at skabe et ægte indre marked. Forslaget fra 1987 og forslaget fra
1995 opstillede som udgangspunkt en harmonisering af momssatserne eller i det
mindste en meget tæt indbyrdes tilnærmelse af disse satser, så det kunne sikres, at
konkurrencen ikke ville blive fordrejet. Nogle medlemsstater var dog dengang og er
fortsat ikke villige at afgive suverænitet med hensyn til fastsættelsen af momssatser.
Kommissionen har derfor ved at udvikle en ordning med beskatning af leverancer
mellem medlemsstaterne iværksat en ordning, der ikke kræver en sådan
vidtrækkende harmonisering. Konceptet med beskatning af leverancer mellem
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaterne er derfor baseret på princippet om, at de nationale momssatser
fortsat skal anvendes nøjagtigt som hidtil, og at den eneste ændring vil gå ud på at
erstatte fritagelsen for leverancer mellem medlemsstaterne med en beskatningssats på
15 %. Hvis den medlemsstat, som varerne ankommer til, anvender en momssats på
mere end 15 %, vil den overskydende moms tilfalde denne medlemsstat; hvis den
medlemsstat, som varerne ankommer til, anvender en momssats på under 15 %, fordi
en eller flere medlemsstater anvender nedsatte momssatser eller en momssats på 0,
vil den medlemsstat, hvor køber er etableret, tildele en kredit til den momspligtige,
der køber varer i en anden medlemsstat. På samme måde vil ankomstmedlemsstaten
kunne opkræve den moms, der skyldes en given begrænsning af købers ret til at
fratrække indgående moms. På denne måde undgås de fordrejninger af
konkurrencen, der i givet fald kunne opstå på grund af forskellige nationale
momssatser.
3.1.
Resultater af Kommissionens analyse
Beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne synes at være en passende løsning
på de problemer, som svindel i forbindelse med forsvundne forhandlere "Missing
Trader Intra-Community" (MTIC)) medfører. Den vil dog på ingen måde kunne
afhjælpe
andre former for svindel.
Hvis leverancer mellem medlemsstaterne
henføres under dette beskatningsområde, kunne det faktisk medføre, at de
eksisterende mønstre for svindel også kunne anvendes på sådanne transaktioner. På
nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at opgøre de samlede forventede
resultater af en ændring af beskatningen af leverancer mellem medlemsstaterne i
afgangsmedlemsstaten.
Der
skal
også
tages
fuldt
hensyn
til
konkurrenceaspekterne.
Mens der ikke er større grund til at tro, at
beskatningsforskellene mellem en fælles sats på 15 % og de i medlemsstaterne for
tiden anvendte momssatser ville få nogen større virkninger, kunne de potentielle
cashflow-virkninger give anledning til visse bekymringer. Da værdien af leverancer
mellem medlemsstaterne for tiden beløber sig til 2 400 mia. EUR om året, vil det
momsbeløb, som virksomheder skulle finansiere, udgøre omkring 360 mia. EUR, og
det kunne skabe forskellige cashflow-virkninger, der er særdeles vanskelige at
evaluere, da de afhænger af de faktiske omstændigheder som f.eks. forholdet mellem
leverende og modtagende virksomheder og forholdet mellem momspligtige personer
og deres skatteforvaltninger. Det er umuligt at generalisere sådanne individuelle
omstændigheder, og de vil kræve detaljerede modelberegninger for at kunne nå frem
til en pålidelig konklusion. Derimod står det klart, at beskatning af leverancer
mellem medlemsstaterne vil stille små og mellemstore virksomheder endnu
dårligere. Grunden er, at sådanne virksomheder allerede er dårligt stillet på det
indenlandske marked, når det gælder forfinansiering.
Andre
omkostninger for skatteyderne
afhænger i vid udstrækning af de
indberetningsforpligtelser, der skønnes at være nødvendige for både beskatningen af
leverancer mellem medlemsstaterne og den meget vigtige clearingordning.
Kommissionen mener, at månedlige momslister fra både leverandører og modtagere
skulle være tilstrækkelige til det formål. De pågældende omkostninger udgør typisk
engangsomkostninger i forbindelse med ændringen, og det drejer sig om små beløb
på længere sigt. Ændringen i form af afkortelsen af den periode, som momslisterne
vedrører, er under alle omstændigheder forudset i den nuværende ordning —
Kommissionen arbejder på at fremlægge de relevante forslag som svar på Økofin-
ministrenes opfordring på mødet i juni 2007 — og en udvidelse af
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indberetningsforpligtelserne til momspligtige, der køber varer, vil sandsynligvis kun
medføre begrænsede omkostninger.
Omkostningerne for skatteforvaltningerne
synes at være ret vanskelige at anslå
med nøjagtighed. Medlemsstaternes svar på spørgeskemaet gav ikke megen
vejledning på dette område.
Det vigtigste spørgsmål, som medlemsstaterne skal tage stilling til, er, hvordan de
ønsker, at
clearingordningen
skal fungere. I modsætning til holdningen i 1996
foretrækker Kommissionen en mikroøkonomisk bilateral clearing på basis af
momslister. Medlemsstaterne vil derved få en manøvremargen for, hvordan de inden
for de fælles retningslinjer, der skal fastlægges, kan fastlægge præcist, hvordan de
ønsker at anvende ordningen. Oplysningerne i momslisterne, der også skulle benyttes
til clearing, skulle være baseret på fakturaer, der er udfærdiget og modtaget, da de
gældende regler for beskatningsbegivenheder i forbindelse med transaktioner mellem
medlemsstaterne ikke ville være tilstrækkeligt omfattende til at sikre, at
leverandørens anmeldelse, betalingen af afgiften, leverandørens momsliste, køberens
momsliste og købers fradrag forekommer inden for samme periode. For
overensstemmelsens skyld bør de samme regler gælde for nationale transaktioner.
Alle medlemsstater vil være omfattet af clearingordningen — de vil enten skulle
betale til eller modtage fra andre medlemsstater afhængigt af deres relative
handelsbalance. I praksis skal alle medlemsstater både betale og modtage. Ifølge den
samlede balance i handelsstatistikkerne vil 16 medlemsstater være "nettomodtagere",
mens de øvrige 11 medlemsstater vil være "nettobetalere". For de 16 medlemsstater
var det samlede beløb af den overskydende forskel mellem anskaffelser og
leverancer i 2006 på omkring 200 mia. EUR. Hvis der anvendes en momssats på
15 %, betyder det, at disse medlemsstater kan forvente at modtage momsindtægter på
30 mia. EUR
fra de øvrige medlemsstater. Dette skal sammenholdes med, at for de
fleste medlemsstater ligger
værdien af leverancer mellem medlemsstaterne på
mellem 10 og 20 % af de samlede leverancer,
så medlemsstaterne vil under alle
omstændigheder fortsat kunne regne med, at 80 til 90 % af deres samlede
momsindtægter skal opkræves hos deres egne skatteborgere.
Som ønsket af Rådet har Kommissionen ikke i denne omgang set nærmere på den
detaljerede anvendelse af clearingordningen. Hvis budgetunderskud skal undgås, så
står det dog klart, at den første betaling mellem medlemsstaterne skal foretages
meget hurtigt efter referencemåneden, og den "endelige" opgørelse skal foretages
med passende mellemrum på seks til tolv måneder. På nuværende trin er det
vigtigere, at medlemsstaterne forstår deres forpligtelser over for hinanden. En
medlemsstat vil altid skulle betale det momsbeløb, der er anført på leverandørens
momsliste, til købers medlemsstat, selv om den momspligtige, der gennemførte
leverancen, ikke betalte moms til sin skatteforvaltning. Den medlemsstat, hvor
kunden er etableret, vil kontrollere de momspligtige på normal vis for at sikre, at de
ikke har fratrukket for store momsbeløb for anskaffelser i forbindelse med leverancer
mellem medlemsstaterne. Anvendelse af disse principper sikrer, at hver medlemsstat
føler sig tilskyndet til på korrekt vis at opkræve og kontrollere momsbeløb. Hvis der
alligevel konstateres forskelle, som ikke kan forklares, så foreslås det, at de to
medlemsstater ligeligt fordeler en manko imellem sig, så det sikres, at begge
medlemsstater føler sig tilskyndet til at udøve korrekt kontrol.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Konklusion om beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne
Den analyse, som Kommissionen var i stand til at udføre i løbet af den af Rådet
fastsatte periode, viste, at en ordning med beskatning af leverancer mellem
medlemsstaterne rummer en række positive elementer. Den fremhævede også visse
negative punkter, men ingen af dem har en sådan karakter, at ordningen bør opgives.
Der er dog ét vigtigt spørgsmål, som efter Kommissionens opfattelse bør afklares,
inden man påbegynder yderligere analyse af ordningen.
Det vanskeligste spørgsmål
er politisk set, at de enkelte medlemsstaters skatteindtægter gøres afhængige af
overførsler fra andre medlemsstater.
Da virkningerne heraf kan opgøres til
omkring 10 % af de samlede momsindtægter, og de samlede beløb svarer til omkring
30 mia. EUR på EU-plan,
rejser sig det logiske spørgsmål, om medlemsstaterne
er parate til at acceptere en sådan afhængighed.
Er svaret ja,
er Kommissionen parat til at fremlægge yderligere oplysninger om
clearingordningens praktiske anvendelse, og den vil også færdiggøre de fornødne
analyser i forbindelse med den særlige oprettelse af beskatningsordningen. Et sådant
arbejde vil selvfølgelig kræve, at skatteforvaltningerne fremsender flere oplysninger.
Er svaret nej,
kan enhver ordning med en clearingordning udelukkes. I så fald
kunne
beskatning af leverancer mellem medlemsstaterne i ankomstmedlemsstaten
være et alternativ,
og Kommissionen forventer, at Rådet vil vejlede den om,
hvorvidt dette alternativ skal analyseres yderligere eller ej. Kommissionen ønsker
dog klart at angive, at et sådant alternativ forudsætter, at der etableres en ægte
one stop-ordning — som Rådet og Europa-Parlamentet under alle omstændigheder
støtter — og den vil muliggøre beskatning med en passende momssats i
anskaffelsesmedlemsstaten — og en fælles momssats på 15 % for leverancer mellem
medlemsstaterne vil ikke være nødvendig. Der vil desuden være lavere omkostninger
for både momspligtige og skatteforvaltninger.
Det er disse elementer, som efter Kommissionens opfattelse kræver yderligere
vejledning fra Rådets side for at fastslå, om beskatning af leverancer mellem
medlemsstaterne fortsat er en option, der skal vurderes nærmere.
4.
4.1.
R
EVERSE CHARGE
Resultater af Kommissionens analyse
Kommissionen mener, at indførelse af en generel reverse charge-ordning i betydeligt
omfang vil reducere både svindel i forbindelse med MTIC og svindel i forbindelse
med andre former for svindel ved fradrag af moms. Den er dog bekymret for, at
reverse charge i sidste ende vil kunne påvirke medlemsstaternes indtægter i negativ
retning på grund af andre nye former for svindel.
For at kunne bekæmpe sådanne nye
former for svindel,
herunder navnlig ubeskattet
forbrug og misbrug af momsidentifikationsnumre, skal ordningen ledsages af en
række foranstaltninger, der vil komplicere ordningen og skabe nye byrder for
virksomheder og skatteforvaltninger.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det første forekommer det nødvendigt at anvende en
tærskel
for at begrænse
risikoen for ubeskattet endeligt forbrug. En sådan tærskel forekommer at være en stor
komplikation, da den medfører sondringer, som for tiden ikke anvendes og ikke
svarer til nogen kommerciel realitet. Den kræver også en række nye definitioner,
inden den kan anvendes i praksis og dække alle mulige situationer.
For det andet lægges der, da ordningen baseres på, at der sondres mellem
momspligtige, der er kvalificeret til at foretage indkøb under reverse charge-
ordningen, og alle andre personer,
nye forpligtelser
på de momspligtige, der skal
foretage en sådan identifikation. Skatteforvaltningerne vil skulle udvikle og tilbyde
de nødvendige værktøjer for virksomheder, så de kan overvinde sådanne
udfordringer og tilbyde dem den retlige sikkerhed, de har behov for, når de beslutter,
om de skal anvende den normale momsordning eller reverse charge-ordningen. Det
bør ikke glemmes, at stort set alle momspligtige sandsynligvis vil skulle anvende
begge ordninger sideløbende, hvad der vil kunne skabe en hel del forviklinger.
Ordningen vil desuden medføre en stigning i antallet af refusionsansøgninger fra
momspligtige, som ikke mere vil kunne udligne den indgående afgift på mindre
anskaffelser, da deres output forbliver ubeskattet under reverse charge-ordningen. Da
medlemsstaterne allerede anvender en urimeligt stor andel af deres ressourcer til at
kontrollere refusionsanmodninger, ser det ud til, at de vil skulle øge deres
menneskelige ressourcer for at sikre, at det nuværende kontrolniveau for
momspligtige, der udviser en risiko, opretholdes. Det vil direkte kunne påvirke
momsens effektivitet som indtægtskilde for medlemsstaterne.
For det tredje vil der, for at overvinde følgerne af afskaffelsen af betalinger i flere
led, skulle indføres
kompenserende indberetningsforpligtelser,
som muliggør en
enkel krydskontrol af oplysninger fra leverandører og aftagere. Sådanne forpligtelser
vil skulle raffineres yderligere for at garantere, at indberettede data opfylder målet
med at undgå fejlagtige sammenholdninger af data.
De meromkostninger, som en sådan ordning vil medføre for virksomhederne, kendes
ikke fuldt ud, men indberetningsforpligtelserne vil i sig selv medføre store
engangsomkostninger til indførelsen og store løbende omkostninger. Det ser ud til, at
en korrekt anvendelse af tærsklen vil udgøre langt det kostbareste element i reverse
charge-ordningen for virksomhederne. En nylig undersøgelse, som det østrigske
institut for forskning i små og mellemstore virksomheder gennemførte for Wiens
handelskammer, viser, at engangsomkostningerne for sådanne virksomheder vil
svinge mellem 12 750 og 20 000 EUR, mens de løbende årlige omkostninger vil
beløbe sig til mellem 6 000 og 9 300 EUR. I en tidligere tysk undersøgelse blev de
samlede omkostninger for momspligtige i Tyskland anslået til mellem 1,6 og 2 mia.
EUR i det år, hvor reverse charge indføres, og til mellem 100 og 200 mio. EUR i
løbende årlige omkostninger.
Omkostningerne for skatteforvaltningerne vil i høj grad afhænge af, hvilke
kontrolforanstaltninger de gennemfører. Mens der på den ene side vil kunne opnås
gevinster — da svindel i forbindelse med fradrag af moms i høj grad vil blive
reduceret — vil der på den anden side være nye områder, hvor det synes uundgåeligt
at indføre specifik kontrol. I forbindelse med reverse charge-ordningen vil den
største andel af momsbeløbene faktisk skulle betales af de endelige leverandører i
produktionskæden, der i mange lande vil kunne være små og mindre pålidelige end
det mindre antal store virksomheder, der for tiden betaler en stor andel af
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
momsbeløbene i de fleste medlemsstater. Kontrol af detailhandelen er klart en mere
ressourceintensiv indsats og især med udsigten til, at alle detailhandlende vil
modtage momsfrie leverancer. Nye detaljerede indberetningsforpligtelser for alle
erhvervsvirksomheder vil også kræve
nye former for risikoforvaltning
med henblik
på at styre den nye store informationsstrøm. Identifikation af momspligtige vil spille
en endnu større rolle end under den nuværende ordning og vil fordre yderligere
bestræbelser og ressourcer. Endelig vil der skulle opretholdes en generel kontrol af
alle virksomheder — og ikke kun dem, der betaler moms — for at undgå, at varer og
serviceydelser omledes til den
sorte økonomi.
Medlemsstaterne kunne i deres svar
på spørgeskemaet stort set ikke give nogen angivelse af omfanget af de
omkostninger, som forvaltningerne sandsynligvis vil skulle afholde.
I medlemsstaternes svar var der stort set ingen konkrete oplysninger om de mulige
virkninger af anvendelsen af en reverse charge-ordning på andre medlemsstater. Af
svarene fremgik det dog, at det skønnes nødvendigt at anvende en meget streng
kontrolordning for at beskytte andre medlemsstater mod de negative virkninger, som
reverse charge i givet fald vil kunne medføre. Det skønnes nødvendigt at forbedre det
administrative samarbejde for at klare den nye situation.
Der findes stort set ingen beviser for, at svindel vil migrere til andre medlemsstater,
hvis der indføres specifikke svindelbekæmpende foranstaltninger. Da sådanne
foranstaltninger tidligere traditionelt var sektorspecifikke, bekymrer det dog, at en
mere generel foranstaltning som reverse charge vil kunne få forskellige
konsekvenser.
4.2.
Sammenhæng med den nuværende momsordning
Det er Kommissionens opfattelse, at en sådan fundamental ændring af
momsordningen som følge af indførelsen af en generel reverse charge-ordning på
frivilligt grundlag i betydelig grad vil påvirke sammenhængen med og
harmoniseringen af EU's momsordning og rammerne for dens fremtidige udvikling.
EU's lovgivning udarbejdes og gennemføres for tiden inden for fælles rammer. Et EU
med to fundamentalt forskellige momsordninger indebærer, at der skal tages hensyn
til begge ordninger, når forskrifter udarbejdes og drøftes. Det vil være yderst
vanskeligt at videreudvikle et sådant tostrenget system for at følge et indre marked
under udvikling. Det er særlig vigtigt, når det gælder to helt forskellige sæt
forpligtelser. Et sådant tostrenget system vil medføre store risici for den fremtidige
harmonisering af momssatserne, da medlemsstaternes interesse i at skabe
forbedringer vil afhænge af den ordning, de anvender.
Det er derfor vigtigt at erkende, at frivillig anvendelse af reverse charge vil betyde et
skridt væk fra det nuværende harmoniseringsniveau, der er fordelagtigt for
virksomhederne på det indre marked. De yderligere komplikationer, som en frivillig
reverse charge-ordning vil medføre for virksomhederne, synes at være i direkte
modstrid med EU's vækst- og beskæftigelsesmål, der forudsætter en nedskæring af
virksomhedernes forpligtelser. Det vil navnlig være i modstrid med den hidtidige
momsstrategi, der tilsigter yderligere forenklinger af momsforvaltningen på det indre
marked ved at begrænse byrder og forpligtelser for virksomhederne og yde dem
retssikkerhed.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
Konklusion om reverse charge
En generel reverse charge-ordning vil klart være et nyt koncept, der kan få både
positive og negative konsekvenser. Uafhængigt af den endelige vurdering af
ordningen er der dog et større problem med konceptet om en frivillig reverse charge-
ordning. Det skyldes, at reverse charge vil en ordning, der er fundamentalt forskellig
fra den ordning, der for tiden anvendes. Den kræver, at der fastlægges en anden
ordning på EU-plan, hvad der kan få negative følger for gennemførelsen af det indre
marked; den vil også underminere harmoniseringen og mulighederne for fremtidige
forbedringer af momsordningen.
Den frivillige anvendelse af en generel reverse charge-ordning er desuden blevet
udpeget som en omkostningsfaktor for virksomhederne og en af de vigtigste faktorer,
der skaber risiko for nye former for svindel i EU.
Kommissionen mener derfor, at en generel reverse charge-ordning enten bør
indføres som en obligatorisk ordning i hele EU eller opgives som koncept.
5.
5.1.
M
ULIGHEDERNE
FOR AT KØRE ET PILOTPROJEKT I EN BEGRÆNSET PERIODE I EN
INTERESSERET MEDLEMSSTAT
Resultater af Kommissionens analyse
På baggrund af ovenstående analyse er Kommissionen fortsat ikke overbevist om, at
den generelle reverse charge-ordning udgør et velegnet middel til at sikre
momsopkrævning bedre mod svindel. Den accepterer de åbenlyst afskrækkende
virkninger på svindel i forbindelse med MTIC, men den er bekymret over de øvrige
virkninger af en sådan ændring. Kommissionen understreger dog, at analysen af
reverse charge-ordningen for det meste er en hypotetisk øvelse, da der ikke findes
praktiske erfaringer, som man kan drage nytte af. Der kan ikke træffes en endelig
afgørelse ud fra de hidtidige analyser, da empiriske beviser helt mangler — intet land
i verden anvender for tiden en sådan ordning. Da yderligere analyser under alle
omstændigheder vil støde på det samme problem på grund af sagens hypotetiske
karakter, mener Kommissionen, at kun et pilotprojekt i en medlemsstat vil kunne
give et mere fyldigt svar på de af Rådet rejste spørgsmål.
Det skal dog understreges, at pilotprojektets formål skal være at afprøve indførelsen
af en
obligatorisk generel reverse charge-ordning,
da det af hensyn til det indre
marked og på grund af
de facto
afskaffelsen af den fælles momsordning ikke kan
være muligt at tillade nogle få medlemsstater at gennemføre en sådan ændring af
momsordningen.
Et pilotprojekt skal tilrettelægges på en sådan måde, at det giver de bedste
muligheder for at øge kendskabet til, hvordan en reverse charge virker, uden at det
samtidig udsætter hverken pilotmedlemsstaten eller andre medlemsstater for større
risici.
I den forbindelse er det vigtigt, at pilotmedlemsstaten har en økonomi, der er stor nok
til at være repræsentativ, men heller ikke så overvældende stor, at den påvirker
samhandelen mellem medlemsstaterne.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et pilotprojekt skal nødvendigvis løbe over en vis periode. Denne periode skal være
tilstrækkelig til at opnå de nødvendige resultater og ikke skabe urimeligt store
omkostninger for de momspligtige ved overgang til reverse charge-ordningen og en
eventuel tilbagevenden til den klassiske momsordning. Pilotprojektet bør således
påvise:
i hvor høj grad reverse charge-ordningen faktisk bidrager til at begrænse og
reducere eksisterende svindel — dette skal vurderes med hensyn til både den
samlede reduktion af momsdifferencen på grund af svindel og de former for
svindel, der reduceres
i hvor høj grad nye former for svindel udgør en reel fare, og hvilke
foranstaltninger der sandsynligvis bedst vil kunne modvirke sådanne risici — det
vil være nødvendigt fortløbende at vurdere udviklingen af de forskellige former
for svindel og de kontrolforanstaltninger, der gennemføres for at begrænse
svindel, idet det klart accepteres, at disse foranstaltninger ikke bør være de
foranstaltninger, der allerede viser tegn på at kunne bekæmpe svindel under den
nuværende ordning
hvor store omkostninger virksomhederne og skatteforvaltningerne vil få ved at
gennemføre og anvende ordningen, og om sådanne omkostninger står i rimeligt
forhold til de fordele, som skattemyndighedernes opnår derved.
Projektet skal klart ledsages af en tilsynsordning, der gør hele ordningen
gennemsigtig og giver feedback om mulige ugunstige virkninger på andre
medlemsstater. For at skabe ligevægt mellem de interesserede parter foreslås det at
nedsætte en styringsgruppe, der skal bestå af repræsentanter for pilotmedlemsstaten,
Kommissionen og i det mindste nabomedlemsstaterne.
Efter Kommissionens opfattelse bør pilotprojektet løbe over mindst fem år, da
statistiske oplysninger til at måle dets virkninger under alle omstændigheder først vil
kunne foreligge efter tre år. En længere periode vil måske være nødvendig, da
svindlere vil tøve med at udvikle nye svindelmønstre, fordi de ved, at pilotprojektet
kun skal løbe i en kort periode.
Kommissionen er parat til sammen med delegationerne i arbejdsgruppe nr. 1 at
udarbejde de nærmere regler for anvendelsen af en generel reverse charge-ordning i
en forsøgsperiode. På basis af dette arbejde vil Kommissionen så kunne fremlægge
de relevante lovforslag.
5.2.
Konklusion om pilotprojektet
Reverse charge er et koncept, der på nuværende tidspunkt hverken kan eller bør
afvises, da det byder på en række ubestridelige fordele. Det er dog en ordning, som
er så forskellig fra den ordning, der anvendes nu, at den aldrig vil kunne indføres på
frivilligt grundlag, fordi det vil skade den gnidningsløse funktion af det indre
marked. Da en beslutning om at indføre ordningen kun kan træffes på grundlag af
empiriske beviser for anvendelsen af en sådan ordning,
anmodes Rådet om:
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at overveje, om der bør gennemføres et pilotprojekt med henblik på at
fastslå, om reverse charge vil være et passende middel til at bekæmpe
momssvindel, og
hvis et sådant pilotprojekt bør gennemføres, at bekræfte, at Kommissionen
bør påbegynde det forberedende arbejde med at finde en medlemsstat, der
melder sig frivilligt til at gennemføre pilotprojektet på grundlag af de
betingelser, der er opstillet i denne meddelelse.
DA
12
DA