Erhvervsudvalget 2008
KOM (2008) 0159
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.3.2008
KOM(2008) 159 endelig
2008/0064 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING
om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)
(forelagt af Kommissionen)
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0003.png
BEGRUNDELSE
Det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)
1.
I
NDLEDNING
Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne både af sociale og
økonomiske grunde. Det Europæiske Råd har gang på gang erkendt, at innovation er
afgørende for Europas evne til at reagere effektivt på de udfordringer og muligheder, som
globaliseringen indebærer. I december 2006 bemærkede det f.eks. at "Europa har brug for en
strategisk tilgang, der skal skabe et innovationsvenligt miljø, hvor viden omsættes i
innovative produkter og tjenester"
1
. Den moderne økonomi sætter fokus på merværdi i form
af bedre anvendelse af viden og hurtig innovation og kræver en udbygning af kapaciteten af
kreative færdigheder, der inddrager hele befolkningen. Der er især behov for færdigheder og
kvalifikationer, som sætter folk i stand til at se forandring som en chance og være åbne over
for nye ideer, der fremmer innovation og aktiv deltagelse i et kulturelt forskelligartet,
videnbaseret samfund.
Innovationsevne er nært forbundet med kreativitet som en personlig egenskab, der bygger på
kulturelle og menneskelige kvaliteter og værdier. For at få fuldt udbytte af den skal hele
befolkningen inddrages. Det Europæiske Råd understregede igen på sit møde i marts 2007, at
uddannelse og erhvervsuddannelse er faktorer, som spiller en afgørende rolle med hensyn til
at fremme kreativitet, innovationsindsats og konkurrenceevne, og det lancerede også begrebet
"vidensamfundets tre elementer": uddannelse, forskning og innovation
2
.
Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010
3
og Fællesskabets
handlingsprogrammer inden for livslang læring, ungdomspolitik og beslægtede områder, som
f.eks. kultur, skaber mulighed for på europæisk plan at udveksle erfaringer og god praksis og
bibringe berørte parter større forståelse for, hvordan man fremmer kreativitet og
innovationsevne. I særdeleshed Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december
2006 om nøglekompetencer for livslang læring
4
udgør en europæisk referenceramme, der
dækker otte nøglekompetencer (defineret som "viden, færdigheder og holdninger"), som
omfatter en bred dagsorden for uddannelse og erhvervsuddannelse på alle stadier i livet.
Mange af disse kompetencer er relevante for kreativitet og innovation på personlige, sociale
og tværkulturelle områder, f.eks. "matematisk kompetence og naturvidenskabelig og
teknologisk basiskompetence", "digital kompetence", "læringskompetence", "sociale
kompetencer og medborgerkompetencer", "initiativ og iværksætterånd" og "kulturel
bevidsthed og udtryksevne".
At gøre et år til europæisk år er en effektiv måde at medvirke til at tage udfordringer op ved at
øge borgernes bevidsthed, formidle oplysninger om god praksis, stimulere forskning,
kreativitet og innovation og fremme politisk debat og forandring. Ved at kombinere
foranstaltninger på fællesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt og åbne mulighed for, at
1
2
3
4
Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 14.-15. december 2006, punkt 28.
Formandskabets konklusioner – Bruxelles, den 8.-9. marts 2007.
Uddannelse 2010 – Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer:
fælles rapport vedtaget af Rådet og Kommissionen den 26. februar 2004. Jf. også: Detaljeret
arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa, EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.
Henstilling 2006/962/EF, EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0004.png
berørte parter kan deltage, kan det skabe synergieffekter i forbindelse med informations- og
bevidsthedsøgende aktiviteter og medvirke til at sætte fokus på et bestemt emne i den
politiske debat.
Målet for 2009 er at fremme kreativitet og innovationsevne som nøglekompetencer for alle.
Det er i tråd med Kommissionens meddelelse
"Viden i praksis: en bredt funderet
innovationsstrategi for EU".
Ifølge meddelelsen "vil der ikke være noget grundlag for
innovation, hvis ikke uddannelse indtager en central politisk rolle. Gennem uddannelse skal
talent og kreativitet fremmes fra et tidligt stadium"
5
. Programmet for livslang læring er derfor
et vigtigt redskab til at støtte dette initiativ. Andre politikker og programmer på relaterede
områder, som f.eks. erhvervslivet, informationssamfundet, forskning, samhørighed eller
udvikling i landdistrikterne, understøtter dette europæiske år på passende måde.
2.
B
AGGRUND
Kreativitet er en menneskelig egenskab, som manifesterer sig på mange områder og i mange
sammenhænge, fra kunstværker, design og håndværk til videnskabelige gennembrud og
iværksætterånd, herunder social iværksætterkultur. Kreativitetens flerdimensionelle karakter
indebærer, at viden på en lang række forskellige områder – såvel teknologiske som ikke-
teknologiske – kan danne udgangspunkt for kreativitet og innovation. Innovation er vellykket
gennemførelse af nye ideer. Kreativitet er en betingelse for innovation. Nye produkter,
tjenester, processer, strategier og organisationer kræver, at folk får nye ideer og etablerer
associationer imellem dem. Færdigheder som kreativ tænkning og avanceret problemløsning
er derfor af afgørende betydning såvel på det økonomiske og sociale område som på det
kunstneriske.
Kreative og innovative fællesskaber – på den ene side inden for kunst og på den anden side i
erhvervslivet – er ofte ikke i kontakt med hinanden. Dette år vil kunne yde et væsentligt
bidrag til at bygge bro mellem disse verdener ved med konkrete eksempler at vise værdien af
at betragte begreberne kreativitet og innovation i sammenhæng på en række områder, som
f.eks. i skoler, på universiteter og i private og offentlige organisationer.
En vigtig og ofte uudnyttet kilde til innovation kan findes uden for en organisation, nemlig
brugeren. Brugerbehov kan være udgangspunktet for udvikling, forbedring og/eller
udformning af nye, mere konkurrencedygtige varer og tjenester. Med de rette færdigheder kan
brugere ikke blot skabe et innovationsvenligt markedsmiljø som forbrugere, men også løse
uforudsete problemer og selv deltage i udviklingen af produkter og tjenester. Den positive
virkning af at inddrage forbrugere forklarer, hvorfor producenter af ny teknologi, som
arbejder nært sammen med brugere, opnår gode resultater med innovation.
Forholdet mellem kompetencer og innovation er dynamisk: folks holdninger samt deres
færdigheder og viden bidrager til innovation, og innovation bidrager til at ændre
efterspørgslen efter færdigheder i et samfund og på virksomhedsplan. Der er ikke nogen
opskrift på en bestemt blanding af færdigheder, som fører til vellykket innovation i alle
tilfælde. Innovationsprocesser er i stigende grad netsamarbejdsbaserede, tværfaglige og
problemorienterede og kræver mere end nogensinde almene færdigheder, som f.eks. evnen til
at lære og til at samarbejde med andre på en effektiv måde. Heraf betydningen af at anerkende
kompetencer som "viden, færdigheder og holdninger", således som det er sket i henstillingen
5
KOM(2006) 502 endelig.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om nøglekompetencer. Holdninger til forandring kan være lige så vigtige som mere formelle
kvalifikationer.
En grundlæggende forudsætning for kreativitet og innovationsevne er motivation og evne til
at tage initiativ. Grundlaget for sådanne evner lægges i de tidlige faser af den personlige
udvikling. Kreativitet fylder meget i læseplanerne i de tidlige skoleår, men aftrappes drastisk i
elevernes skoleforløb. Det er derfor en stor udfordring for uddannelsessystemer, hvordan de
holder liv i den kreative gnist hos børn og unge. Svarene herpå har f.eks. været at lægge større
vægt på kreative emner, udvikle nye tilgange til at lære og fremme en række aktiviteter uden
for læseplanen.
Samtidig er tværkulturelle og menneskelige kompetencer afgørende for den enkeltes evne til
at deltage på en effektiv og konstruktiv måde i samfunds- og arbejdslivet, navnlig i de i
stigende grad forskelligartede samfund. Medborgerkompetence gør den enkelte i stand til
fuldt ud at tage del i samfundslivet i kraft af sin viden om samfundsmæssige og politiske
begreber og strukturer og vilje til aktiv og demokratisk deltagelse. Disse sæt af færdigheder
og viden er derfor også vigtige til fremme af kreativitet og innovationsevne.
Det øgede pres for at udvikle kreative, innovative og kritiske færdigheder betyder, at
traditionelle indlæringsmetoder i form af kurser eller forelæsninger ikke længere er
tidssvarende. De erstattes af modeller, som i højere grad fokuserer på elever/studerende og
tager udgangspunkt i elevernes/de studerendes aktive inddragelse i refleksions- og
fortolkningsprocessen. Indlæring foregår sammen med andre, hvorved social praksis og vaner
ændres på en kreativ måde. En organisationskultur, der fremmer åbenhed og kreativitet, er en
vital forudsætning for vellykket indlæring og innovation.
3.
3.1.
H
ØRING AF BERØRTE PARTER OG FORVENTET VIRKNING
Høring af berørte parter
Der har fundet uformelle drøftelser sted med medlemmerne af Europa-Parlamentet og
medlemsstaterne om at arrangere et europæisk år for kreativitet og innovation med
udgangspunkt i de eksisterende programmer. Intiativets indhold er blevet hilst velkommen
vidt omkring, og det voksende antal forespørgsler om yderligere oplysninger fra en bred vifte
af berørte parter viser, at efterspørgslen er stærk.
3.2.
Forventet virkning
Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 giver anledning til mange
former for output, herunder toårsrapporter om samarbejde i forbindelse med en bred vifte af
uddannelses- og erhvervsuddannelsesspørgsmål og henstillinger og andre ikke-bindende
principper eller instrumenter, der omhandler bestemte emner, som f.eks. anerkendelse af ikke-
formelt og uformelt læringsudbytte eller livslang vejledning. Mange af dets aktiviteter og
output er imidlertid først og fremmest rettet til aktører og politikere og er ikke tilstrækkeligt
synlige for en bredere gruppe interesserede.
Et europæisk år, der fokuserer på at øge kreativitet og innovationsevne, ville være en
anledning til at formidle noget af dette output til den brede offentlighed på en måde, der er
tilgængelig og kan fange deres interesse, samtidig med at man trækker på resultaterne af
analyser og politiske henstillinger, der allerede er blevet godkendt på EU-plan. At deltage i et
sådant initiativ på EU-plan ville også give berørte parter, som f.eks. institutioner og
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0006.png
civilsamfundsorganisationer, der opererer på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt, mulighed
for at få større indflydelse og vinde bredere anerkendelse for deres indsats. Året vil derfor
medvirke til at øge virkningen af eksisterende processer tilknyttet arbejdsprogrammet
uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og skabe en kritisk masse af aktiviteter med det
formål at udvikle færdigheder i forbindelse med kreativitet og innovation. Det vil også bygge
på resultaterne af det europæiske år for interkulturel dialog (2008) ved at understrege
betydningen af menneskelige og tværkulturelle kvaliteter til fremme af kreativitet og
innovationsevne i et kulturelt forskelligartet miljø.
Derved forventes det europæiske år at have mindst samme virkning som tidligere initiativer af
denne art på uddannelsesområdet, som f.eks. det europæiske år for livslang uddannelse (1996)
og det europæiske år for uddannelse gennem idræt (2004). Den nuværende fokusering på
konkurrenceevne, viden og færdigheder som led i Lissabon-strategien vil sandsynligvis skabe
et miljø, hvori berørte parter vil være så meget desto mere lydhøre over for årets output.
Aktiviteter på relevante politikområder ud over uddannelse, som f.eks. erhvervslivet, medier,
samhørighed, udvikling i landdistrikterne og forskning, bidrager allerede direkte eller
indirekte til at fremme kreativitet og innovationsevne. Kommissionen vil trække på disse
aktiviteter for at øge virkningen af det europæiske år.
4.
4.1.
F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
Resumé af målene med handlingen og de påtænkte foranstaltninger
Det overordnede mål med det europæiske år er at fremme kreativitet for alle som drivkraft for
innovation og som en nøglefaktor for udvikling af personlige, arbejds- og
iværksætterrelaterede og sociale kompetencer gennem livslang læring.
I overensstemmelse med begrebet livslang læring, der blev godkendt ved Rådets resolution
om livslang læring af 27. juni 2002
6
, vil fremme af kreativitet og innovationsevne blive
skræddersyet til alle stadier af livslang læring og strække sig fra tidlig indlæring gennem
undervisningspligtig og ikke-undervisningspligtig uddannelse og erhvervsuddannelse og
gennem arbejdslivet til efter pensioneringsfasen. Dette gælder formelle, ikke-formelle og
uformelle læringsmiljøer.
Som i forbindelse med andre europæiske år vil foranstaltningerne omfatte oplysnings- og
reklamekampagner, arrangementer og initiativer på europæisk plan, nationalt, regionalt og
lokalt for at udbrede nøglebudskaber og formidle information om god praksis. Det europæiske
år vil blive gennemført ved anvendelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer, navnlig
handlingsprogrammet for livslang læring 2007-2013
7
og kulturprogrammet 2007-2013
8
samt
andre programmer og initiativer som led i de prioriteter, der er fastlagt for det enkelte
instrument i perioden frem til 2009 med
9
. Disse prioriteter omfatter sektorspecifikke mål, som
f.eks.: at stimulere og styrke kreativitet og innovation eller udvikling af innovative
pædagogiske tilgange, der inddrager kunstnerisk virksomhed og videnskab i skolerne; at
6
7
8
9
EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 (EUT L 327 af
24.11.2006, s. 45).
http://ec.europa.eu/education/programmes/llp/index_en.html.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 27. december 2006 (EUT L 372 af
27.12.2006, s. 22).
http://ec.europa.eu/education/programmes/llp/call08/prior_en.pdf.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremme "vidensamfundets tre elementer" ved at etablere lærende regioner centreret omkring
universiteter som drivkraft for regionaludvikling; at støtte udvikling og overførsel af
innovation gennem erhvervsuddannelse; at fremme voksnes personlige udfoldelsesmuligheder
ved at udvikle deres kulturelle bevidsthed, evne til at udtrykke sig kreativt og innovationsevne
gennem voksenundervisning; og for alle led i den livslange læringskæde
kommunikationsaktiviteter og –arrangementer for at formidle og anvende resultaterne.
For at sikre, at de aktiviteter, der iværksættes i løbet af det europæiske år, er skræddersyet til
behovet og omstændighederne i den enkelte medlemsstat, og at man opnår den største
virkning af de erfaringer, man høster på EU-plan, opfordres medlemsstaterne til at udpege
hver en national koordinator, som er ansvarlig for at arrangere deres deltagelse i det
europæiske år for kreativitet og innovation, i tilfælde hvor den nationale Lissabon-koordinator
ikke kan påtage sig den rolle. En europæisk styringsgruppe med repræsentanter for de
nationale koordinatorer skal sikre koordinering af aktiviteterne på EU-plan.
4.2.
Retsgrundlag
Grundlaget for dette initiativ er artikel 149 og 150 i EF-traktaten. Disse to artikler kobles ofte
sammen i overensstemmelse med tilgangen til livslang læring, som er blevet godkendt i
mange fællesskabstekster i over et årti, herunder i dem, der nævnes i betragtningerne.
4.3.
Subsidiaritetsprincippet
Dette forslag er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet på samme måde som det
nuværende handlingsprogram for livslang læring, som bliver et vigtigt redskab for
gennemførelsen af året. Som det var tilfældet med handlingsprogrammet kan målene med
forslaget ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi foranstaltninger
udelukkende på nationalt plan ikke ville nyde godt af den europæiske dimension af
udveksling af erfaring og god praksis medlemsstaterne imellem med det formål at fremme
nøglekompetencer specifikt på kreativitets- og innovationsområdet.
Forslagets mål kan bedre gennemføres på fællesskabsplan, fordi europæiske år typisk er
gearet til at tage udfordringer op, der er fælles for hele Europa, ved at nå en kritisk masse
gennem en kombination af at øge borgernes bevidsthed og fremme politisk debat.
4.4.
Proportionalitetsprincippet
De foreslåede foranstaltninger er enkle, bygger på de eksisterende programmer og på en
nyfokusering af kommunikationsaktiviteter på det europæiske års temaer og pålægger ikke de
myndigheder, som gennemfører dem, nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde.
4.5.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
En beslutning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet er det bedst egnede reguleringsmiddel
til at sikre fuldt engagement fra den lovgivende myndigheds side i forbindelse med
udformningen af året.
5.
B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Der ansøges ikke om supplerende midler i forbindelse med det europæiske år. Den
fleksibilitet, man har til at opstille prioriteter for et eller flere år i programmet for livslang
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
læring og andre relevante programmer, gør, at der er en tilstrækkelig finansiel margen til at
støtte en oplysningskampagne på samme niveau som tidligere europæiske år. De
administrative midler, der er nødvendige for at gennemføre det europæiske år, kan også findes
inden for de nuværende budgetter.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0009.png
2008/0064 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING
om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)
EØS-relevant tekst
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149
og 150,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
10
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
11
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
12
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
13
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne af sociale og
økonomiske årsager for at være i stand til at reagere effektivt på udviklingen i
vidensamfundet: Innovationsevne hænger nært sammen med kreativitet som en
personlig egenskab, og for at få fuldt udbytte af den skal hele befolkningen inddrages.
Dette kræver en tilgang på grundlag af livslang læring.
Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør i tilstrækkelig grad og på alle
niveauer tage højde for udvikling af nøglekompetencer til støtte for kreativitet og
innovation med henblik på at finde innovative og originale løsninger i det personlige,
arbejdsmæssige og sociale liv.
Det Europæiske Råd konkluderede på mødet i Lissabon den 23.- 24. marts 2000, at en
europæisk ramme burde fastlægge de nye grundlæggende færdigheder, der skal
erhverves gennem livslang læring, som et vigtigt led i Europas svar på globaliseringen
og skiftet til en videnbaseret økonomi, og det understregede, at menneskene er
Europas største aktiv.
(2)
(3)
10
11
12
13
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
EUT C
[…]
af
[…],
s.
[…].
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448026_0010.png
(4)
I Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang
læring" og derefter i Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring
14
fastlægges tilegnelsen af "de nye grundlæggende færdigheder" som et prioriteret
indsatsområde, og det understreges, at livslang læring skal strække sig fra
førskolestadiet til efter pensionering.
I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om
nøglekompetencer for livslang læring
15
peges der især på "matematisk kompetence og
naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence", "læringskompetence", "digital
kompetence", "initiativ og iværksætterånd", "kulturel bevidsthed og udtryksevne" og
"sociale kompetencer og medborgerkompetencer".
Det Europæiske Råd bemærkede på sit møde den 8. - 9. marts 2007, at uddannelse og
erhvervsuddannelse er en forudsætning for et tilfredsstillende samspil mellem
vidensamfundets tre elementer (uddannelse - forskning - innovation) og spiller en
central rolle med hensyn til at fremme vækst og beskæftigelse. Det opfordrede til, at
der bør lægges særlig vægt på at øge SMV'ernes potentiale, bl.a. i den kulturelle og
den kreative sektor, på baggrund af deres rolle som drivkraft for vækst, jobskabelse og
innovation.
At gøre et år til europæisk år for kreativitet og innovation er en effektiv måde at
medvirke til at tage udfordringer for Europa op ved at øge borgernes bevidsthed,
formidle oplysninger om god praksis og fremme forskning og politisk debat. Ved at
skabe et miljø, hvor man fremmer disse mål samtidigt på europæisk plan, nationalt,
regionalt og lokalt, kan der opnås større synenergieffekt og kritisk masse end ved
spredt indsats på forskellige niveauer.
Da fremme af kreativitet og innovationsevne gennem livslang læring falder ind under
målsætningerne i de eksisterende programmer, navnlig programmet for livslang
læring
16
, kan et europæisk år gennemføres ved anvendelse af dette program inden for
de margener, som det indeholder for at opstille prioriteter for finansiering for et eller
flere år. Programmer og politikker på andre områder, som f.eks. erhvervsliv,
samhørighed, udvikling i landdistrikter, forskning og informationssamfundet, bidrager
også til at fremme kreativitet og innovationsevne, og kan inden for deres respektive
lovmæssige rammer støtte initiativet.
Målene for denne beslutning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
14
15
16
EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
Henstilling 2006/962/EF, EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 (EFT L 327 af
24.11.2006, s. 45).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Emne
Året 2009 gøres til "det europæiske år for kreativitet og innovation".
Artikel 2
Mål
1. Det overordnede mål med det europæiske år for kreativitet og innovation skal være at
fremme medlemsstaternes indsats for at stimulere kreativitet gennem livslang læring som
drivkraft for innovation og som en nøglefaktor for udvikling af personlige, arbejds- og
iværksætterrelaterede og sociale kompetencer og velfærd hos de enkelte samfundsborgere.
2. Det specifikke mål med det europæiske år for kreativitet og innovation skal være bl.a. at
sætte fokus på følgende faktorer, som kan medvirke til at fremme kreativitet og
innovationsevne:
a) at sikre et miljø, der er positivt over for innovation, fleksibilitet og tilpasning i en hurtigt
skiftende verden, og kreativ forvaltning af forskelligartethed; alle former for innovation,
herunder social og iværksætterrelateret innovation, bør tages i betragtning
b) at stimulere æstetisk følsomhed, følelsesmæssig udvikling, utraditionel tænkning og
intuition og fremme kreativitet i alle børn fra det tidligste udviklingsstadium, herunder
førskolestadiet
c) at gøre opmærksom på betydningen af kreativitet, innovation og iværksætterånd for
personlig udvikling og for økonomisk vækst og beskæftigelse og fremme
iværksættertankegang, især blandt unge mennesker
d) at fremme tilegnelse af matematiske, naturvidenskabelige og teknologiske færdigheder på
grundniveau og højere niveau, der kan bidrage til teknologisk innovation
e) at fremme åbenhed over for forandring, kreativitet og problemløsning som kompetencer,
der kan bidrage til innovation, og som kan overføres til en bred vifte af beskæftigelses- og
samfundsmæssige sammenhænge
f) at give øget adgang til og nedbringe uligheder i adgangen til en bred vifte af kreative former
for selvudfoldelse igennem hele det formelle uddannelsesforløb, og navnlig i de år, hvor unge
mennesker udvikler sig mest, så man ikke risikerer at sætte hindringer i vejen for deres
personlige udvikling
g) at gøre borgerne opmærksomme på, at kreativitet, viden og fleksibilitet er afgørende i en
tid med hurtige teknologiske forandringer og global integration for at opnå et blomstrende og
meningsfyldt liv og klæde folk på til at forbedre deres karrieremuligheder på alle områder,
hvor kreativitet og innovationsevne spiller en vigtig rolle
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
h) at fremme bedre kontakt mellem kunst, erhvervsliv, skoler og universiteter
i) at stimulere kreativitet og innovationsevne gennem ikke-formelle og uformelle
ungdomsaktiviteter
j) at tilskynde dem, der ikke er på arbejdsmarkedet, til at udvikle deres kreative potentiale
med henblik på personlig udfoldelse, og dem, der søger arbejde, til at gøre sig mere attraktive
for arbejdsmarkedet
k) at fremme design som en kreativ aktivitet, som i væsentlig grad bidrager til innovation, og
innovations- og designstyringsfærdigheder, herunder grundlæggende kendskab til beskyttelse
af intellektuel ejendomsret
l) at fremhæve åbenhed over for kulturel forskelligartethed som et middel til at fremme
interkulturel kommunikation og gensidig kunstnerisk inspiration og
m) at stimulere kreativitet og innovationsevne i private og offentlige organisationer gennem
erhvervsuddannelse og tilskynde organisationer til at gøre bedre brug af enkeltpersoners
kreative evner, det være sig ansatte, kunder eller brugere.
Artikel 3
Foranstaltningernes indhold
De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, skal omfatte
følgende aktiviteter på europæisk plan, nationalt, regionalt og lokalt, som er forbundet med
målene med og temaerne for det europæiske år for kreativitet og innovation:
a) konferencer, arrangementer og initiativer med henblik på at fremme debat og gøre
opmærksom på betydningen af kreativitet og innovationsevne
b) oplysnings- og reklamekampagner for at formidle nøglebudskaber
c) indkredsning af eksempler på god praksis og formidling af information om at fremme
kreativitet og innovationsevne
d) undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan eller nationalt.
Ud over aktiviteter, der samfinansieres af Fællesskabet, jf. artikel 6, kan Kommissionen eller
medlemsstaterne udpege andre aktiviteter, der bidrager til det europæiske års mål, og give
tilladelse til, at årets navn anvendes til at fremme disse aktiviteter, såfremt de bidrager til at nå
de i artikel 2 opstillede mål.
Artikel 4
Samarbejde med medlemsstaterne
Den enkelte medlemsstat skal udpege en national koordinator, som er ansvarlig for at
arrangere dens deltagelse i det europæiske år for kreativitet og innovation, i tilfælde hvor den
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationale Lissabon-koordinator ikke kan påtage sig den rolle. Koordinatoren skal sikre
koordineringen på nationalt plan af aktiviteter i forbindelse med det europæiske år for
kreativitet og innovation.
Artikel 5
Koordinering på europæisk plan
Kommissionen indkalder de nationale koordinatorer til møder for at koordinere
gennemførelsen af det europæiske år for kreativitet og innovation på europæisk plan og
udveksle oplysninger om gennemførelsen af det europæiske år på nationalt plan.
Artikel 6
Finansiering
Uanset den støtte, som det europæiske år måtte nyde godt af i forbindelse med programmer og
politikker på andre områder, som f.eks. erhvervsliv, samhørighed, forskning og
informationssamfundet, skal samfinansiering på europæisk plan af aktiviteter som led i det
europæiske år være i overensstemmelse med de prioriteter og bestemmelser, der er gældende
for eksisterende programmer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder især
programmet for livslang læring.
Artikel 7
Ikrafttræden
Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 8
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
[…]
Formand
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
12
DA