Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008
KOM (2008) 0162
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 2.4.2008
KOM(2008) 162 endelig
2008/0063 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af
torskebestande og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93
{SEC(2008) 386}
{SEC(2008) 389}
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0003.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUND FOR FORSLAGET
1
1
0
•
Begrundelse og formål
Formålet med dette forslag er at ændre Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar
2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande, den såkaldte
torskegenopretningsplan.
Det generelle formål med forordning (EF) nr. 423/2004 er at sikre, at torskebestandene i
løbet af fem til ti år igen når op på den størrelse, som forskerne anbefaler efter
forsigtighedsprincippet.
Ifølge videnskabelig rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité
for Fiskeri (STECF) baseret på rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) har den fangstreduktion, som de tilladte fangstmængder (TAC'er), de tekniske
foranstaltninger (fx maskestørrelse, landingers sammensætning og lukning af områder) og
de supplerende indsatsbegrænsende forordninger tilsammen giver, langt fra været nok til at
reducere fiskeridødeligheden til det niveau, der er nødvendigt, for at torskebestandene kan
genopbygges. Af de fire torskebestande, der er omfattet af planen, er det kun for
nordsøtorsken, at der til en vis grad er tegn på genopretning (større årsklasse end i tidligere
år), mens de øvrige bestande ikke viser noget klart tegn på genopretning.
Det går kun langsomt med at få genoprettet torskebestandene, og derfor er det nødvendigt at
revidere betingelserne i planen. På baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af
forordning (EF) nr. 423/2004 og den tilknyttede indsatsforvaltningsordning (gennemført
siden 2003 i den årlige TAC- og kvoteforordning) og aktørudtalelserne sammenfattet på
symposiet i marts 2007 har det været muligt at udpege de hovedpunkter, på hvilke planen
bør ændres for at blive mere effektiv.
De vigtigste nye aspekter, der skal indarbejdes i planen, og som berettiger en sådan ændring,
er:
–
Behovet for at revidere målene
Ud fra den aktuelle viden om den globale opvarmnings virkninger er det nødvendigt at
revidere genopretningsplanernes langsigtede mål. I stedet for at fokusere på specifikke
biomasseniveauer, der måske ikke længere kan nås, hvis havforholdene ændrer sig, bør
planen koncentreres om at opnå optimal udnyttelse af ressourcerne, dvs. den udnyttelse som
giver det størst mulige bæredygtige udbytte under de nye omstændigheder.
–
Forenkling af indsatsforvaltningsordningen
Indsatsforvaltningsordningen, der blev gennemført i et bilag til den årlige TAC- og
kvoteforordning, er især på grund af de mange undtagelser blevet så indviklet, at den er
vanskelig at gennemføre, overvåge og kontrollere. Det er nødvendigt med ny ordning
baseret på indsatslofter, som skal forvaltes af de enkelte medlemsstater, for at forenkle
forordningen, for at give medlemsstaterne større handlerum, og for at sikre en mere effektiv
gennemførelse.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Tilpasning af planen til forskellige genopretningsniveauer
Planen skal åbne mulighed for, at der kan anvendes metoder, hvor man går mere gradvis
frem, når bestandene får det bedre. Derfor indgår der i den ændrede plan en modulær
strategi, hvor justeringen af fiskeridødelighed er en funktion af den opnåede genopretning.
–
Indførelse af høstregler, hvor dataene er utilstrækkelige
De seneste erfaringer viser også, at forskerne på grund af dårlig datakvalitet ofte ikke har
været i stand til at opstille de parametre, der er nødvendige, for at den nuværende plan
kunne følges til punkt og prikke. Dette har ført til, at Rådet har truffet ad hoc-beslutninger.
Det er nødvendigt at fastsætte klare regler, som anvendes, når forskerne ikke kan levere
nøjagtige overslag over bestandes tilstand.
–
Behov for at reducere udsmid
I den reviderede plan skal udsmidsreduktion have en central plads. Der skal indføres nye
mekanismer for at tilskynde fiskere til at deltage i programmer med henblik på at undgå
fangst af torsk.
–
Udvidelse af genopretningsplanen til også at omfatte torskebestanden i Det Keltiske Hav
Denne bestand blev ikke omfattet af genopretningsplanen i 2004 på grund af sin bedre
bevarelsesstatus. De seneste evalueringer bekræfter, at denne bestand er lige så overudnyttet
som de øvrige torskebestande i EF-farvande. Derfor må den inkluderes i
genopretningsplanen.
I den forbindelse skal kontrolbestemmelserne også tilpasses til den nye struktur og de nye
bestemmelser.
Det er derfor nødvendigt at ændre den nuværende genopretningsplan for torsk, så den bliver
mere komplet, så den ajourføres efter den seneste udvikling, og så den bliver enklere, mere
effektiv og lettere at gennemføre, overvåge og kontrollere.
I lyset af de foreslåede ændringer af genopretningsplanen for torsk bør visse
kontrolforanstaltninger fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om
indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik forbedres, så de bliver
forenelige med foranstaltningerne i den ændrede genopretningsplan for torsk.
1
2
0
•
Generel baggrund
Under 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik blev Kommissionen og Rådet enige om
gradvis at indføre flerårige planer og genopretningsplaner for fiskeressourcer af interesse for
Fællesskabet. Der er blevet opstillet planer for de fleste torskebestande i EF-farvande, to
kulmulebestande, to jomfruhummerbestande, to tungebestande og rødspætte- og
tungebestandene i Nordsøen.
I 2002 undertegnede medlemsstaterne endvidere handlingsplanen fra verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling (Johannesburg). I denne handlingsplan indgår der en forpligtelse til at
befiske bestandene efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) senest i 2015.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0005.png
Torskebestandene i Fællesskabet var de første bestande, som der blev gennemført en flerårig
genopretningsplan for. Selv om der er blevet vedtaget yderligere genopretnings- og
forvaltningsplaner, forbliver genopretningsplanen for torsk et væsentligt element i den
fælles fiskeripolitik som reformeret i 2002.
På grund af torskefiskeriets betydning, dets indvirkning på fiskeriet efter andre målarter, de
store økonomiske og sociale interesser, der står på spil, og torskens symbolværdi må det
sikres, at genopretningen af torskebestandene krones med held. Derfor må de svagheder ved
den nuværende plan, som både forskere og aktører har påpeget, afhjælpes, ved at den
nuværende plan ændres.
1
3
0
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik indeholder generelle regler
for bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og foreskriver, i hvilke situationer Rådet skal
vedtage forvaltnings- og genopretningsplaner.
Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om foranstaltninger til
genopretning af torskebestande.
1
4
0
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslagets mål om bæredygtig udvikling er i overensstemmelse med EF's miljøpolitik, især
de dele af politikken, der vedrører beskyttelse af naturlige levesteder og bevarelse af
naturressourcerne.
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
211
Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Forslaget er baseret på flere høringer af medlemsstaterne og aktørrepræsentanter i de
regionale rådgivende råd.
Kommissionen udarbejdede et uofficielt teknisk dokument til de regionale rådgivende
råd og medlemsstaterne i maj 2007, som var baseret på idéen om, at torskebestandene
kan genoprettes (og burde) blive genoprettet, hvis fiskeridødeligheden reduceres
tilstrækkeligt. I det uofficielle dokument undersøgte man to metoder til at opnå en
sådan reduktion. Den ene metode, som var baseret på en generel reduktion af
fiskeriindsatsen i mange fiskerier, hvor der fanges torsk, blev afvist over en bred kam.
Alternativet, som gik ud på at finde ud af, hvordan torskefiskeriet kunne "afkobles" fra
andre fiskerier, og hvordan det kunne begrænses, var der i princippet opbakning til,
men det var ret så sparsomt med forslag til, hvordan dette kunne gennemføres i praksis.
De regionale rådgivende råd har givet udtryk for, at de foretrækker en bestandsspecifik
tilgang, men det er begrænset, hvor mange specifikke forvaltningsforanstaltninger der
er blevet anbefalet.
De vigtigste bidrag fra de regionale rådgivende råd er: en frivillig ordning, hvor der
indføres midlertidig lukning med kort varsel (såkaldte realtidslukninger) og en
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0006.png
forpligtelse for de enkelte fartøjer til at undgå fangst af torsk (planer med henblik på at
undgå fangst af torsk).
Med hensyn til forvaltning drøftede Kommissionen med medlemsstaterne og de
regionale rådgivende råd, hvilke muligheder der er for at finde en ny tilgang baseret på
indførelse af fiskeriindsatslofter udtrykt i kW-dage. Medlemsstaternes forvaltninger og
brancheorganisationer kan i løbet af 2008 træffe de fornødne administrative
foranstaltninger vedrørende den nye ordning, som bliver operationel i 2009.
212
Sammenfatning af svarene, og hvordan de indgår i gennemgangen
•
Ekspertbistand
221
Relevante videnskabs-/ekspertområder
ICES og STECF er blevet anmodet om videnskabelig rådgivning om langsigtet
fiskeriforvaltning i de tilfælde, hvor det er muligt. STECF fremlagde sin rapport om
genopretning af torsk i marts 2007.
2249
Sammendrag af den rådgivning, der er modtaget og anvendt
De vigtigste punkter er:
•
Den reduktion, som de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), de tekniske
foranstaltninger (fx maskestørrelse, landingers sammensætning og lukning af
områder) og de supplerende indsatsbegrænsende forordninger tilsammen giver, har
langt fra været nok til at reducere fiskeridødeligheden til det niveau, der er
nødvendigt, for at torskebestandene kan genopbygges, og ingen af de fire
torskebestande viser noget klart tegn på genopretning.
•
STECF anbefaler en øjeblikkelig reduktion af fiskeritrykket for torsk frem for at
fokusere på at fastsætte og nå langsigtede mål, som er en kompliceret affære.
Sådanne langsigtede mål skønnes at være en udnyttelse på 50 % eller derunder af
den anslåede udnyttelse i de seneste år. Enhver reduktion af fiskeriindsatsen med
henblik på at formindske trykket på torsk bør være forenelig med andre
forvaltningsforanstaltninger og gennemføres på en sådan måde, at den resterende
indsats ikke kan fokuseres på torsk.
•
Indsatsforvaltningsordningen bør
foranstaltninger, som straffer
torskefiskeridødelighed.
Forslaget er baseret på denne rådgivning.
gøres områdespecifik og
de fiskerier, der har
bør
den
omfatte
højeste
225
226
Offentlig adgang til ekspertbistand
Rådgivningen fra ICES og STECF er offentligt tilgængelig på disse organisationers
respektive websteder (www.ices.dk og fishnet.jrc.it/web/stecf).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
230
•
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen er baseret især på to slags input:
– Den videnskabelige analyse, der hovedsageligt foretages af Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som siden 2005 nøje har
analyseret gennemførelsen af den nuværende plan og kvantitativt har illustreret de
biologiske fremskridt i genopretningen.
– Samrådet med aktører, der indledtes med et symposium om genopretning af
torskebestande i Edinburgh i marts 2007, hvori alle berørte parter var bredt
repræsenteret, og de efterfølgende udtalelser fra de regionale rådgivende råd støttet
af et detaljeret uofficielt dokument om valgmuligheder og alternativer udarbejdet af
Kommissionens tjenestegrene efter ovennævnte symposium.
Ud fra disse elementer kunne der så laves en klar analyse af, hvorfor målene i den
nuværende plan ikke nås, ligesom der kunne opstilles en række alternativer, der skulle
undersøges nærmere. De vigtigste alternativer var:
– at anvende biomassemål i stedet for fiskeridødelighedsmål
– at sikre en gradvis tilgang, der er proportional med de forskellige bestandes
bevarelsesstatus
– at fremme en regionalbaseret tilgang
– at skabe større fleksibilitet i forvaltningen af fiskeriindsats
at afkoble torsk fra tilknyttede arter for at undgå en generel fiskeriindsatsbegrænsning
for fiskerier, hvor torsk blot tages som bifangst.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
310
•
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forordning (EF) nr. 423/2004 er artikel 37 i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab.
329
•
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget hører ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder
derfor ikke anvendelse.
Den foreslåede ændring fører til større decentralisering, idet det især overlades til
medlemsstaterne at forvalte fiskeriindsatsen for de fartøjer, der fører deres flag. En
sådan decentralisering giver medlemsstaterne større fleksibilitet og er med til at
forenkle EU-bestemmelserne.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331
Der er tale om en ændring af en eksisterende forordning. Formålet er at forbedre og
ajourføre visse aspekter af den nuværende plan ud fra ny viden og erfaringerne med
den nuværende plans gennemførelse.
4) B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
409
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
5) Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
•
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
531
Forslaget indeholder en artikel, der foreskriver, at forvaltningsforanstaltninger skal
evalueres hvert tredje år fra datoen for forordningens ikrafttræden.
532
570
•
Nærmere redegørelse for forslaget
De foreslåede fiskeridødelighedsmål er baseret på videnskabelig rådgivning fra STECF
og ICES og afspejler den aktuelle biologiske situation. Forslaget indeholder en
revisionsklausul for at sikre, at fiskeridødelighedsmålene eventuelt kan ændres på
baggrund af ny videnskabelig viden og rådgivning.
E-10198
(Begrundelsen er valideret - den indeholder 10 881 tegn og overholder dermed DGT's normer).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0009.png
2008/0063 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af
torskebestande og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om
foranstaltninger til genopretning af torskebestande
1
, særlig artikel 6, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ifølge den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) har den fangstreduktion, som de samlede tilladte
fangstmængder (TAC'er), de tekniske foranstaltninger (fx maskestørrelse, landingers
sammensætning og lukning af områder) og de supplerende indsatsbegrænsende
foranstaltninger tilsammen giver, langt fra været nok til at reducere
fiskeridødeligheden til det niveau, der er nødvendigt, for at torskebestandene kan
genopbygges, og ingen af de fire torskebestande omfattet af forordning (EF) nr.
423/2004 viser klare tegn på genopretning.
Den nuværende torskegenopretningsplans mål bør anses for nået for en bestand, når
mængden af kønsmodne torsk to år i træk har været større end den, der i artikel 3 og 5
er fastsat som værende inden for sikre biologiske grænser. Dette mål er endnu ikke
nået.
Ifølge nye videnskabelige oplysninger, især om de langsigtede tendenser for de marine
økosystemer, er det umuligt nøjagtigt at fastsætte, hvilke biomasseniveauer der skal
tilstræbes på lang sigt. Derfor bør målet i genopretningsplaner for torsk ændres fra et
mål, der er baseret på biomasse, til et mål, der er baseret på fiskeridødelighed, og det
samme gør sig gældende for de tilladte fiskeriindsatsniveauer.
Torsk i Det Keltiske Hav bør omfattes af genopretningsplanen for torsk på grund af
den negative udvikling i denne bestand siden 2005.
(2)
(3)
(4)
1
2
EUT L 70 af 9.3.2004, s. 8.
EUT C … af …, s. ….
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0010.png
(5)
(6)
Der skal indføres nye mekanismer for at tilskynde fiskere til at deltage i programmer
med henblik på at undgå fangst af torsk.
For det tilfældes skyld, at STECF ikke er i stand til at rådgive om en TAC, fordi den
ikke har tilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data til rådighed, bør der indføres
bestemmelser, der sikrer, at TAC'er kan fastsættes på en sammenhængende måde, også
selv om dataene er utilstrækkelige.
For at sikre, at fiskeridødelighedsmålene nås, og for at bidrage til at minimere udsmid
bør også fiskerimuligheder udtrykt som fiskeriindsats fastsættes på niveauer, der er
forenelige med genopretningsstrategien. Sådanne fiskerimuligheder bør i videst muligt
omfang fastsættes efter fiskeredskabstype på basis af nuværende fiskeripraksis.
Kontrolforanstaltninger truffet ud over dem, der er fastsat ved Rådets forordning
(EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den
fælles fiskeripolitik
3
, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2846/98
4
, bør forbedres for
at sikre, at de er forenelige med foranstaltningerne i nærværende forordning.
Forordning (EF) nr. 423/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
Forordning (EØF) nr. 2847/93 bør tilpasses til ændringerne i genopretningsplanen -
(7)
(8)
(9)
(10)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EF) nr. 423/2004
I forordning (EF) nr. 423/2004 foretages følgende ændringer:
(1)
Kapitel I affattes således:
"KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning opstilles der en genopretningsplan for fem torskebestande (i det
følgende benævnt "nedfiskede torskebestande") i følgende geografiske områder:
a) torsk i Kattegat
b) torsk i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal
3
4
EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.
EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c) torsk vest for Skotland
d) torsk i Det Irske Hav
e) torsk i Det Keltiske Hav.
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:
a)
b)
definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002
"indsatsgruppe": en gruppe fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og som i ét
af de områder, der er omhandlet i artikel 1, fisker med redskaber fra én af de
fiskeredskabsgrupper, som er fastsat i bilag I
"fangst pr. indsatsenhed" (cpue): mængden af fisk, udtrykt i vægt, fanget pr. år
pr. fiskeriindsatsenhed udtrykt i kW-dage.
Artikel 2a
Geografiske definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner af geografiske områder:
a)
"Kattegat": den del af ICES-afsnit III a som defineret af Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES), der mod nord afgrænses af en ret linje fra Skagen Fyr
til Tistlarna Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af
en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra
Gilbjerg Hoved til Kullen
"Nordsøen": ICES-underområde IV, den del af ICES-afsnit III a, der ikke hører med
til Skagerrak, og den del af ICES-afsnit II a, der er beliggende i farvande under
medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion
"Skagerrak": den del af ICES-afsnit III a, der mod vest afgrænses af en ret linje fra
Hanstholm Fyr til Lindesnes Fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen Fyr til
Tistlarna Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst
"den østlige del af Den Engelske Kanal": ICES-afsnit VII d
"Det Irske Hav": ICES-afsnit VII a
"vest for Skotland": ICES-afsnit VI a og den del af ICES afsnit V b, der er
beliggende i farvande under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion
"Det Keltiske Hav": ICES-afsnit VII e - VII k.
c)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2b
Beregning af fiskeriindsats
Ved anvendelsen af denne forordning:
a)
b)
måles et fartøjs kapacitet i kilowatt
måles et fartøjs aktivitet i dage til stede i et geografisk område som omhandlet i
artikel 2a. Ved en dag til stede i et område forstås enhver sammenhængende periode
på 24 timer (eller del deraf), hvor et fartøj er til stede i området og ude af havn.
Artikel 3
Planens mål
1.
2.
(2)
(3)
Planen omhandlet i artikel 1 skal sikre bæredygtig udnyttelse af torskebestandene på
basis af det maksimale bæredygtige udbytte.
Målet i stk. 1 skal nås, samtidig med at fiskeridødeligheden for torsk bibeholdes på
0,4 for aldersklasserne to til fire år."
Kapitel II udgår.
Kapitel III affattes således:
"KAPITEL III
SAMLEDE TILLADTE FANGSTMÆNGDER
Artikel 5
Minimums- og forsigtighedsniveauer
Minimumsniveauet og forsigtighedsniveauet for de enkelte nedfiskede torskebestande
fastsættes således:
Bestand
Minimumsniveau i
tons
Forsigtigheds-
niveau i tons
Torsk i Kattegat
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af
Den Engelske Kanal
Torsk vest for Skotland
Torsk i Det Irske Hav
Torsk i Det Keltiske Hav
6 400
70 000
14 000
6 000
6 300
10 500
150 000
22 000
10 000
8 800
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Procedure for fastsættelse af TAC'er
1.
Rådet fastsætter hvert år en TAC for det følgende år for hver af de nedfiskede
torskebestande. TAC'erne, der er baseret på STECF's rådgivning, skal opfylde alle
følgende betingelser:
a) hvis bestandens størrelse i året forud for TAC'ens anvendelsesår er under det
minimumsniveau, der er fastsat i artikel 5, skal fiskeridødeligheden i TAC'ens
anvendelsesår reduceres med 25 % i forhold til fiskeridødeligheden året før
b) hvis bestandens størrelse i året forud for TAC'ens anvendelsesår er under det
forsigtighedsniveau, men over eller lig med det minimumsniveau, der er fastsat
i artikel 5, skal fiskeridødeligheden i TAC'ens anvendelsesår reduceres med
15 % i forhold til fiskeridødeligheden året før
c) hvis bestandens størrelse i året forud for TAC'ens anvendelsesår er over eller
er lig med det forsigtighedsniveau, der er fastsat i artikel 5, skal
fiskeridødeligheden i TAC'ens anvendelsesår reduceres med 10 % i forhold til
fiskeridødeligheden året før.
2.
Hvis anvendelsen af stk. 1, litra b) og c), på basis af STECF's rådgivning vil resultere
i en fiskeridødelighed på under 0,4 for aldersgruppe 2, 3 og 4, fastsætter Rådet
TAC'en på et niveau, der giver en fiskeridødelighed på 0,4 for disse aldersklasser.
Ved rådgivningen efter stk. 1 og 2 forudsætter STECF, at bestanden i året forud for
TAC'ens anvendelsesår befiskes med en fiskeridødelighedsreduktion, der er lig med
den reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats, der gælder for det pågældende
år.
Uanset stk. 1, litra b) og c), og stk. 2 må Rådet ikke fastsætte TAC'en på et niveau,
der er mere end 15 % lavere eller højere end TAC'en fastsat for året før.
TAC'en beregnes ved at trække nedenstående mængder fra det samlede optag af
torsk, som STECF anslår svarer til fiskeridødeligheden omhandlet i stk. 1 og 2:
a)
b)
en fiskemængde svarende til det forventede udsmid af torsk, der kommer fra
den pågældende bestand
i givet fald en mængde, der svarer til andre relevante fiskeridødelighedskilder
for torsk, og som skal fastsættes efter forslag fra Kommissionen.
3.
4.
5.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6a
Procedure for fastsættelse af TAC'er i tilfælde af utilstrækkelige data
Hvis STECF på grund af utilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data ikke kan yde en
rådgivning, der gør det muligt for Rådet at fastsætte TAC'er i overensstemmelse med artikel
6, beslutter Rådet følgende:
a)
b)
hvis STECF anbefaler, at torskefangsterne reduceres mest muligt, fastsættes TAC'en
25 % lavere end TAC'en for året før
i alle andre tilfælde fastsættes TAC'en 15 % lavere end TAC'en for året før.
Artikel 7
Evaluering af forvaltningsforanstaltninger
1.
Hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato anmoder Kommissionen
STECF om at evaluere, hvilke fremskridt hen imod genopretning af de enkelte
nedfiskede bestande der er gjort.
Hvis STECF påpeger, at en af de nedfiskede torskebestande ikke er i stand til at
genopbygge sig selv som tilsigtet, beslutter Rådet:
a)
b)
c)
3.
at fastsætte TAC'en for den relevante bestand lavere end forudset i artikel 6 og
6a
at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats lavere end forudset i artikel 8a
eventuelt at fastsætte tilknyttede betingelser.
2.
Hvis STECF påpeger, at minimumsniveauet og forsigtighedsniveauet i artikel 5 eller
fiskeridødeligheden i artikel 6, stk. 2, ikke længere er fyldestgørende til at opretholde
en lav risiko for nedfiskning og et maksimalt bæredygtigt udbytte, fastsætter Rådet
nye værdier for disse niveauer."
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0015.png
4)
Kapitel IV affattes således:
"KAPITEL IV
Begrænsning af fiskeriindsats
Artikel 8
Fiskeriindsatsordning
TAC'erne i artikel 6 og 6a suppleres med en fiskeriindsatsordning, hvor medlemsstaterne får
tildelt årlige fiskerimuligheder i form af fiskeriindsats.
Artikel 8a
Fiskeriindsatstildeling
1.
2.
Rådet træffer hvert år beslutning om den maksimale tilladte fiskeriindsats for hver
indsatsgruppe pr. medlemsstat.
Den maksimale tilladte fiskeriindsats beregnes ud fra en referenceværdi, der
fastsættes således:
a)
for denne forordnings første anvendelsesår fastsættes referenceværdien som
den gennemsnitlige indsats i kW-dage i 2005, 2006 og 2007 baseret på
STECF's rådgivning
for denne forordnings følgende anvendelsesår sættes referenceværdien til at
være lig med den maksimale tilladte fiskeriindsats året før.
b)
3.
For indsatsgrupper, der på basis af den årlige evaluering af de indsendte
fiskeriindsatsforvaltningsdata, jf. artikel 18, 19 og 20 i forordning (EF) nr.
xxx/2008
5
, har bidraget mest til den samlede torskefangst, og hvis samlede fangst på
basis af den pågældende evaluering består af mindst 80 % torsk, beregnes den
maksimale tilladte fiskeriindsats således:
a)
b)
hvis artikel 6 anvendes, ved på referenceværdien at anvende samme
procentreduktion som fastsat i artikel 6 for fiskeridødelighed
hvis artikel 6a anvendes, ved på referenceværdien at anvende samme
procentreduktion af fiskeriindsatsen som TAC-reduktionen.
4.
For andre indsatsgrupper end dem, der er omhandlet i stk. 3, bibeholdes den
maksimale tilladte fiskeriindsats på referenceværdiniveauet.
5
Her indsættes en henvisning til den nye dataindsamlingsforordning.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0016.png
Artikel 8b
Medlemsstatens forpligtelser
1.
For de fartøjer, der fører en medlemsstats flag, fastlægger den pågældende
medlemsstat en metode for tildeling af den maksimale tilladte fiskeriindsats til de
enkelte fartøjer ud fra følgende kriterier:
a)
b)
c)
d)
2.
fremme af god fiskeripraksis, herunder fremme af dataindsamling, reduktion af
udsmid og minimering af indvirkningen på ungfisk
deltagelse i samarbejdsprogrammer med henblik på at undgå unødvendige
bifangster af torsk
lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug og drivhusgasemissioner
proportionalitet med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder i form af
fiskekvoter.
Hver medlemsstat udsteder særlige fiskeritilladelser, jf. Rådets forordning (EF) nr.
1627/94
6
, til fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i de geografiske områder, der
er omhandlet i artikel 2a.
For hver indsatsgruppe må den samlede kapacitet, udtrykt både i GT og kW, for de
fartøjer, der har fået udstedt særlig fiskeritilladelse efter stk. 2, ikke overstige
kapaciteten for de fartøjer, der i 2007 fiskede med samme redskab i det pågældende
geografiske område.
Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer med særlig tilladelse,
jf. stk. 2, og stiller den til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater på
sit officielle websted.
Artikel 8c
Fiskeriindsatsregulering
3.
4.
Medlemsstaterne overvåger deres flådes kapacitet og aktivitet pr. indsatsgruppe og træffer de
fornødne foranstaltninger, hvis den maksimale tilladte fiskeriindsats er ved at være nået, så
det sikres, at indsatsen ikke kommer til at overskride de fastsatte grænser.
Artikel 8d
Udveksling af maksimal tilladt fiskeriindsats mellem medlemsstater
Den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsat efter artikel 8a justeres af de relevante
medlemsstater med henblik på:
a)
6
udveksling af kvoter efter artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002
EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
omfordeling og/eller fradrag efter artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2371/2002
og artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr.
2847/93.
Artikel 8e
Udveksling af maksimal tilladt fiskeriindsats mellem indsatsgrupper
1.
På behørigt begrundet anmodning af en medlemsstat kan Kommissionen efter
proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 ændre
indsatstildelingen til den pågældende medlemsstat ved at overføre fiskerikapacitet
mellem indsatsgrupper, jf. betingelserne i stk. 2-4.
Overførsel er tilladt mellem redskabsgrupper, men ikke mellem geografiske områder.
Overførsel er kun tilladt fra en donorredskabsgruppe, der for torsk har godtgjort en
fangst pr. indsatsenhed (cpue), der er større end den modtagende redskabsgruppes
indsatsenhed (cpue). Den medlemsstat, der anmoder om overførslen, skal give de
fornødne cpue-data.
Overførslen af kW-dage sker i forholdet 1:1."
Artikel 9 erstattes af følgende:
"Artikel 9
Sammenhæng med forordning (EF) nr. 2847/93
2.
3.
4.
(5)
Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel supplerer kontrolforanstaltningerne i forordning
(EØF) nr. 2847/93.
Artikel 9a
Logbogskontrol
1.
For fiskerfartøjer, der er udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS), skal
medlemsstaterne ved hjælp af FOS-data kontrollere, at de data, som
fiskeriovervågningscentret (FOC) modtager, svarer til de aktiviteter, der er registreret
i logbogen. Sådan krydskontrol skal registreres elektronisk og opbevares i tre år.
Hver medlemsstat holder kontaktoplysningerne for indsendelse af logbøger og
landingsopgørelser ajour og lægger dem ud på sit officielle websted.
Artikel 9b
Vejning af førstegangslandet torsk
Føreren af et fiskerfartøj skal sikre, at torsk, der er fanget i områderne omhandlet i artikel 2a,
og som landes i en EF-havn, uanset mængde, vejes før salg, eller inden den transporteres væk
fra landingshavnen. De vægte, der anvendes til vejningen, skal være godkendt af de
2.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kompetente nationale myndigheder. Resultaterne af vejningen skal anvendes i den opgørelse,
der omhandles i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2847/93.
Artikel 9c
Inspektionsbenchmarks
Hver medlemsstat med fartøjer omfattet af denne forordning fastsætter specifikke
inspektionsbenchmarks. Sådanne benchmarks revideres med regelmæssige mellemrum efter
analyse af resultaterne. Inspektionsbenchmarks skal forbedres gradvis, indtil de
målbenchmarks, der er fastsat i bilag II, er nået.
Artikel 9d
Omladningsforbud
Omladning af torsk på havet er forbudt i de geografiske områder omhandlet i artikel 2a.
Artikel 9e
Fælles overvågning og udveksling af kontrollører
De berørte medlemsstater foretager fælles inspektion og overvågning.
Artikel 9f
Nationale kontrolhandlingsprogrammer
1.
2.
Medlemsstater med fartøjer, som er omfattet af denne forordning, opstiller et
nationalt kontrolhandlingsprogram, jf. bilag III.
Medlemsstater med fartøjer, som er omfattet af denne forordning, stiller inden den
31. januar hvert år deres nationale kontrolhandlingsprogrammer og en plan for
gennemførelse deraf til rådighed for Kommissionen og andre medlemsstater, som
denne forordning vedrører, på deres officielle websted.
Kommissionen indkalder mindst én gang om året til møde i Komitéen for Fiskeri og
Akvakultur for at evaluere overholdelsen og resultaterne af de nationale
kontrolhandlingsprogrammer for torskebestande omfattet af denne forordning."
Kapitel VI affattes således:
3.
(6)
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"KAPITEL VI
Beslutningstagning og afsluttende bestemmelser
Artikel 17
Beslutningsprocedure
Når det i denne forordning er foreskrevet, at beslutninger skal træffes af Rådet, træffer Rådet
sådanne beslutninger med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Artikel 17a
Ændringer af bilag I
Kommissionen kan på basis af STECF's rådgivning ændre bilag I til denne forordning efter
proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og efter følgende principper:
a)
indsatsgrupper skal fastlægges så homogent som muligt under hensyntagen til, hvilke
biologiske bestande der fanges, hvilken størrelse fisk der fanges som målart eller
bifangst, og hvilken indvirkning indsatsgruppernes fiskeriaktiviteter har på miljøet
indsatsgruppernes antal og størrelse bør være omkostningseffektiv, for så vidt angår
den administrative byrde sammenholdt med bevarelsesbehovene."
b)
Artikel 2
Ændringer af forordning (EØF) nr. 2847/93
I forordning (EF) nr. 2847/93 foretages følgende ændringer:
(1)
Artikel 19j affattes således:
"Artikel 19j
Hver medlemsstat meddeler straks de andre medlemsstater identifikationsoplysninger for de
fartøjer, som fører dens flag, og for hvilke tilladelsen til at fiske i ét eller flere af de fiskerier,
der er omhandlet i artikel 3 og 6 i forordning (EF) nr. 1954/2003, eller den særlige
fiskeritilladelse, der er omhandlet i artikel 8b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2004, er
suspenderet eller inddraget."
(2)
Artikel 21a affattes således:
"Artikel 21a
Hver medlemsstat fastsætter den dato, pr. hvilken de fartøjer eller en gruppe af fartøjer, der
fører dens flag, antages at have nået den maksimale fiskeriindsats i et fiskeriområde, jf.
forordningen omhandlet i artikel 11, stk. 2 eller 3, i forordning (EF) nr. 1954/2003 og artikel
8a i forordning (EF) nr. 423/2004. Den udsteder pr. den dato et foreløbigt fiskeriforbud for de
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pågældende fartøjer eller en fartøjsgruppe i det pågældende fiskeriområde. Denne
foranstaltning meddeles straks Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater
herom."
(3)
Artikel 21b affattes således:
"Artikel 21b
Når de fartøjer eller en gruppe af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, antages at have nået
70 % af den maksimale fiskeriindsats, de har fået tildelt efter forordning (EF) nr. 1954/2003
og forordning (EF) nr. 423/2004, meddeler den pågældende medlemsstat Kommissionen,
hvilke foranstaltninger den har truffet efter artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr.
685/95."
(4)
Artikel 21c affattes således:
"Artikel 21c
1.
På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19i, sørger Kommissionen
for, at den maksimale fiskeriindsats som fastsat i overensstemmelse med forordning
(EF) nr. 1954/2003 og forordning (EF) nr. 423/2004 overholdes.
Efter meddelelse i henhold til artikel 21a eller på eget initiativ fastsætter
Kommissionen ud fra de foreliggende oplysninger, pr. hvilken dato de fartøjer eller
en gruppe af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, antages at have nået den
maksimale fiskeriindsats i et fiskeriområde. Pr. den dato må de fartøjer eller en
gruppe af fartøjer, som fører den pågældende medlemsstats flag, ikke længere udøve
det pågældende fiskeri."
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
2.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0021.png
BILAG
I forordning (EF) nr. 423/2004 indsættes følgende bilag:
"BILAG I
Indsatsgrupper
1.
Redskabsgrupper
(1)
Bundtrawl (OTB, OTT, PTB) med følgende maskestørrelse:
TR.1 100 mm eller derover
TR.2 70 mm eller derover, men under 100 mm
TR.3 under 70 mm
(2)
Bomtrawl (TBB) med følgende maskestørrelse:
BT.1 80 mm eller derover
BT.2 under 80 mm
(3)
Garn, indfiltringsnet (undtagen toggegarn) med følgende maskestørrelse:
GN.1 150 mm eller derover
GN.2 110 mm eller derover, men under 150 mm
GN.3 under 110 mm
(4)
(5)
2.
Toggegarn (TN.1)
Langliner (LL.1)
Grupper af geografiske områder
2.1. I dette bilag anvendes for følgende grupper af geografiske områder:
a)
b)
Kattegat
i) Skagerrak
ii) den del af ICES-afsnit III a, der ikke hører med til Skagerrak og
Kattegat
ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit II a
iii) ICES-afsnit VII d
c)
ICES-afsnit VII a
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0022.png
d)
e)
3.
ICES-afsnit VI a
Det Keltiske Hav (ICES-afsnit VII e - VII k).
Indsatsgrupper
Ved overførsel af indsatsdata, jf. artikel 19i i forordning (EØF) nr. 2847/93, anvendes
følgende koder for de enkelte indsatsgrupper:
Område
Redskabsgruppe
TR1
TR2
TR3
BT1
BT2
GN1
GN2
GN3
TN1
LL1
(a)
TR1a
TR2a
TR3a
BT1a
BT2a
GN1a
GN2a
GN3a
TN1a
LL1a
(b)
TR1b
TR2b
TR3b
BT1b
BT2b
GN1b
GN2b
GN3b
TN1b
LL1b
(c)
TR1c
TR2c
TR3c
BT1c
BT2c
GN1c
GN2c
GN3c
TN1c
LL1c
(d)
TR1d
TR2d
TR3d
BT1d
BT2d
GN1d
GN2d
GN3d
TN1d
LL1d
(e)
TR1e
TR2e
TR3e
BT1e
BT2e
GN1e
GN2e
GN3e
TN1e
LL1e
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0023.png
BILAG II
SPECIFIKKE INSPEKTIONSBENCHMARKS
Mål
1.
Strategi
2.
Fiskeriinspektion og -overvågning koncentreres om fartøjer, der sandsynligvis fanger
torsk. Der skal i forbindelse med transport og afsætning af torsk foretages
stikprøvekontrol som supplerende krydskontrol for at teste, hvor effektiv
inspektionen og overvågningen er.
Hver medlemsstat fastsætter specifikke inspektionsbenchmarks i overensstemmelse
med dette bilag.
Prioriterede indsatsområder
3.
Kontrollen af de forskellige redskabstyper skal prioriteres forskelligt, afhængigt af i
hvilket omfang flåderne er berørt af begrænsninger af fiskerimulighederne. Derfor
skal hver medlemsstat lave en specifik prioritering.
Målbenchmarks
4.
Medlemsstaterne skal senest en måned efter denne forordnings ikrafttræden
gennemføre deres inspektionsplaner under hensyntagen til nedenstående mål.
Medlemsstaterne skal specificere og beskrive, hvilken prøvetagningsmetode der vil
blive anvendt.
Kommissionen kan
prøvetagningsplan.
a)
Inspektion i havn
Generelt bør der tilstræbes en nøjagtighed, der mindst svarer til, hvad der kan
opnås ved en simpel stikprøvekontrolmetode, hvor inspektionerne skal omfatte
20 % af alle torskelandingerne i en medlemsstat udtrykt i vægt.
b)
Inspektion af afsætning
Inspektion af 5 % af de mængder torsk, der udbydes til salg på fiskeauktion.
c)
Inspektion til havs
Fleksibelt benchmark: skal fastsættes efter grundig analyse af fiskeriet i hvert
område. Benchmarks for inspektion på havet skal omfatte antallet af
inspektionsdage på havet i torskeforvaltningsområderne, eventuelt med et
separat benchmark for inspektionsdage i specifikke områder.
efter
anmodning
få
adgang
til
medlemsstatens
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
Overvågning fra luften
Fleksibelt benchmark: skal fastsættes efter grundig analyse af fiskeriet i hvert
område og under hensyntagen til de ressourcer, som de enkelte medlemsstater
har.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448029_0025.png
BILAG III
De nationale kontrolhandlingsprogrammers indhold
De nationale kontrolhandlingsprogrammer skal
bl.a.
indeholde følgende:
1.
KONTROLMIDLER
Menneskelige ressourcer
1.1. Antal kontrollører på landjorden og på havet samt perioder og områder, hvor
kontrollørerne skal sættes ind.
Tekniske ressourcer
1.2. Antal inspektionsfartøjer og luftfartøjer samt perioder og områder, hvor
fartøjerne skal sættes ind.
Finansielle ressourcer
1.3. Budgetmidler til indsættelse af menneskelige ressourcer, inspektionsfartøjer og
luftfartøjer.
2.
ELEKTRONISK REGISTRERING OG RAPPORTERING AF FISKERIDATA
Beskrivelse af de ordninger, der er indført for at sikre, at artikel 9a, 10, 11 og 12
overholdes.
3.
UDPEGNING AF HAVNE
En eventuel liste over havne, der er udpeget til landing af torsk, jf. artikel 9e.
4.
INDSEJLING I ELLER UDSEJLING AF SPECIFIKKE OMRÅDER
Beskrivelse af de ordninger, der er indført for at sikre, at artikel 11 overholdes.
5.
KONTROL AF LANDINGER
Beskrivelse af de faciliteter og/eller ordninger, der er indført for at sikre, at artikel 9a,
9b, 9c og 15 overholdes.
6.
INSPEKTIONSPROCEDURER
I de nationale kontrolhandlingsprogrammer skal det angives, hvilke procedurer der
følges ved:
a)
b)
inspektion på havet og på land
kommunikation med de kompetente myndigheder, som andre medlemsstater
har udpeget til at være ansvarlige for det nationale kontrolhandlingsprogram
for torsk
fælles overvågning og udveksling af kontrollører, herunder fastlæggelse af
kontrollørernes beføjelser og myndighed, når de foretager inspektion i andre
medlemsstaters farvande."
c)
DA
24
DA