Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
KOM (2008) 0162
Offentligt
623239_0001.png
Folketingets Europaudvalg
København, den
Sagsnr.: 7384/454108
FVM 613
Folketingets Europaudvalg har i brev af 19. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(ad KOM (2008) 0162), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Grete Holmsgaard (SF).
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes – i forlængelse af europaudvalgsmødet den 14. november 2008 – oversen-
de et notat, der giver en uddybende beskrivelse af, hvordan de nye kilowattdage fremmer
skånsomt fiskeri og energieffektivitet.”
Svar:
Der henvises til vedlagte notat af 9. december 2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
623239_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Internationalt Fiskerikontor
Sagsnr.: 7384/454108
Den 9. december 2008
CHMO
Notat
Beskrivelse af kWdage-ordningens fremme af skånsomt fiskeri og energieffek-
tivitet.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008 blev der opnået
politisk enighed om en ny flerårig plan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat,
den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske
Hav. Planens mål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af torskebestanden på basis
af det maksimalt bæredygtige udbytte.
Fiskeriindsatsen i den langsigtede plan for torsk reguleres ved kW-dage (dage til
havs gange motorkraft) opdelt på geografiske områder og redskabskategorier.
Ordningen træder i kraft den 1. februar 2009.
I det første år forordningen anvendes, defineres for hver redskabskategori et loft
for fiskeriindsatsen baseret på den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller
2005-2007. Danmark har valgt 2004-2006 som referenceperiode. Fiskeriindsat-
sen skal herefter gradvis reduceres efter en nærmere fastlagt formel, hvor de red-
skabskategorier, der bidrager med 20 % eller mere af torskefangsterne, vil blive
omfattet af årlige justeringer af fiskeriindsatsen.
Det er medlemsstaterne, der fordeler fiskeriindsatsen for sine fartøjer på grundlag
af fastsatte indsatslofter for hvert geografiske område og redskabskategori.
Medlemsstaterne fastlægger en metode for fordelingen af fiskeriindsatsen i form
af kW-dage for fartøjerne ud fra en række kriterier, herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
623239_0003.png
fremme af god fiskeripraksis, fremme af dataindsamling, reduktion af
discard og minimering af påvirkningen af unge fisk,
deltagelse i samarbejdsrelationer med henblik på at undgå unødige bi-
fangster af torsk
lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug og drivhusgasemissioner,
proportionalitet med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder i form af fi-
skekvoter.
Medlemsstaterne kan således i forbindelse med tildelingen af fiskeriindsats tilgo-
dese skånsomme fiskerier, selektive redskaber og reduktionen af discard.
Der kan endvidere overføres fiskeriindsats mellem redskabskategorier, hvilket
giver fleksibilitet til at overføre fiskeriindsats til mere skånsomme fiskerier, f.eks.
fiskerier, der er mere selektive eller reducerer discard.
For at fremme anvendelsen af selektive redskaber og reduktion af discard af
torsk, kan medlemsstaterne opnå yderligere fiskeriindsats i følgende situationer:
- fiskeriet foregår med et redskab om bord, der fanger mindre end 1 %
torsk eller,
- at fangstsammensætningen pr. rejse består af mindre end 5 % torsk eller,
- at fiskeriet foregår i overensstemmelse med en plan for at undgå fangst af
torsk eller reducere discard.
Den nye flerårige plan indeholder således flere muligheder for at tilgodese skån-
somt og energieffektivt fiskeri.
Den gradvise reduktion af fiskeriindsatsen vil reducere energiforbruget generelt i
fiskeriet.
Fra dansk side vil man afsætte en indsatspulje til fordeling på det skånsomme fi-
skeri.
Der er under Erhvervsfiskeriudvalget nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme
med et udspil til Fødevareministeriet om den nationale implementering af kW-
dageordningen.