Uddannelsesudvalget 2008
KOM (2008) 0179
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 9.4.2008
KOM(2008) 179 endelig
2008/0069 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse
[SEK(2008) 440
SEK(2008)441]
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0003.png
BEGRUNDELSE
1)
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Formålet med forslaget til henstilling er at fastlægge en europæisk referenceramme for
kvalitetssikring (i det følgende benævnt "referencerammen") som et referenceinstrument, der
kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge løbende forbedring af deres
erhvervsuddannelsesordninger
på
grundlag
af
fælles
europæiske
referencer.
Referencerammen bør bidrage til kvalitetsforbedringer inden for erhvervsuddannelse og til at
skabe gensidig tillid mellem de forskellige nationale erhvervsuddannelsessystemer inden for
et område for livslang læring, som reelt er uden grænser.
Erhvervsuddannelse er et betydningsfuldt element i EU's bestræbelser på at opnå en bedre
konkurrenceevne og mere social samhørighed som beskrevet i Lissabonstrategien.
Etableringen af et videnbaseret samfund, der underbygger denne strategi, skal være baseret på
investeringer i og forbedringer af de menneskelige ressourcers kvalitet. En mere effektiv brug
af ressourcerne og en fremtidsorienteret udformning af erhvervsuddannelserne omfattende
nye tilgange til læring både i skolerne og på arbejdspladsen er væsentlige ingredienser.
Dette vidtrækkende formål afspejles i den måde, som erhvervsuddannelserne er tilrettelagt på
i de forskellige medlemsstater – nationale og regionale programmer er omfattet af forskellige
standarder og fører til mange forskellige kvalifikationer. Denne forskelligartethed indebærer,
at der er enorme muligheder for gensidig læring og for EU-dækkende overvejelser om den
fremtidige tilrettelæggelse. Den indebærer også, at Europa har behov for fælles
referencepunkter for at sikre gennemsigtighed, konsekvens og overførsel mellem de mange
forskellige udviklingsretninger i Europa. Alt dette bør ske med respekt for medlemsstaternes
ret til selvbestemmelse ved tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelsessystemerne.
Det mål om at gøre Europas systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til en
kvalitetsreference på verdensplan senest i 2010, som blev fastsat på Det Europæiske Råds
møde i Barcelona i 2002, gav spørgsmålet vedrørende etablering og sikring af
erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet en central placering på dagsordenen for
uddannelsespolitikken. Rådets resolution
1
og erklæringen
2
fra de europæiske ministre med
ansvar for erhvervsuddannelse om fremme af et styrket europæisk samarbejde om
erhvervsuddannelse, som lancerede Københavnprocessen, gav vigtige pejlemærker for det
mål, der blev vedtaget i Barcelona.
Det efterfølgende europæiske samarbejde har muliggjort udveksling af erfaring, gensidig
læring og etablering af konsensus. Dette banede vej for fælles principper, retningslinjer og
redskaber til kvalitetsudvikling, hvilket førte til etableringen af en fælles referenceramme for
kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser (Common Quality Assurance Framework for
VET (CQAF)) i 2003. CQAF-tilgangen blev godkendt af Rådet
3
, som opfordrede både
medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme den ved hjælp af praktiske initiativer, der
inddrager de relevante berørte parter på frivilligt plan.
1
2
3
19. december 2002 (EFT C 13 af 18.1.2003).
Vedtaget i København den 29. og 30. november 2002.
Rådets konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, 18. maj 2004.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0004.png
CQAF, som er forenelig med de fleste eksisterende systemer, fastlagde fælles principper og et
referencepunkt, som gjorde det muligt at fremme en række initiativer på europæisk og
nationalt plan
4
. De kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer, der støtter
indførelsen af CQAF, er imidlertid ikke tilstrækkeligt eksplicitte, hvilket vanskeliggør generel
udbredelse af redskabet.
En række lande har understreget behovet for at styrke den status, som CQAF har. Under alle
omstændigheder blev behovet for videreudvikling af CQAF anerkendt, da den blev godkendt
af Rådet i 2004. Endelig blev behovet for at gå fra CQAF til en kvalitetsforbedringskultur
understreget i Helsingforskommunikéet fra 2006 om revision af Københavnprocessens
prioriteringer.
Forslaget til henstilling bygger på erfaringerne fra anvendelsen af CQAF og udgør en reaktion
på de anmodninger, som medlemsstaterne har fremsat.
Uddannelsessystemerne skal være fleksible nok til at dække en bred vifte af behov, samtidig
med at den overordnede sammenhæng mellem forskellige gennemførelsesniveauer bevares.
Uddannelsestilbuddenes effektivitet med hensyn til at dække sådanne behov skal evalueres,
overvåges og forbedres regelmæssigt på grundlag af relevant dokumentation.
Kvalitetssikring
5
er et middel til opnåelse af dette. Det bør ses som et redskab til løbende
forbedring af erhvervsuddannelser, der tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel, der skaber en
passende indbyrdes sammenhæng mellem planlægning, gennemførelse, evaluering/vurdering
og revision af erhvervsuddannelserne. Kvalitetssikring indebærer en systematisk tilgang til
kvalitet med eksplicit fokus på de roller, som aktører på forskellige niveauer har, og den måde
de indvirker på hinanden. Den bør også omfatte forskellige former for overvågning af
erhvervsuddannelserne og vurderinger til støtte for revision og forbedring af
erhvervsuddannelserne på system- og udbyderniveau.
Denne tilgang til kvalitetssikring afspejles i de overordnede principper for kvalitetssikring
inden for uddannelse i bilag 3 til henstillingen om fastlæggelse af den europæiske
referenceramme for kvalifikationer (European Qualifications Framework (EQF)).
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der er blevet skabt fremdrift som resultat af Rådets resolution og erklæring fra 2002
(Københavnprocessen), Rådets konklusioner fra maj 2004 og Helsingforskommunikéet fra
2006. I kommunikéet understregedes behovet for at bygge videre på CQAF, og der blev
opfordret til øget deltagelse i ENQA-VET (European Network on Quality Assurance in
Vocational Education and Training – det europæiske netværk for kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse)
6
. ENQA-VET blev oprettet for at lette udveksling af erfaring, gensidig
læring og etablering af konsensus samt at støtte, afprøve og videreudvikle CQAF. I en række
4
5
6
Yderligere oplysninger kan findes på følgende websted: http://communities.trainingvillage.gr/quality.
Definitionerne i denne henstilling er baseret på Cedefops glossar vedrørende kvalitet inden for
uddannelse (arbejdsdokument, november 2003): http://communities.trainingvillage.gr/quality.
Europa-Kommissionen etablerede ENQA-VET i oktober 2005 efter positive udtalelser fra Det
Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse. Medlemmerne er udpeget af medlemsstaterne,
kandidatlandene, EFTA- og EØS-landene og organisationerne for arbejdsmarkedets parter i Europa
efter en nøje fastlagt procedure.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0005.png
lande suppleres ENQA-VET med nationale referencepunkter for kvalitetssikring (Quality
Assurance National Reference Points (QANRPs))
7
.
Kvalitetssikring er blevet udviklet inden for andre relaterede områder, som har betydning for
erhvervsuddannelserne. Inden for videregående uddannelse blev der på ministermødet i
Bergen i 2005 og i henstillingen om yderligere europæisk samarbejde vedrørende
kvalitetssikring inden for videregående uddannelser
8
fastlagt standarder og retningslinjer for
kvalitetssikring. Henstillingen om et europæisk kvalitetscharter for mobilitet
9
indførte
kvalitetssikringskoncepter inden for udvikling og gennemførelse af aktioner til støtte for
mobilitet.
Det kan således konstateres, at der de senere år både på nationalt plan og på EU-plan er blevet
fokuseret på fremme af kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Referencerammen skal være et
middel til at give ny fremdrift til løbende forbedring af kvalitetsstyringspraksis og i sidste
ende af erhvervsuddannelsessystemerne.
I forbindelse med fastlæggelsen af referencerammen respekteres medlemsstaternes
kompetence fuldt ud. Den skal stimulere:
–
–
etablering af en mere veludviklet og ensartet kvalitetssikring og af
forbedringssystemer på tværs af landene
øget gennemsigtighed af kvalitetssikrings- og forbedringssystemerne samt
tilgangene til erhvervsuddannelse med henblik på at skabe gensidig tillid og
lette mobilitet
samarbejde og gensidig læring for at fremme de berørte parters engagement i
en kvalitetsforbedringskultur og ansvarlighed på alle niveauer.
–
Referencerammen indgår i en række foranstaltninger, der udformet for at støtte løbende
forbedringer af kvaliteten og forvaltningen af erhvervsuddannelsessystemer.
Foranstaltningerne omfatter den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for
livslang læring
10
, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (European
7
8
9
10
I de fleste deltagerlande afhænger ENQA-VET af nationale referencepunkter for kvalitetssikring, som
blev oprettet med henblik på at give aktiv støtte til gennemførelsen af netværkets arbejdsprogram og
udbrede kendskabet til netværkets aktiviteter og holde relevante berørte parter underrettet herom.
Sådanne referencepunkter tager udgangspunkt i/samler eksisterende relevante organer på nationalt plan
og skaber forbindelse til og inddrager en lang række relevante berørte parter.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde
vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser (EUT L 64 af 4.3.2006).
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det
Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet, EUT L 394
af 30.12.2006, s. 5 (2006/961/EF).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme
for kvalifikationer (EQF) for livslang læring, KOM(2006) 479 endelig, Bruxelles, 5.9.2006.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0006.png
Credit system for Vocational Education and Training (ECVET))
11
og de fælles europæiske
principper for validering af ikke-formel og uformel læring
12
.
Brugen af referencerammen sker på frivilligt plan. De vigtigste brugere vil være offentlige
myndigheder og organer med ansvar for kvalitetssikring og -forbedring
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Referencerammen vil bidrage til opnåelse af målet om mere effektiv investering i
menneskelig kapital under den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den vil i særdeleshed
bidrage til forbedring af kvaliteten og effektiviteten af investeringen i menneskelig kapital
gennem bedre uddannelse og kvalifikationer i tråd med retningslinjerne for
beskæftigelsespolitikken (2005-2008)
13
, herunder navnlig retningslinje nr. 24.
I meddelelsen om samhørighedspolitik
14
henledes opmærksomheden ligeledes på betydningen
af at styrke investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kvalifikationer
og af at styrke uddannelsessystemerne ved hjælp af fælles europæiske referencer og
principper. I meddelelsen opfordres medlemsstaterne til at anvende ressourcerne under
konvergensmålet til forbedring af bl.a. kvaliteten og effektiviteten af uddannelsen.
2)
H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Forslaget er et resultat af det arbejde, der er blevet gennemført i samarbejde med en lang
række organer med specifikke kompetencer inden for kvalitetsudvikling af
erhvervsuddannelser. Dette samarbejde fandt sted inden for rammerne af det europæiske
forum om kvalitet i erhvervsuddannelserne (2001-2002), den tekniske arbejdsgruppe om
erhvervsuddannelser (2003-2004) og siden 2005 ENQA-VET.
ENQA-VET samler en bred vifte af institutioner fra 25 af de lande, der deltager i
arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, og arbejdsmarkedets parter i
Europa. Desuden inddrages synspunkterne fra en endnu bredere gruppe af interesserede
organer, som deltager i specifikke aktiviteter under ENQA-VET's arbejdsprogram, og fra
QANRP'erne, som samler en lang række forskellige berørte parter på nationalt plan.
Kommissionen hørte også generaldirektørerne med ansvar for erhvervsuddannelser og Det
Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse (Advisory Committee for Vocational Training
(ACVT)),
som
omfatter
repræsentanter
for
regeringer,
fagforeninger
og
11
12
13
14
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: European Credit system for Vocational Education
and Training (ECVET) - A system for the transfer, accumulation and recognition of learning outcomes
in Europe, SEC(2006) 1431 af 31. oktober 2006.
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel
læring, 9175/04 EDUC 101 SOC 220, 18. maj 2004.
Rådets beslutning af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
(2005/600/EF), EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21.
Meddelelse fra Kommissionen - Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse:
Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013, KOM(2005) 299 af 5.7.2005.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0007.png
arbejdsgiverorganisationer fra hver enkelt medlemsstat. ACVT udtalte sig positivt om
Kommissionens udkast til et forslag på sit møde den 14.-15. juni 2007.
Sammenfatning af svarene, og hvordan de indgår i gennemgangen
Denne høring bekræftede, at der er bred opbakning til referencerammen.
Der blev lagt særlig vægt på gennemførelsesordninger og behovet for at sikre, at
referencekriterierne og deskriptorerne er så enkle som muligt. Der var også støtte til
kvalitetsindikatorer og til at opfordre ENQA-VET til at udføre yderligere arbejde i
samarbejde med Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks.
Ekspertbistand
Relevante videnskabsområder/ekspertområder
Cedefop
15
har givet omfattende teknisk og videnskabelig støtte, mens ETF
16
navnlig har stået
for kontakten med kandidatlandene.
Anvendt metode
Referencerammen bygger på CQAF, som blev udviklet på grundlag af konsensus, under
hensyntagen til de forskellige nationale tilgange til forbedring af kvaliteten og navnlig ved
hjælp af allerede udpegede eksempler på god praksis. Navnlig viste det sig at være muligt at
udpege fælles elementer, der understøtter kvalitetssikringen i de fleste lande, og at udvikle et
sæt kvalitetsindikatorer, der kan anvendes som reference.
Over 200 indikatorer blev udpeget og analyseret. Listen blev afkortet gennem prioritering af
de indikatorer, som både kan støtte kvalitetssikring på både system- og udbyderniveau, og
som har potentiale til at blive anvendt i forbindelse med landesammenligninger og gensidig
læring. Der blev også taget hensyn til behovet for at skabe forbindelse mellem
kvalitetsforbedringer inden for erhvervsuddannelser og bredere europæiske målsætninger som
f.eks. forbedring af beskæftigelsesevnen, forbedring af overensstemmelsen mellem udbuddet
og efterspørgslen efter uddannelse og fremme af bedre adgang til livslang læring. Praktiske
erfaringer fra europæiske og nationale projekter, navnlig peer-læring, muliggjorde en bedre
definition af indikatorerne for både udbyderne og systemerne. Der er også blevet udviklet
andre redskaber, som kan fremme referencerammens gennemførelse. Den europæiske
vejledning i selvevaluering
17
skal hjælpe udbyderne af erhvervsuddannelser med at forbedre
kvaliteten af uddannelsen. Der blev også udviklet en europæisk peer review-manual for
indledende erhvervsuddannelse inden for rammerne af et projekt under Leonardo da Vinci-
programmet
18
. Manualen afprøves yderligere inden for rammerne af et nyt Leonardo-
projekt
19
.
15
16
17
18
19
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse.
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.
"An European Guide on Self-assessment for VET providers", Cedefop, september 2003.
"European Peer Review Manual for initial VET", Gutknecht-Gmeiner, Maria; Lassnigg, Lorenz; Stöger,
Eduard; de Ridder, Willem; Strahm, Peter; Strahm, Elisabeth; Koski, Leena; Stalker, Bill; Hollstein,
Rick; Alluli, Giorgio; Kristensen, Ole Bech (Wien, juni 2007).
"Peer Review Extended" (EAC/32/06/13m LE-78CQAF), www.peer-review-education.net ; "Peer
Review Extended" (EAC/32/06/13m LE-78CQAF), www.peer-review-education.net.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0008.png
Der er fastlagt relativt generelle principper og kriterier for CQAF for at gøre det muligt at
udvikle og tilpasse dem en specifik sammenhæng. En række europæiske lande har allerede
udviklet et sæt nationale rammer for kvalitetssikring på grundlag af CQAF. En række
undersøgelser og praktiske projekter har bidraget til at videreudvikle CQAF. Der refereres til
disse i Cedefops virtuelle netbaserede samfund (http://communities.trainingvillage.gr).
Væsentligste organisationer/eksperter, der deltog i høringen; Sammendrag af rådgivning, der
er modtaget og anvendt; Offentlig adgang til ekspertråd
Se ovenfor
(høringsmetoder ...)
Konsekvensanalyse
Formålet med konsekvensanalysen er at analysere forskellige muligheder for at sikre
udbredelse af referencerammen og at finde frem til det mest hensigtsmæssige retlige
instrument. Rapporten om konsekvensanalysen er blevet forelagt Udvalget for
Konsekvensanalyse og tager hensyn til udvalgets anbefalinger vedrørende de forskellige
retlige instrumenter.
Som det fremgår af konklusionerne fra flere rådsmøder og Københavnprocessen, er der
enighed om at modernisere og forbedre erhvervsuddannelserne. Løbende udvekslinger siden
2003 har understreget værdien af at udvikle kvalitetssikring for erhvervsuddannelser i hele
EU. Alle EU-instrumenter bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet have til
formål at fremme, lette og støtte aktioner, der gennemføres på medlemsstatsplan. Det første
spørgsmål i forbindelse konsekvensanalysen vedrører valget af redskab. Fem valgmuligheder
er blevet taget i betragtning.
1.
Intet redskab på europæisk plan
ville indebære, at der fortsættes på grundlag af de
CQAF-principper, der allerede findes. De hidtidige erfaringer tyder på, at den
eksisterende referenceramme kun i begrænset omfang har bidraget til at tilskynde
medlemsstaterne til at fremme brugen af referencerammen. Referencerammens
nuværende status gør det vanskeligt for deltagerlandene at udnytte systemet
konsekvent og at høste fordelene ved peer review og gensidig læring. En række lande
har allerede påpeget behovet for et mere effektivt redskab, der kan støtte anvendelse
af EQF-referencen i forbindelse med CQAF.
En meddelelse fra Kommissionen
om dens tanker vedrørende kvalitetssikring. Da
hverken medlemsstaterne eller Europa-Parlamentet ville være inddraget i
vedtagelsen, ville en sådan meddelelse ikke skabe det politiske engagement, der er
nødvendigt for at tilføre referencerammen troværdighed og at sikre gennemførelsen
på nationalt plan.
En henstilling fra Kommissionen
ville være et udtryk for Kommissionens
synspunkter, men hverken medlemsstaterne eller Europa-Parlamentet ville være
inddraget i formuleringen, og den ville ikke skabe det politiske engagement, der er
nødvendigt for at sikre gennemførelsen på nationalt plan og er af afgørende
betydning for et vellykket europæisk samarbejde på dette område. Brug af en
henstilling fra Kommissionen indebærer en risiko for, at den bliver betragtet som en
udvikling, der er i modstrid med subsidiaritetsprincippet.
2.
3.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
En henstilling fra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til traktatens artikel 149
og 150
ville være et stærkt politisk signal om, at institutionerne har til hensigt at
bygge videre på Rådets konklusioner fra 2004 for at udvikle
erhvervsuddannelsessystemer og udbuddet af erhvervsuddannelser og således lette
mobiliteten i hele Europa. Denne valgmulighed synes at svare til medlemsstaternes,
arbejdsmarkedets parter og andre berørte parters forventninger, at ville fremme
kvalitetsforbedringer i erhvervsuddannelsessystemerne gennem europæisk
samarbejde og at ville bevare redskabets karakter af frivillighed. Desuden vil brug af
en henstilling på dette område være i overensstemmelse med andre tilsvarende
initiativer som f.eks. EQF.
En afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet under traktatens artikel 149 og 150
ville kræve vedtagelse af principper og forpligtelser, som indebærer, at
medlemsstaterne tilpasser deres kvalitetsordninger med udgangspunkt i
referencerammen. Dette ville også kræve vedtagelse af harmoniserede
kvalitetsbenchmarks og –standarder på europæisk plan og reelle forpligtelser til at
anvende standarderne fra medlemsstaternes side. Blandt de berørte parter er der bred
enighed om, at brugen af referencerammen skal være helt frivillig.
F
ORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER
5.
3)
Resumé af forslaget
I forslaget til henstilling fastlægges referencerammen, som skal hjælpe medlemsstaterne med
at fremme og overvåge kvalitetsforbedringer af erhvervsuddannelsessystemerne. Anvendelsen
sker på frivilligt plan.
Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer anvendelsen af referencerammen for at tilskynde
til løbende forbedring af erhvervsuddannelsernes kvalitet, og at de videreudvikler den. Det
anbefales også, at referencerammen anvendes til fremme af rummeligt samarbejde og
gensidig læring gennem ENQA-VET, til styrkelse og videreudvikling af de nationale
referencepunkter for kvalitetssikring og overvågning af referencerammens gennemførelse
med henblik på, at der om nødvendigt foretages en revision af henstillingen fem år efter
vedtagelsen.
Kommissionen har til hensigt at støtte medlemsstaterne ved udførelsen af ovennævnte
opgaver ved hjælp af programmet for livslang læring og gennem overvågning af udviklingen
med hensyn til referencerammens gennemførelse inden for rammerne af arbejdsprogrammet
uddannelse og erhvervsuddannelse 2010.
Retsgrundlag
Artikel 149, som bestemmer, at "Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt
uddannelsesniveau ...", og artikel 150, som eksplicit bestemmer, at Fællesskabets indsats har
til formål "at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse ...".
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, da det ikke er omfattet af
Fællesskabets enekompetence.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0010.png
Referencerammens vigtigste funktion er fastlæggelse af vedtagne referencer, der kan
anvendes på tværs af grænserne og hjælpe medlemsstaterne og de berørte parter med at
dokumentere, overvåge, evaluere og forbedre effektiviteten af deres erhvervsuddannelser og
kvalitetsstyringspraksis. Den giver også et grundlag og et fælles sprog for afrapportering på
nationalt og europæisk plan. Dette vil til gengæld øge gennemsigtigheden og ensartetheden i
den politiske og praktiske udvikling mellem og på tværs af landene, hvorved
erhvervsuddannelserne i EU forbedres. Dette kan ikke gennemføres af de enkelte
medlemsstater.
Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes med en indsats på fællesskabsniveau af følgende
årsager:
–
Udfordringerne vedrørende gennemsigtighed og ensartethed i den politiske og
praktiske udvikling inden for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne på
tværs af landene deles af alle medlemsstaterne; de kan ikke udelukkende tages
op på nationalt plan eller sektorplan.
Hvis alle 27 medlemsstater indbyrdes og på ukoordineret vis indgår bilaterale
aftaler med hinanden om det emne, der er omfattet af henstillingen, vil det
medføre en meget kompleks og ugennemsigtig metastruktur på europæisk
niveau.
Forslaget giver et sæt fælles rammer med fælles kvalitetskriterier, indikative
deskriptorer og indikatorer, der støtter ensartet udvikling af kvaliteten i
erhvervsuddannelserne i de forskellige lande og letter samarbejde på tværs af
grænserne. Dette kan ikke opnås ved foranstaltninger på nationalt niveau.
–
–
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det ikke erstatter eller
definerer nationale kvalitetssikringssystemer og/eller –tilgange og overlader gennemførelsen
af henstillingen til medlemsstaterne.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling.
4)
B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Medlemsstaterne:
Det er ikke hensigten, at referencerammen skal erstatte eksisterende systemer eller
nødvendiggøre oprettelse af nye strukturer, og eksisterende rapporteringssystemer vil blive
anvendt, hvilket vil minimere den administrative byrde. Den tager udgangspunkt i
medlemsstaternes og andre deltagerlandes erfaringer og eksempler på bedste praksis.
EU's budget:
Der vil ikke være omkostningsmæssige virkninger for EU's budget, da programmet for
livslang læring – Leonardo Da Vinci – omfatter specifikke bestemmelser om støtte til
målrettede initiativer inden for dette område. Kun omkostningerne forbundet med
overvågning skal tages i betragtning.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5)
Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget indeholder en revisionsklausul.
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
EØS-landene har på frivilligt plan deltaget i den europæiske samarbejdsproces, som blev
iværksat i København i 2002, og har fuldt ud været inddraget i udviklingen af
referencerammen. Forslaget til henstilling vil således sandsynligvis være relevant for dem.
Nærmere redegørelse for forslaget
De primære brugere af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring vil være
nationale/regionale myndigheder samt offentlige og private organer med ansvar for
kvalitetssikring og –forbedring, herunder også udbydere. Ikke desto mindre er
kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne af afgørende betydning for dækning af
kundernes behov: referencerammen er derfor af særlig relevans for systemets endelige
brugere.
Referencerammen sikrer også øget samarbejde og større gensidig tillid mellem de nationale
berørte parter og de internationale sektororganisationer, der beskæftiger sig med uddannelse.
En vellykket indførelse af referencerammen, kræver dog, at de nationale
uddannelsesmyndigheder og andre offentlige og private berørte parter frivilligt forpligter sig
til at anvende den. Opmærksomheden bør især rettes mod udvikling – gennem afprøvning,
eksperimenter og direkte samarbejde – af støtte- og vejledningsmateriale.
Det europæiske netværk for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse spiller en nøglerolle i
denne proces, da dets medlemmer er formelt udpeget af medlemsstaterne, kandidatlandene,
EFTA-landene/EØS-landene og organisationerne for arbejdsmarkedets parter i Europa.
Desuden bør Kommissionen og agenturer som Cedefop og Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut lette gennemførelsen af den europæiske referenceramme for
kvalitetssikring på europæisk plan.
Referencerammen omfatter:
–
en kvalitetssikrings- og forbedringscyklus inden for planlægning,
gennemførelse, evaluering/vurdering og revision af erhvervsuddannelser
suppleret med fælles kvalitetskriterier (bilag 1 til forslaget), indikative
deskriptorer og indikatorer (bilag 2 til forslaget)
overvågningsprocesser, herunder en kombination af interne og eksterne
evalueringsmekanismer, som i nødvendigt omfang skal defineres af
medlemsstaterne med henblik på at udpege: i) systemernes, processernes og
procedurernes styrke, ii) områder, der skal forbedres
anvendelse af måleredskaber for at dokumentere effektiviteten.
–
–
Referencerammen omfatter en systematisk tilgang til opnåelse af kvalitet, herunder en
beskrivelse af rollerne for aktørerne på forskellige niveauer og metoder til overvågning af
erhvervsuddannelsens resultater. Den giver et måleredskab, der skal støtte revision og
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbedring af erhvervsuddannelserne, herunder både systemerne og udbyderne. Den er baseret
på en proces for løbende kvalitetsforbedring, som skaber forbindelse mellem: i) fastlæggelse
af politiske mål(sætninger) og planlægning, ii) definition af de principper, der understøtter
gennemførelsen af de tiltag og aktioner, der er planlagt for at nå målene og målsætningerne,
iii) udformning af mekanismerne til evaluering af programmet set i forhold til mål og
målsætninger og af vurderingen af resultaterne på henholdsvis individuelt plan, udbyderplan
og systemplan, iv) revision på grundlag af en kombination af interne og eksterne
evalueringsresultater, behandling af feedback og tilrettelæggelse af ændringsprocedurerne.
Overvågningen
omfatter en kombination af interne og eksterne evalueringsmekanismer, som
i nødvendigt omfang skal defineres af medlemsstaterne. Kombinationen af disse to elementer
vil løbende give feedback, der kan kontrolleres og er bekræftet, om udviklingen i retning af
opnåelse af de politiske mål ved hjælp af de aktiviteter og aktioner, der er blevet gennemført
eller planlagt. I forbindelse med referencerammen fokuseres der navnlig på systematisk
selvevaluering som en bottom-up-proces, der skal forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet.
Målinger
bør give dokumentation for politikkernes, aktiviteternes, aktionernes resultater og
vise, om der er behov for yderligere forbedringer. De bidrager således til forbedring af
systemernes forvaltning.
Rækken af indikatorer, der hovedsageligt vedrører resultaterne af erhvervsuddannelse og
læring og forholdet mellem erhvervsuddannelsessystemerne, livslang læring,
arbejdsmarkedet, beskæftigelse og økonomien, er organiseret som en sammenhængende
række, der afspejler målsætninger, input, processer og resultaterne af erhvervsuddannelse.
Den består af to overordnede indikatorer samt fire indikatorer, der styrker hinanden indbyrdes
og giver oplysninger om resultaterne af erhvervsuddannelsen set i forhold til de politiske
prioriteringer. Dette suppleres med to kontekstindikatorer, der giver relevante
kontekstoplysninger for at muliggøre vurdering af resultaterne, og to deskriptorer, der giver
yderligere kvalitative oplysninger om faktorer, der er af afgørende betydning for
erhvervsuddannelsernes kvalitet. Bortset fra deskriptorerne er alle indikatorerne baseret på
kvantificerede data, og følgelig kan de være til støtte for evalueringen af resultaterne på
baggrund af de fastsatte målsætninger.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0013.png
2008/0069 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk.
4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen
20
,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
21
,
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget
22
,
som træffer afgørelse efter proceduren i traktatens artikel 251
23
, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Overgangen til en videnbaseret økonomi (Det Europæiske Råds møde i Lissabon i
2000) kræver modernisering og løbende forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne
som reaktion på hastige forandringer i økonomien og samfundet, således at de kan
bidrage til at øge beskæftigelsesevnen og den sociale inddragelse og at forbedre
adgangen til livslang læring for alle.
På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 blev det fastsat som mål at gøre
Europas erhvervsuddannelsessystemer til en kvalitetsreference på verdensplan senest i
2010.
I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008), der blev
vedtaget i Lissabon, opfordres medlemsstaterne til at udvikle systemer for livslang
læring, der er overkommelige i pris og lettilgængelige samt i stand til at reagere på de
ændrede behov i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Tilpasning og
kapacitetsopbygning i erhvervsuddannelsessystemerne er en forudsætning for at øge
deres relevans for arbejdsmarkedet. De målsætninger, der fastsættes inden for
rammerne af uddannelsespolitikken, bør derfor i stigende grad supplere de
(2)
(3)
20
21
22
23
EUT C
EUT C
EUT C
EUT C
af , s. .
af , s. .
af , s. .
af , s. .
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0014.png
målsætninger, der fastsættes inden for rammerne af den økonomiske politik og
arbejdsmarkedspolitikken, for at kombinere social samhørighed og konkurrenceevne.
(4)
Efter Rådets resolution
24
om fremme af styrket europæisk samarbejde om
erhvervsuddannelse (Københavnprocessen) og som et resultat af et efterfølgende
samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, EØS-
og EFTA-landene samt kandidatlandene om det prioriterede område kvalitetssikring er
der blevet udviklet en fælles referenceramme for kvalitetssikring inden for
erhvervsuddannelser (Common Quality Assurance Framework for VET, i det følgende
benævnt "CQAF"), som tager hensyn til eksisterende erfaring og god praksis i de
forskellige deltagerlande.
I henhold til Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport til Det Europæiske Råd
om arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (2004)
25
bør en
"fælles referenceramme for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser" (som led i
opfølgningen på Københavnprocessen) og "udarbejdelsen af en række vedtagne
standarder, procedurer og retningslinjer for kvalitetssikring"
26
(i tilknytning til
Bolognaprocessen og som led i arbejdsprogrammet for uddannelsessystemernes mål)
være nogle af Europas allerhøjeste prioriteter.
Det Europæiske Råd (uddannelse) godkendte i maj 2004
27
CQAF-tilgangen og
opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til på frivilligt plan at fremme den
inden for deres respektive kompetenceområder sammen med de relevante berørte
parter.
Oprettelsen af det europæiske netværk for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
(European Network on Quality Assurance in Vocational Education and Training, i det
følgende benævnt ENQA-VET")
28
giver en europæisk platform, der muliggør en
passende opfølgning af Rådets konklusioner fra 2004 og Helsingforskommunikéet og
letter bæredygtigt samarbejde mellem landene.
I 2006 understregede Helsingforskommunikéet behovet for videreudvikling og
indførelse af fælles europæiske redskaber, der specifikt er rettet mod
erhvervsuddannelser, idet der trækkes på principperne for en fælles referenceramme
for kvalitetssikring som omhandlet i Rådets konklusioner fra maj 2004 om
kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser med henblik på at fremme en kultur
med kvalitetsforbedring og øget deltagelse i ENQA-VET-netværket.
Nærværende henstilling fastlægger en europæisk referenceramme for kvalitetssikring,
i det følgende benævnt "referencerammen", som et referenceinstrument, der kan
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
24
25
26
27
28
19. december 2002 (EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2).
"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" - Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen
af hastende reformer - Fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af det
detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa, 26. februar 2004.
Kommuniké fra de europæiske undervisningsministres møde i Berlin den 19. september 2003 om
virkeliggørelsen af det europæiske område for videregående uddannelse.
Rådets konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, 28. maj 2004.
Europa-Kommissionen etablerede det europæiske netværk for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse i
oktober 2005 efter en positiv udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse.
Medlemmerne er udpeget af medlemsstaterne, kandidatlandene, EFTA-EØS-landene og
organisationerne for arbejdsmarkedets parter i Europa efter en nøje fastlagt procedure.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0015.png
hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge løbende forbedring af deres
erhvervsuddannelsessystemer på grundlag af fælles europæiske referencer, som bygger
på og videreudvikler CQAF. Referencerammen bør bidrage til kvalitetsforbedring af
erhvervsuddannelserne og til øget gennemsigtighed og ensartethed i forbindelse med
den erhvervsuddannelsespolitiske udvikling mellem medlemsstaterne, hvorved
gensidig tillid, arbejdstagernes og elevers/studerendes mobilitet og livslang læring
fremmes.
(10)
Referencerammen bør omfatte en kvalitetssikrings- og forbedringscyklus inden for
planlægning, gennemførelse, evaluering/vurdering og revision af erhvervsuddannelser
suppleret med fælles kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer.
Overvågningsprocesserne, herunder en kombination af interne og eksterne
evalueringsmekanismer, skal i nødvendigt omfang defineres af medlemsstaterne med
henblik på at udpege systemernes, processernes og procedurernes styrke samt
områder, der skal forbedres. Referencerammen bør omfatte anvendelse af
måleredskaber for at dokumentere effektiviteten.
Referencerammen bør anvendes af både erhvervsuddannelsessystemerne som sådan og
udbyderne af erhvervsuddannelse. Den giver en systematisk tilgang til kvalitet, idet
den dækker og skaber indbyrdes forbindelse mellem de relevante niveauer og aktører,
og den bør indebære, at der lægges stor vægt på overvågning og forbedring af
kvaliteten, idet intern og ekstern evaluering, revision og forbedringsprocesser
kombineres og suppleres med målinger. Referencerammen bør danne grundlag for
videreudvikling gennem samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.
Idet denne henstilling giver konkrete redskaber til støtte for en kultur præget af
evaluering og kvalitetsforbedring på alle niveauer, bidrager den til brug af politikker
og praksis, der er videnskabeligt baserede, som grundlag for politikker, der i højere
grad er præget af effektivitet og lige muligheder for alle i overensstemmelse med
Rådets konklusioner fra 2006 om effektivitet og lige muligheder for alle i de
europæiske uddannelsessystemer
29
.
Denne meddelelse bør tage hensyn til de fælles principper for kvalitetssikring inden
for uddannelse i bilag 3 til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af
den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (European
Qualifications Framework, i det følgende benævnt "EQF")
30
. Referencerammen bør
derfor være til støtte for gennemførelsen af EQF. Referencerammen bør ligeledes være
til støtte for gennemførelsen af andre europæiske redskaber som f.eks. det europæiske
meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (European Credit system for
(11)
(12)
(13)
29
30
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. marts 2006, meddelelse og
Rådets konklusioner om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer,
KOM(2006) 481 og EUT C 298 af 8.12.2006, s. 3.
EUT C […] af […], s. […].
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0016.png
Vocational Education and Training, i det følgende benævnt "ECVET")
31
og de fælles
europæiske principper for validering af ikke-formel og uformel læring
32
.
(14)
Denne henstilling er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens
artikel 5, eftersom den har til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats
ved at fremme yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne for at øge
erhvervsuddannelsernes gennemsigtighed og fremme mobilitet og livslang læring.
Denne henstilling er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte
artikel, fordi den hverken erstatter eller definerer nationale kvalitetssikringssystemer.
Referencerammen foreskriver ikke et særligt kvalitetssystem eller en særlig tilgang,
men fastlægger fælles principper, kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og
indikatorer, som kan bidrage til vurdering og forbedring af eksisterende systemer og
gennemførelsen af uddannelsen -
(15)
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
1.
at de anvender og videreudvikler den europæiske referenceramme for
kvalitetssikring,
kvalitetskriterierne,
de
indikative
deskriptorer
og
referenceindikatorerne, der er beskrevet i bilag 1 og 2, med henblik på yderligere
forbedring, reform og udvikling af deres erhvervsuddannelsessystemer, støtte til
strategier for livslang læring og gennemførelse af EQF samt fremme af en
kvalitetsforbedringskultur på alle niveauer
at de udvikler en national tilgang til indførelse af den europæiske referenceramme for
kvalitetssikring senest i 2010, idet arbejdsmarkedets parter og alle andre relevante
berørte parter inddrages i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.
Dette bør omfatte udpegning af en række fælles indikatorer til vurdering og
overvågning af udviklingen og til støtte for revisionen
at de deltager aktivt i ENQA-VET som grundlag for videreudvikling af fælles
principper, referencekriterier og –indikatorer, retningslinjer og redskaber til relevante
kvalitetsforbedringer af erhvervsuddannelserne på nationalt, regionalt og lokalt plan
at de udpeger et referencekontor for kvalitetssikring (Quality Assurance National
Reference Points, i det følgende benævnt "QANRP") for erhvervsuddannelser, der
samler eksisterende relevante organer og inddrager arbejdsmarkedets parter og alle
relevante berørte parter på nationalt og regionalt plan med henblik på at sikre
opfølgning af initiativer og effektiv spredning af oplysninger. Referencepunkterne
bør:
–
–
31
2.
3.
4.
holde en lang række forskellige berørte parter underrettet om det europæiske
netværks aktiviteter
aktivt støtte gennemførelsen af det europæiske netværks arbejdsprogram
32
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: European Credit system for Vocational Education
and Training (ECVET) - A system for the transfer, accumulation and recognition of learning outcomes
in Europe, SEC(2006) 1431 af 31. oktober 2006.
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel
læring, 9175/04 EDUC 101 SOC 220, 18. maj 2004.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
5.
tage konkrete initiativer for at fremme videreudvikling af den europæiske
referenceramme for kvalitetssikring på nationalt plan.
at de foretager en revision af gennemførelsesprocessen hvert tredje år. De nationale
revisioner bidrager til en europæisk revision, som Kommissionen tilrettelægger.
OG TAGER TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:
1.
at støtte medlemsstaterne ved gennemførelsen af ovennævnte opgaver, navnlig
gennem fremme af samarbejde og gensidig læring, afprøvning og udvikling af
vejledningsmateriale og oplysning om kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelser på
tværs af medlemsstaterne
at udvikle den rolle, som ENQA-VET spiller ved at bidrage til den politiske
udvikling på dette område gennem konkrete forslag og initiativer
at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i medfør af denne
henstilling, og tre år efter henstillingens vedtagelse at aflægge rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden,
herunder om nødvendigt om en revision af denne henstilling.
2.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0018.png
BILAG 1
DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALITETSSIKRING: KVALITETSKRITERIER OG INDIKATIVE
DESKRIPTORER
33
I dette bilag findes fælles kvalitetskriterier og indikative deskriptorer, som i nødvendigt omfang kan være til støtte for medlemsstaterne ved indførelsen af
referencerammen
34
.
Kvalitetskriterier
Indikative deskriptorer på systemniveau
Indikative deskriptorer for udbydere af
erhvervsuddannelse
33
34
Definitionerne i denne henstilling er baseret på Cedefops glossar vedrørende kvalitet inden for erhvervsuddannelse (arbejdsdokument, november 2003)
http://communities.trainingvillage.gr/quality.
Der kan findes endnu et sæt specifikke kvalitetsindikatorer i bilag 2.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0019.png
Planlægningen afspejler
en strategisk vision, der
deles af de relevante
berørte
parter
og
omfatter
eksplicitte
mål/målsætninger,
foranstaltninger
og
indikatorer.
nationale
og
regionale
politiske
Der er beskrevet mål/målsætninger på mellemlang og Europæiske,
lang sigt for erhvervsuddannelsen, og der er skabt mål/målsætninger for erhvervsuddannelser afspejles i de
lokale mål, der er fastsat af udbyderne af
forbindelse med målene på europæisk plan.
De relevante berørte parter deltager i fastsættelsen af mål erhvervsuddannelse.
og målsætninger for erhvervsuddannelserne på de Der er fastsat eksplicitte mål og målsætninger, som
overvåges.
forskellige niveauer.
Målene fastsættes og overvåges ved hjælp af specifikke Der gennemføres løbende høringer af de relevante berørte
indikatorer (succeskriterier).
parter for at udpege specifikke lokale/individuelle behov.
Der er fastsat mekanismer og procedurer med henblik på Der er foretaget en eksplicit fordeling af ansvarsområderne
inden for kvalitetsstyring og –udvikling.
at fastlægge erhvervsuddannelsesbehovene.
Der udarbejdes en informationspolitik for at sikre
optimal spredning af resultaterne af kvalitetssikringen
under hensyntagen til nationale/regionale krav til
beskyttelse af personoplysninger.
Personalet inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægningen,
herunder kvalitetsudviklingen.
Udbyderne planlægger samarbejdsinitiativer med andre
erhvervsuddannelsesudbydere.
Standarder og retningslinjer for anerkendelse, validering De relevante berørte parter deltager i processen for analyse
og certificering af enkeltpersoners kompetencer er blevet af lokale behov.
defineret.
Udbyderne har udarbejdet et eksplicit og gennemsigtigt
charter for studerende og et kvalitetssystem.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0020.png
Der
udarbejdes
gennemførelsesplaner,
som omfatter eksplicitte
principper, i samråd med
de berørte parter.
Gennemførelsesplanerne udarbejdes i samarbejde med Der foretages en passende intern fordeling af ressourcerne
arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesudbyderne med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i
og andre relevante berørte parter på forskellige niveauer. gennemførelsesplanerne.
I gennemførelsesplanerne tages der hensyn til de Relevante og brede partnerskaber støttes eksplicit med
krævede ressourcer, brugernes kapacitet og de redskaber henblik på at gennemføre de planlagte foranstaltninger.
og retningslinjer, der kan give den nødvendige støtte.
Den strategiske plan for udvikling af personalets
Der er udarbejdet retningslinjer og standarder for kompetencer beskriver behovet for uddannelse af lærere og
undervisere.
gennemførelsen på forskellige niveauer.
Gennemførelsesplanerne omfatter specifik støtte til Personalet deltager regelmæssigt i erhvervsuddannelse og
udvikler samarbejde med relevante eksterne berørte parter
uddannelse af lærere og undervisere.
for at støtte kapacitetsopbygningen og kvalitetsforbedringen
Beskrivelsen
af
erhvervsuddannelsesudbydernes og at forbedre resultaterne.
ansvarsområder
i
forbindelse
med
gennemførelsesprocessen er eksplicit og gennemsigtig.
Der er udarbejdet en national og/eller regional
referenceramme for kvalitetssikring, som omfatter
retningslinjer og kvalitetsstandarder for udbyderniveauet
for at fremme løbende forbedringer og selvregulering.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0021.png
Der
gennemføres
regelmæssig evaluering
af
resultaterne
og
processerne
suppleret
med målinger.
Der er fastlagt en evalueringsmetode, som dækker intern Der gennemføres periodisk selvevaluering i henhold til
nationale
og
regionale
regler
eller
på
og ekstern evaluering.
erhvervsuddannelsesudbydernes initiativ.
Det er vedtaget og klart beskrevet, at de berørte parter
skal inddrages i overvågnings- og evalueringsprocessen. Evalueringen og revisionen dækker processer og resultater af
uddannelsen, herunder en vurdering af kundetilfredsheden og
De nationale/regionale standarder og processer for personalets indsats.
kvalitetsforbedring og –sikring er relevante og i
Evalueringen og revisionen omfatter tilstrækkelige og
overensstemmelse med branchens behov.
effektive mekanismer til inddragelse af interne og eksterne
Systemerne gøres til genstand for selvevaluering og berørte parter som f.eks. ledere, lærere, studerende, forældre,
ekstern revision.
arbejdsgivere,
arbejdsmarkedets
parter
og
lokale
myndigheder.
Der er indført alarmsystemer.
Der anvendes benchmarking og sammenlignelige indikatorer
Der anvendes resultatindikatorer.
til gensidig læring og forbedring af resultaterne.
Der
gennemføres
relevant,
regelmæssig
og
sammenhængende dataindsamling for at måle
resultaterne og udpege områder, der skal forbedres. Der
er udarbejdet passende dataindsamlingsmetoder, f.eks.
spørgeskemaer og indikatorer/målemetoder.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0022.png
Revision
Procedurerne, mekanismerne og redskaberne til revision Elevernes/de studerendes feedback vedrørende deres
er defineret på alle niveauer.
læringsmiljø og erfaringer samles og anvendes som input til
yderligere foranstaltninger.
Processerne revideres løbende, og der udarbejdes
handlingsplaner for forandringer. Systemerne er under Oplysninger om resultaterne af evalueringen offentliggøres i
konstant udvikling.
brede kredse.
Benchmarking til støtte for gensidig læring mellem Procedurerne for feedback og revision udgør en del af en
erhvervsuddannelsesudbyderne fremmes.
strategisk læringsproces i organisationen.
Oplysninger
om
offentliggøres.
resultaterne
af
evalueringen Resultaterne af evalueringsprocessen drøftes med relevante
berørte parter og der udarbejdes passende handlingsplaner.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0023.png
BILAG 2
ET SÆT KVALITETSINDIKATORER FOR ERHVERVSUDDANNELSER, DER
KAN ANVENDES SOM REFERENCE
I dette bilag findes et omfattende sæt indikatorer, der kan støtte evaluering, overvågning og
kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelsessystemer og/eller blandt udbyderne. Dette sæt af indikatorer
vil blive videreudviklet gennem europæisk samarbejde på bilateralt og/eller multilateralt plan og på
grundlag af europæiske data og nationale registre.
Indikator
Indikatortype
Politisk begrundelse
Anvendes på
Overordnede indikatorer for kvalitetssikring
Nr. 1
Kvalitetssikringssyste-
mernes relevans for
erhvervsuddannelses-
udbyderne
a) andel udbydere, der
anvender interne kvalitets-
sikringssystemer, der er
fastlagt ved lov/på eget
initiativ
b) andel akkrediterede
erhvervsuddannelsesud-
bydere
Nr. 2
Uddannelse for
undervisere
a) andel lærere og
undervisere, der deltager i
efter- og videreuddannelse
b) investeret beløb
Inputindika-
tor/procesin-
dikator
Fremme af en kultur
Kontekstin-
dikator/input-
præget af
kvalitetsforbedring
indikator
blandt
erhvervsuddannelses-
udbydere
Forøgelse af
gennemsigtigheden af
erhvervsuddannelsens
kvalitet
Øget gensidig tillid,
hvad angår
erhvervsuddannelser
Fremme af lærernes og
undervisernes engage-
ment i kvalitetsudvik-
lingsprocessen inden for
erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelsernes
evne til at reagere på
udviklingen i
arbejdsmarkedets
efterspørgsel
Forbedring af den enkel-
tes læringskapacitets-
opbygning
Forbedring af elever-
nes/de studerendes
resultater
IVT
CVT
IVT
35
CVT
36
35
36
Erhvervsgrunduddannelse (Initial Vocational Training).
Erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse (Continuing Vocational Training).
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0024.png
Indikator
Indikatortype Politisk begrundelse
Anvendes på
Indikatorer, der supplerer kvalitetsmålsætningerne for
erhvervsuddannelsespolitikkerne
Nr. 3
Deltagelse
erhvervsuddannelses-
programmer
Antal deltagere i
erhvervsuddannelsespro-
grammer opdelt efter
programtype og de
individuelle kriterier
37
Inputindika-
tor/procesin-
i
dikator/out-
putindikator
Opnåelse af oplysninger
om
erhvervsuddannelsernes
tiltrækningskraft på
system- og
udbyderniveau
Målretning af støtten for
at øge adgangen til
erhvervsuddannelser,
herunder også blandt
socialt dårligt stillede
grupper
Proces-
indikator/
output-
indikator/
resultat-
indikator
Opnåelse af
grundlæggende
oplysninger om
uddannelsesmæssige
resultater og
erhvervsuddannelses-
processens kvalitet
Beregning af den andel
af elever/studerende, der
forlader skolen i utide,
set i forhold til andelen
af deltagere
Støtte til vellykket
gennemførelse af
uddannelsesforløb som
et af de vigtigste mål for
kvalitet i
erhvervsuddannelserne
Støtte til særlige
uddannelsesforløb,
herunder for socialt
dårligt stillede grupper
IVT
38
CVT
Livslang læring:
andel af
befolkningen, der
deltager i formelle
erhvervsuddan-
nelsesprogrammer
Nr. 4
Andel af deltagerne, som
færdiggør
erhvervsuddannelses-
programmerne
Antal, som har færdiggjort
et helt
erhvervsuddannelsespro-
gram/opgivet et
erhvervsuddannelsespro-
gram, opdelt efter
programtype og de
individuelle kriterier
IVT
CVT (hvis
relevant)
37
38
Bortset fra grundlæggende oplysninger om køn og alder kan der også anvendes andre sociale kriterier
som f.eks. antal elever, der forlader skolen i utide, bedste uddannelsesmæssige resultater, indvandrere,
etniske minoriteter, handicappede, arbejdsløshedsperiodens varighed osv.
Der skal gennemføres seks ugers erhvervsuddannelse, før en elev/studerende kan betragtes som
deltager.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0025.png
Indikator
Nr. 5
Antal personer, der er
kommet i arbejde efter
færdiggørelse af et
erhvervsuddannelsespro-
gram
a) situationen for personer
med en erhvervsuddannelse
6, 12 og 36 måneder efter
uddannelsens afslutning,
opdelt efter programtype og
de individuelle kriterier
a) andel personer med en
erhvervsuddannelse, der er
kommet i arbejde 6, 12 og
36 måneder efter
uddannelsens afslutning,
opdelt efter programtype og
de individuelle kriterier
Nr. 6
Udnyttelse af de opnåede
færdigheder på
arbejdspladsen:
a) oplysninger om de
stillinger, som personer med
færdiggjort
erhvervsuddannelse har
opnået, opdelt efter
erhvervsuddannelsestype og
individuelle kriterier
b) den enkeltes og
arbejdsgivernes tilfredshed
med de opnåede
færdigheder/kompetencer
Indikatortype
Resultatin-
dikator
Politisk begrundelse
Fremme af
beskæftigelsesevne
Forbedring af
erhvervsuddannelsernes
evne til at reagere på
ændringer i
arbejdsmarkedets
efterspørgsel
Støtte til særlige
uddannelsesforløb,
herunder for socialt
dårligt stillede grupper
Anvendes på
IVT (herunder
oplysninger om
situationen for
personer, der
forlader
uddannelsen i
utide)
CVT
Resultat-
indikator
(blanding af
kvalitative og
kvantitative
data)
Forbedring af
beskæftigelsesevnen
Forbedring af
erhvervsuddannelsernes
evne til at reagere på
ændringer i
arbejdsmarkedets
efterspørgsel
Støtte til særlige
uddannelsesforløb,
herunder for socialt
dårligt stillede grupper
IVT
CVT
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0026.png
Indikator
Indikatortype
Politisk begrundelse
Anvendes på
Kontekstoplysninger
Nr. 7
Arbejdsløshed
39
i henhold
til individuelle kriterier
Kontekst-
indikator
Baggrundsoplysninger,
der kan anvendes, når
der træffes politiske
beslutninger om
erhvervsuddannelses-
systemerne
Baggrundsoplysninger,
der kan anvendes, når
der træffes politiske
beslutninger om
erhvervsuddannelses-
systemerne
Forbedring af adgangen
til erhvervsuddannelser
for socialt dårligt stillede
grupper
Støtte til særlige
uddannelsesforløb for
socialt dårligt stillede
grupper
IVT
CVT
Nr. 8
Udsatte grupper:
a) andel af deltagerne i
erhvervsuddannelse, der
tilhører dårligt stillede
grupper (i en bestemt region
eller et bestemt afgrænset
område), opdelt efter alder
og køn
b) andel af personer i de
dårligt stillede grupper, som
færdiggør uddannelsen,
opdelt efter alder og køn
Kontekst-
indikator
IVT
CVT
39
Definition i henhold til ILO og OECD: arbejdsløse i aldersgruppen 15-74, som aktivt søger
beskæftigelse og er rede til at påtage sig et arbejde.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448046_0027.png
Indikator
Indikatortype
Politisk begrundelse
Anvendes på
Nr. 9
Mekanismer til
fastlæggelse af
arbejdsmarkedets behov
for erhvervsuddannelse
a)
Oplysninger
om
mekanismer til bestemmelse af
ændringer i efterspørgslen på
forskellige niveauer
b) dokumentation for deres
relevans.
Forbedring af
Kontekstin-
dikator/input-
erhvervsuddannelsernes
evne til at reagere på
indikator
ændringer i
(kvalitative
arbejdsmarkedets
oplysninger) efterspørgsel
Fremme af
beskæftigelsesevne
IVT
CVT
Nr. 10
Ordninger for fremme af
bedre adgang til
erhvervsuddannelser
a) Oplysninger om
eksisterende ordninger på
forskellige niveauer
b) dokumentation for deres
relevans.
Proces-
indikator
(kvalitative
oplysninger)
Forbedring af adgangen
til erhvervsuddannelser,
herunder også for socialt
dårligt stillede grupper
Støtte til særlige
uddannelsesforløb
IVT
CVT
DA
26
DA