PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2008
KOM (2008) 0215
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 24.4.2008

KOM(2008) 215 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om virkemåden for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af

19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder

(EØS-relevant tekst)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING OG RETSGRUNDLAG

I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 ("IAS-forordningen")

skulle Kommissionen undersøge forordningens virkemåde og forelægge Europa-Parlamentet

og Rådet en rapport herom senest den 1. juli 2007.

2.1.

IAS-

FORORDNINGENS VIRKEMÅDE

Hovedbestemmelserne i IAS-forordningen

IAS-forordningen forpligter europæiske selskaber, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret

marked i EU, til pr. 1. januar 2005 at udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med

IAS/IFRS

og SIC/IFRIC

, der udarbejdes af International Accounting Standards Board og

godkendes af EU.

Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaber, hvis værdipapirer ikke omsættes på et

reguleret marked i EU, udarbejder deres koncernregnskaber og/eller (individuelle) årsregnska-

ber i overensstemmelse med disse regnskabsstandarder, uanset om selskabet er børsnoteret

eller ej. Medlemsstaternes udnyttelse af de muligheder, IAS-forordningens artikel 5 giver, er

beskrevet i følgende tabel

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

De internationale regnskabsstandarder (IAS) blev først udarbejdet af International Accounting

Standards Committee (IASC), der var forløber for International Accounting Standards Board (IASB).

IASB udsteder International Financial Reporting Standards (IFRS).

Standing Interpretations Committee (SIC) var forløber for International Financial Reporting

Interpretations Committee (IFRIC).

Oplysningerne stammer fra en undersøgelse foretaget for Kommissionen af

Institute of Chartered

Accountants in England and Wales: "EU Implementation of IFRS and the Fair Value Directive",

2007,

side 24.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaternes udnyttelse af IAS-forordningens muligheder

Børsnoterede selskaber

Virksomheder

Østrig

Belgien

Cypern

Tjekkiet

Danmark

Estland

Alle

Kreditinstitutter

Andre

Alle

Kreditinstitutter, forsikringsselskaber, finansielle

holdingselskaber og blandede finansielle

holdingselskaber samt investeringsselskaber

Andre

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Forsikring

Andre

Alle

Finansielle virksomheder under tilsyn, selskaber,

hvis finansielle instrumenter er spredt over en bred

offentlighed

Forsikringsselskaber

Andre

Letland

Banker, forsikringsselskaber og andre finansielle

institutioner

Andre

Litauen

Banker og andre kontrollerede finansielle

institutioner

Andre

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Alle

Banker

Virksomheder, som afventer adgang til det

regulerede marked

Datterselskab i koncern, der uarbejder IFSR-

regnskaber

Andre

Portugal

Banker og andre finansielle institutioner

Datterselskab i koncern, der uarbejder IFSR-

regnskaber

Andre

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Forenede

Kongerige

Alle

Banker og forsikringsselskaber

Andre

Alle

Koncernniveau

Krævet

Ikke relevant

Krævet

Ikke relevant

Krævet

Virksomheds-

niveau

Ikke tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Krævet

Tilladt*

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Ikke relevant

Tilladt

Ikke tilladt

Ikke relevant

Tilladt

Ikke tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke-børsnoterede selskaber

Koncernniveau

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Tilladt

Virksomheds-

niveau

Ikke tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Krævet

Ikke tilladt

Tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Ikke tilladt

Krævet

Tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

*Letland: Selskaber, der officielt er noteret på Rigas børs', har alene med henblik på børsnoteringen pligt til at udarbejde IFRS-regnskaber for

enkeltvirksomhederne.

Medlemsstaterne fik også ret til at udskyde anvendelsen af regnskabsstandarderne til den

1. januar 2007 for selskaber, hvis obligationer kun kunne omsættes på et reguleret marked i

EU, og for selskaber, hvis værdipapirer var børsnoteret i et tredjeland, og som med henblik

herpå havde anvendt internationalt accepterede regnskabsstandarder før offentliggørelsen af

IAS-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kun internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag vedtaget og udsendt af IASB

og IASB's forgænger, International Accounting Standards Committee (IASC), godkendes

med henblik på IAS-forordningen. De godkendes af Kommissionen efter en

udvalgsprocedure. Kommissionen modtager først teknisk rådgivning fra European Financial

Reporting Advisory Group (EFRAG)

og derpå en udtalelse fra Standards Advisory Review

Group (SARG)

, der skal tage stilling til, om EFRAG's tekniske rådgivning er objektiv og

afbalanceret. Herefter afgør Kommissionen, om den vil foreslå en godkendelse af

standarden/fortolkningsbidraget. Afstemningen om godkendelse i Regnskabskontroludvalget

(ARC)

efterfølges af en bekræftelse fra Europa-Parlamentets side. Hvis alle disse skridt

forløber vel, tager Kommissionen stilling til, om standarden/fortolkningsbidraget skal

godkendes og offentliggøres i EUT.

2.2.

Hovedkilder til denne del af rapporten

Kommissionen har hentet input fra forskellige kilder til denne rapport. Medlemsstaterne er via

Regnskabskontroludvalget blevet konsulteret vedrørende hovedpunkterne i rapporten.

Rundbordsmøderne

vedrørende konsekvent anvendelse af IFRS i EU har været en anden

værdifuld kilde til input. De berørte tjenestegrene i Kommissionen har også været i

regelmæssig kontakt med de forskellige interesserede parter under indkøringen af IFRS i EU.

For at kunne fremlægge en dækkende teknisk analyse af gennemførelsen af IFRS, har

Kommissionens tjenestegrene desuden brugt en række rapporter om gennemførelsen i 2005,

som forskellige organisationer og selskaber har udarbejdet

Kommissionens rapport tager også hensyn til en rapport fra Det Europæiske

Værdipapirudvalg (CESR), der bærer titlen "CESR’s review of the implementation and

enforcement of IFRS in the EU"

, samt oplysninger hentet fra andre undersøgelser og anden

litteratur om den indledende anvendelse af IFRS i EU.

2.3.

Effektiv brug af IFRS i EU

I 2005 blev de internationale regnskabsstandarder benyttet af 7 365 selskaber, hvis

værdipapirer var optaget til handel på et reguleret marked i EU, og heraf var de 5 534

udstedere af aktier.

Yderligere oplysninger: efrag.org

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#standards

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees_en.htm#arc

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#060609

Især den rapport der er nævnt i fodnote 4. Den indeholder en udtømmende liste over andre

undersøgelser.

Denne undersøgelse blev offentliggjort som dokument CESR/07-352 den 7. november 2007 og findes

på CESR's websted:

http://www.cesr-

eu.org/index.php?page=contenu_search_res&doconly=all&searchdatefromday=1&searchdatefrommont

h=1&searchdatefromyear=1970&searchdatetoday=29&searchdatetomonth=2&searchdatetoyear=2008

&searchkeyword=07-352

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddrag af CESR's rapport, bilag 1: Antallet af børsnoterede selskaber (aktieudstedere og

obligationsudstedere), der benytter de internationale regnskabsstandarder, fordelt på land

CESR-medlemmer

Østrig

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Nederlandene

Forenede Kongerige

I ALT

Aktieudstedere

144

369

141

140

135

680

768

356

288

188

197

uvist

190

350

165

953

5 534

Obligationsudstedere

200

172

200

uvist

120

778

1 831

I alt

146

429

141

148

150

880

940

356

353

235

188

197

uvist

310

385

190

1 731

7 365

Uvist: Svar foreligger ikke.

Pr. 31. december 2005 var følgende standarder og fortolkningsbidrag blevet godkendt: IAS 1-

41, IFRS 1-6, SIC 7-32 og IFRIC 1-5, dog med undtagelse af dem, der var blevet afløst eller

afskaffet før eller efter den dato

. I 2006 blev der godkendt endnu et antal standarder og

fortolkningsbidrag (IFRS 7 og IFRIC 6-9), og det samme var tilfældet i 2007 (IFRS 8 og

IFRIC 10 og 11), og i begge år blev der gennemført ændringer af tidligere godkendte

standarder. Visse standarder (IFRS 6), ændringer af standarder (IAS 39) og fortolknings-

Nogle obligationsudstedere kan have besluttet at udskyde indførelsen af IFRS indtil 2007 i

overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002.

IAS 3-6, IAS 9, IAS 13-15, IAS 22, IAS 25, IAS 30, IAS 35, IFRIC 3, SIC 1-6, SIC 8 og 9, SIC 11,

SIC 14, SIC 16-20, SIC 22-24, SIC 26, SIC 28, SIC 30 og SIC 33.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrag (IFRIC 4 og 5), der var blevet godkendt i 2005, kunne benyttes fra 1. januar 2006. Det

blev også muligt at anvende IFRS 7, IFRIC 6 og ændringer af standarder, der var blevet

godkendt den 11. januar 2006, i forbindelse med 2005-regnskaber.

CERS' medlemmer har foretaget en komplet gennemgang af 1 410 selskabers IFRS-

regnskaber for 2005 og en tematisk gennemgang af yderligere 920 selskabers IFRS-

regnskaber for 2005. De har oprettet en database, der ved udgangen af 2007 indeholdt 85

håndhævelsesbeslutninger.

2.4.

Konsekvens i anvendelsen af IFRS i EU

Med udgangspunkt i oplysningerne fra de i afsnit 2.2 nævnte kilder har Kommissionen

undersøgt, hvor konsekvent de godkendte standarder/fortolkningsbidrag blev anvendt i EU i

2005, og den er nået frem til følgende konklusioner:

•

Anvendelsen af IFRS har generelt set været en udfordring for alle interesserede

parter, men opgaven er blevet løst uden at forstyrre markederne eller

regnskabsaflæggelsen. Dette er et flot resultat, når henses til, at indførelsen af de

internationale regnskabsstandarder har medført en komplet ændring af regnskabs-

reglerne i EU for de selskaber, der falder ind under IAS-forordningen.

Overgangen til IFRS har krævet en betydelig indsats fra de berørte selskabers side

og lagt beslag på en væsentlig del af deres ressourcer, og det har især været en

vanskelig situation for de mindre børsnoterede selskaber

•

Det er en almindelig opfattelse blandt regnskabsaflæggere, revisorer, investorer

og myndigheder, at anvendelsen af IFRS har forbedret regnskabernes sammen-

lignelighed og kvalitet og har ført til øget gennemsigtighed.

•

Mulighederne for at udvide IAS-forordningens anvendelsesområde er blevet

udnyttet på forskellig vis i de forskellige medlemsstater (se afsnit 2.1), alt efter

deres individuelle økonomiske og retlige forhold. Denne fleksible tilgang har gjort

det muligt at skræddersy implementeringen, så den passer til de særlige forhold,

der kendetegner regnskabsaflæggelsen i hver enkelt medlemsstat, særlig

forbindelsen mellem skatteregler og selskabsret. Det lader ikke til, at det i nogen

større udstrækning er blevet gjort obligatorisk for ikke-børsnoterede selskaber at

benytte IFRS og/eller gjort obligatorisk at benytte dem i forbindelse med

individuelle regnskaber.

•

De fleste interesserede parter mener, at det generelt er blevet nemmere at forstå

regnskaber, dog ikke på bestemte områder, hvor der synes at være plads for

forbedringer, navnlig i relation til finansielle instrumenter, virksomhedssammen-

slutninger og aktiebaserede henlæggelser.

I henhold til ICAEW-undersøgelsens analyse (se fodnote 4) af implementeringsomkostninger og

efterfølgende tilbagevendende anvendelsesomkostninger lader det til, at disse omkostninger er større for

mindre selskaber (med en omsætning på under 500 mio. EUR), for hvilke de beløber sig til mellem

0,31 % og 0,06 % af deres omsætning, hvilket dog stadig er at betragte som et rimeligt niveau. Mindre

børsnoterede selskaber har også større problemer med anvendelsen af IFRS som følge af deres

begrænsede ressourcer og mangel på tidligere erfaring med IFRS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

IFRS-regnskaber påvirkes stadig af nationale regnskabstraditioner. En af

grundene hertil er manglen på dels praktisk erfaring, dels en regnskabsdoktrin. I

praksis har indførelsen af denne principbaserede tilgang til regnskabsaflæggelse,

der stiller store krav til den faglige dømmekraft, været en udfordring i nogle

medlemsstater. Men efterhånden som regnskabsaflæggere og revisorer bliver

mere fortrolige med IFRS, skulle de indledende problemer blive løst.

•

IFRS-bestemmelserne om anerkendelse og måling er efter alt at dømme blevet

anvendt på mere konsekvent og klar vis end bestemte bestemmelser om

oplysningspligt. Der er især basis for yderligere forbedringer, når det gælder de

oplysninger, der skal gives om de generelle regnskabspolitikker.

Værdipapirtilsynsmyndighederne har taget disse problemer til efterretning, men

har konkluderet, at de ikke har forringet den generelle overholdelse af IFRS.

•

De valgmuligheder, der følger af IFRS, herunder dem med relation til

personalegoder, låneomkostninger og joint ventures, er blevet udnyttet på

forskellig vis af selskaberne. Også mulighederne for tidlig anvendelse er blevet

udnyttet i vidt omfang. Mulighederne for at gøre større brug af målingen til

dagsværdi er ikke blevet udnyttet i større omfang, og kun meget få banker gør

brug af den udskilte del af IAS 39. De regulerende myndigheder har givet udtryk

for forskellige betænkeligheder og ønsker, at antallet af valgmuligheder som led i

IFRS mindskes i fremtiden.

•

CESR har peget på forskellige problemer på bestemte områder, f.eks. virksom-

hedssammenslutninger (goodwill samt de facto og fælles kontrol), finansielle

instrumenter (nedskrivning), faste aktiver, oplysninger om regnskabspraksis,

estimater og forventninger. De regulerende myndigheder anbefaler også, at

oplysningspligten i relation til pensionsordninger og aktiebaserede henlæggelser

forbedres, og at de formater, der benyttes til balance og resultatopgørelse,

strømlines yderligere.

•

Kun få tekniske regnskabsproblemer blev henvist til rundbordsmøderne

vedrørende konsekvent anvendelse af IFRS i EU. IFRIC har også fået forelagt

færre fortolkningsspørgsmål. Dette synes at antyde, at den principbaserede tilgang

generelt har fungeret godt.

•

I akademiske kredse er man begyndt at analysere konsekvenserne af IFRS for

værdipapirmarkederne, men det er endnu for tidligt at spå om resultaterne heraf.

Foreløbige undersøgelser tyder dog på et samlet faldt i kapitalomkostningerne for

virksomheder, der opstiller regnskaber i overensstemmelse med IFRS.

2.5.

Virkemåden for godkendelsesprocessen og hermed forbundne administrative

krav

Denne del af rapporten handler om, hvordan godkendelsesprocessen har fungeret, herunder

den tekniske analyse, udarbejdelsen af politiske beslutninger og ledsagende administrative og

praktiske aktiviteter. Rapporten omfatter hovedsagelig perioden frem til den 1. juli 2007, men

for fuldstændighedens skyld medtager den punktvis også senere forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har følgende kommentarer til de forskellige aspekter af godkendelses-

processen.

•

Teknisk analyse og rådgivning i forbindelse med godkendelse:

EFRAG har

leveret analyser og godkendelsesrådgivning af høj kvalitet og i god tid til

Kommissionen. Godkendelsesrådgivningen har sikret, at Regnskabskontrol-

udvalget og Europa-Parlamentet har rådet over de tekniske oplysninger, der har

været nødvendige for deres afgørelser. I alle tilfælde med undtagelse af IAS 39 er

der blevet afgivet en klar udtalelse om, hvorvidt den pågældende standard burde

godkendes. EFRAG har med tiden forbedret strukturen i sin rådgivning, som nu

regelmæssigt danner grundlag for konklusioner. EFRAG's tekniske ekspertgruppe

(TEG) afholder et tredagesmøde hver måned.

•

Undersøgelse foretaget af Standards Advisory Review Group (SARG):

SARG

blev nedsat for at sikre, at godkendelsesrådgivningen fra EFRAG er

velafbalanceret og neutral. SARG har indført effektive arbejdsmetoder og

afleveret sine vurderinger i god tid. Gruppen afholdt tre møder i 2007.

•

Godkendelses- og udvalgsprocedurerne:

Godkendelsesproceduren har fungeret

godt, og de fleste standarder og fortolkningsbidrag er blevet godkendt i god tid.

Godkendelsen af standarder/fortolkningsbidrag i overensstemmelse med IAS-

forordningen er foregået i overensstemmelse med de gældende udvalgsproce-

durer

. Disse procedurer vil blive ændret

, og der vil blive lagt større vægt på

Parlamentets og Rådets kontrol. Parlamentet følger nøje med i udviklingen på

regnskabsområdet og deltager aktivt i godkendelsesprocessen. Parlamentet har

også anmodet om, at godkendelsesprocessen kommer til at omfatte en konse-

kvensanalyse.

•

Behovet for at analysere konsekvenserne af indførelsen af nye standarder og

fortolkningsbidrag:

Konsekvensanalyser har i mange år udgjort en integrerende

del af den almindelige lovgivningsproces på EU-plan og i medlemsstaterne. Alle

nye lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen ledsages af en sådan analyse.

Der begynder at vise sig et behov for at analysere virkningerne af regnskabsstan-

darder. Konsekvensanalyser bør gennemføres på et tidligt tidspunkt i forbindelse

med udstedelsen af nye standarder, og Kommissionen har derfor anmodet IASB

om at foretage sådanne analyser som led i udarbejdelsen af nye standarder.

IASCF

har forpligtet sig til at gøre dette i forbindelse med udstedelsen af

fremtidige standarder. Indtil da er Kommissionen – efter at have drøftet spørgsmå-

let med Europa-Parlamentet – gået med til, at sådanne analyser af konsekvenserne

af kommende standarder og fortolkningsbidrag gennemføres i EU-regi. Kommis-

sionens tjenestegrene har afsluttet en undersøgelse af virkningerne af IFRS 8

Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af

de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L

200 af 22.7.2006, s. 11.

Seneste nyt: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1606/2002

om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der

tillægges Kommissionen, er vedtaget og offentliggjort i EUT den 9. april 2008.

IASCF er moderorganisationen bag IASB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

("Driftssegmenter") og vil udarbejde tilsvarende analyser vedrørende IFRIC 12

("Servicekoncessionsaftaler") og IAS 23 ("Låneomkostninger"). I forbindelse med

kommende standarder vil EFRAG - i tæt samarbejde med Kommissionens

tjenestegrene - bidrage til sådanne analyser som led i sin godkendelsesrådgivning.

•

Godkendelser og udskillelser ("carve-outs"):

Den grundlæggende idé bag IAS-

forordningen er, at IFRS og IFRIC skal være af høj kvalitet og modtage en så

omfattende generel opbakning, at de kan godkendes i EU. Samtlige standarder og

fortolkningsbidrag med undtagelse af enkelte dele af IAS 39 er blevet godkendt.

Ved godkendelsen af IAS 39 blev det udtrykkeligt tilkendegivet, at udskillelsen af

visse dele af IAS 39 skulle være begrænset i tid og omfang. Med hensyn til den

første udskillelse vedrørende ansættelse til dagsværdi fremlagde IASB hurtigt og

efter at have konsulteret banktilsynsmyndigheder og centralbanker en ny løsning,

der derpå blev godkendt i EU. Udskillelsen af bestemte hedgingregler har været

mere vanskelig at løse. Trods hårdt arbejde i IASB og i bankverdenen har man

endnu ikke fundet en løsning på dette problem. Kommissionen har opfordret

begge parter til at foreslå nye løsningsmuligheder.

•

Konsolidering og oversættelse af IFRS:

Hver enkelt IFRS godkendes i EU ved

en forordning. Det betyder, at der ikke findes en komplet konsolideret version af

de godkendte IFRS. Desuden har medlemsstaterne og andre interesserede parter

sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af nogle af sprogversionerne af de godkendte

IFRS. For at gøre noget ved dette problem har de ansvarlige tjenestegrene i

Kommissionen igangsat et stort konsolideringsarbejde kombineret med en

detaljeret gennemgang af de forskellige sprogversioner af alle godkendte

standarder og fortolkningsbidrag.

•

Godkendelsesprocedurens samlede varighed:

Der er gennemsnitligt gået otte til

ti måneder mellem IASB's udsendelse af en standard og EU's vedtagelse af den

godkendte standard. Beslutningen om at gennemføre konsekvensanalyser i EU-

regi vil sandsynligvis forlænge processen med omkring seks måneder. I fremtiden

vil sådanne analyser imidlertid komme til at udgøre en fast del af IASB's arbejde

med fastsættelsen af standarder, således at EU's godkendelse af en standard igen

vil finde sted efter otte til ti måneder. Medlemsstaterne og Parlamentet har i

hastetilfælde udvist fleksibilitet, således at det har været muligt at træffe hurtige

godkendelsesafgørelser (eksempelvis i forbindelse med IFRS 7 – "Oplysninger

om finansielle instrumenter"). Det er i alles interesse at gøre godkendelses-

processen så kortvarig som muligt. For så vidt angår IFRS 7 og IFRS 8 rettede en

række børsnoterede selskaber henvendelse til Kommissionen for at anmode om en

hurtig godkendelse af standarderne, så de kunne tages i brug tidligst muligt.

ONKLUSION

Det første år med obligatorisk anvendelse af IFRS i EU har alt i alt været en positiv oplevelse,

selv om de lovgivningsmæssige ændringer og det utilstrækkelig erfaringsgrundlag har

vanskeliggjort situationen for førstegangsbrugerne. Værdien af de udleverede

regnskabsoplysninger er steget, og IFRS er generelt blevet anvendt på ensartet vis i EU.

IFRS-regnskaber vil med al sandsynlighed blive mere indbyrdes konsistente, efterhånden som

regnskabsaflæggere og revisorer opnår større erfaring med anvendelsen af de nye

regnskabsregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's godkendelsesproces sikrer i sig selv teknisk kvalitet, politisk legitimitet og relevans for

erhvervslivet. Systemet har fungeret godt, og standarderne er blevet godkendt i god tid.

Godkendelsessystemet er fleksibelt og er allerede blevet ændret (inkludering af SARG, nye

arbejdsmetoder i EFRAG, nye regler vedrørende udvalgsprocedurer, konsekvensanalyser

osv.). Alt i alt har dette resulteret i en effektivt fungerende og legitim struktur.

For at sikre, at IFRS også i fremtiden bliver almindeligt accepteret i EU, er det vigtigt, at alle

interesserede parter føler, at IASB's arbejdsprogram omfatter de rette emner, og at fremtidige

standarder/fortolkningsbidrag vil levere passende løsninger på de problemer, der måtte

eksistere på regnskabsområdet. Nogle interesserede parter har tilkendegivet, at de nærer tvivl

med hensyn til nogle af de regnskabsprojekter, som IASB arbejder på for tiden. Det er derfor

vigtigt, at EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre interesserede parter engagerer sig i

arbejdet med fastsættelsen af standarder så tidligt som muligt for at forbedre kvaliteten af

dette arbejde og øge legitimiteten og anerkendelsen af fremtidige standarder og

fortolkningsbidrag. Den måde, hvorpå IASB gennemfører konsekvensanalyser i fremtiden, vil

også blive nøje overvåget.

For at sikre, at IFRS og IFRIC også i fremtiden har den fornødne kvalitet, er det vigtigt, at

IASB/IASCF har en passende ledelsesstruktur og sikre finansieringsforhold. Kommissionens

tjenestegrene ser regelmæssigt på ledelses- og finansieringsforholdene i IASB/IASCF og

udsender rapporter, der kan downloades fra Kommissionens websted

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#070112