Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008
KOM (2008) 0306
Offentligt
1448120_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.5.2008
KOM(2008) 306 endelig
2008/0103 (CNS)
2008/0104 (CNS)
2008/0105 (CNS)
2008/0106 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.
om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til
landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr.
320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne
fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for
udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2008) 1885}
{SEK(2008) 1886}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
B
EGRUNDELSE OG FORMÅL
Hovedformålene i Kommissionens meddelelse "Forberedelser til sundhedstjekket af
reformen af den fælles landbrugspolitik" af 20. november 2007 var at vurdere,
gennemførelsen af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik og at indføre de
ændringer af reformprocessen, som anses for nødvendige for at forenkle politikken
yderligere, så nye markedsmuligheder kan udnyttes, og for at forberede den på at
klare nye udfordringer som klimaforandringer, vandforvaltning og bioenergi.
I de seneste måneder har et af ovennævnte mål, som er at udnytte
markedsmulighederne, fået en ny dimension, fordi priserne på mange
landbrugsprodukter er fløjet i vejret. Som følge af prisstigningerne i 2006 og i første
halvår af 2007 blev der i meddelelsen fra november allerede draget den konklusion,
at den fælles landbrugspolitiks resterende instrumenter til regulering af udbuddet
(nemlig mælkekvoter og jordudtagning) skulle afskaffes. Kombinationen af de
faktorer, der resulterede i denne udvikling, og den måde, EU bedst kan reagere på
den, behandles i en separat meddelelse fra Kommissionen.
De vigtigste konklusioner, der i meddelelsen om sundhedstjekket fra november blev
draget af vurderingen af de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik, holder
dog fortsat. Disse reformer udgjorde en ny fase i denne proces, hvor de fleste af de
direkte betalinger blev afkoblet via enkeltbetalingsordningen, hvilket i 2003 skete for
markafgrøder, oksekød, fårekød og mælk og mejeriprodukter og i 2004 for
olivenolie, bomuld og tobak. Som led i reformen i 2003 blev politikken for udvikling
af landdistrikterne styrket ved tilførsel af yderligere midler, og dens instrumenter
blev underkastet en reform i 2005. Reformprocessen fortsatte i sidste ende med
reformen af sukkersektoren (2006) og frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren
(2007).
Ovennævnte reformer afspejler den markante kursomlægning af den fælles
landbrugspolitik, som har rustet den til nu bedre at kunne nå sine vigtigste mål.
Producentstøtten
er
i
vid
udstrækning
(90 %)
afkoblet
fra
produktionsbeslutningerne, hvilket giver EU's landmænd mulighed for at træffe
deres valg ud fra markedssignalerne, at basere sig på deres bedriftspotentiale og
præferencer, når de tilpasser sig ændringer i deres økonomiske miljø. Dette er den
mest effektive måde at yde indkomststøtte til landbruget på.
Afviklingen af produktionsstøtten, der generelt blev betragtet som årsag til
tidligere tiders overskudsproblemer, og nedsættelsen af EU-støttepriserne har
bragt EU's landbrug meget tættere på verdensmarkederne, har skabt bedre
ligevægt på markederne og reduceret budgetudgifterne til interventionslagre og
afsætning af overskud.
Reformprocessen har resulteret i, at EU-landbrugets konkurrenceevne er blevet
forbedret trods den faldende EU-andel på de fleste råvaremarkeder, og at EU er
blevet den største eksportør af landbrugsprodukter, hovedsagelig
højværdiprodukter, og samtidig stadig er verdens største importør af
landbrugsprodukter og fortsat langt det største marked for udviklingslandene.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den fælles landbrugspolitik bidrager i stigende grad til at afværge risiciene for
miljøskader og til at levere mange af de offentlige goder, som vore samfund
forventer, da producentstøtten nu i kraft af krydsoverensstemmelsesordningen
afhænger af, at der overholdes normer for miljø, fødevaresikkerhed og –kvalitet
og dyrevelfærd.
Den styrkede politik for udvikling af landdistrikterne støtter beskyttelsen af
miljøet og landskaberne og skaber vækst, arbejdspladser og innovation i
landdistrikterne, især de afsidesliggende områder, der er affolket eller stærkt
afhængige af landbruget.
Ovennævnte udvikling viser, at den aktuelle fælles landbrugspolitik adskiller sig
fundamentalt fra den gamle. I meddelelsen "Forberedelser til sundhedstjekket af
reformen af den fælles landbrugspolitik" gøres det endvidere gældende, at "for at den
fælles landbrugspolitik også skal kunne holde fremover, skal det dog være muligt at
evaluere dens instrumenter, at teste, om de fungerer, som de skal, at fastslå, hvilke
justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at tilpasse den til nye
udfordringer".
I tråd med tilkendegivelserne i meddelelsen har Kommissionen udarbejdet forslag til
retsforskrifter tillige med en konsekvensanalyse af sundhedstjekket af den fælles
landbrugspolitik baseret på en bred høring af interesserede parter og bidrag fra andre
europæiske institutioner.
Forslagene vedrører tre grundforordninger:
– Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af
fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere
– Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse
landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)
– Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til
udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne.
Disse forslag, der ikke i sig selv udgør en gennemgribende reform, bidrager til at
videreudvikle den fælles landbrugspolitik, så den fremmer et bæredygtigt og
markedsorienteret landbrug, hvilket er i tråd med Kommissionens overordnede mål
og traktatens bestemmelser.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0005.png
2.
2.1.
E
NKELTBETALINGSORDNINGEN OG DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING
Forenkling
Bedre og enklere lovgivning er et af Kommissionens prioriterede politiske mål for
perioden 2004-2009. Det vigtigste skridt i retning af at forenkle den fælles
landbrugspolitik blev taget med reformen i 2003, hvor de fleste direkte betalinger til
landmændene blev afløst af enkeltbetalingsordningen, og med vedtagelsen af
fusionsmarkedsordningen i 2007.
Erfaringen har vist, at enkeltbetalingsordningen har bidraget til at mindske den
administrative byrde, til at undgå unødige offentlige udgifter, til at øge
offentlighedens accept af den fælles landbrugspolitik og til at forbedre landbrugets
konkurrenceevne. Der kan dog stadig gøres mere for at forenkle reglerne, især i
forbindelse med krydsoverensstemmelsesordningen og den aktuelle delvis koblede
støtte.
Krydsoverensstemmelse
Med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev kravet om
krydsoverensstemmelse indført i enkeltbetalingsordningen. Det betyder, at
betalingerne er betinget af, at der overholdes miljø-, fødevaresikkerheds- og
dyrevelfærdsbestemmelser, og at bedriften bevares i god landbrugs- og miljømæssig
stand.
Medlemsstaterne har gjort opmærksom på praktiske problemer med at gennemføre
krydsoverensstemmelseskravene, og Kommissionen er selv blevet opmærksom på
problemer ved revisionen i forbindelse med afslutningen af regnskaberne. Det har
foranlediget Kommissionen til at undersøge krydsoverensstemmelsesordningens
anvendelsesområde for at forenkle den og gøre den mere målrettet. Det foreslås især
at fjerne nogle lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der anses for irrelevante eller
uden for landmændenes ansvarsområde, og i betingelserne for god landbrugs- og
miljømæssig stand at indføre krav, der bevarer jordudtagningens miljøfordele og
vedrører vandforvaltning.
Delvis koblet støtte
Ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 mente nogle medlemsstater, at en
fuldstændig afkobling bl.a. kunne skabe risiko for, at produktionen blev nedlagt, at
der ville blive mangel på råvareforsyninger til forarbejdningsindustrien, eller at der
ville opstå sociale og miljømæssige problemer i områder med få økonomiske
alternativer. Det var årsagen til, at det inden for bestemte sektorer blev besluttet at
bevare koblet støtte i et vist omfang.
Erfaringen har vist, at afkoblingen generelt ikke har medført dramatiske ændringer i
produktionsstrukturen i EU som helhed, og at den har fået landmændene til at
producere det, som markedet efterspørger, på en mere bæredygtig måde. At køre med
to parallelle systemer (koblet og afkoblet støtte) har naturligvis heller ikke bidraget
til at forenkle de nationale og regionale myndigheders arbejde i medlemsstaterne.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0006.png
Derfor foreslås det at afskaffe den resterende koblede støtte i overensstemmelse med
principperne i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 og overføre den til
enkeltbetalingsordningen. Der foreslås dog en undtagelse for ammeko-, fåre- og
gedepræmier. I disse tilfælde foreslås det at lade medlemsstaterne beholde den
koblede støtte (i sin nuværende form) for at støtte den økonomiske virksomhed i
områder, hvor der kun er få eller slet ingen økonomiske alternativer.
Andre forenklingsspørgsmål
Forslaget indeholder også andre foranstaltninger, der går ud på at forenkle
enkeltbetalingsordningen yderligere. Især foreslås der mere fleksible regler for at
anvende den nationale reserve og overdrage betalingsrettigheder, og der er blevet
større valgfrihed med hensyn til at ændre rettigheder og betalingsdatoer. Det foreslås
også at afskaffe jordudtagningsrettighederne.
2.2.
Mulighed for at yde en mere ensartet afkoblet støtte
Med reformen i 2003 indførtes afkoblet landbrugsstøtte som et centralt element i den
fælles landbrugspolitik. Hovedformålet var at skabe en ordning med direkte
betalinger, der giver landmændene mulighed for at blive markedsorienterede, og som
er så enkel som muligt at administrere, og som er forenelig med WTO. Til
gennemførelse af ordningen fik medlemsstaterne valget mellem to modeller, den
historiske og den regionale:
– historisk model: her er betalingsrettighederne
referencebeløb for hver landbruger
baseret
individuelle
– regional model: her er betalingsrettighederne ensartede og baseret på de beløb,
som landbrugerne i en region har modtaget i referenceperioden.
Ifølge de nugældende regler kan medlemsstaterne ikke ændre deres beslutning om,
hvilken model de vil gennemføre enkeltbetalingsordningen efter. Erfaringen har dog
vist, at det er nødvendigt eller ønskeligt at foretage nogle tilpasninger i de gældende
ordninger. Som eksempel kan nævnes, at det efterhånden vil blive vanskeligere at
retfærdiggøre støtteforskellene i forbindelse med gennemførelsen af den historiske
model, jo længere referenceperioderne for betalingerne kommer til at ligge tilbage i
tiden.
Den regionale model giver derimod landmændene en mere rimelig støtte, til trods for
at støtten oprindeligt blev omfordelt i et vist omfang.
Derfor har Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne skal kunne tilpasse deres
betalingsmodel ved gradvis at gå over til en mere ensartet betaling pr. rettighed for at
gøre enkeltbetalingsordningen effektivere og enklere. Samtidig indeholder forslagene
en
række
foranstaltninger
til
forenkling
af
gennemførelsen
af
enkeltbetalingsordningen.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3.
Forlængelse af den generelle arealbetalingsordning
Den generelle arealbetalingsordning blev indført som en forløber for
enkeltbetalingsordningen i de medlemsstater, som tiltrådte EU pr. 1. maj 2004, for at
gøre det lettere for dem at tilpasse sig forholdene i EU på grund af deres særlige
landbrugssituation. Formålet med den generelle arealbetalingsordning var, at den
som overgangsordning skulle fremme en gnidningsløs integrering af EU-10 og EU-2
i betragtning af de meget store forskelle mellem deres generelle økonomiske niveau
og det økonomiske niveau i deres landdistrikter og niveauet i EU-15.
Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, skal gå over til
enkeltbetalingsordningen i 2011 (2012 for Bulgarien og Rumænien). De pågældende
medlemsstater bør kunne forlænge den generelle arealbetalingsordning til 2013.
Denne valgmulighed er i tråd med den beslutning, der er truffet for EU-15, fordi de
får mulighed for at ændre på gennemførelsen af deres enkeltbetalingsordning og kan
vælge at gå over til en mere ensartet afkoblet støtte.
2.4.
Revideret artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003
I henhold til artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 vedrørende ordninger for
direkte
støtte
til
landbrugere
kan
medlemsstater,
der
anvender
enkeltbetalingsordningen, tilbageholde op til 10 % af den del af de nationale lofter
for direkte betalinger, der svarer til den pågældende sektor, til foranstaltninger, som
vedrører
miljøbeskyttelse
eller
–forbedring,
eller
for
at
forbedre
landbrugsprodukternes kvalitet og markedsføringen af dem.
For at medlemsstaterne kan reagere mere fleksibelt på de behov, der opstår som følge
af den fælles landbrugspolitiks generelle målsætninger, foreslås det at gøre artikel 69
bredere:
– bestemmelsen om, at lineære nedsættelser, der foretages inden for en bestemt
sektor, skal blive inden for samme sektor, ophæves
– foranstaltninger, som tager hensyn til ulemperne for landmænd, der i bestemte
områder har specialiseret sig inden for mælke-, oksekøds-, fåre- og gedekøds- og
risproduktion, er dækket
– der er også mulighed for at anvende de tilbageholdte beløb til at supplere
rettigheder i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og
udviklingsprogrammer
– på visse betingelser ydes der også støtte til nogle risikostyringsforanstaltninger,
herunder afgrødeforsikringer mod naturkatastrofer og gensidige fonde i
forbindelse med dyresygdomme
– foranstaltninger, der ikke med sikkerhed opfylder betingelserne i WTO's grønne
boks, begrænses til 2,5 % af lofterne
– endelig får medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, også
ret til at anvende denne bestemmelse.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5.
Graduering
Ved graduering forstås, at der foretages en procentuel nedsættelse af de direkte
betalinger til landmændene (søjle I), og at de derved frigjorte budgetmidler overføres
til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne (søjle II).
I forbindelse med reformen i 2003 blev det vedtaget at indføre en obligatorisk
graduering for alle medlemsstater i EU-15 fra 2005, hvor den blev fastsat til 3 %,
hvorefter den blev forhøjet til 4 % i 2006 og 5 % fra 2007 og fremefter. Der blev
også indført et fribeløb på 5 000 EUR, op hvilket der ikke foretages nogen
nedsættelse af de direkte betalinger.
I meddelelsen "Forberedelser til sundhedstjekket af reformen af den fælles
landbrugspolitik" blev der gjort opmærksom på en række nye og aktuelle
udfordringer, som den fælles landbrugspolitik står overfor, som fx
klimaforandringer, risikostyring, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet, og
politikken for landdistriktsudvikling anføres som en af mulighederne til at klare disse
ændringer.
De foranstaltninger, der er til rådighed i henhold til landdistriktspolitikken, giver
allerede forskellige alternative muligheder for at tackle de nye udfordringer, og
medlemsstaterne har allerede inkorporeret tilsvarende foranstaltninger i deres
landdistriktsprogrammer for perioden 2007-2013. Ifølge de første erfaringer med
udnyttelsen af midlerne til landdistriktsudvikling i 2007 ser det dog ud til, at
medlemsstaterne har brug for flere midler, end de har til rådighed.
For at give medlemsstaterne mulighed for at efterkomme det stigende behov for at
klare nye udfordringer ved hjælp af landdistriktsforanstaltningerne, foreslås det at
forhøje den obligatoriske graduering med 8 % og at tilføje et ekstra progressivt
element som led i en ny ordning, der er baseret på følgende principper:
– alle nye indtægter fra graduering beholdes af den medlemsstat, der tilvejebringer
dem
– i EU-15 forhøjes grundgradueringen, der gælder for alle betalinger på over
5 000 EUR, med 2 % om året fra 2009, indtil den i 2012 når op på yderligere 8 %
(oven i de nuværende 5 %)
– der indføres et progressivt element, hvor betalingerne nedsættes trinvis med
yderligere 3 % i takt med, at betalingerne stiger, og der foreslås en ny ordning til
finansiel forvaltning af den direkte støtte, hvor der fastsættes samlede nettolofter
for hver medlemsstat
– Af følgende tabel fremgår de samlede gradueringsprocentdele, der skal anvendes
(nugældende + supplerende):
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0009.png
Tærskler
1 til 5 000
5 000 til 99 999
100 000 til 199 999
200 000 til 299 999
over 300 000
2009
0
5%+2%
5%+5%
5%+8%
5 % + 11 %
2010
0
5%+4%
5%+7%
5 % + 10 %
5 % + 13 %
2011
0
5%+6%
5%+9%
5 % + 12 %
5 % + 15 %
2012
0
5%+8%
5 % + 11 %
5 % + 14 %
5 % + 17 %
– De direkte betalinger i EU-10 skal også gradueres i 2012 med en grundsats på 3 %
(i stedet for 13 %). Bulgarien og Rumænien er fritaget med hensyn til indfasning
af de direkte betalinger.
2.6.
Begrænsning af betalinger
46,6 % af modtagerne af direkte betalinger i EU-25 modtager under 500 EUR. Der er
hovedsagelig tale om landmænd med små bedrifter, men i nogle medlemsstater
drejer det sig også om modtagere, hvis betaling er lavere end omkostningerne ved at
forvalte dem.
For at forenkle og reducere omkostningerne ved forvaltning af de direkte betalinger
foreslås det, at medlemsstaterne enten fastsætter et minimumsbeløb for betalinger på
250 EUR eller også fastsætter et støtteberettiget minimumsareal pr. bedrift på mindst
1 hektar eller begge dele. Dog fastsættes der særlige bestemmelser for de
medlemsstater, hvis landbrugssektor hovedsagelig består af meget små bedrifter.
3.
3.1.
F
USIONSMARKEDSORDNINGEN
Mekanismer for markedsintervention
På grundlag af analyser har Kommissionen konkluderet, at reguleringen af udbuddet
på markedet ikke bør bremse EU's landmænds evne til at reagere på
markedssignalerne, men bør omdannes til et reelt sikkerhedsnet. Med henblik herpå
foreslås det at forenkle og harmonisere de gældende bestemmelser om offentlig
intervention ved at udvide licitationsordningen.
I kornsektoren foreslås det at indføre licitation for brødhvede, mens der for foderkorn
anvendes samme model som for majs (nedsættelse af det kvantitative loft til nul). For
hård hvede foreslås det under hensyntagen til de aktuelle og forventede
markedsforhold at afskaffe intervention. Af samme årsager foreslås det også at
afskaffe intervention for ris og svinekød. Bestemmelserne om licitation skal også
gælde for smør og skummetmælkspulver.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Afskaffelse af jordudtagning
På grundlag af markedsudsigterne og gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen
foreslås det at afskaffe jordudtagning som instrument til regulering af udbuddet.
Ifølge forslagene om krydsoverensstemmelse og landdistriktsudvikling får
medlemsstaterne de rette redskaber til at sikre, at de aktuelle miljøfordele, som er
forbundet med jordudtagning, kan bevares.
3.3.
Overgang til ophævelsen af mælkekvoterne
I 1984 blev der indført kvoter på grund af overproduktion. De aktuelle
markedsudsigter tyder på, at betingelserne, som lå til grund for at indføre
mælkekvoter i 1984, har forandret sig fuldstændigt. Da mælkekvoterne udløber i
2015, bør sektoren forberedes på et marked uden kvoter efter 2015 ved hjælp af
gradvise overgangsforanstaltninger. For at mælkesektoren kan få en "blød landing",
når kvoterne udløber, foreslås der en årlig kvoteforhøjelse.
Generelt forventes det, at afviklingen af mælkekvoterne vil få produktionen til at
stige, mens priserne vil falde og sektorens konkurrenceevne øges. Det forventes dog
at blive vanskeligt at opretholde en minimumsproduktion i nogle områder, som
fortrinsvis men ikke udelukkende er bjergområder. Disse problemer kan løses ved at
anvende særlige foranstaltninger i henhold til artikel 68 i forordningen om ordninger
for direkte støtte.
3.4.
Særlig støtte til mælkesektoren
Det foreslås at afskaffe støtten til privat oplagring af ost og støtten til afsætning af
smør til konditorvarer og konsumis og til direkte forbrug. Disse ordninger er ikke
længere nødvendige til at støtte markedet og bør derfor ophæves.
For så vidt angår andre produkter, som det i henhold til de gældende regler er
obligatorisk at yde støtte til, fx støtte til privat oplagring af smør, støtte til
skummetmælkspulver, der anvendes som foder, og støtte til kaseinproduktion,
foreslås det at indføre en fakultativ støtteordning, som Kommissionen kan beslutte at
anvende, hvis markedssituationen kræver det.
3.5.
Andre støtteordninger
En række små støtteordninger foreslås afkoblet og inkorporeret i
enkeltbetalingsordningen, fordi det vil bidrage til at øge konkurrenceevnen og
forenkle reglerne. For hamp, proteinafgrøder og nødder kan overgangen til
enkeltbetalingsordningen ske uden overgangsperiode. For ris, tørret foder, kartofler
til stivelsesfremstilling og lange hørfibre foreslås der en overgangsperiode, inden
støtten afkobles fuldstændigt, for at hjælpe landmændene og forarbejdningsindustrien
med gradvis at tilpasse sig den nye støtteordning. På baggrund af den aktuelle meget
kraftige efterspørgsel efter bioenergi foreslås det også at afskaffe
energiafgrødeordningen.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
N
YE UDFORDRINGER OG POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
Da der er lagt loft over det samlede budget til den fælles landbrugspolitik frem til
2013, kan der kun findes flere midler til landdistriktsudvikling i kraft af øget
obligatorisk graduering.
Der er behov for flere midler til at gøre et større arbejde inden for de områder, som
EU prioriterer højt, nemlig klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og
biodiversitet.
Klima og energi er kommet til at stå øverst på dagsordenen nu, hvor EU har valgt
at stå i spidsen for at opbygge en global økonomi med lav CO
2
-udledning. I marts
2007 godkendte EU's stats- og regeringschefer Kommissionens forslag om at
nedskære CO
2
-emissionerne med mindst 20 % frem til 2020 (30 %, hvis der kan
opnås enighed om globale mål) og at fastsætte et bindende mål for anvendelsen af
vedvarende energikilder på 20 %, og herunder skal 10 % af forbruget af benzin og
dieselolie dækkes af biobrændstoffer. Landbruget og skovbruget kan spille en
vigtig rolle som leverandører af råvarer til produktion af bioenergi, når det gælder
kulstofbinding og yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.
EU's mål for vandpolitikken er fastlagt i vandrammedirektivet, der skulle blive
gennemført fuldt ud i perioden 2010-2012. Som storforbrugere af vand og
vandreserver spiller landbruget og skovbruget en vigtig rolle i bestræbelserne på
at opnå en bæredygtig vandforvaltning både kvantitativt og kvalitativt.
Vandforvaltning kommer til at indtage en stadig større plads ved tilrettelæggelsen
af strategien i forbindelse med allerede uundgåelige klimaforandringer.
Medlemsstaterne har givet tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten
senest i 2010, men dette mål ser mere og mere ud til ikke at kunne nås. En stor del
af Europas biologiske mangfoldighed er afhængig af landbruget og skovbruget, og
arbejdet på at beskytte biodiversiteten må øges, især på baggrund af
klimaændringernes forventede skadelige virkninger og den stigende efterspørgsel
efter vand.
Medlemsstaterne opfordres til at udnytte alle de ekstra midler, der er til rådighed for
2010-2013, og at tilpasse deres strategier og programmer i overensstemmelse
hermed. Især kan investeringsstøtten under akse 1 målrettes mod energi-, vand- og
andet inputbesparende maskineri og udstyr og produktion af (råvarer til) vedvarende
energi til brug på bedriften og uden for bedriften. Under akse 2 kan miljøvenlige
landbrugsforanstaltninger og skovbrugsforanstaltninger især bruges til bevarelse af
biodiversiteten, vandforvaltning og forebyggelse af klimaændringer. Under akse 3 og
4 kan der ydes støtte til lokale projekter vedrørende vedvarende energi.
I den forbindelse vil det syvende forskningsrammeprogram fungere som hjælp til at
klare de nye udfordringer og yde værdifuld støtte til innovationer inden for
landbruget og til at føre en målrettet politik.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 har den fælles landbrugspolitik
haft en indbygget mekanisme med finansiel disciplin, der blev taget i anvendelse fra
regnskabsåret 2007 i tilfælde, hvor der er risiko for, at uventede udgifter vil overstige
det finansielle loft over markedsudgifterne og den direkte støtte. Forslaget ændrer
ikke de principper for mekanismens anvendelse, som blev indført med reformen i
2003 og ændret ved EU-12's tiltrædelse. Størstedelen af den fælles landbrugspolitiks
støtte er nu fast, og markedsudsigterne er kommet til at se betydeligt bedre ud siden
2003. Derfor er risikoen for, at der vil blive anvendt finansiel disciplin (dvs. skåret i
den direkte støtte) blevet mindre end tidligere forventet.
Forslagene om graduering i forbindelse med enkeltbetalingsordningen og udvikling
af landdistrikterne har pr. definition ingen følger for EU-budgettet, fordi der er tale
om en simpel obligatorisk overførsel fra første til anden søjle i den fælles
landbrugspolitik. For medlemsstaternes budget kan øget graduering føre til øgede
nationale udgifter på grund af den medfinansiering, der kræves i forbindelse med
støtte til landdistriktsudvikling. Det betyder, at nogle medlemsstater har mulighed for
at vende tilbage til de (højere) nationale udgifter, der oprindeligt var planlagt, før
beslutningen om den finansielle ramme for 2007-2013 blev truffet. Der kan blive
moderate finansielle følger for EU-budgettet, når nogle foranstaltninger overføres til
enkeltbetalingsordningen, men de fleste af dem er også budgetneutrale.
Den seneste stigning i verdensmarkedspriserne har ført til en klar forbedring af
markedsudsigterne i forhold til forventningerne, da der blev truffet beslutning om
2003-reformen. Reformen af majsinterventionsordningen har siden da løst en del af
de tidligere forventede problemer på kornmarkedet, og de foreliggende forslag om
intervention for korn forbedrer forholdene yderligere. De ekstraudgifter, der
forventes hen mod slutningen af den nugældende finansielle ramme, er relativt små.
Inden for mælkesektoren afhænger følgerne snarere af, hvornår udgifterne vil blive
afholdt (før eller efter 2013).
Mælkekvoternes udløb vil under alle omstændigheder lægge yderligere pres på smør.
Det foreliggende forslag, hvormed der indledes en gradvis kvoteafvikling, er generelt
mere fordelagtigt, ikke blot for sektoren, men også for den fælles landbrugspolitiks
udvikling på lang sigt. Det kan dog ikke udelukkes, at der bliver behov for nogle
begrænsede yderligere udgifter til eksport af smør. Om det kommer til at ske,
afhænger af faktorer, som ikke er bekendt på nuværende tidspunkt (aftalen om DDA
og udviklingen på verdensmarkedet). Derfor indeholder dette forslag en klausul om
revision i 2012, således at udviklingen på mejerimarkederne kan blive vurderet for at
afgøre, om der skal træffes yderligere foranstaltninger for at undgå budgetstigninger.
Der forventes nogle besparelser som følge af, at nogle gældende foranstaltninger
ophæves. De vigtigste konsekvenser for budgettet af den bløde landing i forbindelse
med ophævelsen af mælkekvoterne er et indtægtstab som følge af det forventede fald
i mælkeafgiften.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0013.png
2008/0103 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.
om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til
landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36
og 37 og artikel 299, stk. 2,
under henvisning til akten om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, særlig stk. 6 i protokol nr.
4 om bomuld
1
,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
3
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Erfaringen med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.
september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks
ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr.
1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr.
1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001
6
har vist, at
visse dele af støttemekanismen bør tilpasses. Især bør afkoblingen af den direkte støtte
udvides, og enkeltbetalingsordningen bør forenkles. Der gøres også opmærksom på, at
forordning (EF) nr. 1782/2003 er blevet gennemgribende ændret, siden den trådte i
kraft. Af disse årsager og for klarhedens skyld bør forordningen ophæves og afløses af
en ny forordning.
1
2
3
4
5
6
EFT L 291 af 19.11.1979, s. 174. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1050/2001 (EFT L 148 af
1.6.2001, s. 1).
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved (henvisning til vinforordningen indsættes).
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0014.png
(2)
Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 indførtes princippet om, at landbrugere, der ikke
opfylder visse krav inden for folkesundhed, dyre- og plantesundhed, miljø og
dyrevelfærd, får nedsat deres direkte støtte eller bliver udelukket fra at modtage
direkte støtte. Denne såkaldte krydsoverensstemmelsesordning udgør en integrerende
del af EF's støtte i form af direkte betalinger og bør derfor bibeholdes. Erfaringen har
dog vist, at en række af krydsoverensstemmelseskravene ikke er tilstrækkeligt
relevante for udøvelsen af landbrugsvirksomhed eller for landbrugsarealerne, eller
også snarere vedrører de nationale myndigheder end landbrugerne. Derfor bør
krydsoverensstemmelsesordningens anvendelsesområde tilpasses.
For at undgå, at landbrugsarealer bliver opgivet og sikre, at de bevares i god
landbrugs- og miljømæssig stand, blev der ved forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat
EF-rammebestemmelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne vedtager normer under
hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og
klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer (arealanvendelse, vekseldrift og
landbrugspraksis) og landbrugsstrukturer. Afskaffelsen af obligatorisk jordudtagning
inden for enkeltbetalingsordningen kan i nogle tilfælde have skadelige virkninger for
miljøet, især for visse landskabstræk. Derfor bør de gældende EF-bestemmelser
udbygges for i fornødent omfang at beskytte bestemte landskabstræk.
At beskytte og forvalte vand i forbindelse med landbrugsvirksomhed er i stigende grad
blevet et problem i nogle områder. Derfor bør de gældende EF-rammebestemmelser
for god landbrugs- og miljømæssig stand også udbygges for at beskytte vand mod
forurening og afstrømning og forvalte brugen af vand.
Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der fastsættes
foranstaltninger for at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer
og undgå en massiv omlægning til agerjord.
For at opnå en bedre balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme
bæredygtigt landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, blev
der indført et system med obligatorisk gradvis nedsættelse af de direkte betalinger
("graduering") ved forordning (EF) nr. 1782/2003. Dette system bør bevares, samtidig
med at de første 5 000 EUR fritages for graduering.
De besparelser, der opnås ved den graduering, som blev indført ved forordning (EF)
nr. 1782/2003, anvendes til at finansiere foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne. Siden forordningen blev vedtaget, er landbruget kommet til at stå
over for en række nye krævende udfordringer som klimaforandringer, bioenergis
øgede betydning og behovet for bedre vandforvaltning og effektivere beskyttelse af
biodiversiteten. Det Europæiske Fællesskab skal som part i Kyotoprotokollen
7
tilpasse
sine politikker i lyset af klimaforandringsproblematikken. Som følge alvorlige
problemer med vandknaphed og tørke bør vandforvaltningsspørgsmål desuden
behandles mere indgående
8
. At beskytte biodiversiteten er fortsat en stor udfordring,
og selv om der er gjort store fremskridt, vil det kræve et større arbejde at nå EF's
biodiversitetsmål for 2010
9
. EF anerkender, at der er behov for at tage de nye
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
7
8
9
Rådets beslutning 2002/358/EF (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).
Rådets konklusioner, Luxembourg, 30.10.2007, 13888/07.
Rådets konklusioner, Bruxelles, 18.12.2006, 16164/06.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0015.png
udfordringer op som led i sine politikker. Det rette værktøj til at gøre dette på
landbrugsområdet er de landdistriktsprogrammer, der er vedtaget i henhold til Rådets
forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL)
10
. For at give medlemsstaterne mulighed for at revidere deres
landdistriktsprogrammer i overensstemmelser hermed, uden at de skal indskrænke
deres igangværende aktiviteter til udvikling af landdistrikterne på andre områder, bør
der skaffes flere midler. De fornødne finansielle midler til at støtte EF's politik til
udvikling af landdistrikterne kan dog ikke skaffes via de finansielle overslag for 2007-
2013. Derfor bør en stor del af de finansielle midler, der kræves, tilvejebringes, ved at
der foretages en gradvis større nedsættelse af de direkte betalinger.
(8)
Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at
en stor del af betalingerne tildeles et ret begrænset antal store modtagere. Det siger sig
selv, at større modtagere ikke behøver den samme støtte pr. enhed, for at målet med
indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere
for større modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Det synes derfor rimeligt
at forvente, at landbrugere, der modtager store støttebeløb, yder et særligt bidrag til
finansieringen af landdistriktsforanstaltninger, som er lagt an på at klare nye
udfordringer. Derfor bør der indføres en mekanisme, i henhold til hvilken de højeste
betalinger nedsættes kraftigere, og hvor provenuet anvendes til at tackle de nye
udfordringer i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne. For at sikre, at
mekanismen fungerer proportionalt, bør de yderligere nedsættelser forhøjes
progressivt i takt med, at betalingerne stiger.
Landbruget i fjernområderne er udsat for yderligere problemer på grund af deres
særlige geografiske beliggenhed og status som øsamfund, lille areal og vanskelige
topografiske og klimatiske forhold. For at afhjælpe de vanskelige forhold bør kravet
om at anvende graduering over for landbrugere i fjernområderne fraviges.
De medlemsstater, der har valgt at anvende en ordning med frivillig graduering, bør
tage hensyn til den øgede obligatoriske graduering. Derfor bør der foretages ændringer
i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 af 27. marts 2007 om regler for frivillig
graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
11
.
De beløb, der fremkommer ved nedsættelsen på 5 % i henhold til forordning (EF) nr.
1782/2003, bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier.
Det bør dog fastsættes, at en vis procentdel af beløbene bør forblive i de
medlemsstater, hvor de er tilvejebragt. På grund af de strukturtilpasninger, der følger
af afskaffelsen af intervention for rug, bør der for nogle rugproducerende områder
fastsættes særlige foranstaltninger, som finansieres ved hjælp af en del af de beløb, der
fremkommer ved gradueringen. De beløb, der fremkommer ved anvendelsen af
yderligere gradvise nedsættelser, bør dog tilfalde de medlemsstater, hvor de er
fremkommet.
(9)
(10)
(11)
10
11
EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2012/2006 (EUT L 384 af
29.12.2006, s. 8).
EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0016.png
(12)
For at gradueringen kan fungere bedst muligt, og her tænkes navnlig på procedurerne
for ydelse af direkte betalinger til landbrugerne og overførslerne til
landdistriktsprogrammerne, bør der fastsættes nettolofter for hver medlemsstat, der
begrænser betalingerne til landbrugerne efter gradueringen. Rådets forordning (EF) nr.
1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik
12
bør
ændres i overensstemmelse hermed.
Landbrugerne i de nye medlemsstater får direkte betalinger via en indfasningsordning.
For at opnå den rette balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme
bæredygtigt landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, bør
der først anvendes graduering over for landbrugerne i de nye medlemsstater, når de
direkte betalinger i disse medlemsstater er på højde med de direkte betalinger i de
øvrige medlemsstater.
Gradueringen bør ikke reducere det nettobeløb, der betales til en landbruger i en ny
medlemsstat, til under det beløb, der skal betales til en tilsvarende landbruger i de
øvrige medlemsstater. Når gradueringen engang kommer til at gælde for landbrugerne i
de nye medlemsstater, bør nedsættelsen derfor begrænses til forskellen mellem niveauet i
henhold til indfasningsordningen og niveauet i de øvrige medlemsstater efter graduering.
Landbrugere i de nye medlemsstater, hvis støtte bliver gradueret, bør desuden ikke
længere få supplerende nationale direkte betalinger for at undgå, at den støtte, de
modtager, overstiger støtten i de øvrige medlemsstater.
For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik ligger under de
årlige lofter i de finansielle overslag, bør der indføres en finansiel mekanisme til om
nødvendigt at tilpasse de direkte betalinger. Der bør fastsættes en tilpasning af den
direkte støtte, når prognoserne viser, at udgiftsområde 2 — med en sikkerhedsmargen
på 300 mio. EUR — overskrides i et givet regnskabsår. Under hensyntagen til
størrelsen af de direkte betalinger til landbrugerne i de nye medlemsstater som følge af
indfasningen bør det fastsættes, at der som led i anvendelsen af
indfasningsmekanismen over for alle direkte betalinger i de nye medlemsstater først
skal anvendes finansiel disciplin, når de direkte betalinger i de nye medlemsstater
mindst er på højde med de direkte betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye
medlemsstater.
For at hjælpe landbrugerne med at leve op til normerne for et moderne
højkvalitetslandbrug er det nødvendigt, at medlemsstaterne indfører en global
bedriftsrådgivningsordning
for
erhvervsmæssigt
drevne
bedrifter.
Bedriftsrådgivningsordningen bør hjælpe landbrugerne med at blive mere bevidste om
forholdet mellem materialestrømme og driftsprocesser og normerne for miljø,
fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd uden på nogen måde at gribe ind i
deres forpligtelse til og ansvar for at overholde disse normer.
(13)
(14)
(15)
(16)
12
EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1437/2007 (EUT L 322 af
7.12.2007, s. 1).
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(17)
Ifølge artikel 9 i forordning (EF) nr. 1290/2005 skal medlemsstaterne træffe de
fornødne foranstaltninger for at sikre sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), virkelig er blevet gennemført, og at
de er blevet gennemført korrekt, og forhindre og forfølge uregelmæssigheder. Med
henblik herpå bør de anvende et integreret system for forvaltning og kontrol af de
direkte betalinger. For at EF-støtten kan blive mere effektiv og for at forbedre
kontrollen med den bør medlemsstaterne bemyndiges til også at anvende det
integrerede system i forbindelse med EF-ordninger, der ikke er omfattet af
nærværende forordning.
De vigtigste elementer i det integrerede system for forvaltning og kontrol bør
fastsættes, herunder bestemmelser om en elektronisk database, et system til
identificering af landbrugsparceller, støtteansøgninger fra landbrugerne, et
harmoniseret kontrolsystem og for enkeltbetalingsordningens vedkommende et system
til identificering og registrering af betalingsrettigheder.
Det er en byrde for medlemsstaternes myndigheder at forvalte små beløb. For at undgå
en alt for stor administrativ byrde bør medlemsstaterne afholde sig fra at yde direkte
betalinger, hvis beløbet er lavere end den gennemsnitlige EF-støtte pr. hektar, eller
hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, som der ansøges om støtte til, er på
under en hektar. Der bør fastsættes særlige bestemmelser for de medlemsstater, hvis
bedriftsstruktur er meget anderledes end den gennemsnitlige struktur i EF.
Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres landbrugsøkonomis særlige struktur
kunne vælge, hvilket af de to kriterier de ønsker at gennemføre. I forbindelse med de
særlige betalingsrettigheder, der er tildelt landbrugere med såkaldte "jordløse"
bedrifter, er det ineffektivt at anvende det hektarbaserede kriterium. Over for disse
landbrugere bør gennemsnitsstøtten derfor gælde som minimumsbeløb.
Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen har vist, at der i en række
tilfælde er blevet ydet afkoblet indkomststøtte til andre modtagere end fysiske
personer, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt er at drive landbrug. For
at forhindre, at der ydes landbrugsindkomststøtte til sådanne selskaber og
virksomheder, og for at garantere, at EF-støtten udelukkende anvendes til at sikre
landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, bør medlemsstaterne bemyndiges til i
sådanne tilfælde at undlade at yde direkte betalinger i henhold til denne forordning.
De nationale myndigheder bør inden for de foreskrevne tidsfrister udbetale den fulde
støtte, der er fastsat i EF's støtteordninger, til modtagerne, efter at der dog er foretaget
eventuelle nedsættelser i henhold til denne forordning. For at gøre forvaltningen af de
direkte betalinger mere fleksibel bør medlemsstaterne kunne udbetale de direkte
betalinger i to rater om året.
Den fælles landbrugspolitiks støtteordninger omfatter direkte indkomststøtte særlig
med henblik på at sikre landbrugerne en rimelig levestandard. Dette mål hænger nøje
sammen med, at landbrugsarealerne bevares. For at undgå fejlfordeling af EF-midlerne
bør der ikke foretages støtteudbetalinger til landbrugere, der kunstigt har skabt
betingelser for at opnå sådanne betalinger.
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(23)
For at nå den fælles landbrugspolitiks mål må de fælles støtteordninger tilpasses
udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister. Modtagerne kan derfor ikke regne
med, at støttebetingelserne forbliver uændrede, og bør være forberedt på en eventuel
revision af ordningerne i lyset af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.
Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der oprettet en enkeltbetalingsordning, der
samlede de forskellige eksisterende støttemekanismer i en enkelt ordning med
afkoblede direkte betalinger. Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen
viser, at nogle af dens elementer kan forenkles til fordel for landbrugerne og
myndighederne. Da enkeltbetalingsordningen i mellemtiden er blevet gennemført af
alle de medlemsstater, der skulle gøre det, er en række bestemmelser, der havde med
den oprindelige gennemførelse at gøre, desuden blevet forældede og bør derfor
tilpasses. I den sammenhæng er der i nogle tilfælde blevet opdaget en omfattende
underudnyttelse af betalingsrettigheder. For at undgå dette bør den oprindeligt fastsatte
frist for at overføre uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve afkortes
til to år i betragtning af, at landbrugerne allerede er fortrolige med, hvordan
enkeltbetalingsordningen fungerer.
Enkeltbetalingsordningens vigtigste elementer bør bevares. Især bør fastsættelsen af
nationale lofter sikre, at støtten og rettighederne som helhed kan holdes på et niveau,
der ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også have en
national reserve, der kan bruges til at gøre det lettere for nye landbrugere at komme
med i ordningen eller til at tilgodese særlige behov i bestemte områder. Der bør
fastsættes regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder for at undgå, at
der i spekulationsøjemed sker overdragelser og akkumulering af betalingsrettigheder
uden tilsvarende landbrugsgrundlag.
Da der indlemmes stadig flere nye sektorer i enkeltbetalingsordningen, bør
definitionen af jord, der er berettiget til at være med i ordningen eller til aktivering af
betalingsrettigheder, revideres. Det bør dog fastsættes, at der ikke kan ydes støtte til
frugt- og grøntsagsarealer, hvis medlemsstaterne har valgt at udsætte indlemmelsen af
denne sektor i enkeltbetalingsordningen. Desuden bør der fastsættes særlige
foranstaltninger for hamp for at forhindre, at der ydes støtte til ulovlige afgrøder.
Den obligatoriske udtagning af agerjord blev oprindeligt indført for at regulere
udbuddet. Som følge af udviklingen på markedet for markafgrøder og indførelsen af
afkoblet støtte er dette instrument blevet overflødigt og bør derfor afskaffes. De
jordudtagningsrettigheder, der er fastsat i henhold til artikel 53 og artikel 63, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1782/2003, bør derfor aktiveres for arealer på de samme
betingelser som alle andre rettigheder.
I de medlemsstater, som har valgt at gennemføre den historiske model, var
betalingsrettighedernes værdi som følge af, at tidligere koblet markedsstøtte blev
indlemmet i enkeltbetalingsordningen, baseret på den tidligere støttes størrelse.
Efterhånden som det er længere og længere tid siden, at enkeltbetalingsordningen blev
indført,
og
efterhånden
som
stadig
flere
sektorer
indlemmes
i
enkeltbetalingsordningen, bliver det stadig vanskeligere at retfærdiggøre store
individuelle støtteforskelle, som kun er baseret på tidligere støtte. Derfor bør
medlemsstater, der har valgt at gennemføre den historiske model, bemyndiges til på
visse betingelser at revidere de tildelte betalingsrettigheder for at tilnærme deres
værdier til hinanden samtidig med, at EF-rettens generelle principper og den fælles
landbrugspolitiks mål overholdes. I den forbindelse kan medlemsstaterne tage særlige
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0019.png
forhold, der gør sig gældende for geografiske områder, i betragtning, når de fastsætter
mere ensartede beløb. Udjævningen af betalingsrettighederne bør finde sted over en
passende periode og nedsættelser begrænses for at give landbrugerne rimelige
muligheder for at tilpasse sig de nye støtteforhold.
(29)
I forbindelse med 2003-reformen havde medlemsstaterne mulighed for at gennemføre
enkeltbetalingsordningen på grundlag af en historisk eller en regional model. Siden da
har medlemsstaterne haft mulighed for at vurdere virkningerne af deres valg både ud
fra et økonomisk og et administrativt synspunkt. De bør derfor nu have mulighed for
at ændre deres oprindelige valg på baggrund af deres erfaringer. Ud over at have
mulighed for at udjævne betalingsrettighedernes værdi bør medlemsstater, der har
anvendt den historiske model, derfor bemyndiges til at gå over til den regionale model.
Medlemsstater, der har valgt at anvende den regionale model, bør også kunne vælge at
ændre deres beslutning på visse vilkår for at udjævne betalingsrettighedernes værdi i
overensstemmelse med nogle forudfastsatte trin samtidig med, at EF-rettens generelle
principper og den fælles landbrugspolitiks mål overholdes. Ændringerne bør foregå
over en passende periode og nedsættelserne begrænses for at give landbrugerne
rimelige muligheder for at tilpasse sig de nye støtteforhold.
I henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 om indførelsen af den afkoblede
enkeltbetalingsordning kunne medlemsstaterne udelukke visse betalinger fra
ordningen. Samtidig kunne valgmulighederne i afsnit III, kapitel 5, afdeling 2 og 3,
ifølge nævnte forordnings artikel 64, stk. 3, tages op til revision på baggrund af
markeds- og strukturudviklingen. En analyse af erfaringerne viser, at afkoblingen
giver producenterne friere valg til at træffe beslutning om, hvad de vil producere, på
grundlag af rentabiliteten og efterspørgslen på markedet. Dette gælder især for
markafgrøder, humle og frø og i et vist omfang også oksekød. Derfor bør de delvis
koblede betalinger for disse produkter indlemmes i enkeltbetalingsordningen. For at
oksekødsproducenterne gradvis kan tilpasse sig de nye støttebestemmelser, bør den
særlige handyrspræmie og slagtepræmien gradvis indlemmes. Da de delvis koblede
betalinger for frugt og grøntsager først blev indført for nylig og da kun som en
overgangsforanstaltning, er det ikke nødvendigt at tage disse ordninger op til revision.
Hvad angår ammekøer og får og geder ser det dog ud til, at det stadig kan være
påkrævet at bevare en vis landbrugsproduktion for landbrugsøkonomiens skyld i
områder, hvor landbrugerne ikke har andre økonomiske alternativer. På den baggrund
bør medlemsstaterne kunne vælge at bevare den koblede støtte på det aktuelle niveau
eller for ammekøers vedkommende en lavere støtte. I givet fald bør det for at sikre, at
dyrene er sporbare, fastsættes, at bestemmelserne om identifikation og registrering i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000
13
og Rådets forordning
(EF) nr. 21/2004
14
skal overholdes.
(30)
(31)
13
14
EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.
EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(32)
Medlemsstaterne bør have lov til at udnytte op til 10 % af deres lofter til at yde særlig
støtte i klart definerede tilfælde. Formålet med støtten er at sætte medlemsstaterne i
stand til at tage fat på miljøspørgsmål og forbedre landbrugsprodukternes kvalitet og
afsætningen af dem. Der bør også være støtte til rådighed til at afbøde konsekvenserne
af afviklingen af mælkekvoterne og afkoblingen af støtten i særligt følsomme sektorer.
I betragtning af den tiltagende betydning, som effektiv risikostyring har fået, bør
medlemsstaterne have mulighed for at bidrage finansielt til de præmier, som
landbrugerne betaler for afgrødeforsikring, og til, at der ydes kompensation for
økonomiske tab som følge af dyre- eller plantesygdomme. For at overholde EF's
internationale forpligtelser bør de midler, der kan anvendes til koblede
støtteforanstaltninger, begrænses til et passende niveau. De betingelser, der skal gælde
for finansielle bidrag til afgrødeforsikring og kompensation i forbindelse med dyre-
eller plantesygdomme, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.
De direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen var baseret på referencebeløb for
de direkte betalinger, som tidligere var blevet modtaget, eller på regionaliserede beløb
pr. hektar. Landbrugerne i de nye medlemsstater modtog ikke direkte betalinger fra EF
og havde ingen historiske referencebeløb for kalenderåret 2000, 2001 og 2002. Derfor
blev det i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat, at
enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater skulle baseres på regionaliserede
beløb pr. hektar. Nu, hvor de nye medlemsstater allerede har været medlem af EU i
flere år, kan det dog overvejes at anvende referenceperioder for dem, der endnu ikke er
gået over til enkeltbetalingsordningen. For at lette overgangen til
enkeltbetalingsordningen og for især at undgå ansøgninger i spekulationsøjemed bør
de nye medlemsstater derfor bemyndiges til ved beregningen af betalingsrettigheder i
forbindelse med enkeltbetalingsordningen at tage arealer i betragtning, hvortil der er
blevet ydet støtte efter den generelle arealbetalingsordning.
Ved den regionaliserede gennemførelse af enkeltbetalingsordningen bør de nye
medlemsstater have mulighed for at tilpasse værdien af rettighederne pr. hektar på
basis af objektive kriterier for at sikre, at landbrugerne behandles lige, og at der
undgås markedsfordrejninger.
De nye medlemsstater bør ligesom de øvrige medlemsstater have muligheder for at
gennemføre enkeltbetalingsordningen delvis.
Afkoblingen af den direkte støtte og indførelsen af enkeltbetalingsordningen var
vigtige elementer i reformen af den fælles landbrugspolitik. I 2003 var der dog flere
årsager til, at der til en række afgrøder blev bibeholdt særlig støtte. På grundlag af
erfaringen med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1782/2003 og
markedsudviklingen kan det konkluderes, at de ordninger, som blev holdt uden for
enkeltbetalingsordningen i 2003, nu kan indlemmes i den for at fremme et mere
markedsorienteret og bæredygtigt landbrug. Dette gælder især olivenoliesektoren, hvor
der kun er blevet anvendt begrænset kobling. Det gælder også for de resterende
koblede betalinger til hård hvede, proteinafgrøder, ris, kartoffelstivelse og nødder, som
er blevet mindre og mindre effektive, hvilket taler for at vælge den afkoblede løsning.
For hør bør støtten til forarbejdning også ophæves, og de relevante beløb bør
indlemmes i enkeltbetalingsordningen. For ris, tørret foder, kartoffelstivelse og hør bør
der indføres en overgangsperiode, for at overgangen til afkoblet støtte kan forløbe så
gnidningsløst som muligt. For nødders vedkommende bør medlemsstaterne fortsat
(33)
(34)
(35)
(36)
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0021.png
kunne betale den nationale del af støtten på en koblet facon for at afbøde afkoblingens
virkninger.
(37)
Som følge af indlemmelsen af nye ordninger i enkeltbetalingsordningen bør det
fastsættes, hvordan den nye individuelle indkomststøtte skal beregnes som led i
ordningen. For nødder, kartoffelstivelse, hør og tørret foder bør forhøjelsen gives på
basis af den støtte, som landbrugerne har modtaget i de allerseneste år. Ved
indlemmelsen af betalinger, der hidtil har været delvis udelukket fra
enkeltbetalingsordningen, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at anvende de
oprindelige referenceperioder.
Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der indført særlig støtte til energiafgrøder for
at støtte udviklingen inden for denne sektor. Som følge af den seneste udvikling inden
for bioenergi og især den stærke efterspørgsel efter sådanne produkter på de
internationale markeder og indførelsen af bindende mål for bioenergis andel af det
samlede brændstofforbrug i 2020 er der ikke længere tilstrækkeligt grundlag for at yde
særlig støtte til energiafgrøder.
Da bomuldssektoren blev indlemmet i enkeltbetalingsordningen, blev det skønnet
nødvendigt, at en del af støtten fortsat skulle være knyttet til dyrkningen af bomuld i
form af en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar, for at undgå risikoen for
produktionsforstyrrelser i bomuldsproduktionsområderne. Dette bør der ikke ændres
ved, hvilket er i overensstemmelse med målene i protokol nr. 4 om bomuld, der er
knyttet som bilag til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.
For at afbøde virkningerne af omstruktureringsprocessen i de medlemsstater, der har
ydet omstruktureringsstøtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20.
februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i
Fællesskabet
15
, bør der ydes støtte til sukkerroe- og sukkerrørsproducenterne i højst
fem på hinanden følgende år.
Ifølge akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,
Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og akten vedrørende Bulgariens
og Rumæniens tiltrædelse vil landbrugerne i de nye medlemsstater få direkte støtte via
en indfasningsordning.
Ved tiltrædelsesakterne blev der også indført en forenklet arealbaseret
overgangsordning for at yde direkte betalinger i de nye medlemsstater. De vigtigste
elementer i den ordning bør fastsættes. Den generelle arealbetalingsordning har vist
sig at være et effektivt og enkelt system til at yde indkomststøtte til landbrugerne. Af
forenklingshensyn bør de nye medlemsstater bemyndiges til at fortsætte med at
anvende den indtil udgangen af 2013.
I fortsættelse af reformen af sukker- og frugt- og grøntsagssektoren og indlemmelsen
af dem i enkeltbetalingsordningen bør de medlemsstater, der har valgt at anvende den
generelle arealbetalingsordning, bemyndiges til at yde indkomststøtte til sukkerroe-,
sukkerrørs- og cikorieproducenter og frugt- og grøntsagsproducenter i form af
særskilte betalinger. På samme måde bør de samme medlemsstater bemyndiges til at
(38)
(39)
(40)
(41)
(42)
(43)
15
EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2007 (EUT L 283 af
27.10.2007, s. 8).
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0022.png
udbetale særskilt særlig støtte på betingelser, der svarer til dem, der gælder for de
øvrige medlemsstater.
(44)
Som følge af indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater indeholdt
tiltrædelsesakterne bestemmelser om, at de nye medlemsstater kan yde supplerende
nationale direkte betalinger. Betingelserne for at yde disse betalinger bør fastsættes.
Ved medlemsstaternes oprindelige tildeling af betalingsrettigheder blev der begået fejl,
som resulterede i, at nogle landbrugere fik særligt store betalinger. Denne form for
overtrædelser skal normalt følges op af en finansiel korrektion, indtil der træffes
korrigerende foranstaltninger. I betragtning af, hvor lang tid der er gået siden den
første tildeling af rettigheder, vil vedtagelsen af den nødvendige korrektion medføre
uforholdsmæssigt store retlige og administrative problemer for medlemsstaterne. Af
hensyn til retssikkerheden bør tildelingen af disse betalinger derfor gøres retmæssig.
I henhold til artikel 70, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 besluttede Spanien,
Frankrig og Portugal, at enkeltbetalingsordningen ikke skulle omfatte de direkte
betalinger i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira og De
Kanariske Øer, og at de skulle ydes i henhold til afsnit IV i nævnte forordning. Nogle
af de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i nævnte afsnit, er blevet fuldstændigt
indlemmet i enkeltbetalingsordningen. Af forenklingshensyn og under hensyntagen til
de særlige forhold, der gør sig gældende i fjernområderne, bør denne form for støtte
forvaltes som led i de støtteprogrammer, som er omhandlet i forordning (EF) nr.
247/2006. Med henblik herpå bør de pågældende midler fratrækkes de nationale lofter
over direkte betalinger og lægges til de beløb, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i
nævnte forordning. Forordning (EF) nr. 247/2006 bør ændres i overensstemmelse
hermed.
De bestemmelser i nærværende forordning, der kan foranledige medlemsstaterne til en
adfærd, som kan sidestilles med statsstøtte, bør, medmindre andet er fastsat, udelukkes
fra anvendelsen af statsstøttereglerne, fordi de pågældende bestemmelser indeholder
passende betingelser for ydelse af støtte, eller indeholder bestemmelse om, at
Kommissionen skal fastsætte sådanne betingelser, så der undgås fordrejning af
konkurrencevilkårene.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF
16
af 28. juni 1999 om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen.
Forordning (EF) nr. 1782/2003 bør ophæves.
Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at gennemføre bestemmelserne om
yderligere afkobling af de direkte betalinger og bestemmelserne om revision af de
beslutninger, der blev truffet som led i 2003-reformen. Derfor bør de relevante
bestemmelser først anvendes fra 2010. Forordning (EF) nr. 1782/203 bør derfor
anvendes i 2009 på de støtteordninger, som først indlemmes i
enkeltbetalingsordningen fra 2010 -
(45)
(46)
(47)
(48)
(49)
(50)
16
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s.
11).
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes:
a)
b)
c)
d)
e)
fælles regler for direkte betalinger
en indkomststøtteordning
"enkeltbetalingsordningen")
for
landbrugerne
(i
det
følgende
benævnt
nye
en forenklet overgangsindkomststøtteordning for landbrugerne i de
medlemsstater (i det følgende benævnt den "generelle arealbetalingsordning")
støtteordninger for landbrugere, som producerer ris, kartofler til stivelsesfremstilling,
bomuld, sukker, frugt og grøntsager, fårekød og gedekød og oksekød
rammebestemmelser for, at de nye medlemsstater kan yde supplerende direkte
betalinger.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)
"landbruger" en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller
juridiske personer - uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens
medlemmer har i henhold til national ret - hvis bedrift befinder sig på EF's område
som omhandlet i traktatens artikel 299, og som udøver landbrugsvirksomhed
"bedrift" alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig
på en og samme medlemsstats område
"landbrugsvirksomhed" produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter,
herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål,
eller bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6
"direkte betaling" en betaling ydet direkte til landbrugerne i henhold til en af de
støtteordninger, der er anført i bilag I
"betalinger i et givet kalenderår" eller "betalinger i den repræsentative periode"
betalinger, der er eller vil blive ydet for det eller de pågældende år, herunder alle
betalinger for andre perioder, der begynder i det eller de pågældende kalenderår
"landbrugsprodukter" de produkter som er anført på listen i bilag I til traktaten,
herunder bomuld, men med undtagelse af fiskevarer
b)
c)
d)
e)
f)
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
h)
"nye medlemsstater" Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn,
Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet
"landbrugsareal" areal, der er udlagt som agerjord eller permanent græsareal eller
areal med permanente afgrøder.
Artikel 3
Finansiering af direkte betalinger
De støtteordninger, der er anført i bilag I til denne forordning, finansieres i henhold til artikel
3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1290/2005.
AFSNIT II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DIREKTE
BETALINGER
KAPITEL 1
KRYDSOVERENSSTEMMELSE
Artikel 4
Hovedkrav
1.
En landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de
lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, og betingelserne
for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6.
De nationale myndigheder sørger for, at landbrugeren får en liste over de
lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og
miljømæssig stand, der skal overholdes.
Artikel 5
Lovgivningsbestemte forvaltningskrav
1.
De lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, fastlægges ved
EF-retsforskrifter på følgende områder:
a)
b)
c)
2.
folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed
miljø
dyrevelfærd.
2.
I forbindelse med denne forordning anvendes retsakterne i bilag II med de til enhver
tid vedtagne ændringer deraf, og når det gælder direktiver, således som de er
gennemført i medlemsstaterne.
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand
1.
Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, især arealer, der ikke længere
anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.
Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumskrav for god
landbrugs- og miljømæssig stand på grundlag af de rammer, der er opstillet i bilag
III, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder
jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse,
vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer.
De medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, sikrer, at arealer, der var
permanente græsarealer på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003,
forbliver permanente græsarealer. De nye medlemsstater sikrer dog, at arealer, der
var permanente græsarealer den 1. maj 2004, forbliver permanente græsarealer.
Bulgarien og Rumænien sikrer dog, at arealer, der var permanente græsarealer den
1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer.
En medlemsstat kan dog under behørigt begrundede omstændigheder fravige første
afsnit, hvis den træffer forholdsregler til at hindre en betydelig nedgang i de samlede
permanente græsarealer.
Første afsnit gælder ikke for permanente græsarealer, der skal tilplantes med skov,
hvis skovrejsningen er forenelig med miljøet, og der ikke plantes juletræer eller
hurtigtvoksende arter i kort omdrift.
2.
KAPITEL 2
GRADUERING OG FINANSIEL DISCIPLIN
Artikel 7
Graduering
1.
Alle direkte betalinger på over 5 000 EUR, der i et givet kalenderår skal ydes til en
landbruger, nedsættes for hvert år indtil 2012 med følgende procentdele:
a)
b)
c)
d)
2.
2009: 7 %,
2010: 9 %,
2011: 11 %,
2012: 13 %.
De nedsættelser, der er nævnt i stk. 1, øges for:
a)
b)
c)
beløb på mellem 100 000 EUR og 199 999 EUR med 3 procentpoint
beløb på mellem 200 000 EUR og 299 999 EUR med 6 procentpoint
beløb på mellem 300 000 EUR og derover med 9 procentpoint.
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på direkte betalinger, som ydes til landbrugere i de
franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og
på øerne i Det Ægæiske Hav.
Artikel 8
Nettolofter
1.
Medmindre andet følger af artikel 11, må de samlede direkte nettobetalinger, der
efter anvendelse af artikel 7 og 10 i denne forordning og artikel 1 i forordning (EF)
nr. 378/2007 kan ydes i en medlemsstat for et kalenderår, ikke overstige de lofter, der
er fastsat i bilag IV til nærværende forordning. Medlemsstaterne foretager om
nødvendigt en lineær nedsættelse af de direkte betalinger, for at overholde lofterne i
bilag IV.
Kommissionen tager efter proceduren i artikel 128, stk. 2, lofterne i bilag IV op til
revision for at tage hensyn til:
a)
b)
c)
ændringer af de maksimumsbeløb, der kan ydes i forbindelse med de direkte
betalinger
ændringer af den frivillige graduering, der er omhandlet i forordning (EF) nr.
378/2007
strukturelle ændringer af bedrifterne.
Artikel 9
Beløb, der fremkommer ved graduering
2.
1.
De beløb, der i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, opstår som følge af
nedsættelserne i henhold til artikel 7, stilles i henhold til betingelserne i de følgende
stykker til rådighed som ekstra EF-støtte til foranstaltninger inden for rammerne af
landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EF) nr. 1698/2005 finansieres med
midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL).
De beløb, der svarer til nedsættelsen på 5 procentpoint, fordeles mellem de
pågældende medlemsstater efter proceduren i artikel 128, stk. 2, på grundlag af
følgende kriterier:
a)
b)
c)
landbrugsareal
landbrugsbeskæftigelse
bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraft.
2.
En medlemsstat skal dog have mindst 80 % af de samlede beløb, som er fremkommet
ved gradueringen i denne medlemsstat.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Hvis en medlemsstats rugproduktion gennemsnitligt udgjorde over 5 % af dens
samlede kornproduktion i perioden 2000-2002, og dens andel af EF's samlede
rugproduktion udgjorde over 50 % i samme periode, skal mindst 90 % af de beløb,
som er fremkommet ved gradueringen i den pågældende medlemsstat, uanset stk. 2,
andet afsnit, tilfalde denne medlemsstat i perioden til og med 2013.
Uden af det berører den mulighed, som er fastsat i artikel 58, skal mindst 10 % af det
beløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, i sådanne tilfælde være til rådighed
til foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 i rugproducerende
områder.
I dette stykke forstås ved "korn" de produkter, der er anført i punkt I i bilag V.
4.
Det tilbageværende beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1, og de beløb,
der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 2, tildeles efter proceduren i artikel 128,
stk. 2, den medlemsstat, hvor de pågældende beløb er opstået. De skal anvendes i
overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005.
Artikel 10
Særlige gradueringsregler for de nye medlemsstater
1.
Artikel 7 gælder kun for landbrugerne i en ny medlemsstat i et givet kalenderår, hvis
de direkte betalinger, som gælder i den pågældende medlemsstat for det pågældende
kalenderår ifølge artikel 110, mindst er på niveau med de direkte betalinger i de
medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, idet der tages hensyn til eventuelle
nedsættelser i henhold til artikel 7, stk. 1.
Hvis artikel 7 gælder for landbrugerne i en ny medlemsstat, begrænses den
procentdel, der skal anvendes i henhold til artikel 7, stk. 1, til forskellen mellem
niveauet for de direkte betalinger, der gælder for medlemsstaten ifølge artikel 110,
og niveauet i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, idet der tages hensyn
til eventuelle nedsættelser i henhold til artikel 7, stk. 1.
Anvendes der nedsættelser i henhold til artikel 7 over for landbrugerne i en ny
medlemsstat, må der ikke ydes supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel
120, til de pågældende landbrugere.
De beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1 og 2, tildeles efter proceduren
i artikel 128, stk. 2, den nye medlemsstat, hvor de pågældende beløb er fremkommet.
De skal anvendes i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr.
1698/2005.
2.
3.
4.
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0028.png
Artikel 11
Finansiel disciplin
1.
Der skal fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for
finansiering af ovennævnte foranstaltninger under udgiftsområde 2 i bilag I til den
interinstitutionelle aftale
17
om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning
for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 122 og 123 i
denne forordning og før graduering i henhold til artikel 7 og 10 i denne forordning og
artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 378/2007 viser, at ovennævnte årlige loft med
en margen på 300 mio. EUR under dette loft vil blive overskredet.
Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det
kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse,
fastsætter Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.
Ved anvendelsen af planen for stigninger i artikel 110 på samtlige direkte betalinger i
de nye medlemsstater gælder stk. 1 for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af
det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater
mindst svarer til niveauet for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye
medlemsstater.
2.
3.
KAPITEL 3
BEDRIFTSRÅDGIVNINGSSYSTEM
Artikel 12
Bedriftsrådgivningsordning
1.
Medlemsstaterne opretter en ordning for rådgivning af landbrugerne om areal- og
bedriftsforvaltning (i det følgende benævnt "bedriftsrådgivningsordning"), der
iværksættes af en eller flere udpegede myndigheder eller af private organer.
Rådgivningsarbejdet skal mindst omfatte de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og
betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.
Artikel 13
Betingelser
1.
2.
Det er frivilligt, om landbrugerne vil deltage i bedriftsrådgivningsordningen.
Medlemsstaterne prioriterer landbrugere, der modtager over 15 000 EUR i direkte
betalinger om året, højest.
2.
17
EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 14
Godkendte private organers og udpegede myndigheders forpligtelser
Uden at det berører den nationale lovgivning om aktindsigt, sikrer medlemsstaterne, at private
organer og udpegede myndigheder som omhandlet i artikel 12 ikke videregiver personlige
eller individuelle oplysninger og data, de bliver bekendt med under deres rådgivningsarbejde,
til andre end den landbruger, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om
uregelmæssigheder eller overtrædelser, de konstaterer under deres arbejde, og som ifølge EF-
retten eller den nationale lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig
myndighed, særlig i tilfælde af strafferetlige overtrædelser.
Artikel 15
Revision
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 en rapport om anvendelsen af
bedriftsrådgivningsordningen, om nødvendigt ledsaget af passende forslag med henblik på at
gøre den obligatorisk.
KAPITEL 4
INTEGRERET FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM
Artikel 16
Anvendelsesområde
Hver medlemsstat opretter og står for anvendelsen af et integreret forvaltnings- og
kontrolsystem, i det følgende benævnt "det integrerede system".
Det integrerede system anvendes på de støtteordninger, som er nævnt i bilag I.
Det anvendes også i fornødent omfang til forvaltning og kontrol af de regler, der er fastsat i
kapitel 1 og 2.
Artikel 17
Det integrerede systems elementer
1.
Det integrerede system omfatter følgende elementer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en elektronisk database
et system til identificering af landbrugsparceller
et system til identificering og registrering af betalingsrettigheder, jf. artikel 20
støtteansøgninger
et integreret kontrolsystem
et fælles system til registrering af støtteansøgernes identitet.
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Ved anvendelsen af artikel 55 og 56 i denne forordning skal det integrerede system
omfatte et system til identifikation og registrering af dyr, som er oprettet i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000 og Rådets forordning (EF) nr. 21/2004.
I systemet til identificering af landbrugsparceller kan der indgå et geografisk
informationssystem for olivendyrkning.
Artikel 18
Elektronisk database
3.
1.
I den elektroniske database registreres for hver landbrugsbedrift oplysningerne fra
støtteansøgningerne.
Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens myndigheder kan
foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene
fra 2000.
2.
Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at baserne og de
administrative procedurer for registrering af og adgang til dataene udformes ensartet
i hele medlemsstaten og er indbyrdes kompatible, så der kan foretages krydskontrol.
Artikel 19
System til identificering af landbrugsparceller
Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller
matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske
geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rum-ortofotos, med
en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen
1:10000.
Artikel 20
System til identificering og registrering af betalingsrettigheder
1.
Systemet til identificering og registrering af betalingsrettigheder oprettes således, at
efterprøvning af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til
identificering af landbrugsparceller er mulig.
Systemet skal muliggøre, at der straks hos medlemsstatens myndigheder kan
foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden
følgende kalenderår og/eller produktionsår.
2.
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 21
Støtteansøgninger
1.
Landbrugeren skal hvert år indsende en ansøgning om direkte betalinger, der skal
indeholde følgende oplysninger, for så vidt som de er relevante:
a)
b)
c)
2.
alle bedriftens landbrugsparceller, og hvis medlemsstaten anvender artikel 17,
stk. 3, antallet af oliventræer og deres placering på parcellen
antallet af betalingsrettigheder, der er anmeldt med henblik på at blive
aktiveret, og deres størrelse
andre oplysninger fastsat i denne forordning eller af den pågældende
medlemsstat.
Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der
er indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen det foregående år. Medlemsstaten
udsender fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og leverer
grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed og, hvis det er
relevant, oliventræernes placering.
Medlemsstaten kan beslutte, at der indgives en enkelt støtteansøgning for alle eller
flere af de støtteordninger, der er anført i bilag I, eller andre støtteordninger.
Artikel 22
Kontrol af støttebetingelser
3.
1.
2.
Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol af støtteansøgningerne for at
undersøge, om støttebetingelserne er opfyldt.
Den administrative kontrol suppleres med et system for kontrol på stedet for at
efterprøve støtteberettigelsen. Til dette formål opstiller medlemsstaterne en
stikprøveplan for landbrugsbedrifterne.
Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker og GNSS-teknikker (globalt
satellitbaseret navigationssystem) til udførelse af kontrollen på stedet af
landbrugsparcellerne.
3.
Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er ansvarlig for at koordinere
kontrollen i henhold til dette kapitel.
Såfremt medlemsstaterne delegerer dele af det arbejde, der skal udføres i medfør af
dette kapitel, til specialiserede organer eller virksomheder, skal den udpegede
myndighed fortsat styre arbejdet og bære ansvaret for det.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 23
Nedsættelser og udelukkelser ved misligholdelse af reglerne for støtteberettigelse
1.
Konstateres det, at landbrugeren ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til
støtte som omhandlet i denne forordning, anvendes der helt eller delvis nedsættelser
eller udelukkelser, som fastsættes efter proceduren i artikel 128, stk. 2, for den
betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støttebetingelserne ikke er
opfyldt, hvilket i øvrigt ikke berører nedsættelserne og udelukkelserne omhandlet i
artikel 25.
Nedsættelsesprocenten fastsættes i forhold til, hvor alvorlig, omfattende, varig og
hyppig den konstaterede misligholdelse er, og kan i yderste konsekvens resultere i
fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.
Artikel 24
Kontrol af krydsoverensstemmelse
1.
2.
Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet for at efterprøve, om landbrugeren
overholder forpligtelserne omhandlet i kapitel 1.
Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer til
at sikre overholdelsen af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne
for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.
Disse systemer og navnlig systemet til identifikation og registrering af dyr, som er
oprettet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF)
nr. 21/2004, skal være forenelige med det integrerede system, jf. artikel 28, stk. 1, i
nærværende forordning.
Artikel 25
Nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af
krydsoverensstemmelsesreglerne
1.
Hvis de lovgivningsmæssige forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs-
og miljømæssig stand ikke overholdes på ethvert tidspunkt i et givet kalenderår (i det
følgende benævnt "det pågældende kalenderår"), og den pågældende misligholdelse
skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den landbruger, som
har indgivet støtteansøgningen i det pågældende kalenderår, nedsættes eller
udelukkes de samlede direkte betalinger, der efter anvendelsen af artikel 7, 10 og 11
skal
ydes
til
denne
landbruger,
i
overensstemmelse
med
gennemførelsesbestemmelserne i artikel 26.
Første afsnit finder også anvendelse, hvis den pågældende misligholdelse skyldes en
handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem
landbrugsjorden er blevet overdraget.
I dette stykke forstås ved "overdragelse" alle former for transaktioner, hvorved
landbrugsjord ophører med at være til overdragerens rådighed.
2.
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Den nedsættelse eller udelukkelse, der er omhandlet i stk. 1, anvendes kun, hvis
misligholdelsen vedrører:
a)
b)
landbrugsvirksomhed eller
bedriftens landbrugsareal.
3.
Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 og i overensstemmelse med
gennemførelsesbestemmelserne i artikel 26, stk. 1, beslutte at undlade at foretage en
nedsættelse eller udelukkelse, hvis nedsættelsen eller udelukkelsen højst er på 100
EUR pr. landbruger pr. kalenderår og inkluderer nedsættelse af eller udelukkelse fra
betalinger i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005.
Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første
afsnit, træffer myndighederne det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige
for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser.
Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og de afhjælpende
foranstaltninger, der skal træffes.
Artikel 26
Gennemførelsesbestemmelser for nedsættelser eller udelukkelse ved misligholdelse af
krydsoverensstemmelsesreglerne
1.
Gennemførelsesbestemmelserne for de nedsættelser og udelukkelser, der er
omhandlet i artikel 25, fastsættes efter proceduren i artikel 128, stk. 2. Der tages i
den forbindelse hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den
konstaterede misligholdelse er, og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.
I tilfælde af uagtsomhed kan nedsættelsesprocenten ikke overstige 5 % og ved
gentagen misligholdelse 15 %.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende nogen
nedsættelse, hvis misligholdelsen betragtes som værende af mindre alvorlig,
omfattende og varig karakter. Misligholdelser, der udgør en direkte risiko for
menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre betydelige.
Medmindre landbrugeren umiddelbart træffer afhjælpende foranstaltninger, der
bringer den konstaterede misligholdelse til ophør, træffer myndighederne de
nødvendige foranstaltninger, der eventuelt kan begrænses til administrativ kontrol,
for at sikre sig, at landbrugeren afhjælper den pågældende misligholdelse.
Landbrugeren underrettes, hvis der konstateres en mindre misligholdelse, og om,
hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal træffes.
2.
3.
I tilfælde af forsætlig misligholdelse må nedsættelsesprocenten principielt ikke være
mindre end 20 %, og den kan i yderste konsekvens resultere i fuldstændig
udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.
I et enkelt kalenderår kan de samlede nedsættelser og udelukkelser dog ikke
overstige det samlede beløb omhandlet i artikel 25, stk. 1.
4.
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 27
Beløb fremkommet som følge af krydsoverensstemmelse
De beløb, der fremkommer som følge af nedsættelser og udelukkelser ved overtrædelse af
kapitel 1, krediteres EGFL. Medlemsstaterne kan tilbageholde 25 % af disse beløb.
Artikel 28
Forenelighed med det integrerede system
1.
Med henblik på anvendelsen af de støtteordninger, der er anført i bilag VI, sørger
medlemsstaterne for, at de forvaltnings- og kontrolprocedurer, der gælder for disse
ordninger, er forenelige med det integrerede system for så vidt angår:
a)
b)
c)
den elektroniske database
systemerne til identificering af landbrugsparceller
den administrative kontrol.
Disse systemer skal følgelig være indrettet til, at de uden problemer eller konflikter
kan fungere sammen, eller at der kan udveksles data mellem dem.
2.
Med henblik på anvendelsen af andre EF-støtteordninger eller nationale
støtteordninger end de i bilag VI anførte kan medlemsstaterne i deres forvaltnings-
og kontrolprocedurer indbygge en eller flere af det integrerede systems komponenter.
Artikel 29
Information og kontrol
1.
Kommissionen holdes regelmæssigt informeret om anvendelsen af det integrerede
system.
Den tilrettelægger udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne herom.
2.
Efter rettidig underretning af de ansvarlige myndigheder kan bemyndigede
repræsentanter, som Kommissionen har udpeget, i henhold til artikel 37 i forordning
(EF) nr. 1290/2005:
a)
b)
3.
foretage enhver undersøgelse eller kontrol af de foranstaltninger, der er truffet
til oprettelse og iværksættelse af det integrerede system
foretage kontrol hos de specialiserede organer og virksomheder, der er nævnt i
artikel 22, stk. 3.
Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede
systems iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer
eller organer, der er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen,
overvågningen og udnyttelsen af det integrerede system, især for at yde teknisk
rådgivning til medlemsstaternes myndigheder, hvis de anmoder om det.
DA
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL 5
ANDRE ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 30
Minimumskrav for at modtage direkte betalinger
1.
Medlemsstaterne yder ikke direkte betalinger til en landbruger i følgende tilfælde:
a)
b)
hvis de samlede direkte betalinger, der ansøges om, eller som skal ydes i et
givet kalenderår, ikke overstiger 250 EUR, eller
hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der ansøges om eller skal
ydes direkte betalinger, ikke overstiger 1 hektar. Cypern og Malta kan dog
fastsætte det støtteberettigede minimumsareal til henholdsvis 0,3 hektar og 0,1
hektar.
For landbrugere med særlige rettigheder, jf. artikel 45, stk. 1, gælder dog betingelsen
i litra a).
2.
Medlemsstaterne kan på en objektiv og ikkediskriminerende måde beslutte ikke at
yde direkte betalinger til selskaber og firmaer, jf. traktatens artikel 48, stk. 2, der ikke
har til hovedformål at drive landbrugsvirksomhed.
Artikel 31
Betaling
1.
2.
3.
Medmindre andet er bestemt i denne forordning, foretages betalingerne i henhold til
de støtteordninger, der er nævnt i bilag I, fuldt ud til modtagerne.
Betalingerne foretages op til to gange om året i perioden fra 1. december til 30. juni
det følgende kalenderår.
Der foretages ikke betalinger i henhold til de støtteordninger, der er nævnt i bilag I,
før medlemsstaterne har afsluttet kontrollen af, om støttebetingelserne er overholdt,
jf. artikel 22.
Uanset nærværende artikels stk. 2 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 128,
stk. 2:
a)
b)
fastsætte bestemmelser om udbetaling af forskud
bemyndige medlemsstaterne til afhængigt af budgetsituationen inden den 1.
december at udbetale forskud i områder, hvor landbrugerne på grund af
usædvanlige forhold har alvorlige økonomiske vanskeligheder,
i)
eller
ii)
på op til 80 % af betalingerne, hvis der allerede er fastsat bestemmelser
om udbetaling af forskud.
på op til 50 % af betalingerne
4.
DA
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 32
Omgåelsesklausul
Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger, foretages
der ingen betaling til modtagere, om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser
for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende
støtteordnings mål.
Artikel 33
Revision
De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der
til enhver tid kan foretages på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.
AFSNIT III
ENKELTBETALINGSORDNING
KAPITEL 1
ALMINDELIG GENNEMFØRELSE
Artikel 34
Betalingsrettigheder
1.
a)
b)
Landbrugerne kan få støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen, hvis de:
har betalingsrettigheder, som de har opnået i henhold til forordning (EF) nr.
1782/2003
i henhold til nærværende forordning opnår betalingsrettigheder:
i)
ii)
iii)
iv)
ved overdragelse
fra den nationale reserve
i medfør af bilag VII
i medfør af artikel 68, stk. 4, litra c), og artikel 65, stk. 2, tredje afsnit.
2.
Ved landbrugere, der har betalingsrettigheder, forstås i dette afsnit landbrugere, der
har fået betalingsrettigheder tildelt eller endeligt overdraget.
DA
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0037.png
Artikel 35
Aktivering af betalingsrettigheder pr. støtteberettiget hektar
1.
Der ydes støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen, når der er
aktiveret en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar. Aktiverede
betalingsrettigheder giver ret til betaling af de beløb, der er fastsat i dem.
Ved "støtteberettiget hektar" forstås:
a)
bedriftens landbrugsarealer, herunder arealer, der er tilplantet med lavskov med
kort omdriftstid (KN-kode ex 06029041), og som anvendes til
landbrugsvirksomhed, eller hvis arealerne også anvendes til andre formål, som
fortrinsvis anvendes til landbrugsvirksomhed. Kommissionen fastsætter efter
proceduren i artikel 128, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser for, til hvilke
andre formål end landbrugsvirksomhed det er tilladt at anvende
støtteberettigede hektar.
arealer, der har været støtteberettiget i 2007, og
i)
som ikke længere er i overensstemmelse med definition af støtteberettiget
som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 79/409/EØF
18
og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
19
, eller
som i den periode, hvor den pågældende ordning gælder tilplantes med
skov i henhold til artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 eller
artikel 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005.
2.
b)
ii)
De pågældende hektar skal overholde støttebetingelserne i hele kalenderåret.
Artikel 36
Anmeldelse af støtteberettigede hektar
1.
Landbrugeren afgiver en erklæring vedrørende de parceller, der svarer til den
støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. Medmindre der er tale
om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til
landbrugerens rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må
ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen.
Myndighederne anerkender fx følgende tilfælde som force majeure eller usædvanlige
omstændigheder:
a)
b)
c)
landbrugeren afgår ved døden
landbrugeren er uarbejdsdygtig i længere tid
der indtræffer en alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører
bedriftens landbrugsareal
18
19
EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
DA
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
e)
2.
ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke
en epizooti berører hele eller en del af landbrugerens besætning.
Medlemsstaten kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige
landbrugeren til at ændre sin erklæring, såfremt han overholder antallet af hektar
svarende til sine betalingsrettigheder og betingelserne for ydelse af enkeltbetaling for
det pågældende areal.
Artikel 37
Ændring af betalingsrettigheder
Betalingsrettighederne pr. hektar ændres ikke, medmindre andet fastsættes.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser
for ændring af betalingsrettigheder, især i forbindelse med dele af rettigheder.
Artikel 38
Flere ansøgninger
Det areal, der svaret til antallet af støtteberettigede hektar, som der indgives en
enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte
betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning,
medmindre der træffes anden afgørelse.
Artikel 39
Arealanvendelse ved udsat indlemmelse af frugt og grøntsager
Hvis en medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 51, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1782/2003 (i det følgende benævnt "udsat indlemmelse af frugt og
grøntsager i enkeltbetalingsordningen"), er parcellerne i de områder, som er omfattet af
beslutningen, frem til senest den 31. december 2010, ikke støtteberettigede, hvis de anvendes
til:
a)
b)
c)
produktion af frugt og grøntsager
produktion af spisekartofler
planteskoler.
Medlemsstaterne kan dog i tilfælde at udsat indlemmelse, jf. stk. 1, beslutte at tillade, at der
dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der
begynder hvert år den 15. august. Denne dato kan dog på anmodning af en medlemsstat
ændres efter proceduren i artikel 128, stk. 2, for områder, hvor kornet af klimatiske grunde
normalt høstes tidligere.
DA
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 40
Anvendelse af jord til produktion af hamp
1.
Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de
anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol på 0,2 %.
Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af
tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der
dyrkes hamp. Hvis en medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse
af dyrkningen, er minimum dog 20 %.
Efter proceduren i artikel 128, stk. 2, gøres ydelsen af betalinger betinget af, at der
anvendes certificeret frø af bestemte sorter.
Artikel 41
Loft
1.
Summen af alle betalingsrettighederne må for hver medlemsstat ikke overstige det
nationale loft fastsat i bilag VIII.
For så vidt angår tildelingen af betalingsrettigheder til vindyrkere, tilpasser
Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2, de nationale lofter i bilag VIII
under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i
henhold til [artikel 4a og artikel 92, stk. 6,] i forordning (EF) nr. [vinforordningen].
Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter giver
medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om det regionale gennemsnit af værdien
af de rettigheder, der er omhandlet i punkt B i bilag VII til nærværende forordning.
2.
Den enkelte medlemsstat foretager om nødvendigt en lineær nedsættelse af
rettighedernes værdi for at sikre, at dens loft overholdes.
Artikel 42
National reserve
1.
2.
Medlemsstaterne arbejder med en national reserve, der omfatter forskellen mellem
det loft, der er fastsat i bilag VIII, og summen af alle tildelte betalingsrettigheder.
Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til en prioriteret tildeling efter
objektive kriterier af betalingsrettigheder til landbrugere, der påbegynder deres
landbrugsvirksomhed, således at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås
markeds- og konkurrenceforvridning.
Medlemsstater, der ikke anvender artikel 68, stk. 1, litra c), kan anvende den
nationale reserve til efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling
af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, at fastlægge
betalingsrettigheder for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings-
og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig
intervention, for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for
særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.
2.
3.
DA
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
I henhold til nærværende artikel kan medlemsstaterne forhøje enhedsværdien og/eller
antallet af rettigheder, der tildeles landbrugerne.
Artikel 43
Uudnyttede betalingsrettigheder
Betalingsrettigheder, der ikke er blevet aktiveret i to år, overføres til den nationale reserve
undtagen i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.
Artikel 44
Overdragelse af betalingsrettigheder
1.
Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettigheder kun
overdrages til en anden landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.
Ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettighederne dog også kun anvendes i den
medlemsstat, hvor de er fastlagt.
En medlemsstat kan beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller
anvendes i en og samme region.
2.
Betalingsrettigheder kan overdrages ved salg eller en hvilken som helst anden
endelig overdragelse med eller uden jord. Forpagtning eller tilsvarende transaktioner
tillades derimod kun, hvis der sammen med betalingsrettighederne overdrages et
tilsvarende antal støtteberettigede hektar.
Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord kan medlemsstaterne i
overensstemmelse med EF-rettens generelle principper beslutte, at en del af de solgte
betalingsrettigheder skal overgå til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi
nedsættes til fordel for den nationale reserve efter kriterier, der fastsættes af
Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2.
Artikel 45
Betingelser gældende for særlige rettigheder
1.
Medmindre andet er fastsat, gælder betingelserne i denne artikels stk. 2 og 3 for de
betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til afsnit III, kapitel 3, afdeling 2, og
artikel 71m i forordning (EF) nr. 1782/2003, i det følgende benævnt "særlige
rettigheder".
Uanset artikel 35, stk. 1, bemyndiger medlemsstaten en landbruger, der har særlige
rettigheder, til at fravige kravet om at aktivere rettigheder ved et tilsvarende antal
støtteberettigede hektar, hvis landbrugeren opretholder mindst 50 % af den
landbrugsvirksomhed, der blev udøvet i kalenderåret 2000, 2001 og 2002 udtrykt i
storkreaturer.
Betingelsen i første afsnit gælder ikke for Malta.
De særlige rettigheder ændres ikke.
3.
2.
DA
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Ved overdragelse af særlige rettigheder er modtageren ikke omfattet af
dispensationen i stk. 2, undtagen hvis overdragelsen sker ved arv eller forskud på
arv.
Artikel 46
Revision af betalingsrettigheder
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i overensstemmelse med EF-rettens
generelle principper senest den 1. august 2009 beslutte fra 2010 at begynde at regulere
værdien af de betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til afsnit III, kapitel 1-4, i
forordning (EF) nr. 1782/2003. Med henblik herpå kan betalingsrettighederne ændres gradvis
i mindst tre forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.
Betalingsrettighedernes værdi må i forbindelse med ingen af disse årlige etaper nedsættes med
mere end 50 % af forskellen mellem den oprindelige værdi og den værdi, der gælder efter
gennemførelsen af den sidste årlige etape.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende det foregående afsnit på det geografiske niveau, der
passer bedst, hvilket fastlægges efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, som fx den
institutionelle eller administrative struktur og/eller det regionale landbrugspotentiale.
KAPITEL 2
REGIONAL OG DELVIS GENNEMFØRELSE
A
FDELING
1
R
EGIONAL GENNEMFØRELSE
Artikel 47
Regional fordeling af det loft, der er nævnt i artikel 41
1.
En medlemsstat, der har indført enkeltbetalingsordningen i henhold til afsnit III,
kapitel 1-4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan senest den 1. august 2009 beslutte
at anvende enkeltbetalingsordningen på regionalt plan fra 2010 på de betingelser,
som er fastsat i denne afdeling.
Medlemsstaterne definerer regionerne efter objektive og ikkediskriminerende
kriterier, som fx deres institutionelle eller administrative struktur og/eller det
regionale landbrugspotentiale.
Medlemsstater med under tre millioner støtteberettigede hektar kan betragtes som én
enkelt region.
3.
Medlemsstaterne fordeler det loft, der er nævnt i artikel 41, mellem regionerne efter
objektive og ikkediskriminerende kriterier.
2.
DA
41
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 48
Regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen
1.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte at fordele højst 50 % af
det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 47, mellem alle de landbrugere,
hvis bedrifter ligger i den pågældende region, inklusive dem, der ikke har
betalingsrettigheder.
Landbrugerne får tildelt betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi beregnes, ved at den
tilsvarende andel af det regionale loft, som fastsættes i henhold til artikel 48,
divideres med det antal af støtteberettigede hektar, jf. artikel 35, stk. 2, der er fastsat
på regionalt niveau.
Disse betalingsrettigheders værdi forhøjes, hvis en landbruger pr. 15. maj 2010 har
betalingsrettigheder, som er omfattet af afsnit III, kapitel 1-4, i forordning (EF) nr.
1782/2003. Med henblik herpå forhøjes betalingsrettighedernes regionale
enhedsværdi med et beløb, der beregnes på grundlag af den samlede værdi af de
betalingsrettigheder, som landbrugeren har pr. 15. maj 2010. Forhøjelserne beregnes
på grundlag af de beløb, der stadig er til rådighed inden for det regionale loft efter
anvendelse af nærværende artikels stk. 1.
3.
Antallet af rettigheder pr. landbruger skal svare til det antal hektar, landbrugeren
anmelder i 2010 i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, bortset fra tilfælde af
force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.
De betalingsrettigheder, landbrugerne har før den fordeling, som er nævnt i stk. 1 og
2, annulleres og erstattes af de nye rettigheder, der er nævnt i stk. 3.
Artikel 49
Revision af betalingsrettigheder
1.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstater, der anvender artikel 48 i denne
forordning, beslutte senest den 1. august 2009 og i overensstemmelse med EF-rettens
generelle principper fra 2011 at begynde at regulere værdien af de
betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til nærværende afdeling eller afsnit III,
kapitel 5, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Med henblik herpå kan de
gradvis ændre betalingsrettighederne i mindst to forudfastsatte årlige etaper og efter
objektive og ikkediskriminerende kriterier.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstater, der har indført
enkeltbetalingsordningen i henhold til afsnit III, kapitel 5, afdeling 1, i forordning
(EF) nr. 1782/2003, senest den 1. august 2009 beslutte i overensstemmelse med EF-
rettens generelle principper fra 2010 at begynde at regulere værdien af de
betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til nævnte afdeling, ved gradvis at
ændre dem i mindst tre forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og
ikkediskriminerende kriterier.
Første afsnit gælder, uden at de bestemmelser, medlemsstaterne fastsætter i henhold
til artikel 63, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, derved tilsidesættes.
2.
4.
2.
DA
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Betalingsrettighedernes værdi må i forbindelse med ingen af de årlige etaper, der er
nævnt i stk. 1 og 2, nedsættes med mere end 50 % af forskellen mellem den
oprindelige værdi og den værdi, der gælder efter gennemførelsen af den sidste årlige
etape.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende stk. 1, 2 og 3 på det geografiske niveau, der
passer bedst, hvilket fastlægges efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, som
fx den institutionelle eller administrative struktur og/eller det regionale
landbrugspotentiale.
Artikel 50
Arealanvendelse
4.
Hvis en medlemsstat, der har valgt at udsætte indlemmelsen af frugt og grøntsager i
enkeltbetalingsordningen, har benyttet sig at undtagelsen i artikel 60 i forordning (EF) nr.
1782/2003, kan landbrugerne i henhold til nævnte artikel anvende de parceller, der er afgivet
erklæring om i henhold til artikel 36 i nærværende forordning, til produktion af frugt og
grøntsager og spisekartofler.
Artikel 51
Græsarealer
Anvendes artikel 48, kan medlemsstaterne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier
inden for det regionale loft eller en del af det fastsætte forskellige enhedsværdier for de
rettigheder, der skal tildeles de landbrugere, som er nævnt i artikel 48, stk. 1:
a)
b)
for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2008 var
udlagt som græsareal, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært
for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2008 var
udlagt som permanente græsarealer, og for enhver anden støtteberettiget hektar.
Artikel 52
Betingelser gældende for rettigheder fastlagt i medfør af denne afdeling
1.
Betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til denne afdeling eller afsnit, III,
kapitel 5, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, må kun overdrages eller
anvendes inden for samme region eller mellem regioner, hvis der er fastlagt samme
rettigheder pr. hektar.
Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette
afsnit.
2.
DA
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
2
D
ELVIS GENNEMFØRELSE
Artikel 53
Almindelige bestemmelser
1.
Medlemsstater, der i henhold til artikel 67 og 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003 har
udelukket betalingerne for får og geder og oksekød fra enkeltbetalingsordningen, kan
senest den 1. august 2009 beslutte at fortsætte med at anvende
enkeltbetalingsordningen fra 2010 på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling,
og i overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet i henhold til artikel 64,
stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Medlemsstaterne kan dog beslutte at
fastsætte, at den del af den andel af deres nationale loft, som skal anvendes til
supplerende betalinger til landbrugerne i henhold til artikel 55, stk. 1, i nærværende
forordning, skal være lavere end besluttet i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 1782/2003.
Medlemsstater, der har udelukket nogle betalinger for frugt og grøntsager fra
enkeltbetalingsordningen i henhold til artikel 68b i forordning (EF) nr. 1782/2003,
anvender enkeltbetalingsordningen på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling,
og i overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet i henhold til artikel 68b,
stk. 1 og 2, i nævnte forordning.
2.
Efter proceduren i artikel 128, stk. 2, fastsætter Kommissionen afhængigt af hver
enkelt medlemsstats valg et loft for hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i
henholdsvis artikel 54, 55 og 56.
Loftet skal svare til hver type direkte betalingers andel af de nationale lofter, der er
omhandlet i artikel 41, multipliceret med de nedsættelsesprocentsatser, som
medlemsstaterne anvender i henhold til artikel 54, 55 og 56.
Summen af de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter, der er nævnt i artikel 41,
efter proceduren i artikel 128, stk. 2.
Artikel 54
Betalinger i forbindelse med får og geder
Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41,
der svarer til de betalinger for får og geder, som er nævnt i bilag VI til forordning (EF) nr.
1782/2003, og foretager en årlig supplerende betaling til landbrugerne.
Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der opdrætter får og geder, på de betingelser,
der er fastsat i afsnit, IV, kapitel 1, afdeling 7, i nærværende forordning, inden for det loft,
som fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2.
DA
44
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 55
Betalinger i forbindelse med oksekød
1.
Medlemsstater, der i henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr.
1782/2003 helt eller delvis har tilbageholdt den del af de nationale lofter, jf. artikel
41 i nærværende forordning, der svarer til den ammekopræmie, som er nævnt i bilag
VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, foretager en årlig supplerende betaling til
landbrugerne.
Den supplerende betaling ydes for at opretholde ammekohold på de betingelser, der
er fastsat i afsnit, IV, kapitel 1, afdeling 8, i nærværende forordning, inden for det
loft, som fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2.
2.
I 2010 og 2011 kan medlemsstater, der i henhold til artikel 68, stk. 1, artikel 68, stk.
2, litra a), nr. ii), eller artikel 68, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 helt
eller delvis har tilbageholdt den del af de nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende
forordning, der svarer til slagtepræmien for kalve slagtepræmien for andre dyr end
kalve eller den særlige handyrspræmie, foretage en supplerende betaling til
landbrugerne. De supplerende betalinger ydes ved slagtning af kalve, slagtning af
andet kvæg end kalve og for at holde handyr på de betingelser, der er fastsat i afsnit
IV, kapitel 1, afdeling 8. Den supplerende betaling udgør 50 % af det niveau, der
gælder ifølge artikel 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og foretages inden for det
loft, der fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2, i nærværende forordning.
Artikel 56
Overgangsbetalinger for frugt og grøntsager
1.
Medlemsstaterne tilbageholder indtil den 31. december 2011 op til 50 % af den del af
de nationale lofter, jf. artikel 41 i denne forordning, der svarer til tomater, i
overensstemmelse med den beslutning, de har truffet i henhold til artikel 68b, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1782/2003.
I dette tilfælde foretager den berørte medlemsstat inden for det loft, der fastsættes i
henhold til artikel 53, stk. 2, i nærværende forordning, en årlig supplerende betaling
til landbrugerne.
Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer tomater, på de
betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5, i nærværende forordning.
2.
Medlemsstaterne tilbageholder i overensstemmelse med den beslutning, de har
truffet i henhold til artikel 68b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003:
a)
indtil den 31. december 2010 op til 100 % af den del af de nationale lofter, jf.
artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og grøntsagsafgrøder
bortset fra etårige afgrøder anført i tredje afsnit i dette stykke, og
fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 op til 75 % af den del af de
nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og
grøntsagsafgrøder bortset fra etårige afgrøder anført i tredje afsnit i dette
stykke.
b)
DA
45
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I dette tilfælde foretager den berørte medlemsstat inden for det loft, der fastsættes i
henhold til artikel 53, stk. 2, en årlig supplerende betaling til landbrugerne.
Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der på betingelserne i afsnit IV,
kapitel 1, afdeling 5, producerer en eller flere af følgende frugter og grøntsager som
fastsat af den berørte medlemsstat:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
3.
friske figner
friske citrusfrugter
spisedruer
pærer
ferskner og nektariner og
"Ente"—blommer.
Den del af de nationale lofter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er fastsat i bilag IX.
KAPITEL 3
GENNEMFØRELSE I DE NYE MEDLEMSSTATER, DER HAR
ANVENDT DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING
Artikel 57
Indførelse af enkeltbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle
arealbetalingsordning
1.
Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder bestemmelserne i dette afsnit
anvendelse over for de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle
arealbetalingsordning, jf. afsnit V, kapitel 2.
Artikel 42 og 45 og kapitel 2, afdeling 1, finder ikke anvendelse.
2.
Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, træffer de
beslutninger, der er nævnt i artikel 53, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, senest den 1.
august året før det år, hvor de vil anvende enkeltbetalingsordningen for første gang.
Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan
fastsætte, at der ud over støttebetingelserne i artikel 35, stk. 2, ved "støtteberettiget
hektar" skal forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, som var holdt i god
landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det var opdyrket på nævnte dato.
3.
DA
46
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 58
Ansøgning om støtte
1.
2.
Landbrugerne ansøger om støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen inden en dato,
der fastsættes af de nye medlemsstater, men ikke senere end den 15. maj.
Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf.
artikel 36, stk. 1, får landbrugere ikke tildelt rettigheder, hvis ikke de ansøger om at
blive omfattet af enkeltbetalingsordningen senest den 15. maj det første år,
enkeltbetalingsordningen anvendes.
Artikel 59
National reserve
1.
2.
De nye medlemsstater foretager en lineær procentuel nedsættelse af deres nationale
loft for at oprette en national reserve.
De nye medlemsstater anvender den nationale reserve til efter objektive og
ikkediskriminerende kriterier at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der
befinder sig i en særlig situation, som Kommissionen skal definere efter proceduren i
artikel 128, stk. 2, på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og
undgås forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene.
Det første år, enkeltbetalingsordningen anvendes, kan de nye medlemsstater anvende
den nationale reserve til efter objektive og ikkediskriminerende kriterier at tildele
betalingsrettigheder til landbrugere inden for specifikke sektorer, der befinder sig i
en særlig situation som følge af overgangen til enkeltbetalingsordningen, på en sådan
måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås forvridning af
markeds- og konkurrencevilkårene.
De nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive og
ikkediskriminerende kriterier at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der har
påbegyndt deres landbrugsvirksomhed efter den 1. januar 2007, men uden at have
modtaget direkte betalinger i 2007, på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af
landbrugerne og undgås forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene.
De nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier
at tildele rettigheder til landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings-
og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig
intervention, for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for
særlige ulemper for landbrugerne i disse områder, på en sådan måde, at der sikres
ligebehandling af landbrugerne og undgås forvridning af markeds- og
konkurrencevilkårene.
Ved anvendelsen af stk. 2-5 kan de nye medlemsstater forhøje enhedsværdien af de
betalingsrettigheder, som en landbruger har, op til 5 000 EUR og/eller kan tildele den
pågældende landbruger nye betalingsrettigheder.
De nye medlemsstater foretager lineære nedsættelser af rettighederne, hvis deres
nationale reserve ikke er stor nok.
3.
4.
5.
6.
7.
DA
47
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 60
Nationale lofter omhandlet i artikel 41
1.
2.
3.
De nye medlemsstater kan anvende enkeltbetalingsordningen på regionalt plan.
De nye medlemsstater fastlægger regionerne efter objektive og ikkediskriminerende
kriterier.
De nye medlemsstater fordeler efter objektive og ikkediskriminerende kriterier deres
nationale loft, jf. artikel 41, mellem regionerne efter en eventuel nedsættelse i
henhold til artikel 59.
Artikel 61
Tildeling af betalingsrettigheder
1.
Alle landbrugere tildeles rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved, at det loft, der
er nævnt i artikel 41, divideres med det antal betalingsrettigheder, som fastlægges på
nationalt plan i henhold til nærværende artikels stk. 2.
Antallet af rettigheder pr. landbruger er lig med det antal hektar, som landbrugeren
afgiver erklæring om i henhold til artikel 36, stk. 1, det første år,
enkeltbetalingsordningen anvendes, medmindre der er tale om force majeure eller
særlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.
Uanset stk. 2 kan de nye medlemsstater beslutte, at antallet af rettigheder pr.
landbruger, er lig med det treårige gennemsnit af antallet af alle hektar, som i 2005,
2006 og 2007 gav ret til den generelle arealbetaling, medmindre der er tale om force
majeure eller særlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.
Artikel 62
Græsarealer
De nye medlemsstater kan også efter objektive og ikkediskriminerende kriterier inden for det
regionale loft eller en del af det fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal
tildeles de landbrugere, som er nævnt i artikel 61, stk. 1:
a)
b)
for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr.
30. juni 2008, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært
for så vidt angår hektar, der er udlagt som permanente græsarealer og identificeret
som sådanne pr. 30. juni 2008, og for enhver anden støtteberettiget hektar.
Artikel 63
Betingelser gældende for rettigheder
1.
Rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette kapitel, må kun overdrages inden for
samme region eller mellem regioner, hvis der er fastlagt samme rettigheder pr.
hektar.
2.
3.
DA
48
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
De nye medlemsstater kan senest den 1. august året før det år, hvor de anvender
enkeltbetalingsordningen første gang, i overensstemmelse med EF-rettens generelle
principper beslutte, at rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette kapitel, gradvis
skal ændres, for at betalingsrettighedernes værdi kan blive reguleret i forudfastsatte
etaper efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.
Bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36,
stk. 1, kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han
i overensstemmelse med artikel 35 har aktiveret mindst 80 % af sine
betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle
de
betalingsrettigheder,
som
han
ikke
har
anvendt
inden
for
enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve.
3
KAPITEL 4
INDLEMMELSE AF KOBLEDE BETALINGER I
ENKELTBETALINGSORDNINGEN
Artikel 64
Indlemmelse af koblet støtte i enkeltbetalingsordningen
Fra 2010 indlemmer medlemsstaterne den støtte, der er til rådighed i henhold til de ordninger
for koblet støtte, som er nævnt i punkt I, II og III i bilag X, i enkeltbetalingsordningen i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Artikel 65
Indlemmelse af koblet støtte, der er udelukket fra enkeltbetalingsordningen
1.
De beløb, der er nævnt i bilag XI, og som var til rådighed til koblet støtte i henhold
til de ordninger, som er nævnt i punkt I i bilag X, fordeler medlemsstaterne blandt
landbrugerne i de pågældende sektorer efter objektive og ikkediskriminerende
kriterier, idet de især tager hensyn til den støtte, som disse landbrugere enten direkte
eller indirekte har modtaget i henhold til de pågældende støtteordninger i et eller
flere år i perioden 2005 til 2008.
Medlemsstaterne forhøjer værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne har, på
grundlag af de beløb, der følger af anvendelsen af stk. 1.
Forhøjelsen af hver betalingsrettigheds værdi pr. landbruger beregnes ved, at beløbet
i foregående afsnit divideres med det antal betalingsrettigheder, hver landbruger har.
Hvis en landbruger i en bestemt sektor ikke har nogen betalingsrettigheder, tildeles
han betalingsrettigheder, hvis
a)
antal svarer til antallet af hektar, han har afgivet erklæring om i henhold til
artikel 36, stk. 1, for det år, hvor den koblede støtteordning indlemmes i
enkeltbetalingsordningen
værdi beregnes ved, at det beløb, der er nævnt i første afsnit, divideres med det
antal, som fastsættes i henhold til litra a).
2.
b)
DA
49
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 66
Indlemmelse af koblet støtte, der er delvis udelukket fra enkeltbetalingsordningen
De beløb, der var til rådighed til koblet støtte i henhold til de ordninger, som er nævnt i punkt
II i bilag X, fordeler medlemsstaterne blandt landbrugerne i de pågældende sektorer i forhold
til den støtte, som disse landbrugere modtog i henhold til de pågældende støtteordninger i
perioden 2000 til 2002. Medlemsstaterne kan dog efter objektive og ikkediskriminerende
kriterier vælge en senere repræsentativ periode.
Medlemsstaterne forhøjer værdien af de pågældende landbrugeres betalingsrettigheder eller
tildeler dem betalingsrettigheder i henhold til artikel 65, stk. 2.
Artikel 67
Frivillig indlemmelse af koblet støtte, der er delvis udelukket fra enkeltbetalingsordningen
Hvis en medlemsstat ikke træffer den beslutning, der er nævnt i artikel 53, stk. 1, første afsnit,
indlemmes de beløb, der var til rådighed til koblet støtte i henhold til de ordninger, som er
nævnt i punkt III i bilag X, i enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 66.
KAPITEL 5
SÆRLIG STØTTE
Artikel 68
Almindelige regler
1.
Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2009 beslutte fra 2010 at anvende op til
10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 41, til at yde støtte til landbrugerne:
a)
til
i)
ii)
iii)
b)
særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen
af miljøet
at forbedre landbrugsprodukters kvalitet
at forbedre markedsføringen af landbrugsprodukter
til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk,
oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt
følsomme områder
i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer,
for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for særlige
ulemper for landbrugerne i disse områder
i form af bidrag til afgrødeforsikringspræmier, jf. artikel 69
gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme, jf. artikel 70.
c)
d)
e)
2.
Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra a), må kun ydes:
DA
50
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0051.png
a)
hvis
i)
den, hvis det drejer sig om støtte til særlige typer landbrug, jf. nr. i),
opfylder kravene til betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 39,
stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005
den, hvis det drejer sig om støtte til at forbedre landbrugsprodukters
kvalitet, jf. nr. ii), er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.
509/2006, Rådets forordning (EF) nr. 510/2006, Rådets forordning (EF)
nr. 834/2007
20
og del II, afsnit II, kapitel I, i forordning (EF) nr.
1234/2007, og
den, hvis det drejer sig om støtte til at forbedre markedsføringen af
landbrugsprodukter, jf. nr. iii), opfylder kriterierne i artikel 2-5 i Rådets
forordning (EF) nr. 3/2008, og
ii)
iii)
b)
3.
til at dække de ekstraudgifter, som reelt er afholdt, og indkomsttab, som er lidt
for at nå det pågældende mål.
Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra b), må kun ydes:
a)
b)
hvis enkeltbetalingsordningen er gennemført fuldstændigt i den pågældende
sektor i henhold til artikel 54, 55 og 71.
i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det
nuværende produktionsniveau.
4.
Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra a), b) og e), må højst udgøre 2,5 % af de
nationale lofter, jf. artikel 41. Medlemsstaterne kan fastsætte et maksimum for hver
foranstaltning.
Støtten til foranstaltningerne:
a)
b)
c)
d)
i stk. 1, litra a) og d), ydes som årlige supplerende betalinger
i stk. 1, litra b) ydes som årlige supplerende betalinger, som fx betalinger pr.
dyr eller græsarealpræmier
i stk. 1, litra c), ydes som en forhøjelse af enhedsværdien og/eller antallet af de
betalingsrettigheder, landbrugeren har
i stk. 1, litra e), ydes som godtgørelser, jf. artikel 70.
5.
6.
Betalingsrettigheder med forhøjet enhedsværdig og supplerende betalingsrettigheder,
jf. stk. 5, litra c), må kun overdrages, hvis der sammen med rettighederne overdrages
et tilsvarende antal hektar.
Støtten til foranstaltningerne i stk. 1 skal være i overensstemmelse med andre EF-
foranstaltninger og –politikker.
7.
20
EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
DA
51
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Medlemsstaterne tilvejebringer de fornødne midler til at betale den støtte, der er
nævnt:
a)
i stk. 1, litra a), b), c) og d), ved at foretage en lineær nedsættelse af de
rettigheder, der er tildelt landbrugerne og/eller som stammer fra den nationale
reserve
i stk. 1, litra e), ved om nødvendigt at foretage en lineær nedsættelse af en eller
flere af de betalinger, der skal foretages til modtagerne i overensstemmelse
med dette afsnit og inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 3.
b)
9.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2 betingelserne for at
yde den støtte, der er omhandlet i denne afdeling, især for at sikre, at den er i
overensstemmelse med andre EF-foranstaltninger og –politikker, og for at undgå
kumulering af støtte.
Artikel 69
Afgrødeforsikring
1.
Medlemsstaterne kan yde finansielle bidrag til præmier til forsikring af afgrøder mod
tab som følge af ugunstige vejrforhold.
I denne artikel forstås ved "ugunstige vejrforhold" vejrforhold, som kan sidestilles
med en naturkatastrofe, såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der tilintetgør mere end
30 % af en given landbrugers gennemsnitlige årlige produktion i den foregående
treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode,
idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.
2.
Det finansielle bidrag, der kan ydes pr. landbruger, fastsættes til 60 % af
forsikringspræmien. Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje det finansielle bidrag til
70 % under hensyntagen til vejrforholdene eller forholdene i den pågældende sektor.
Medlemsstaterne kan sætte grænser for, hvor stor en præmie, der kan ydes finansielt
bidrag til.
3.
4.
Afgrødeforsikringen dækker kun, hvis de ugunstige vejrforhold er blevet officielt
anerkendt af myndighederne i den pågældende medlemsstat.
Betalingerne fra forsikringen må ikke udligne mere end de samlede udgifter til
erstatning for de tab, der er nævnt i stk. 1, og må ikke være knyttet til noget krav om
eller nogen angivelse af arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.
De finansielle bidrag udbetales direkte til den berørte landbruger.
Medlemsstaternes udgifter til de finansielle bidrag medfinansieres af EF ved hjælp af
de midler, der er nævnt i artikel 68, stk. 1, med 40 % af de støtteberettigede
forsikringspræmier, jf. nærværende artikels stk. 2.
Første afsnit indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at få dækket deres
bidrag til finansieringen af præmierne helt eller delvis ved hjælp af obligatoriske
ordninger for kollektivt ansvar i de pågældende sektorer.
5.
6.
DA
52
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Det finansielle bidrag må ikke hindre det indre marked for forsikringsydelser i at
fungere. Det finansielle bidrag må ikke begrænses til forsikringer fra et enkelt
forsikringsselskab eller en enkelt forsikringskoncern og må ikke være betinget af, at
forsikringsaftalen er indgået med et selskab, der er etableret i den pågældende
medlemsstat.
Artikel 70
Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme
1.
Medlemsstaterne kan ved hjælp af finansielle bidrag til gensidige fonde sørge for, at
der ydes finansiel kompensation til landbrugere for økonomiske tab ved udbrud af
dyre- eller plantesygdomme.
I denne artikel forstås ved:
a)
"gensidig fond" en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til
national ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig
selv, og som giver mulighed for at yde kompensation til de tilsluttede
landbrugere, der rammes af økonomiske tab forårsaget af udbrud af en dyre-
eller plantesygdom
"økonomiske tab" ekstraomkostninger, som en landbruger påføres som følge af
ekstraordinære foranstaltninger, landbrugeren må træffe for at begrænse
leverancerne til markedet eller omfattende produktionstab. Omkostninger, som
der kan ydes kompensation for i henhold til andre EF-bestemmelser, og
omkostninger i forbindelse med anvendelsen af andre sundheds- og veterinær-
eller plantesundhedsforanstaltninger betragtes ikke som økonomiske tab.
2.
b)
3.
De gensidige fonde betaler finansiel kompensation direkte til de tilsluttede
landbrugere, som rammes af økonomiske tab.
Midlerne til den finansielle kompensation fra de gensidige fonde kommer fra:
a)
b)
kapital, som de tilsluttede landbrugere tilfører fondene, og/eller
lån, fondene har optaget på kommercielle vilkår.
Startkapitalen må ikke finansieres ved hjælp af offentlige midler.
4.
De finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 1, kan vedrøre:
a)
b)
c)
de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt over
højst tre år
tilbagebetaling af afdrag og renter af kommercielle lån, som den gensidige fond
har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugerne
de beløb, som den gensidige fond har brugt af sin kapital til at betale finansiel
kompensation til landbrugerne.
Minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån, som der kan ydes
finansielle bidrag til, fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2.
DA
53
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udbetaler fonden finansiel kompensation i henhold til første afsnit, litra c), følger det
offentlige finansielle bidrag samme takt som et kommercielt lån med
minimumsløbetid.
5.
De finansielle bidrag må ikke overstige 60 % af de omkostninger, der er nævnt i stk.
4. Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje deres finansielle bidrag til 70 % under
hensyntagen til forholdene i den pågældende sektor. De omkostninger, der ikke
dækkes af de finansielle bidrag, skal afholdes af de tilsluttede landbrugere.
Medlemsstaterne kan begrænse de omkostninger, der er berettiget til at blive dækket
af det finansielle bidrag, ved at fastsætte
a)
b)
6.
lofter pr. fond
lofter pr. enhed.
EF medfinansierer 40 % af medlemsstaternes støtteberettigede udgifter til de
finansielle bidrag, jf. stk. 4, ved hjælp af de midler, der er nævnt i artikel 68, stk. 1.
Første afsnit indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at få dækket deres
bidrag til finansieringen af de finansielle bidrag helt eller delvis ved hjælp af
obligatoriske ordninger for kollektivt ansvar i de pågældende sektorer.
7.
Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde,
navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for
administration og kontrol af reglerne.
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af
denne artikel. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2,
bestemmelser om rapportens form og indhold og om tidspunkter og frister for den.
8.
AFSNIT IV
ANDRE STØTTEORDNINGER
KAPITEL 1
EF-STØTTEORDNINGER
A
FDELING
1
A
FGRØDESPECIFIK BETALING FOR RIS
Artikel 71
Anvendelsesområde
For 2009, 2010 og 2011 ydes der støtte til landbrugere, som producerer ris henhørende under
KN-kode 1006 10 på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.
DA
54
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 72
Betingelser for ydelse af støtte og støttens størrelse
1.
Støtten ydes pr. hektar jord tilsået med ris og på den betingelse, at afgrøden bevares
mindst indtil blomstringens begyndelse under normale vækstbetingelser.
Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale
normer, men som ikke når blomstringsstadiet som følge af usædvanlige vejrforhold,
der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede,
såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette
vækststadium.
2.
Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:
(EUR/ha)
2009
Bulgarien
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Ungarn
Portugal
Rumænien
345,255
561,00
476,25
411,75
453,00
232,50
453,75
126,075
2010 og 2011
172,627
280,5
238,125
205,875
226,5
116,25
226,875
63,037
Artikel 73
Arealer
Der fastsættes et nationalt basisareal for hver producentmedlemsstat. For Frankrig fastsættes
der dog to basisarealer. Basisarealerne er følgende:
Bulgarien: 4 166 ha
Grækenland: 20 333 ha
Spanien: 104 973 ha
Frankrig: 19 050 ha
Italien: 219 588 ha
Ungarn: 3 222 ha
Portugal: 24 667 ha
Rumænien: 500 ha.
En medlemsstat kan opdele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive og
ikkediskriminerende kriterier.
DA
55
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0056.png
Artikel 74
Overskridelse af arealerne
1.
Såfremt det areal, hvorpå der dyrkes ris i en medlemsstat, i et givet år overstiger
basisarealet i artikel 73, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges
om støtte, proportionalt det pågældende år.
Hvis en medlemsstat opdeler sit basisareal eller sine basisarealer i delbasisarealer,
finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugerne i de delbasisarealer, hvor
grænsen er overskredet. Nedsættelsen foretages, når de arealer i det delbasisareal,
som ikke har nået grænsen, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til det
delbasisareal, hvor grænsen er overskredet.
2.
A
FDELING
2
S
TØTTE TIL STIVELSESKARTOFLER
Artikel 75
Støttens størrelse
Der fastsættes en støtte til landbrugere, som producerer kartofler til fremstilling af
kartoffelstivelse. Støtten gælder for den mængde kartofler, der kræves til fremstilling af en ton
stivelse. Den fastsættes til:
a)
b)
66,32 EUR for produktionsåret 2009/10 og 2010/11
33,16 EUR for produktionsåret 2011/12 og 2012/13.
Beløbet tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.
Artikel 76
Betingelser
Støtten udbetales kun for den mængde kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt
mellem kartoffelproducenten og stivelsesfabrikanten inden for den kvote, virksomheden er
tildelt, jf. artikel 84a, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007
21
.
A
FDELING
3
A
FGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD
Artikel 77
Anvendelsesområde
Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00
på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.
21
EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
DA
56
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 78
Betingelser
1.
Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal
arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til
bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter, som reelt høstes under
normale vækstforhold.
Den støtte, der er nævnt i artikel 77, betales for bomuld af sund og sædvanlig
handelskvalitet.
2.
Medlemsstaterne godkender de arealer og sorter, der er nævnt i stk. 1, i henhold til de
gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i
artikel 128, stk. 2.
Artikel 79
Basisarealer og beløb
1.
De nationale basisarealer fastsættes således:
2.
Bulgarien: 10 237 ha
Grækenland: 370 000 ha
Spanien: 70 000 ha
Portugal: 360 ha.
Støtten pr. støtteberettiget hektar fastsættes således:
Bulgarien: 263 EUR
Grækenland: 594 EUR for 300 000 ha og 342,85 EUR for de resterende 70 000
ha
Spanien: 1 039 EUR
Portugal: 556 EUR.
3.
Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år
overstiger basisarealet, jf. stk. 1, nedsættes den støtte, der er nævnt i stk. 2, for denne
medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.
For Grækenland anvendes den proportionale nedsættelse dog for den støtte, som er
fastsat for den del af det nationale basisareal, som består af de 70 000 ha, for at
overholde det samlede beløb på 202,2 mio. EUR.
4.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i
artikel 128, stk. 2.
DA
57
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0058.png
Artikel 80
Godkendte brancheorganisationer
1.
I denne afdeling forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der
består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og
hvis arbejde bl.a. består i:
at medvirke til en bedre koordinering af den måde, bomulden bringes i
omsætning på, især ved forsknings- og markedsundersøgelser
udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EF-reglerne
at dirigere produktionen i retning af produkter, der er bedre tilpasset markedets
behov og forbrugerefterspørgslen, især med hensyn til kvalitet og
forbrugerbeskyttelse
at opdatere metoder og måder at forbedre produktkvaliteten på
at udvikle markedsføringsstrategier for at fremme afsætningen af bomuld ved
hjælp af kvalitetscertificeringsordninger.
2.
Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret,
godkender de brancheorganisationer, der overholder kriterier, som skal vedtages efter
proceduren i artikel 128, stk. 2.
Artikel 81
Betaling af støtten
1.
2.
Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 79.
Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en
støtte pr. støtteberettiget hektar inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 79, stk.
1, forhøjet med et beløb på 3 EUR.
A
FDELING
4
S
TØTTE TIL SUKKERROE
-
OG SUKKERRØRPRODUCENTER
Artikel 82
Anvendelsesområde
1.
I de medlemsstater, der har ydet omstruktureringsstøtte i henhold til artikel 3 i
forordning (EF) nr. 320/2006 for mindst 50 % af den sukkerkvote, der pr. 20. februar
2006 var fastsat i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006
22
, ydes der EF-
støtte til sukkerroe- og sukkerrørproducenter.
Støtten ydes for højst fem på hinanden følgende år fra det produktionsår, hvor den
tærskel på 50 %, der er nævnt i stk. 1, er nået, dog senest for produktionsåret
2013/14.
2.
22
EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.
DA
58
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 83
Betingelser
Støtten ydes for den mængde kvotesukker, der fremstilles af sukkerroer eller sukkerrør, som
er leveret i henhold til kontrakter indgået i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EF)
nr. 1234/2007.
Artikel 84
Støttens størrelse
Støtten udtrykkes pr. ton hvidt sukker af standardkvalitet. Støtten er lig halvdelen af det beløb,
der opnås ved at dividere det maksimumsbeløb, som i bilag XII til nærværende forordning er
fastsat for den berørte medlemsstat for det tilsvarende år, med den samlede sukker- og
inulinsirupkvote, der pr. 20. februar 2006 var fastsat i bilag III til forordning (EF) nr.
318/2006.
Artikel 110 og 120 i nærværende forordning gælder ikke for støtten til sukkerroe- og
sukkerrørsproducenter.
A
FDELING
5
O
VERGANGSBETALINGER FOR FRUGT OG GRØNTSAGER
Artikel 85
Overgangsarealstøtte
1.
Hvis artikel 56, stk. 1, eller artikel 117, stk. 1, finder anvendelse, kan der i den
periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de
betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, til landbrugere, der producerer tomater,
som leveres til forarbejdning.
Hvis artikel 56, stk. 2, eller artikel 117, stk. 2, finder anvendelse, kan der i den
periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de
betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, til landbrugere, der producerer en eller
flere af de frugter og grøntsager, der er nævnt i artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, som
fastsat af medlemsstaterne, og som leveres til forarbejdning.
Artikel 86
Støttens størrelse og støtteberettigelse
1.
Medlemsstaterne fastsætter støtten pr. hektar, hvor der dyrkes tomater og de frugter
og grøntsager, der er anført i artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, på grundlag af objektive
og ikkediskriminerende kriterier.
De samlede betalinger må under ingen omstændigheder overstige det loft, der er
fastsat i henhold til artikel 53, stk. 2, eller artikel 117.
Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om
forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 1, litra j), i
forordning (EF) nr. 1234/2007.
2.
2.
3.
DA
59
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0060.png
4.
Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af EF-støtte afhængig af yderligere objektive og
ikkediskriminerende kriterier, herunder at landbrugerne er medlem af en
producentorganisation eller producentsammenslutning, der er anerkendt i henhold til
artikel 125b eller artikel 125d i forordning (EF) nr. 1234/2007.
A
FDELING
6
O
VERGANGSBETALING FOR BÆRFRUGT
Artikel 87
Betaling for bærfrugt
1.
Der ydes overgangsarealstøtte indtil den 31. december 2012 for jordbær henhørende
under KN-kode 0810 10 00 og for hindbær henhørende under KN-kode 0810 20 10,
der leveres til forarbejdning.
Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om
forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 1, litra j), i
forordning (EF) nr. 1234/2007.
EF-støtten er 230 EUR/ha.
Medlemsstaterne kan yde national støtte som supplement til EF-støtten. EF-støtten
og den nationale støtte må tilsammen ikke overstige 400 EUR/ha.
Støtten betales kun for maksimale
medlemsstaterne som følger:
Medlemsstat
Bulgarien
Ungarn
Letland
Litauen
Polen
2.
3.
4.
5.
nationale
garantiarealer,
der
tildeles
Nationalt garantiareal
(ha)
2 400
1 700
400
600
48 000
Hvis det støtteberettigede areal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger det
maksimale nationale garantiareal, nedsættes den støtte, der er fastsat i stk. 3, i forhold
til overskridelsen af det maksimale nationale garantiareal.
6.
Artikel 110 og 120 gælder ikke for overgangsbetalingen for bærfrugt.
DA
60
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FDELING
7
F
ÅRE
-
OG GEDEPRÆMIER
Artikel 88
Anvendelsesområde
Hvis artikel 54 finder anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år præmier eller supplerende
betalinger til landbrugere, der opdrætter får og geder på de betingelser, der er fastsat i denne
afdeling, medmindre andet er fastsat.
Artikel 89
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
a)
b)
"moderfår": hunfår, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år
"moderged": hunged, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år.
Artikel 90
Præmie for moderfår og geder
1.
2.
En landbruger, som holder moderfår på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en
præmie herfor (moderfårspræmie).
En landbruger, som holder modergeder på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt
en præmie herfor (gedepræmie). Denne præmie ydes til landbrugere i bestemte
områder, hvor produktionen opfylder følgende to kriterier:
a)
b)
gedeopdrættet tager hovedsagelig sigte på gedekødsproduktion
der anvendes samme teknik til opdræt af geder og får.
Der udarbejdes en liste over sådanne områder efter proceduren i artikel 128, stk. 2.
3.
Moderfårspræmien og gedepræmien ydes i form af en årlig betaling pr.
støtteberettiget dyr, pr. kalenderår og landbruger inden for individuelle lofter.
Medlemsstaten fastsætter mindsteantallet af dyr, som der kan ansøges om præmie
for. Dette antal må ikke være under ti eller over 50.
Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For landbrugere, der afsætter fåremælk
eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog på 6,8 EUR.
Præmien for hver moderged er på 6,8 EUR.
4.
5.
DA
61
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 91
Tillægspræmie
1.
Der udbetales en tillægspræmie til landbrugere i områder, hvor fåre- eller gedehold
er en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne.
Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes
tillægspræmien kun til landbrugere, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede
landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som
fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.
Tillægspræmien ydes også til landbrugere, der foretager græsningsskifte, forudsat at
a)
mindst 90 % af de dyr, som der ansøges om præmie for, græsser i mindst 90 på
hinanden følgende dage i et støtteberettiget område fastlagt i medfør af stk. 1,
og
bedriftens hjemsted er beliggende i et veldefineret geografisk område, hvor det
af medlemsstaten er godtgjort, at græsningsskifte er i overensstemmelse med
traditionel praksis for fåre- eller gedeopdræt, samt at disse dyrevandringer er
nødvendige, fordi der ikke er tilstrækkeligt med foder i den periode, hvor
græsningsskiftet finder sted.
2.
b)
3.
Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på
samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.
Artikel 92
Fælles præmieregler
1.
Præmien udbetales til landbrugerne på grundlag af det antal moderfår og/eller -geder,
der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i
artikel 128, stk. 2.
For at være præmieberettigede skal dyrene være identificeret og registreret i henhold
til forordning (EF) nr. 21/2004.
Artikel 93
Individuelle lofter
2.
1.
Den 1. januar 2009 er en landbrugers individuelle loft, jf. artikel 90, stk. 3, lig med
det antal præmierettigheder, den pågældende havde den 31. december 2008 ifølge de
gældende EF-regler.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af
præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført
stk. 4, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 96, kan bibeholdes.
2.
DA
62
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0063.png
Hvis artikel 54 finder anvendelse, når den generelle arealbetalingsordnings
anvendelsesperiode er udløbet, jf. artikel 111, tildeles producenterne individuelle
lofter, og den nationale reserve oprettes, jf. artikel 95, senest ved udgangen af
enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.
3.
4.
Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til en foranstaltning truffet efter
stk. 2, bortfalder.
Følgende lofter finder anvendelse:
Medlemsstat
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Estland
Spanien
Frankrig
Cypern
Letland
Litauen
Ungarn
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
I alt
Rettigheder (x 1000)
2 058,483
66,733
104
48
19 580
7 842
472,401
18,437
17,304
1 146
335,88
2 690
5 880,620
84,909
305,756
80
40 730,523
Artikel 94
Overdragelse af præmierettigheder
1.
2.
Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han
overdrage alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.
En landbruger kan også overdrage alle eller en del af sine rettigheder til andre
landbrugere uden at overdrage sin bedrift.
Ved overdragelse af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften afstås en del
af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale
reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.
DA
63
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra landbrugere, der frivilligt går
med til helt eller delvis at afstå deres rettigheder. Betalingen til de pågældende
landbrugere for erhvervelsen af sådanne rettigheder kan i dette tilfælde foretages
over de nationale budgetter.
Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 og under behørigt begrundede omstændigheder
fastsætte, at overdragelsen af rettigheder i forbindelse med salg eller anden
overdragelse af en bedrift sker via den nationale reserve.
3.
Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at
præmierettigheder flyttes væk fra følsomme områder eller områder, hvor fårehold er
særligt vigtig for den lokale økonomi.
Medlemsstaterne kan inden en dato, som de fastlægger, tillade midlertidige
overdragelser af den del af præmierettighederne, som den landbruger, der har dem,
ikke selv skal bruge.
Artikel 95
National reserve
1.
2.
3.
Medlemsstaterne skal have en national reserve af præmierettigheder.
Alle præmierettigheder, der inddrages i henhold til artikel 94, stk. 2, eller andre
EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve.
Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres nationale reserver tildele
landbrugerne præmierettigheder. Ved tildelingen har navnlig nytilkomne
landbrugere, yngre og andre prioriterede landbrugere forrang.
Artikel 96
Loft
Summen af de præmier, der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2.
Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr.
landbruger proportionalt det pågældende år.
4.
A
FDELING
8
B
ETALINGER FOR OKSEKØD
Artikel 97
Anvendelsesområde
Hvis artikel 55 finder anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der er fastsat i denne
afdeling, den eller de former for supplerende betalinger, som den pågældende medlemsstat
vælger i overensstemmelse med nævnte artikel, medmindre andet er fastsat.
DA
64
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 98
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
a)
b)
c)
d)
"region": en medlemsstat eller en region i en medlemsstat efter den pågældende
medlemsstats valg
"tyr": et ikkekastreret handyr
"stud": et kastreret handyr
"ammeko": en ko, der tilhører en kødrace eller er fremkommet ved krydsning med en
sådan race, og som indgår i en besætning, der er beregnet til opdræt af kalve til
kødproduktion
"kvie": et hundyr på mindst otte måneder, som endnu ikke har kælvet.
Artikel 99
Særlig præmie
1.
En landbruger, som på sin bedrift holder handyr, kan efter ansøgning få udbetalt en
særlig præmie. Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift
inden for regionale lofter for højst 90 dyr i hver af de aldersgrupper, der er nævnt i
stk. 2.
Den særlige præmie ydes højst:
a)
b)
én gang i dyrets levetid, efter at det har nået en alder på ni måneder, når der er
tale om tyre, eller
to gange i dyrets levetid, når der er tale om stude:
i)
ii)
3.
første gang, når det er ni måneder gammelt
anden gang, efter at det har nået en alder på 21 måneder.
e)
2.
For at der kan udbetales særlig præmie:
a)
b)
skal hvert dyr, for hvilket der ansøges om præmie, være holdt af landbrugeren
til opfedning i en periode, som skal fastlægges nærmere
skal der for hvert dyr, indtil det slagtes eller eksporteres, være udstedt et
dyrepas, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000, med alle relevante oplysninger om dets præmiestatus, eller, hvis et
sådant pas ikke foreligger, et tilsvarende administrativt dokument.
4.
Når det samlede antal tyre i alderen fra ni måneder og stude i alderen fra ni måneder
til 20 måneder, for hvilke der ansøges om præmie, og som opfylder betingelserne for
ydelse af den særlige præmie, i en region overstiger det regionale loft, der er nævnt i
stk. 8, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det samlede antal
præmieberettigede dyr, jf. stk. 2, litra a) og b), pr. landbruger for det pågældende år.
DA
65
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448120_0066.png
I denne artikel forstås ved "regionalt loft" det antal dyr, der i en region kan modtage
den særlige præmie i et kalenderår.
5.
Uanset stk. 1 og 4 kan medlemsstaterne:
a)
på grundlag af objektive kriterier, som er led i en politik for udvikling af
landdistrikterne, og kun på betingelse af, at de tager hensyn til både
miljømæssige og beskæftigelsesmæssige aspekter, ændre eller undlade at
anvende loftet på 90 dyr pr. bedrift og aldersgruppe, og
når de udøver denne beføjelse, beslutte at anvende stk. 4 på en sådan måde, at
de når op på de nedsættelser, der er nødvendige for at overholde det gældende
regionale loft, uden at de bringer disse nedsættelser i anvendelse over for små
landbrugere, som ikke har indgivet ansøgning om den særlige præmie i det
pågældende år for mere end et mindsteantal af dyr, som den pågældende
medlemsstat fastsætter.
b)
6.
Medlemsstaterne kan vedtage, at den særlige præmie ydes ved dyrets slagtning. I så
fald erstattes alderskriteriet i stk. 2, litra a), af en slagtet vægt på mindst 185 kg for
tyre.
Præmien udbetales eller tilbagebetales til landbrugerne.
7.
Den særlige præmie fastsættes til:
a)
b)
210 EUR pr. præmieberettiget tyr
150 EUR pr. præmieberettiget stud og aldersgruppe.
8.
Følgende regionale lofter finder anvendelse:
Medlemsstat
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Cypern
Letland
Litauen
Polen
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Regionalt loft
90 343
244 349
277 110
1 782 700
18 800
12 000
70 200
150 000
926 000
452 000
92 276
78 348
250 000
250 000
DA
66
DA