Miljø- og Planlægningsudvalget 2008
KOM (2008) 0401
Offentligt
1448209_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.7.2008
KOM(2008) 401 endelig
2008/0152 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Fællesskabets miljømærkeordning
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2008) 2118}
{SEK(2008) 2119}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
F
ORSLAGETS INDHOLD
Formål
Det overordnede formål med denne forordning er at tilskynde til bæredygtighed inden for
fremstilling og forbrug af produkter og inden for udførelse og brug af tjenesteydelser ved at
fastsætte referenceværdier for produkters og tjenesteydelsers gode miljøpræstationer på basis
af markedets mest miljøvenlige produkter og tjenesteydelser. Miljømærket skal som en
vejledning for forbrugerne fremme salget af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder de
fastsatte referenceværdier sammenlignet med andre i samme kategori.
Disse referenceværdier vil også blive brugt til tilrettelæggelse og ibrugtagning af andre
miljøpolitiske virkemidler, hvor det er ensartethed er ønskelig af hensyn til det indre marked,
f.eks. som miljøkriterier for offentlige indkøb og henstillinger om eventuelle fremtidige
mindstekrav til produkter.
1.2.
Generel baggrund
I henhold til artikel 20 i miljømærkeforordningen
1
gennemgår Kommissionen EU-
miljømærkeordningen, der har været i kraft siden 1992, og fremsætter forslag til eventuelle
ændringer af forordningen. Som det er blevet fremhævet i forskellige rapporter fra Det
Europæiske Miljøagentur og andre, giver miljøets tilstand årsag til stadig voksende
bekymring. Global opvarmning er blot et - og i øjeblikket som det vigtigste - af flere
spørgsmål i denne sammenhæng, men der er mange andre såsom artsforskellighed, luft- og
vandforurening og ozonnedbrydning.
Der er i konsekvensanalysen en mere detaljeret beskrivelse af den politiske baggrund og en
begrundelse for valget af virkemiddel.
1.3.
Gældende fællesskabsbestemmelser
Den her foreslåede forordning skal afløse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.
1.4.
Overensstemmelse med andre politikker og regler
Dette forslag til miljømærkeordning er direkte tilknyttet og integreret i Europa-
Kommissionens bredere politiske strategi for bæredygtighed i forbrug og produktion. Det er
nødvendigt at reducere produktions- og forbrugsmønstrenes belastning af miljøet, sundheden
og naturressourcerne. Kommissionen lægger stor vægt på at få etableret en samlet ramme for
integreret udnyttelse af en bred vifte af virkemidler for at mindske belastningen af miljøet,
sundheden og naturressourcerne. Som drøftet i konsekvensanalysen kan et miljømærke med
flerstrengede kriterier baseret på en 'livscyklustankegang'
2
og godkendt af tredjepart udgøre et
1
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning
for
tildeling
af
et
EF-miljømærke
(http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/pdf/regulation/001980_da.pdf)
Livscyklustankegang (LCT) er en proces, hvor der så vidt muligt tages hensyn til alle de forbrugte
ressourcer og alle miljømæssige og sundhedsrelaterede virkninger, der er knyttet til et produkts
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0003.png
vigtigt element i en blanding af virkemidler i en politik for bæredygtighed i forbrug og
produktion, og vigtigheden af en miljømærkeordning er allerede blevet fremhævet i tidligere
dokumenter såsom Kommissionens meddelelse om integreret produktpolitik
3
og det sjette
miljøhandlingsprogram
4
.
2.
2.1.
AF
DRØFTELSER
KONSEKVENSANALYSER
R
ESULTATERNE
Høringer
MED
DE
BERØRTE
PARTER
OG
Gennemgangen og vurderingen af virkningerne af miljømærkeordningen begyndte i februar
2002, da der blev lanceret en omfattende vurdering af miljømærket
5
. Foruden gennemgangen
har der fundet en række drøftelser sted med en række interesseparter, der kulminerede med en
offentlig høring på internettet i begyndelsen af 2007.
Resultaterne af alle drøftelser og høringer blev lagt ind i konsekvensanalysen, der kort
beskrives nedenfor.
2.2.
Konsekvensanalysen
Mulige positive virkninger af miljømærkeordningen:
På et indre marked er det logisk at have et fælles sæt retningslinjer med referenceværdier for
produkters miljømæssige troværdighed i stedet for forskellige referenceværdier i hver enkelt
medlemsstat. En EU-dækkende ordning gør det lettere for virksomheder, der ønsker at afsætte
mere miljøvenlige produkter på EU-markedet, og det betyder, at forbrugerne kan købe mere
miljøvenlige produkter, lige meget hvor de opholder sig i sikker forvisning om, at disse
produkter har de samme miljøfordele. EU's miljømærke er den eneste formelle ordning, der
dækker hele det indre marked - de eksisterende nationale eller regionale miljømærkeordninger
dækker det kun delvis.
Hvis forbrugere og private og offentlige indkøbere vil tage miljøkriterier i betragtning, når de
vælger produkter og tjenesteydelser på markedet, er det vigtigt, at de kan finde letforståelige
og troværdige kriterier, der kan sætte dem i stand til at skelne de virkelig miljøvenlige
produkter fra konkurrenterne. Miljømærker kan spille en vigtig rolle for enhver
foranstaltningspakke, der sigter mod at fremme udvikling og salg af mere miljøvenlige
produkter; de fastsætter klare referenceværdier for markedet, og f.eks. kan
miljømærkekriterier også indgå i indkaldelser af tilbud i forbindelse med offentlige
indkøbsaftaler.
3
4
5
livscyklus (vare eller tjenesteydelse), hvor f.eks. ressourceudvinding, produktion, brug, transport,
genvinding, affaldsbehandling og -bortskaffelse tages i betragtning. Denne proces hjælper med til at
undgå "byrdeflytning", flytning af f.eks. miljøbelastninger eller ressourceforbrug, mellem de forskellige
livscyklusstadier, geografiske områder og miljømæssige og folkesundhedsrelaterede problemfelter
såsom klimaændringer, sommersmog, syreregn eller ressourceudtømning. Livscyklusvurdering (LCA)
er en standardiseret kvantitativ metode til indsamling og vurdering af input, output og potentielle
miljøbelastninger fra et produktsystem gennem hele dets livscyklus (ISO 14040 ff).
(IPP) (KOM(2003) 302 endelig).
(Afgørelse nr. 1600/2002/EF).
http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/revision_en.htm
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0004.png
Den nuværende ordnings positive resultater:
Miljømærkevurderingen og -høringen viste, at ordningen på mikroplan er en succes, da den
hjælper med til at forbedre de deltagende organisationers miljøpræstationer. Høringen viste
også, at den oprindelige mening med ordningen stadig er gyldig og ønskelig set fra et EU-
politisk perspektiv. Det giver EU's forbrugere en miljøattest, de kan stole på, og det kan give
virksomheder muligheden for at anvende mærket i alle deres EU-dækkende eller globale
markedsfremstød.
EU-miljømærket giver ligeledes nyttige referenceværdier for miljøpræstationer på andre
måder:
–
EVER-undersøgelsen
6
bekræfter, at EU-miljømærkekriterierne også anvendes af
ikke-deltagende virksomheder; halvdelen af dem udtaler i en undersøgelse, at de
anvender miljømærket som reference for miljøpræstationer, selv når de ikke ansøger
om miljømærket.
Efter direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
7
anses ethvert
produkt, der har fået tildelt miljømærket, automatisk som værende i
overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne.
EU-miljømærkekriterierne er også blevet anvendt af andre miljømærkeordninger
såsom det østrigske miljømærke og det nordiske miljømærke 'Svanen'. Begge valgte
at vedtage EU-kriterierne direkte ord for ord til nogle af deres egne produktgrupper.
–
–
Ordningen har haft stigende tilslutning med hensyn til antallet af virksomheder med
miljømærketilladelse, men der er stadig kun fastsat 26 produktgrupper, og kun omkring 500
virksomheder fremstiller miljømærkede produkter. Med et samlet salg af miljømærkede
produkter på over 1 000 mio. EUR om året udgør det en meget lille andel af det potentielle
EU-marked.
Foreslået tilgang:
Konsekvensanalysen viser, at den nuværende ordning ikke opfylder de fastsatte målsætninger,
da mærket er for lidt kendt og har for ringe gennemslagskraft i industrien på grund af den
overbureaukratiske fremgangsmåde og forvaltning.
Der blev derfor foreslået følgende pakke af foranstaltninger med henblik på ændring og
forenkling af ordningen:
–
–
–
–
Forordningen udformes således, at den bedre passer overens med andre
foranstaltninger for bæredygtighed i produktion og forbrug.
Miljømærkets anvendelsesområde åbnes yderligere.
Der tages skridt til at fremme harmonisering med andre miljømærkeordninger.
Flere produktgrupper / hurtigere udarbejdelse af kriterier.
6
7
http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/revision_en.htm
Jf.: http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/dir2005-32.htm eller EUT L 191 af 6.7.2005, s. 29-58.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
–
–
–
–
Der indføres en skabelon for kriteriedokumenter for at sikre, at de er mere
brugervenlige.
Vejledning om offentlige grønne indkøb indarbejdes i udformningen af kriterierne.
De årlige gebyrer afskaffes og vurderingsprocedurerne forenkles.
Gensidig evaluering mellem ansvarlige organer.
Fremme af markedsføringen.
Forslag om obligatoriske standarder for produkters miljøpræstationer.
Kriteriedokumenterne forenkles således, at der kommer større fokus på produkternes
væsentligste miljøvirkninger samtidig med, at ambitionsniveauet holdes på et højt
plan.
Forventede resultater/målsætninger:
Revisionen af miljømærket sigter mod at opnå følgende for EU's miljømærke:
–
Udbredt viden om, forståelse af og respekt for miljømærket i EU-27 og i hele verden.
Referenceværdien på mellemlang sigt herfor skulle være, at miljømærket genkendes
af forbrugerne og af virksomhederne overalt i EU.
Kriterier udarbejdes for de produkter og tjenesteydelser, hvor miljømærket kan give
de fleste fordele, navnlig produktgrupper med betydelig miljøbelastning og derfor
med et stort forbedringspotentiale. (Udvidelse fra 25 produktgrupper til 40-50 inden
2015).
Mange flere miljømærkede produkter på hylderne, som forbrugerne kan vælge. (Med
10 % markedsandel i de produktgrupper, der er omfattet af miljømærket).
Kriteriedokumenter, der er letanvendelige til offentlige indkøb.
Et miljømærke, der både globalt og nationalt er fint afstemt med andre mærker.
Et miljømærke, som virksomhederne kan opnå med begrænsede udgifter og
bestræbelser og stadig opretholde et højt ambitionsniveau, således at det sikres, at
miljømærket har troværdighed hos forbrugere og miljøgrupper.
F
ORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
Retsgrundlag
–
–
–
–
–
3.
3.1.
Forordningen er klart motiveret af miljøpolitiske hensyn som fastsat i EF-traktatens artikel
175. Den var også retsgrundlaget for forordning (EF) nr. 1980/2000 om en revideret ordning
for tildeling af et EF-miljømærke.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Subsidiaritet og proportionalitet
Dette forslag til miljømærkeforordning fastsætter rammebestemmelserne for referenceværdier
på EU-plan for produkters gode miljøpræstationer baseret på tekniske kriterier. Forslaget
indeholder rammebestemmelser for virksomheder, der ønsker at vise, at de opfylder
kriterierne, hvilket medlemsstaterne kontrollerer.
3.3.
Reguleringsmiddel
En forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet forekommer at være det indlysende valg,
eftersom der er behov for klare og fælles regler for ordningens gennemførelse overalt i
Fællesskabet. Den europæiske miljømærkeordning har hidtil altid været baseret på
forordninger (nr. 880/1992 og nr. 1980/2000). Der er ingen ændring af rammebestemmelserne
for ordningens gennemførelse, der berettiger til at ændre retsaktstype.
4.
B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Jf. finansieringsoversigten i bilaget.
5.
5.1.
Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
Forenkling
Med dette forslag indfris en forpligtelse, Kommissionen har påtaget sig med det rullende
program af forenklingsforanstaltninger, jf. KOM (2008) 33.
Det er ikke muligt at sætte tal på de samlede administrative udgifter, herunder udgifter i
forbindelse med de offentlige organers forvaltning af ordningen, fordi den er frivillig, og
udgifterne i stort omfang afhænger af dens succes hos erhvervslivet og udgifterne i
forbindelse med markedsundersøgelser af, om anvendelsen af mærket sker i henhold til
bestemmelserne.
Det er derimod muligt at se på virkningerne af valgene på mikroplan for de individuelle
procedurers
administrative
udgifter.
Det
skal
ligeledes
understreges,
at
miljømærkeforordningen, efter Kommissionens strenge definition af administrative udgifter,
ingen administrative udgifter medfører for virksomhederne, fordi det er en frivillig ordning,
som virksomhederne selv kan vælge at deltage i eller ikke.
Ved at udforme forordningen, så den passer bedre overens med andre foranstaltninger for
bæredygtighed i produktion og forbrug,
bliver der mulighed for at få forskellige
produktorienterede politiske virkemidler til at spille bedre sammen, hvad der igen indebærer
en harmonisering af de rammer, inden for hvilke kriterierne præsenteres. Det vil reducere
virksomhedernes administrative byrde.
Skridt til at fremme harmonisering med andre miljømærkeordninger:
For virksomheder, der
ønsker at ansøge om mere end ét miljømærke, kan harmonisering kun betyde, at den
administrative byrde bliver mindre. Har man i forvejen fået sit produkt miljømærket,
reduceres udgifterne til prøvninger med 100 %, fordi der så ikke kræves yderligere afprøvning
eller verifikation. Denne reducerede finansielle byrde kan især være interessant for små og
mellemstore virksomheder.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flere produktgrupper / hurtigere udarbejdelse af kriterier:
Med en enklere procedure for
udarbejdelse af kriterier reduceres udgifterne for alle involverede parter (færre møder), men
der er helt klart flere udgifter forbundet med opstilling af flere produktgrupper.
Et af aspekterne af en ændring af ordningen vil være at gøre det lettere i indsatsen for
miljømærket at udnytte arbejde, der allerede er gjort i andre forbindelser - det være sig
medlemsstaternes nationale mærker, det globale miljømærkenet eller Kommissionens arbejde
i andre forbindelser, f.eks. med direktivet om energiforbrugende produkter eller
handlingsplanen for bæredygtighed i forbrug og produktion. Det vil spare tid og penge, fordi
det undgås, at arbejdet med miljømærkekriterier foregår helt isoleret.
En skabelon for kriteriedokumenter for at sikre, at de er mere brugervenlige:
Mere ensartede
og brugervenlige kriteriedokumenter giver færre administrative udgifter for virksomheder og
indkøbsorganer, der anvender kriterierne til tekniske specifikationer.
Indarbejdelse vejledning om offentlige grønne indkøb i udformningen af kriterierne:
Som
nævnt vil offentlige indkøbere få lettere adgang til EU-dækkende fælles kriterier, og
virksomhederne vil få ens markedsbetingelser, hvis der anvendes de samme kriterier overalt i
Europa i de tekniske specifikationer for kontrakter. Medlemsstaterne vil også spare penge,
fordi de samme kriterier kan anvendes til miljømærkning og offentlige indkøb.
Afskaffelse af de årlige gebyrer:
De ansvarlige myndigheders direkte indtægter fra gebyrer
ligger for tiden omkring 1 mio. EUR om året i EU 27. Disse direkte indtægter går tabt, hvis
gebyrerne afskaffes, men til gengæld lettes den administrative byrde for virksomhederne. De
administrative besparelser kunne svare til omkring en halv manddag om året for en
virksomhed foruden fordelen ved ikke at skulle betale det årlige gebyr. For medlemsstaterne
vil det administrative arbejde med at køre ordningen være uændret, da arbejdet med at
administrere og foretage vurdering og verifikation i henhold til den nuværende ordning vil
svare til arbejdet med at overvåge markedet efter de nye forslag. Enklere kriterier skulle
imidlertid hjælpe med til at reducere den nødvendige administration.
5.2.
Ophævelse af gældende retsforskrifter
Den gældende miljømærkeforordning (EF) nr. 1980/2000 ophæves.
5.3.
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Der indsættes en bestemmelse om fornyet gennemgang.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0008.png
2008/0152 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Fællesskabets miljømærkeordning
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
10
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
11
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for
tildeling af et EF-miljømærke
12
havde til formål at oprette en frivillig EF-ordning for
tildeling af et miljømærke for at fremme produkter med færre miljøvirkninger i hele
deres livscyklus og give forbrugerne nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt
baserede oplysninger om produkters miljøvirkninger.
Erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1980/2000 har vist, at der er behov
for at ændre Fællesskabets miljømærkeordning for at gøre den mere effektiv, forbedre
planlægningen og forenkle anvendelsen.
For at begrænse antallet af miljømærkeordninger og for at tilskynde til bedre
miljøpræstationer i alle sektorer, hvor miljøbelastningen spiller en rolle for
forbrugernes valg, bør muligheden for at anvende Fællesskabets miljømærke udvides.
Men der bør sikres en klar skelnen mellem denne forordning og Rådets forordning
(EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af
økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91
13
,.
(2)
(3)
8
9
10
11
12
13
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.
EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(4)
Miljømærkeordningen indgår i Fællesskabets politik for bæredygtighed i forbrug og
produktion, der sigter mod at reducere forbrugets og produktionens belastning af
miljøet, folkesundheden og naturressourcerne. Ordningen har til hensigt at fremme
produkter, hvis miljøpræstationer ligger på et højt niveau, ved anvendelse af
miljømærket. Det er til den ende bør det forlanges, at de kriterier, som produkter skal
opfylde for at kunne bære miljømærket, baseres på de bedste miljøpræstationer, som
produkter på fællesskabsmarkedet har opnået. Disse kriterier bør være letforståelige og
letanvendelige og bør derfor begrænses til produkternes vigtigste miljøvirkninger.
Enhver interessent bør kunne lede udarbejdelsen eller revisionen af
miljømærkekriterierne, forudsat at der arbejdes efter fælles procedureregler, og at
forløbet koordineres af Kommissionen. For at sikre den overordnede sammenhæng i
Fællesskabets indsats bør det ligeledes kræves, at miljømærkekriterierne udarbejdes
under hensyntagen til Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet,
såsom miljøhandlingsprogrammerne, strategierne for bæredygtig udvikling og
klimaændringsprogrammerne.
For at forenkle Fællesskabets miljømærkeordning og mindske den administrative
byrde i forbindelse med miljømærkets anvendelse bør vurderings- og
verifikationsprocedurerne erstattes af et registreringssystem.
For at øge miljømærkets anvendelse og for ikke at straffe dem, hvis produkter opfylder
miljømærkekriterierne, bør udgifterne i forbindelse med miljømærkets anvendelse
reduceres.
Da procedurerne for anvendelse af miljømærket forenkles, bør der fastsættes
betingelser for dets anvendelse, og for at sikre, at betingelserne overholdes, bør det
kræves, at de ansvarlige myndigheder foretager verifikationer og forbyder anvendelse
af miljømærket, hvor betingelserne for anvendelse ikke er overholdt. Det bør også
kræves, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af
denne forordning og sikrer, at de anvendes.
Offentligheden bør oplyses om Fællesskabets miljømærke gennem kampagner for at
gøre forbrugerne opmærksomme på, hvad miljømærket betyder, således at de kan
træffe deres valg på et velinformeret grundlag.
For at fremme markedsføringen af miljømærkede produkter på nationalt plan og i
Fællesskabet og for at forhindre usikkerhed blandt forbrugerne er det ligeledes
nødvendigt at skabe bedre sammenhæng mellem Fællesskabets miljømærkeordning og
de nationale miljømærkeordninger i Fællesskabet.
For at sikre ensartethed i anvendelsen af registreringssystemet, overvågningen af
markedet og kontrollen med anvendelsen af miljømærket i Fællesskabet bør de
ansvarlige myndigheder deltage i en ordning for gensidig evaluering.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0010.png
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
14
.
(13)
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de kriterier, som
produkter skal overholde for at kunne bære miljømærket, og til at ændre bilagene til
forordningen. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, bl.a. ved at supplere den med nye
ikke-væsentlige
bestemmelser,
skal
foranstaltningerne
vedtages
efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 1980/2000 derfor
erstattes af denne forordning.
Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at overgangen mellem forordning (EF)
nr. 1980/2000 og denne forordning kan foregå uden problemer -
(14)
(15)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes reglerne for udarbejdelse og anvendelse af Fællesskabets
miljømærkeordning.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Forordningen gælder for varer og tjenesteydelser, der leveres til distribution, forbrug eller
anvendelse på Fællesskabets marked, uanset om det er mod betaling eller gratis (i det
følgende benævnt "produkt").
Hvad angår fødevarer som defineret artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 178/2002
15
, gælder den kun for forarbejdede fødevarer og produkter fra fiskeri og
akvakultur.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås der ved:
1.
2.
"produktgruppe": en gruppe varer eller tjenesteydelser, der tjener lignende formål og
kan sidestilles med hensyn til anvendelse og forbrugernes opfattelse
"forbruger": enhver juridisk eller fysisk person, der køber eller modtager et produkt
på markedet enten til anvendelse eller forbrug eller til fremstilling eller distribution
14
15
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
4.
"miljøvirkninger": ændringer på miljøet, der helt eller delvis er forårsaget af et
produkt i løbet af dets livscyklus.
"miljøpræstationer": resultatet af en producents forvaltning af de af produktets
egenskaber, der forårsager miljøvirkninger.
Artikel 4
Ansvarlige organer
1.
Hver medlemsstat udpeger det eller de organer (i det følgende benævnt "ansvarligt
organ" eller "ansvarlige organer"), der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er
omhandlet i denne forordning, og sikrer, at de er funktionsdygtige. Hvis der udpeges
mere end et ansvarligt organ, fastlægger medlemsstaten de respektive beføjelser og
koordineringskrav, der gælder for de pågældende organer.
Sammensætningen af de ansvarlige organer skal sikre, at de er uafhængige og
neutrale, og deres forretningsorden skal sikre gennemsigtighed i udførelsen af deres
opgaver og inddragelse af alle berørte parter.
Artikel 5
Den Europæiske Unions Miljømærkenævn
2.
1.
Kommissionen
opretter
Den
Europæiske
Unions
Miljømærkenævn
('Miljømærkenævnet') og udpeger dets medlemmer bestående af repræsentanter for
de i artikel 4 omhandlede ansvarlige organer og repræsentanter for andre
interesseparter. Miljømærkenævnet bidrager til udarbejdelsen og revisionen af
miljømærkekriterierne og fører tilsyn med gennemførelsen af Fællesskabets
miljømærkeordning. Det yder også Kommissionen rådgivning og assistance på disse
områder og udsteder navnlig henstillinger om mindstekrav til miljøpræstationer.
Kommissionen påser, at Miljømærkenævnet på en afbalanceret måde inddrager alle
relevante interesseparter, der berøres af en given produktgruppe, f.eks. ansvarlige
organer,
producenter,
detailforhandlere,
importører,
miljøgrupper
og
forbrugerorganisationer.
Artikel 6
Generelle krav til miljømærkekriterier
2.
1.
2.
Miljømærkekriterierne baseres på produkters miljøpræstationer under hensyntagen til
Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet.
Produkters miljøpræstationer fastsættes ud fra de produkter på Fællesskabets marked,
der har de bedste miljøpræstationer. Til den ende tages der hensyn til de væsentligste
miljøvirkninger i løbet af produktets livscyklus, navnlig virkningerne for
klimaændringer, for natur og biodiversitet, energi- og ressourceforbrug,
affaldsproduktion, emissioner til alle miljømedier, forurening gennem fysiske
virkninger og anvendelse og udslip af farlige stoffer.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
4.
Miljømærkekriterierne fastsætter de miljøkrav, som et produkt skal opfylde for at
kunne bære miljømærket.
Når miljøkravene fastsættes, lægges der vægt på nettoresultatet for miljøet af
forholdet mellem miljøforbedringer og miljøbelastninger, inklusive sundheds- og
sikkerhedsaspekter, på de forskellige stadier af livscyklussen for de produkter, der
vurderes.
Kriterierne omfatter krav, der skal sikre, at de miljømærkede produkter fungerer efter
hensigten.
Miljømærkekriterierne tager hensyn til de kriterier, der er opstillet for andre
miljømærker, der måtte eksistere for den pågældende produktgruppe.
Artikel 7
Udarbejdelse og revision af miljømærkekriterierne
5.
6.
1.
Efter høring af Miljømærkenævnet iværksætter og
udarbejdelsen eller revisionen af miljømærkekriterierne.
leder
Kommissionen
Efter høring af Miljømærkenævnet kan medlemsstater, ansvarlige organer og andre
interesseparter også tage initiativ til og lede udarbejdelsen eller revisionen af
miljømærkekriterierne.
Den, der tager initiativet til og leder udarbejdelsen eller revisionen af
miljømærkekriterier, tilvejebringer følgende dokumenter efter proceduren i bilag I,
del A:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
2.
en forberedende rapport
et udkast til kriterieforslag
en teknisk rapport til støtte for udkastet til kriterieforslaget
en slutrapport
en vejledning for mulige brugere af miljømærket og ansvarlige organer
en vejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter.
Hvis der allerede er blevet udarbejdet miljømærkekriterier under en anden
miljømærkeordning for en produktgruppe, for hvilken der ikke er blevet udarbejdet
miljømærkekriterier på fællesskabsplan, kan en medlemsstat, hvor den anden
miljømærkeordning er anerkendt, efter høring af Kommissionen og
Miljømærkenævnet foreslå, at de pågældende kriterier anvendes i Fællesskabets
miljømærkeordning.
I disse tilfælde anvendes den kortere kriterieudarbejdelsesprocedure, der er fastsat i
bilag I, del B, forudsat at de foreslåede kriterier er blevet udarbejdet i
overensstemmelse med bilag I, del A.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Hvis der udarbejdes miljømærkekriterier for forarbejdede fødevarer, bortset fra
produkter fra akvakultur, gælde disse kriterier kun for forarbejdning, transport eller
emballering.
Artikel 8
Fastsættelse af miljømærkekriterier
1.
Kommissionen vedtager efter høring af Miljømærkenævnet foranstaltninger til
fastsættelse af specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.
Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.
2.
I forbindelse med de i stk. 1 nævnte foranstaltninger vil Kommissionen:
a)
b)
c)
opstille krav til vurderingen af de specifikke produkters overensstemmelse med
miljømærkekriterierne
i givet fald angive de tre væsentligste miljømæssige egenskaber, der skal
anføres på miljømærket
fastsætte gyldighedsperioden for kriterierne og for kravene til vurderingen.
3.
Gyldighedsperioden for kriterierne og for kravene til vurderingen fastlægges inden
for hvert sæt miljømærkekriterier for hver enkelt produktgruppe.
Artikel 9
Registrering med henblik på anvendelse af miljømærket
1.
For at kunne anvende miljømærket skal producenter, importører, tjenesteydere og
engros- og detailhandlere, der ønsker at anvende miljømærket, være registreret hos et
af de ansvarlige organer, der er omhandlet i artikel 4, i overensstemmelse med
følgende regler:
a)
b)
c)
Har et produkt sin oprindelse i en enkelt medlemsstat, foretages registreringen
hos det ansvarlige organ i denne medlemsstat.
Har et produkt sin oprindelse i samme form i flere medlemsstater, foretages
registreringen hos et ansvarligt organ i en af disse medlemsstater.
Har et produkt sin oprindelse uden for Fællesskabet, foretages registreringen
hos et ansvarligt organ i en hvilken som helst af de medlemsstater, hvor
produktet markedsføres eller vil blive markedsført.
Som miljømærke anvendes et af de to, der er afbildet i bilag II.
Miljømærket må kun anvendes i forbindelse med produkter, der er dækket af en
registrering, og som opfylder miljømærkekriterierne for de pågældende produkter.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Registreringsansøgninger skal indeholde den erhvervsdrivendes navn og adresse, den
pågældende produktgruppe og en fuldstændig beskrivelse af produktet.
Registreringsansøgninger skal indeholde al relevant dokumentation, som anført i de
miljømærkekriterier, Kommissionen har opstillet for den pågældende produktgruppe.
3.
Det ansvarlige organ, som modtager en registreringsansøgning, kan opkræve et gebyr
på op til 200 EUR for behandling af registreringen. Hvis der opkræves gebyr, må
miljømærket kun anvendes, hvis gebyret er betalt inden for den fastsatte frist.
Inden to måneder efter modtagelse af en registreringsansøgning kontrollerer det
ansvarlige organ den i stk. 2 omhandlede dokumentation.
Hvis den forelagte dokumentation er fyldestgørende, giver det ansvarlige organ hvert
produkt et registreringsnummer.
4.
5.
Når den erhvervsdrivende har modtaget registreringsnummeret, må miljømærket
sættes på produktet. I sådanne tilfælde anbringer den erhvervsdrivende også
registreringsnummeret på produktet.
Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, meddeler hver enkelt registrering
til Kommissionen. Kommissionen opretter et fælles register og ajourfører det
regelmæssigt. Registeret skal være offentligt tilgængeligt.
Miljømærket må anvendes på de registrerede produkter og på reklamemateriale for
det.
Registreringen skal overholde alle miljømæssige og andre forskrifter i
fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning, der gælder for produktets
forskellige livscyklusstadier.
Retten til at anvende miljømærket gælder ikke for anvendelse af miljømærket som
del af et varemærke.
Hvis miljømærket placeres på forarbejdede fødevarer, bortset fra produkter fra
akvakultur, der ikke overholder kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, suppleres
det med en angivelse i det samme synsfelt om, at mærket kun vedrører
miljøpræstationerne i forbindelse med produktets forarbejdning, transport eller
emballering.
Første afsnit gælder også for forarbejdede fødevarer, der er mærket i
overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007.
Artikel 10
Markedsovervågning og tilsyn med anvendelsen af Fællesskabets miljømærke
6.
7.
8.
9.
10.
1.
Falsk eller vildledende reklame og anvendelse af et mærke eller logo, der kan
forveksles med Fællesskabets miljømærke er forbudt.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, foretager regelmæssigt, eller efter
en klage, kontrol af deres registreringer. Kontrollen kan ske i form af
stikprøvekontrol.
Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, underretter miljømærkebrugeren
om klager, der er indgivet vedrørende det miljømærkede produkt, og kan anmode
brugeren om at besvare disse klager. Det ansvarlige organ kan hemmeligholde
klagerens identitet over for brugeren.
3.
Miljømærkebrugeren giver det ansvarlige organ, der har registreret produktet,
mulighed for at foretage alle undersøgelser, der er nødvendige for at overvåge, at
brugeren overholder produktgruppekriterierne og artikel 9.
Miljømærkebrugeren giver efter anmodning fra det ansvarlige organ, der har
registreret produktet, adgang til de lokaler, hvor det pågældende produkt er
fremstillet.
Anmodningen kan fremsættes på et rimeligt tidspunkt og uden forvarsel.
4.
5.
Hvis det ansvarlige organ, der har registreret produktet, efter at brugeren af
miljømærket har haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, finder, at
produkter med miljømærket ikke overholder de relevante produktgruppekriterier,
eller at miljømærket ikke anvendes i overensstemmelse med artikel 9, forbyder det
brugen af miljømærket på de pågældende produkter. Miljømærkebrugeren har ikke
ret til refusion af gebyret, jf. artikel 9, stk. 3, hverken helt eller delvis.
Det ansvarlige organ underretter straks alle de andre ansvarlige organer og
Kommissionen om forbuddet.
6.
Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, må ikke videregive de
oplysninger, som det har fået adgang til i forbindelse med kontrollen af
miljømærkebrugerens overholdelse af reglerne for anvendelse af miljømærket i
artikel 9, og må ikke anvende dem til formål uden forbindelse med registrering til
anvendelse af miljømærket.
Det ansvarlige organ træffer alle rimelige forholdsregler for at sikre, at de forelagte
dokumenter beskyttes mod forfalskning og misbrug.
7.
Hvis et ansvarligt organ bliver opmærksom på et miljømærket produkt på markedet,
der ikke er i overensstemmelse med produktgruppekriterierne og artikel 9,
underretter det straks Kommissionen og det ansvarlige organ, der har registreret
produktet.
Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, træffer de nødvendige
foranstaltninger for at undersøge, om produktet overholder produktgruppekriterierne
og artikel 9. Proceduren i stk. 5 anvendes.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 11
Miljømærkeordninger i medlemsstaterne
Hvis der er offentliggjort kriterier for Fællesskabets miljømærke for en given produktgruppe,
kan andre nationalt anerkendte miljømærkeordninger, der ikke omfatter den pågældende
produktgruppe på offentliggørelsestidspunktet, kun udvides til den produktgruppe, hvis
kriterierne, der er blevet udarbejdet under de pågældende ordninger, er mindst lige så strenge
som kriterierne for Fællesskabets miljømærke.
Artikel 12
Kampagner for miljømærket
Medlemsstaterne og Kommissionen fremmer i samarbejde med Miljømærkenævnet
anvendelsen af Fællesskabets miljømærke ved opmærksomhedsskabende foranstaltninger og
oplysningskampagner, der er henvendt til forbrugere, producenter, offentlige indkøbere,
engros- og detailhandlere og offentligheden generelt, og støtter således videreudviklingen af
ordningen.
Artikel 13
Gensidig evaluering
For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 9 og 10 undergår de ansvarlige myndigheder en
gensidig evaluering. Gensidig evaluering foregår på grundlag af sunde og gennemsigtige
evalueringskriterier og -bestemmelser.
Kommissionen fører tilsyn med reglerne og overvåger, at den gensidige evaluering fungerer
efter hensigten. De ansvarlige organer afgiver en rapport om den gensidige evaluering til
Kommissionen, der i oplysningsøjemed videresender den til Miljømærkenævnet og gør den
offentligt tilgængelig.
Artikel 14
Rapport
Senest den [indsæt en bestemt dato – fem år efter offentliggørelsen] forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af Fællesskabets
miljømærkeordning. Rapporten skal også pege på faktorer, der kan indgå i en eventuel
revision af ordningen.
Artikel 15
Ændring af bilag
Kommissionen kan øge maksimumgebyret, jf. artikel 9, stk. 3, og ændre bilagene.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 16
Udvalg
Kommissionen bistås af et udvalg.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i
afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Artikel 17
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning
og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne
skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende
virkning. Medlemsstaterne giver senest den … Kommissionen meddelelse om disse
bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 18
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1980/2000 ophæves.
Artikel 19
Overgangsbestemmelser
Forordning (EF) nr. 1980/2000 gælder fortsat for kontrakter, der er indgået i medfør af dens
artikel 9, indtil udløbsdatoen for de pågældende kontrakter.
Artikel 20
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0018.png
BILAG I
Procedure ved udarbejdelse og revision af miljømærkekriterierne
A.
S
TANDARDPROCEDURE
Følgende dokumenter udarbejdes:
1.
Forberedende rapport
Den forberedende rapport skal indeholde følgende:
– En kvantitativ angivelse af produktgruppens potentiale for miljøforbedringer, idet der tages
hensyn til miljøforbedringer, der er knyttet til andre lignende europæiske og nationale
miljømærkeproduktgrupper.
– Begrundelse for valg og afgrænsning af produktgruppen.
– Overvejelse af eventuelle handelsspørgsmål.
– Analyse af kriterierne for opnåelse af andre miljømærker.
– Gældende
love
og
produktgruppesektoren.
igangværende
lovgivningstiltag
med
relevans
for
– EU-markedsoplysninger for sektoren, herunder salgsvolumen og omsætning.
– De miljømærkede produkters aktuelle og potentielle fremtidige markedsandel.
– Oplysninger om omfanget og den generelle betydning af de miljøvirkninger,
produktgruppen giver anledning til, fremkommet ved nye eller eksisterende
livscyklusanalyser. Anden videnskabelig dokumentation kan også anvendes. Kritiske og
kontroversielle spørgsmål rapporteres i detaljer og vurderes.
– Henvisninger til data og oplysninger, der er indsamlet og anvendt til udarbejdelse af
rapporten.
Den forberedende rapport gøres tilgængelig på Kommissionens miljømærkewebsted med
henblik på kommentarer og referencer under udarbejdelsen af kriterierne.
2.
Udkast til kriterier og en hertil knyttet teknisk rapport
Efter offentliggørelsen af den forberedende rapport udarbejdes der et udkast til forslag og en
teknisk rapport til støtte for forslaget.
Udkastet til kriterier skal opfylde følgende krav:
– De skal baseres på miljøpræstationen hos de produkter på markedet, der har de bedste
miljøpræstationer gennem hele deres livscyklus, idet denne gruppe så vidt muligt
afgrænses til de 10 % af markedets produkter, der præsterer bedst.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– De skal baseres på produktets væsentligste miljøvirkninger, så vidt muligt udtrykkes ved
hjælp af tekniske nøgleindikatorer for produktets miljøpræstationer og være egnet til
vurdering efter denne forordnings bestemmelser.
– De skal baseres på forsvarlige data og oplysninger, der så vidt muligt er repræsentative for
hele Fællesskabets marked.
– De skal baseres på livscyklusdata og kvantitative miljøvirkninger, så vidt muligt i
overensstemmelse med det europæiske referencesystem for livscyklusdata, ELCD
(European
Reference Life Cycle Data System).
– De skal tage hensyn til udtalelserne fra alle de interesseparter, der har deltaget i
høringsforløbet.
– De skal garantere harmonisering med gældende lovgivning for produktgruppen med
hensyn til definitioner, prøvningsmetoder og teknisk og administrativ dokumentation.
– De skal tage hensyn til relevante fællesskabspolitikker og til det arbejde, der er udført med
andre, beslægtede produktgrupper.
Udkastet til kriterieforslag skal formuleres således, at det er letforståeligt for dem, der ønsker
at anvende kriterierne. Hvert kriterium skal være begrundet, og de miljømæssige fordele i
forbindelse med hvert kriterium skal forklares.
Den tekniske rapport skal mindst indeholde følgende oplysninger:
– en videnskabelig forklaring af hvert krav og kriterium
– en kvantitativ angivelse af de generelle miljøpræstationer, som kriterierne tilsammen
forventes at medføre, sat i forhold til gennemsnittet for markedets produkter
– et skøn over de forventede miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af
kriterierne som helhed
– de relevante prøvningsmetoder til vurdering af de forskellige kriterier
– et skøn over prøvningsomkostningerne
– for hvert enkelt kriterium oplysninger om alle prøvninger, rapporter og anden
dokumentation, som brugeren skal forelægge på anmodning fra en ansvarlig myndighed i
henhold til artikel 10, stk. 3.
Den tekniske rapport og udkastet til de foreslåede kriterier lægges ud til offentlig konsultation
på Kommissionens miljømærkewebsted med henblik på kommentarer. Produktgruppelederen
formidler rapporten og forslaget til alle interesseparter.
Der holdes mindst to møder i den åbne arbejdsgruppe om udkastet til kriterier, hvortil alle
interesseparter, såsom ansvarlige organer, erhvervslivet (herunder små og mellemstore
virksomheder), fagforeninger, detailhandlere, importører, miljø- og forbrugerorganisationer,
inviteres. Kommissionen deltager også i disse møder.
Udkastet til kriterieforslag og den tekniske rapport stilles til rådighed mindst en måned før det
første arbejdsgruppemøde. Eventuelle efterfølgende udkast til kriterieforslag stilles til
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rådighed mindst en måned før de efterfølgende møder. Begrundelsen for ændringer i
kriterierne i efterfølgende udkast skal forklares fyldestgørende og dokumenteres med
henvisning til drøftelser på de åbne arbejdsgruppers møder og eventuelle kommentarer
modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
Der gives svar på alle modtagne kommentarer i løbet af kriterieudarbejdelsesforløbet, og det
angives, om de blev accepteret eller afvist, og med hvilken begrundelse.
3.
Slutrapport og kriterier
Slutrapporten skal indeholde følgende:
Klare svar på alle kommentarer og forslag med angivelse af, om de er accepteret eller afvist
og hvorfor. Interesseparter i og uden for Den Europæiske Union behandles på lige fod.
Rapporten skal også indeholde følgende oplysninger:
– et resumé på en side af de, i hvilket omfang de ansvarlige myndigheders tilslutter sig
udkastet til kriterier
– en liste over alle de dokumenter, der har været rundsendt under arbejdet med at opstille
kriterierne, dato for udsendelsen af hvert dokument og dets modtagere, samt en kopi af de
pågældende dokumenter
– en liste over de interesseparter, der har deltaget i arbejdet eller er blevet hørt eller har
afgivet udtalelse, samt med deres kontaktoplysninger
– et lægmandsresumè
– et forslag til en markedsførings- og oplysningsstrategi for produktgruppen.
Alle indkomne bemærkninger til slutrapporten skal tages i betragtning, og efter anmodning
gives der oplysninger om, hvordan bemærkningerne er blevet fulgt op.
4.
Vejledning for mulige brugere af miljømærket og ansvarlige myndigheder
Der udarbejdes en vejledning som hjælp for potentielle brugere af miljømærket og for de
ansvarlige myndigheder, når de skal vurdere, om produkterne overholder kriterierne.
5.
Vejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter
Der udarbejdes en vejledning i brugen af miljømærkekriterierne for myndigheder, der indgår
offentlige kontrakter.
NB: Kommissionen leverer skabeloner til brugervejledningen for ansøgere og ansvarlige
organer og til brugervejledningen for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter.
B.
K
ORT
PROCEDURE
,
NÅR
MILJØMÆRKEORDNINGER
DER
ER
UDARBEJDET
KRITERIER
I
ANDRE
Der forelægges Kommissionen en enkelt rapport. Denne rapport skal indeholde et afsnit, der
viser, at de tekniske og høringsmæssige krav i bilag I, del A, er efterkommet og et udkast til
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kriterieforslag, en brugervejledning for potentielle miljømærkebrugere og ansvarlige organer
samt en brugervejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter.
Hvis Kommissionen finder det godtgjort, at rapporten og kriterierne opfylder kravene i bilag
I, del A, gøres rapporten og udkastet til kriterieforslag tilgængelig med henblik på offentlig
høring på Kommissionens miljømærkewebsted i to måneder, således at der kan indgives
kommentarer.
Alle kommentarer, der modtages i løbet af den offentlige høringsperiode, besvares, og det
angives, om de er accepteret eller afvist og hvorfor. Kommissionen vedtager kriterierne efter
indførelse af eventuelle ændringer i den offentlige høringsperiode, og hvis ingen medlemsstat
anmoder om et møde i den åbne arbejdsgruppe.
På anmodning fra en medlemsstat holdes der et møde i den åbne arbejdsgruppe om udkastet
til kriterier, hvor alle interesseparter, såsom ansvarlige organer, erhvervslivet (herunder små
og mellemstore virksomheder), fagforeninger, detailhandlere, importører, miljø- og
forbrugerorganisationer, deltager. Kommissionen deltager også i disse møder.
Kommissionen vedtager kriterierne efter indførelse af eventuelle ændringer i den offentlige
høringsperiode eller under mødet i den åbne arbejdsgruppe.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0022.png
BILAG II
Miljømærkets udformning
Fællesskabets miljømærke udformes efter en af følgende modeller:
1.
2.
Model 1 anvendes, når Kommissionen har anført de tre væsentligste miljøegenskaber, der
anføres på miljømærket i henhold til artikel 7.
Miljømærkets registreringsnummer anføres ligeledes på produktet. Det har følgende
udformning:
XX henviser til registreringslandet, og YYYYY henviser til det registreringsnummer, som det
ansvarlig organ har givet.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0023.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
FORSLAGETS TITEL:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Fællesskabets miljømærkeordning
2.
ABM-/ABB-RAMME
Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:
0703 – Gennemførelse af miljøpolitikken
3.
3.1.
BUDGETPOSTER
Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster
vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):
07 01 04 01: Life+ (finansielt instrument for miljøet — 2007 til 2013) — udgifter til
administrativ forvaltning
07 03 07: Life+ (finansielt instrument for miljøet — 2007 til 2013)
3.2.
Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:
Foranstaltningen (miljømærkeforordningen) forventes at træde i kraft i 2009. I
perioden 2009 – 2013 dækkes driftsudgifterne af det finansielle instrument Life+.
3.3.
Budgetoplysninger
Budget-
post
Bidrag fra
ansøgerlandene
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Nr. 2
Nr. 2
Udgifternes art
Nye
EFTA-bidrag
07010401
IOU
IOU
IOB
16
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
070307
Opdelte
16
Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0024.png
4.
4.1.
4.1.1.
SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE
Finansielle ressourcer
Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)
i mio. EUR (3 decimaler)
Punkt
Udgiftstype
2009
I alt
2014
og ff.
2010
2011
2012
2013
2009-
2013
Driftsudgifter
17
Forpligtelsesbevillinger
(FB)
Betalingsbevillinger (BB)
0,990
0,660
4,710
3,338
3,210
3,214
3,210
3,410
0,710
1,543
-
0,665
12,830
12,830
8.1.
a
b
Administrative udgifter inden for referencebeløbet
18
Teknisk og administrativ
bistand (IOB)
-
-
-
-
-
-
-
8.2.4.
c
SAMLET REFERENCEBELØB
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
a+c
0,990 4,710
b+c
0,660 3,338
3,210
3,214
3,210
3,410
0,710
1,543
-
0,665
12,830
12,830
Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
19
Personaleressourcer
og
dermed forbundne udgifter
(IOB)
Administrative
udgifter,
undtagen
udgifter
til
personaleressourcer
og
dermed forbundne udgifter,
ikke
medtaget
i
referencebeløbet (IOB)
8.2.5.
d
0,424
0,940
1,156
1,156
1,156
-
4,832
0,200
8.2.6.
0,200
0,200
0,200
0,200
-
1,000
e
17
18
19
Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.
Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.
Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0025.png
Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen
FB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
a+
c+
d+
e
b+
c+
d+
e
1,614
5,850
4,566
4,566
2,066
18,662
BB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
1,284
4,478
4,570
4,766
2,899
0,665
18,662
Samfinansiering
Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre
organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne
samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering
med flere organer):
i mio. EUR (3 decimaler)
Samfinansierende organ
År n
……………………
FB
I
ALT,
samfinansiering
inkl.
n+5
og
I alt
n + 1 n + 2 n + 3 n + 4 ff.
f
a+c
+d
+e
+f
4.1.2.
Forenelighed med den finansielle programmering
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de
finansielle overslag.
Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale
20
(dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).
4.1.3.
Finansielle virkninger på indtægtssiden
Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne
20
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0026.png
Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som
følger:
i mio. EUR (1 decimal)
Før
forebyg
gende
handling
er
Efter foranstaltningens iværksættelse
Budgetpost
Indtægter
[År
n-1]
a) Indtægter i absolutte tal
b) Ændringer i indtægterne
[År [n+1] [n+2] [n+3 [n+4] [n+5]
21
n]
]
∆
4.2.
Personaleressourcer
(fuldtidsækvivalenter)
(herunder
tjenestemænd,
midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.
Årlige behov
2009
5
2010
13
2011
15
2012
15
2013
15
2014
og ff.
15
Personaleressourcer i alt
I øjeblikket arbejder 3,5 AD-medarbejdere og 1 AST-medarbejder med miljømærket i
Generaldirektoratet for Miljø.
5.
5.1.
SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Det overordnede formål med denne reviderede forordning er bedre at tilskynde til bæredygtig
fremstilling og forbrug af produkter og bæredygtige tjenesteydelser gennem fastsættelse af
referenceværdier for produkters og tjenesteydelsers gode miljøpræstationer. Miljømærket skal
som vejledning for forbrugerne fremme salget af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder
de fastsatte referenceværdier sammenlignet med andre i samme kategori.
Miljømærkeordningen vil definere disse referenceværdier for gode miljøpræstationer bedre
ved at basere dem på de produkter på markedet, der har de bedste miljøpræstationer på det
tidspunkt, hvor kriterierne fastlægges.
21
Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.
Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med
andre finansielle instrumenter og eventuel synergi
På et indre marked er det logisk at have et fælles sæt retningslinjer med referenceværdier for
produkters miljømæssige troværdighed i stedet for forskellige referenceværdier i hver enkelt
medlemsstat. En EU-dækkende ordning gør det lettere for virksomheder, der ønsker at bringe
mere miljøvenlige produkter på markedet i EU, og det betyder, at forbrugerne kan købe mere
miljøvenlige produkter, uanset hvor de opholder sig i den sikre forvisning om, at disse
produkter deler samme miljøfordele. EU's miljømærke er den eneste formelle ordning, der
dækker hele det indre marked – de eksisterende nationale eller regionale
miljømærkeordninger dækker det kun delvis.
5.3.
Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med
ABM-rammen
Den reviderede ordnings overordnede målsætninger:
1.
At tilskynde til bæredygtighed i fremstilling og
bæredygtige tjenesteydelser ved at fastsætte
miljøpræstationer. Miljømærket skal som vejledning
af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder
sammenlignet med andre i samme kategori.
forbrug af produkter og til
referenceværdier for gode
for forbrugerne fremme salget
de fastsatte referenceværdier
2.
Den reviderede miljømærkeordning skal udformes således, at det sikres, at den kan
anvendes som en integrerende og effektiv del at Europa-Kommissionens
overordnede politik for bæredygtighed i fremstilling og forbrug. Den nye forordning
skal være fleksibel, så den let knyttes sammen med andre virkemidler som offentlige
grønne indkøb, Emas, miljøvenligt design, handlingsplanen for miljøteknologi (Etap)
osv.
Et miljømærke med meget større indflydelse, hvad angår støtte til andre politikker
for bæredygtighed i forbrug og produktion, og som fastsætter referenceværdier for
gode miljøpræstationer for politiske beslutningstagere, virksomheder og
folkeoplysning.
3.
De operationelle målsætninger er:
•
Udbredt viden om, forståelse af og respekt for miljømærket i EU-27 og i hele verden. På
mellemlang sigt er målestokken, om miljømærket opnår anerkendelse blandt forbrugere og
virksomheder overalt i EU på samme niveau som de nationale 'Blaue Engel' og 'Svanen'
anerkendes i deres respektive lande.
Resultatindikatorer:
–
Andel af befolkningen, der kender miljømærket og dets betydning om ti år.
–
Andel af virksomhederne, der kender miljømærket om ti år.
•
Det er også vigtigt at opbygge tilliden til mærket og bevare dets troværdighed.
Miljømærket skal være en højtrespekteret referenceværdi for miljøpræstationer.
Resultatindikator:
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Niveauet af troværdighed, når det sammenlignes med andre miljømærker
•
Det er nødvendigt med kriterier for de produkter og tjenesteydelser, hvor miljømærket kan
give fordele, navnlig produktgrupper med betydelige miljøvirkninger og derfor med et stort
forbedringspotentiale.
Resultatindikator:
–
Antallet af produktgrupper antallet af virksomheder pr. produktgruppe; antallet af solgte
enheder pr. produktgruppe; salgsvolumen pr. produktgruppe.
•
Mange flere miljømærkede produkter på hylderne, som forbrugerne kan vælge iblandt.
Resultatindikator:
–
Miljømærket produktsalg som procentsats af det samlede detailsalg i produktgruppen.
•
Kriteriedokumenter, der er lette at anvende for offentlige indkøbere og politiske
beslutningstagere.
Resultatindikatorer:
–
Offentlige indkøberes anvendelse af miljømærkekriterier overvåget ved rundspørger i
medlemsstaterne; også hits på webstedet for offentlige grønne indkøb og
miljømærkekriteriedokumenterne.
–
Antallet
af
sektorpolitikker,
miljømærkeproduktinformationen.
der
kan
siges
at
have
anvendt
•
Et miljømærke, der både globalt og nationalt er fint afstemt med andre mærker.
Resultatindikator:
–
Hyppigheden
af
nationale
miljømærkekriterierne.
miljømærkeordninger,
der
direkte
overtager
•
Et miljømærke, som virksomhederne kan opnå med begrænsede udgifter og bestræbelser
og stadig opretholde et højt ambitionsniveau, således at det sikres, at miljømærket har
troværdighed hos forbrugere og miljøgrupper.
Resultatindikator:
–
Antal registreringer
5.4.
Gennemførelsesmetode (vejledende)
Central forvaltning
Direkte af Kommissionen
Indirekte ved delegation til:
Forvaltningsorganer
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0029.png
Organer oprettet
finansforordningen
af
Fællesskaberne,
jf.
artikel
185
i
Nationale offentlige organer eller organer med forpligtelse til
offentlig tjeneste
Fælles eller decentraliseret forvaltning
med medlemsstaterne
med tredjelande
Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)
Relevante bemærkninger:
6.
6.1.
OVERVÅGNING OG EVALUERING
Overvågningssystem
Forskellige foranstaltninger vil gøre det muligt at overvåge og gennemføre ordningen og at
vurdere, om miljømærkeforordningen er en succes:
•
Kommissionen vil fortsat anvende Eurobarometer-undersøgelserne til at indhente data om
offentlighedens kendskab til og tiltro til miljømærket.
•
Tjenesteydelseskontrakten om indsamling af statistiske data om offentlige grønne indkøb,
der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet af Kommissionen, indeholder en henvisning til
de EU-dækkende miljømærkekriterier. Dette arbejde vil give oplysninger om anvendelsen
og udbredelsen af miljømærkekriterierne i forbindelse med offentlige indkøb.
•
De årlige statistikker vil fortsætte som tidligere: de ansvarlige organer anmodes om at give
oplysninger om salgsvolumen af miljømærkede produkter, antallet af miljømærkede
produkter, de gebyrer, de modtager fra registrerede brugere, og de ressourcer (personale og
penge), der er afsat til ordningen.
•
På kontinuerlig basis meddeler de ansvarlige organer Kommissionen de nye registreringer,
og Kommissionen offentliggør dem på internettet (www.eco-label.com).
•
De regelmæssige møder med medlemsstater og interesseparter vil også fortsat være en
kilde til information om ordningens gennemførelse.
•
Den foreslåede nye gensidige evaluering, der skal sikre og overvåge en ensartet
gennemførelse af miljømærkeforordningen, vil gøre de ansvarlige organers arbejdsmetoder
i forbindelse med vurdering og verifikation af virksomheders ansøgninger mere
gennemskuelige.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.2.
6.2.1.
Evaluering
Forudgående evaluering
Konsekvensanalysen af miljømærkeforordningen viser, at den nuværende ordning ikke er i
stand til at imødekomme de fastsatte målsætninger, da der generelt er for ringe viden om
mærket og for dårlig gennemslagskraft i industrien på grund af den overbureaukratiske
fremgangsmåde og forvaltning.
6.2.2.
Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende
(konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)
evaluering
6.2.3.
Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed
Forslagsudkastet vil indeholde en bestemmelse om revision.
7.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Fuldstændig overholdelse af de interne kontrolstandarder nr. 14, 15, 16, 18, 19, 20 og 21 og af
principperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i
henhold til dette forslag, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem
forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og
gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres
uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til
overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets
forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0031.png
8.
8.1.
RESSOURCER
Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Beskrivelse
af
mål,
foranstaltninger og output
Type output
Gen.
snit.
Om-
kostn.
Ant
al
out
put
2009
2010
2011
2012
2013
2009-2013
Samlede
omkostni
nger
Ant
al
out
put
Samlede
omkostnin
ger
Ant
al
out
put
Samlede
omkostni
nger
Ant
al
out
put
Samlede
omkostni
nger
Ant
al
out
put
Samlede
omkostni
nger
Ant
al
out
put
Samlede
omkostni
nger
Mål 1 udarbejdelse af produktgruppekriterier
Aktion 1 undersøgelser til støtte for kriterieudarbejdelse
0,050
Subtotal aktion 1
Aktion 2 støtte til inddragelse af grupper fra det civile
samfund
0,070
Subtotal aktion 2
Aktion 3 oversættelse af kriteriedokumenter
0,020
Subtotal aktion 3
5
5
0,100
0,100
0,460
16
16
0,320
0,320
0,680
16
16
0,320
0,320
0,680
16
16
0,320
0,320
0,680
16
16
0,320
0,320
0,680
69
69
1,380
1,380
3,180
3
3
0,210
0,210
3
3
0,210
0,210
3
3
0,210
0,210
3
3
0,210
0,210
3
3
0,210
0,210
15
15
1,050
1,050
3
3
0,150
0,150
3
3
0,150
0,150
3
3
0,150
0,150
3
3
0,150
0,150
3
3
0,150
0,150
15
15
0,750
0,750
Subtotal mål 1
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0032.png
Mål 2 Markedsføring
Aktion 1
Reklame
og
oplysningskampagner til støtte
for EF-miljømærkeordningen og
nyt
logo
(producenter,
detailhandlere,
forbrugere,
offentlige grønne indkøb)
0,50
4,00
2,50
2,50
-
9,500
0,000
0,000
0,000
Subtotal aktion 1
Aktion 2
Websted
0,015
Subtotal aktion 2
Aktion 3
0,000
Subtotal aktion 3
Aktion 4
0,000
Subtotal aktion 4
0
0,000
0,530
0
0
0,000
0
2
2
0,030
0,030
2
2
0
0,500
0
0,000
0,000
0,000
4,000
0
0,000
0,000
0,000
2,500
0
0,000
0,000
0,000
2,500
0
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
9,500
0,030
0,030
2
2
0,030
0,030
2
2
0,030
0,030
2
2
0,030
0,030
0
0,150
0,150
0,000
0,000
0
0,000
0,000
0
0,000
0,000
0
0,000
0,000
0
0
0,000
0,000
0,000
0,000
4,030
0
0,000
0,000
2,530
0
0,000
0,000
2,530
0
0,000
0,000
0,030
0
0
0,000
0,000
9,650
Subtotal mål 2
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0033.png
SAMLEDE
NINGER
OMKOST-
0,990
4,710
3,210
3,210
0,710
12,830
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0034.png
8.2.
8.2.1.
Administrationsudgifter
Personaleressourcer – antal og type
Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af
eksisterende og/eller yderligere ressourcer (antal
stillinger/fuldtidsækvivalenter)
2009
2010
2
2011
3
2012
3
2013
3
Stillingsty
per
Tjeneste
A*/AD
mænd
eller
midlertid
B*,
C*/AST
igt
ansatte
(XX 01
01)
Udstationerede
nationale
eksperter,
der
finansieres
over
art. XX 01 02
Andet personale,
der
finansieres
over art. XX 01
04/05
I ALT
1
2
3
4
4
4
2
8
8
8
8
5
13
15
15
15
8.2.2.
Opgavebeskrivelse
Overordnet forvaltning af ordningen, udarbejdelse og ændring af produktgruppekriterier,
markedsføring.
For at miljømærkeordningen kan blive en succes, er det nødvendigt med et større
markedsføringsfremstød, når den nye forordning er blevet vedtaget. Dette vil ske i forbindelse
med en større tværeuropæisk oplysningskampagne om miljøvenligt forbrug og produktion
sammen med medlemsstaterne, erhvervslivet og ikke-statslige organisationer.
8.2.3.
Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)
Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal
erstattes eller forlænges
Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for
år n
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0035.png
Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-
procedure
Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer
inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)
Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren
for det pågældende år
8.2.4.
Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet
(XX 01 04/05
–
udgifter til administrativ forvaltning)
i mio. EUR (3 decimaler)
Budgetpost
(nummer og titel)
År n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
År
n+4
År
n+5
ff.
I ALT
1 Teknisk og administrativ bistand
(herunder personaleudgifter)
Forvaltningsorganer
22
Anden teknisk og administrativ bistand
- intern
-
ekstern
Teknisk og administrativ bistand i alt
22
Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende
forvaltningsorganer.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0036.png
8.2.5.
Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget
i referencebeløbet
i mio. EUR (3 decimaler)
Arten af personaleressourcer
Tjenestemænd og midlertidigt
ansatte (XX 01 01)
Personale finansieret over
artikel
XX
01
02
(udstationerede
nationale
eksperter)
(oplys budgetpost)
Samlede
udgifter
til
personaleressourcer
og
dermed forbundne udgifter
(IKKE
medtaget
i
referencebeløbet)
0.45216
0.98964
1.22364
1.22364
1.22364
1.22364
2009
0,351
2010
0,585
2011
0,819
2012
0,819
2013
0,819
2014 og
ff.
0,819
0,10116
0,40464
0,40464
0,40464
0,40464
0,40464
Beregning –
tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Der henvises i givet fald til pkt. 8.2.1.
Standardløn til 1 tjenestemand eller midlertidigt ansat (jf. punkt 8.2.1) er 0,117 mio. EUR.
Beregning –
personale, der finansieres over art. XX 01 02
Der henvises i givet fald til pkt. 8.2.1.
Standardløn til nationale eksperter (jf. punkt 8.2.1) er 0,05058 mio. EUR
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448209_0037.png
8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
i mio. EUR (3 decimaler)
2009
XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser
XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer
XX 01 02 11 03 - Udvalg
23
2010
0,020
0,090
0,090
2011
0,020
0,090
0,090
2012
0,020
0,090
0,090
2013
0,020
0,090
0,090
2014
ff.
2009 -
2013
0,100
0,450
0,450
0,020
0,090
0,090
XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer
XX 01 02 11 05 - Informationssystemer
2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX
01 02 11)
3 Andre udgifter af administrativ
karakter
(angiv hvilke, herunder
budgetpost)
0,200
0,200
0,200
0,200
0,200
1,000
Administrative udgifter i alt, undtagen
udgifter til personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter (IKKE
medtaget i referencebeløbet)
0,200
0,200
0,200
0,200
0,200
1,000
Beregning –
Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
Der beregnes 20 tjenesterejser (enhedspris 1 000 EUR) pr. år til produktgruppeudarbejdelse,
deltagelse i møder med medlemsstater og andre miljømærkeordninger (det globale
miljømærkenet).
6 møder i et forskriftsudvalg og de forberedende møder hertil er beregnet til 30 000 EUR i
enhedsomkostninger pr. år.
Behovene for humane og administrative ressourcer dækkes under bevillingen til det
forvaltende generaldirektorat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i lyset af de
budgetmæssige begrænsninger.
23
C12000 - Udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling og anvendelse af ordningen for tildeling af
et EF-miljømærke (ECO-LABEL).
DA
37
DA