PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
KOM (2008) 0469
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

KOM (2008) 0469 – Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

handel med sælprodukter:

Spørgsmål af 14. oktober 2008 til

udenrigsministeren fra MF Morten

Messerschmidt (DF) stillet på møde i

Folketingets Europaudvalg d. 10.

oktober 2008.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 10. oktober 2008 – oversende et

notat, der beskriver den økonomiske betydning af sælfangst og handel med sælprodukter for

Grønland.

Svar:

En nøjagtig besvarelse af det stillede spørgsmål er vanskelig, da der i Grønland, ved handel med

nedlagte dyr, eksisterer dels en formel økonomi, hvis oplysninger kan kontrolleres på forskellig

vis, dels en uformel økonomi, hvor nedlagte dyr forbruges privat (subsistensøkonomien), gives

væk eller sælges på det åbne marked kaldet ”brættet”.

Den samfundsøkonomiske ramme

I Grønland eksisterer der to grupper fangere: Erhvervsfangere (med erhvervsjagtbevis) og

fritidsfangere (uden erhvervsjagtbevis). I 2008 udgjorde den første gruppe ca. 2500 personer,

medens den anden gruppe udgjorde ca. 7300 personer. Gruppen af erhvervsfangere forsørger,

med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,6 personer, 6500 personer, svarende til 12 % af

Grønlands befolkning. Forskellen på de to grupper er, at kun erhvervsfangerne kan modtage

subsidier fra Hjemmestyret, såfremt de indhandler sælskind til videre forarbejdning.

Den grønlandske fangst af sæler (der fanges 5 arter i Grønland) bidrager til at opretholde en

traditionel livsform af stor kulturel og social betydning for hele samfundet, også den del af

samfundet, der ikke deltager i fangsten. Den grønlandske fangst er anderledes end den fangst,

man ser i Canada, Norge og Namibia. Den grønlandske fangst foregår året rundt, og udbyttet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhænger af lokale vejrforhold. Den mere kommercielle fangstform, man f.eks. ser i Canada i

marts/april måned ud for Newfoundlands kyster, genfindes ikke i Grønland. Især

erhvervsfangerne har sæler som et af de væsentligste byttedyr, men herudover fiskes der, og

man fanger også fugle. I mere sjældne tilfælde er byttedyret småhvaler (hvidhvaler og narhvaler)

og storhvaler (vågehval og finhval). De enkelte elementer i fangerens indsats afhænger af sæson

og lokalitet. Erhvervsfangerne tager ca. 70 % af de havpattedyr (herunder sæler), som fanges,

og 66 % af erhvervsfangerne har aldrig haft anden beskæftigelse.

I 2001 havde erhvervsfangere og fritidsfangere en samlet indtægt – i den formelle økonomi - fra

indhandling på 200 mio. kr. Hertil kommer værdien af fangsten i den uformelle økonomi, som

skønnes at ligge på 40 mio. kr. årligt. Det skal understreges, at det nævnte tal på 240 mio. kr.

omfatter al indhandling af byttedyr – også indtægt fra fisk, fugle og hvaler. Indhandlingsværdien

for sæler kan ikke opgøres nøjagtigt, men kan som et gennemsnit over årene anslås til at ligge

på mellem 50 og 60 mio. kr.

Hvis man skal bedømme sælfangstens samfundsøkonomiske betydning for Grønland ud fra

disse parametre, er svaret, at sælfangsten kun har en begrænset betydning for Grønland. I 2001

var bruttonationalindkomsten i Grønland 9.040 mio. kr., og indhandlingsværdien af

sælprodukter var således ca. 1 % heraf. For 2006 udgjorde sælskind 2 % af Grønlands samlede

eksport på 2.263 mio. kr.

Det ville imidlertid ikke være forsvarligt alene at besvare spørgsmålet på denne måde. Det er

nødvendigt også at se på sælfangstens økonomiske bidrag til de enkelte personer og familier,

som bedriver denne fangst. Og det er nødvendigt at holde sig for øje, at såfremt

indtægtsmulighederne fra indhandling af sælskind forsvinder, så vil overførselsindkomster,

såsom socialhjælp, stige netop i de økonomisk, svagt funderede områder, dvs. i bygderne.

Sælfangstens socioøkonomiske betydning, særligt for de grønlandske regioner

Af vedlagte oversigt fra Grønlands Statistik af indhandlingen af sælskind fordelt på by og bygd,

2003-2006 fremgår, at mængden af indhandlede skind har været jævnt stigende, og at denne

mængde i 2006 havde en værdi på ca. 31 mio. kr. Som det fremgår, står bygderne for ca.

halvdelen af indhandlingen, hvilket understreger betydningen af det bidrag, som indkomsten fra

sælfangst giver i de grønlandske yderdistrikter.

Ifølge indhandlingstal fra garveriet Great Greenland A/S og COWI Consults rapport til

Kommissionen (2008) indhandlede erhvervsfangerne i perioden 2000-2007 i gennemsnit 91.000

skind pr. år til Great Greenland for ca. 300 kr. pr. skind. Dette svarer til små 10.000 kr. pr. år

pr. erhvervsfanger.

Hvis man opgør denne indtægt på husstandsindkomst i samme periode, varierer denne

betydeligt fra område til område. Nordvestgrønland og Østgrønland har betydeligt lavere

gennemsnitsindkomster end resten af Grønland. I disse områder var den årlige gennemsnitlige

husstandsindkomst 60.000-70.000 kr. mod en gennemsnitlig husstandsindkomst på 120.000-

160.000 kr. i Disko-området, samt i Midt- og Sydgrønland. Grunden til de lavere

husstandsindkomster i Nordvestgrønland og Østgrønland er manglen på supplerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelse – en beskæftigelse som, til en vis grad, kan findes andre steder i Grønland.

Afhængigheden af indtægten fra sælfangst er således stor i yderdistrikterne.

Afregningen til erhvervsfangerne fra indhandling af skind indeholder et subsidie. I 2008

udgjorde dette 75 % af prisen på sælskind. Der udbetales ofte et højere subsidie til skind fra

ringsæler, da disse fanges i yderdistrikterne, hvor der som omtalt er få alternative

indkomstmuligheder. Subsidiet udbetales af Hjemmestyret for at bidrage til erhvervsfangernes

underhold. Uden dette subsidie måtte man frygte, at dele af fangerbefolkningen ville være

nødsaget til at flytte til byerne, med hvad dette medfører af krav om boliger, offentlig

infrastruktur samt beskæftigelse. I 2008 udbetalte Hjemmestyret 20,5 mio. kr. i subsidier til

erhvervsfangere, hvilket udgør knap 9.000 kr. pr. fanger. Det lyder måske ikke af meget, men er

en væsentlig årsag til, at fangerne har kunnet forblive i deres leveområder og har kunnet

investere i vedligehold og indkøb af redskaber m.v. Gennemsnitsindtægten pr. erhvervsfanger i

yderdistrikterne vil falde, såfremt de udelukkes fra eller begrænses i indhandlingen af sælskind.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i Grønland

Det er vurderingen, at de senere års negative holdninger i Europa til sælskind er medvirkende

årsag til, at Great Greenland A/S ikke har kunnet afsætte et eneste sælskind under de sidste fire

auktioner på Kopenhagen Fur i Glostrup. Virksomheden har netop besluttet at lukke sin

salgsafdeling i Glostrup for at frigøre sig fra faste omkostninger i Danmark. Problemet er, at

virksomheden skal indhandle skind, fordi den har en sådan forpligtelser overfor fangerne, men

samtidig ikke kan afsætte disse skind. Det har medført en kraftig lageropbygning, og betyder

også, at virksomhedens likviditet er presset. Virksomheden har opbrugt sin egenkapital i

september og måtte søge 8 mio. kr. ekstra fra Landstinget, som netop er blevet bevilget. I 2006

havde Great Greenland en omsætning på 69 mio. kr., og i 2007 faldt den til 29 mio. kr. grundet

vanskelige afsætningsforhold.

Udover Great Greenland findes der et privat indhandlingsfirma i Upernavik, som kun har

indhandlet under 2.000 sælskind til dato. Grønlands Hjemmestyre har ellers indgået

servicekontrakt med firmaet på en indhandlingskvote på 8.000 sælskind, som er

tilskudsberettiget. Det kan forventes, at dette firma heller ikke kan klare sig økonomisk og i

sidste ende må lukke.

Den stigmatisering af produkterne, der har fundet sted, kan endvidere aflæses i eksporttallene.

Eksporten af skind fra 2004-2007 viser en væsentlig nedgang i salget, især eksporten af

grønlandssæl, som var den vigtigste eksportvare i 2000-årene:

Eksport af sælskind: Antal skind og værdi i kr. fra 2004 – 2007

2004:

2005:

2006:

2007:

Grønlandssæl

62.768

41.721

39.627

24.253

Ringsæl

18.005

14.265

20.845

18.35

Øvrige

3.946

3.806

1.640

1.997

I alt:

84.719

59.792

62.112

43.601

Kr. i værdi:

35.129.837

31.564.256

56.920.839

17.908.515

Kilde: Great Greenland A/S

Forklaringen på de nedadgående eksporttal sammenlignet med stigende værdi i 2006 skyldes

ekstraordinære gode auktionspriser i nævnte år. Priserne styrtdykkede i 2007 som eftervirkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på EU-parlamentets oprindelige krav fra september 2006. At der indenfor EU er en negativ

holdning til sælprodukter, ses også af den markedsforskydning, der har fundet sted, hvor den

procentvise andel af eksporten i antal skind til EU er jævnt faldende:

Den procentvise eksport af sælskind til EU og udenfor EU

2004:

2005:

2006:

2007:

2008, maj:

71 %

69 %

66 %

63 %

34 %

Udenfor EU

29 %

31 %

34 %

37 %

66 %

Kilde: Great Greenland A/S

Den fortsatte opdyrkning af markeder udenfor EU, bl.a. Kina og Rusland, bliver vigtig for

erhvervets overlevelse.

*******

Det kan sammenfattende siges, at for Grønland som helhed er den økonomiske betydning af

sælfangst og handelen med sælprodukter relativt begrænset. Grønland er et samfund i moderne,

økonomisk udvikling.

For visse dele af Grønland og for visse befolkningsgrupper - særligt erhvervsfangere - er

sælfangsten og handelen med sælprodukter dog altafgørende. Sælfangstens socioøkonomiske

betydning kan ikke negligeres, idet forsyning af frisk kød og andre spiselige dele fra sælerne har

stor betydning for fangerfamilier og deres hunde i Nordgrønland. I yderdistrikterne vil mange

familier slet ikke kunne klare sig med indtægterne alene fra fangst og lidt fiskeri, men supplerer

deres husholdning med fødevarer, der stammer fra ”hånden til munden”, dvs. med sælkød, som

man selv har fanget.

Indhandlingen af sælskind har over årene været stigende. Sælen er ikke en truet dyreart, og kan,

afhængigt af vejrforhold, jages på alle tider af året. Markedet for sælskind er dog samtidigt

kraftigt vigende, og er især blevet det efter EU-parlamentets krav om et totalt importforbud i

2006. Et vigende marked vil alt andet lige få negative, økonomiske konsekvenser for Grønland

og for fangerne.

Denne besvarelse baserer sig på bidrag fra Grønlands Hjemmestyre, herunder Grønlands

Statistik samt Great Greenland A/S, på en analyse fra 2005 af fangererhvervet i Grønland

(Rasmus Ole Rasmussen), samt en rapport fra april 2008 fra Cowi Consult til Kommissionen

”Assessment of the Potential Impact of a Ban of Products Derived from Seal Species”.