UDENRIGSMINISTERIET
KOM (2008) 0469 – Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
handel med sælprodukter:
Spørgsmål af 14. oktober 2008 til
udenrigsministeren fra MF Morten
Messerschmidt (DF) stillet på møde i
Folketingets Europaudvalg d. 10.
oktober 2008.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 10. oktober 2008 – oversende et
notat, der beskriver den økonomiske betydning af sælfangst og handel med sælprodukter for
Grønland.
Svar:
En nøjagtig besvarelse af det stillede spørgsmål er vanskelig, da der i Grønland, ved handel med
nedlagte dyr, eksisterer dels en formel økonomi, hvis oplysninger kan kontrolleres på forskellig
vis, dels en uformel økonomi, hvor nedlagte dyr forbruges privat (subsistensøkonomien), gives
væk eller sælges på det åbne marked kaldet ”brættet”.
Den samfundsøkonomiske ramme
I Grønland eksisterer der to grupper fangere: Erhvervsfangere (med erhvervsjagtbevis) og
fritidsfangere (uden erhvervsjagtbevis). I 2008 udgjorde den første gruppe ca. 2500 personer,
medens den anden gruppe udgjorde ca. 7300 personer. Gruppen af erhvervsfangere forsørger,
med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,6 personer, 6500 personer, svarende til 12 % af
Grønlands befolkning. Forskellen på de to grupper er, at kun erhvervsfangerne kan modtage
subsidier fra Hjemmestyret, såfremt de indhandler sælskind til videre forarbejdning.
Den grønlandske fangst af sæler (der fanges 5 arter i Grønland) bidrager til at opretholde en
traditionel livsform af stor kulturel og social betydning for hele samfundet, også den del af
samfundet, der ikke deltager i fangsten. Den grønlandske fangst er anderledes end den fangst,
man ser i Canada, Norge og Namibia. Den grønlandske fangst foregår året rundt, og udbyttet
1