Svar:

Udenrigsministeren gav den 12. november 2008 et foreløbigt svar på ovennævnte spørgsmålsom følger: ”Som en del af Kommissionens almindelige kvalitetskontrol af lovforslag vurdererKommissionen spørgsmålet om WTO-medholdelighed. Rådets Juridiske Tjeneste er i denforeliggende sag blevet bedt om en vurdering af samme spørgsmål. Udenrigsministeriet vilafvente denne vurdering, inden der tages endelig stilling til spørgsmålet. Det ønskede notatoversendes til Europaudvalget, når vurderingen foreligger”.Rådets Juridiske Tjeneste har udtalt sig om Kommissionens forslag til forbud mod handel medsælprodukter KOM (2008) 0469. Rådets Juridiske Tjeneste har udtalt sig omsælforordningsforslagets overensstemmelse med WTO-retten i den rådsarbejdsgruppe, sombehandler Kommissionens forslag til forordning om handel med sælprodukter. Kommissionenhar efterfølgende suppleret Rådets Juridiske Tjenestes vurderinger. Det bemærkes, at der efterudtalelserne er afgivet har været drøftelser om justeringer i forordningsforslaget bl.a. for at gøredette mere WTO robust. Efter Udenrigsministeriets opfattelse har Rådets Juridiske Tjeneste ogKommissionen behandlet de væsentligste spørgsmål.Udenrigsministeriet har på den baggrund foretaget en overordnet vurdering af, hvorledesforordningsforslagets forbud mod omsætning i samt import til, transit gennem og eksport fraEU af sælprodukter skal bedømmes efter WTO-retten.Efter Udenrigsministeriets opfattelse vil forbuddet sandsynligvis være omfattet af en eller flereaf WTO-aftalernes generelle frihandelsbestemmelser. Navnlig vil forordningsforslagetsgenerelle handelsforbud og den tilknyttede certifikatordning for sælprodukter, der opfylderkravene til humanjagt, kunne være omfattet af artikel III, stk. 4, som indeholder et forbud mod1

at stille importerede produkter ringere end lignende indenlandske produkter. Det kunne væretilfældet, hvis det antages, at sælprodukter, der opfylder kravene til humanjagt, og sælprodukter,der ikke opfylder disse krav, må anses for at være ”lignende produkter”. Det kunne endviderevære tilfældet, hvis et WTO-medlem, f.eks. Canada eller Norge, kan godtgøre, at det i praksis ervanskeligere at opnå humanjagtcertifikater for sælprodukter, der importeres fra tredjelande, endfor sælprodukter, der produceres i EU. Hertil kommer, at det er sandsynligt, at forordningensimportforbud vil være omfattet af artikel XI, stk. 1, i GATT 1994, som indeholder et genereltforbud mod kvantitative importrestriktioner mellem WTO-medlemsstaterne.Det er i så fald nødvendigt, at EU kan dokumentere, at forbuddet i sælforordningsforslaget,uanset at det udgør en begrænsning i frihandelen, kan retfærdiggøres af et af de hensyn, derfremgår af undtagelsesbestemmelsen i artikel XX i GATT.I fremsættelsen af forordningsforslaget (KOM (2008) 469 endelig) anfører Kommissionen, atforbuddet er begrundet i hensynet til beskyttelse af den offentlige moral, der nævnes i artikelXX(a). Forbuddet begrundes således med, at sæljagt, der indebærer unødig lidelse for sælerne,betragtes som moralsk forkasteligt i EU. Det nærmere omfang af denne moralundtagelse erimidlertid uklar, og der foreligger ingen praksis fra WTO’s tvistbilæggelsesorganer, deranerkender, at WTO-medlemmer har mulighed for af hensyn til den offentlige moral atvaretage dyrevelfærdshensyn i andre WTO-medlemslande.Hvis sælforordningsforslagets forbud kan siges at være begrundet i hensynet til den offentligemoral, er det endvidere nødvendigt, at EU dokumenterer, at forslaget er nødvendigt for atbeskytte den offentlige moral, dvs. at hensynet til den offentlige moral ikke kan varetages veden mindre handelsrestriktiv foranstaltning. I den forbindelse bemærkes, at et næsten ubetingetforbud mod handel med sælprodukter alt andet lige vil være mere restriktivt for handelen, enden ordning, der tillader handel med visse typer sælprodukter, der ikke strider mod denoffentlige moral. Et importforbud betragtes traditionelt som et af de mest restriktivehandelsinstrumenter, og det vil derfor være tilsvarende svært at dokumentere, at en sådanrestriktion er nødvendig. Det kan anføres, at indførelse af f.eks. en mærkningsordning forsælprodukter også varetager hensynet til den offentlige moral, idet forbrugere på den baggrundvil have mulighed for at fravælge sælprodukter, som er produceret i strid meddyrevelfærdsmæssige standarder, og at en sådan mærkningsordning er mindre indgribende forfrihandelen end et forbud. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at en mærkningsordning idet konkrete tilfælde vil kunne anses for tilstrækkelig til beskyttelse af den offentlige moral.Sammenfattende er det Udenrigsministeriets vurdering, at visse aspekter af forordningsforslagetsandsynligvis vil være omfattet af WTO-rettens frihandelsbestemmelser. Omforordningsforslaget kan begrundes i hensynet til den offentlige moral, og om forslagets forbuder nødvendigt, beror på en konkret vurdering, der i sidste ende skal foretages af WTO’s2

tvistbilæggelsesorgan. Hertil kommer, at forordningsforslaget som nævnt rejser retligespørgsmål, som tvistbilæggelsesorganet ikke tidligere har haft lejlighed til at forholde sig til. Deter af disse grunde efter Udenrigsministeriets opfattelse særdeles vanskeligt på nuværendetidspunkt at vurdere, hvorledes en sag om forordningens WTO-medholdelighed i givet fald vilblive afgjort af WTO’s tvistbilæggelsesorgan.Det bemærkes afslutningsvis, at det er uvist, om der rent faktisk vil blive indledt en sag vedWTO’s tvistbilæggelsesorgan om forordningens WTO-medholdelighed. Det er således usikkert,om de WTO-medlemmer, der berøres af forordningen, dvs. navnlig Canada og Norge, ønskerat rejse spørgsmålet ved WTO’s tvistbilæggelsesorgan, henset til de omfattende økonomiske ogadministrative omkostninger, der er forbundet med indledning af en sådan sag, og tilusikkerheden om udfaldet. Hertil kommer, at de pågældende WTO-medlemmer, selv hvis devinder en eventuel sag ved WTO’s tvistbilæggelsesorgan, ikke vil kunne tvinge EU til at ophæveforbuddet, idet EU i sidste ende vil kunne vælge at betale sig fra overtrædelsen, herunder fx vedtoldkoncessioner på andre områder.

Spørgsmål:

Svar: