PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0582
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 29.9.2008

KOM(2008) 582 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

TREDJE RAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) NR.

2320/2002 OM FASTSÆTTELSE AF FÆLLES BESTEMMELSER OM SIKKERHED

INDEN FOR CIVIL LUFTFART

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

TREDJE RAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) NR.

2320/2002 OM FASTSÆTTELSE AF FÆLLES BESTEMMELSER OM SIKKERHED

INDEN FOR CIVIL LUFTFART

EFT L 355 af 30.12.2002, s.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

Selv om der er sket fremskridt, er terrorisme stadig en trussel mod vort samfund. Civil luftfart

er særlig truet og kan være sårbar over for angreb på mange forskellige måder.

Kommissionens arbejde for at sikre, at formålstjenlig lovgivning er i kraft og fuldt

gennemført i hele Fællesskabet, er derfor stadig af afgørende betydning for en korrekt

beskyttelse af EU-borgere. Der kan ikke herske megen tvivl om, at dette arbejde har hjulpet

med til at forebygge angreb i den periode, der er dækket af denne rapport. Terrortruslen er

imidlertid reel, og det er vigtigt fortsat at være på vagt.

Det er nødvendigt at sikre en effektiv beskyttelse af vore borgere og på samme tid planlægge

rammerne for et velfungerende indre luftfartsmarked. I denne sammenhæng kan forordning

(EF) nr. 2320/2002 ses som den første etape af et længere forløb. Planlægningen af det videre

forløb skal imidlertid ske under fuldt hensyn til de teknologiske fremskridt, tages op til

regelmæssig revision og fremmes på verdensplan gennem internationale forhandlinger. Der

må gøres alt for at bistå lufthavns- og luftfartspersonale, minimere ulejligheden for de

rejsende og strømline processer under samtidig opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau.

Dette er Kommissionens tredje rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2320/2002,

og den omfatter perioden januar-december 2007. Den består af to dele. Første del indeholder

en analyse af Kommissionens inspektionsrapporter, der er udarbejdet i 2007, herunder

opfølgende foranstaltninger. Anden del redegør for de skridt, der er taget til at rationalisere

iværksættelsen af reglerne under større hensyn til passagerernes og branchens behov.

Rapporten bekræfter, at der fortsat er sket fremskridt med gennemførelsen af fælles regler om

sikkerhed inden for civil luftfart på et stærkt globalt grundlag – selv om der helt sikkert stadig

er plads til forbedringer. Rapporten giver endvidere en detaljeret beskrivelse af Fællesskabets

proaktive tilgang til udviklingen af et fleksibelt, praktisk og harmoniseret system, der er

udformet med henblik på at lette passager- og fragtbefordringen gennem et sikkert

lufthavnsmiljø.

FØRSTE DEL

KOMMISSIONENS INSPEKTIONER

Oversigt

Kommissionen skal overvåge medlemsstaternes overholdelse af lovgivningen om

luftfartssikkerhed og foretager i den forbindelse følgende:

–

inspektion af de kompetente nationale myndigheder

inspektion af lufthavnene, og

opfølgende inspektion med henblik på at bekræfte gennemførelsen af afhjælpende

foranstaltninger.

Der blev gennemført 117 inspektioner mellem februar 2004 og december 2007, herunder 28 i

de 12 måneder, der er omfattet af denne rapport. Mellem en og seks lufthavnsinspektioner er

blevet gennemført i hver medlemsstat (undtagen Bulgarien), og alle medlemsstaternes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder (undtagen Rumænien) er blevet inspiceret mindst én gang. Schweiz indgår også

i fællesskabsprogrammet, og siden december 2005 er Norge og Island blevet inspiceret af

EFTA-Tilsynsmyndigheden på baggrund af parallelle bestemmelser (jf. bilag 1 med

detaljerede oplysninger om alle inspektionerne).

Inspektioner af nationale myndigheder

Hver medlemsstat skal vedtage et nationalt luftfartsikkerhedsprogram og udnævne én

kompetent myndighed til at samordne og overvåge dets gennemførelse, hvilket alle 27

medlemsstater har gjort. Myndighederne skal:

–

udarbejde og gennemføre et kvalitetskontrolprogram

overvåge sikkerhedsprogrammerne for lufthavne og luftfartsselskaber, og

udarbejde og gennemføre et sikkerhedsuddannelsesprogram.

I 2007 inspicerede Kommissionen 10 myndigheder. Inspektionerne omfattede en

undersøgelse af dokumentationen, understøttet af interviews og - for første gang i 2007 -

kontrol på stedet i en lufthavn, der anvender de nationale foranstaltninger.

Resultaterne af inspektionerne var i overensstemmende med dem fra de foregående

overvågningsforanstaltninger, navnlig:

–

2.1.

der er god overholdelse af kravene om etablering af en hensigtsmæssig lovramme

der er et mindre tilfredsstillende resultat for så vidt angår effektiviteten af

gennemførelsen af de fælles standarder.

Lovramme

Indholdet i medlemsstaternes

nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart

tager generelt

højde for kravene i EU-lovgivningen. Ajourføringen af programmerne med henblik på at tage

hensyn til ændringer i fællesskabsretten er imidlertid ikke altid blevet gennemført så hurtigt

som ønskeligt.

De fleste medlemsstater har etableret tilfredsstillende nationale

kvalitetskontrol-

programmer,

der klart fastsætter rekruttering, uddannelse, pligter og beføjelser for de

nationale inspektorer og prioriteter og metode for inspektionsprogrammet. I nogle tilfælde

opfylder programmerne imidlertid ikke alle kravene, for eksempel har de ikke fastlagt et

afprøvningsprogram, eller de overvåger ikke aktiviteterne med tilstrækkelig stor hyppighed.

Der er et klart behov for forbedret udveksling af bedste praksis og generelt for større

harmonisering af nationale programmer.

Lufthavnenes sikkerhedsprogrammer

er i de fleste tilfælde ajourført og overvåges af

medlemsstaterne. En lavere procentdel af luftfartsselskabernes

sikkerhedsprogrammer

er i

overensstemmelse med kravene, og de er mindre godt overvåget, navnlig med hensyn til

luftfart registreret uden for EU, og i særdeleshed hvad angår check- og kontrolprocedurer.

Allesammen krav i henhold til artikel 5 i forordning nr. 2320/2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationale sikkerhedsuddannelsesprogrammer

opfylder i det store og hele kravene, idet det

mest almindelige svigt er manglende bestemmelser om generel sikkerhedsbevidstheds-

uddannelse for ikke-sikkerhedsspecialister og manglende specifikation af efteruddannelse for

at holde sikkerhedsspecialister opdateret med udviklingen.

2.2

Gennemførelse af retlige bestemmelser

Mens gennemførelsesstandarden for det nationale kvalitetskontrolprogram er høj i nogle

stater, er den desværre stadigvæk utilfredsstillende i mange andre, hvor der er en betydelig

forekomst af alvorlige mangler. Selv i medlemsstaterne med de mest veludviklede

programmer identificerer inspektionerne jævnligt mangler.

I nogle tilfælde har mangelfuld registrering gjort det vanskeligt for Kommissionens

inspektører (og for de nationale myndigheder) at vurdere, hvor godt kravene til gennemførelse

opfyldes. Følgende generelle konklusioner kan imidlertid drages:

–

myndigheden råder ikke altid over de oplysninger, der er nødvendige for at

planlægge inspektionsaktiviteterne på hensigtsmæssig vis (de har f.eks. ikke i alle

tilfælde kendskab til alle de enheder, der indgår i sikkerhedskæden)

et antal medlemsstater udnytter ikke hele rækken af overvågningsteknikker (dvs.

tilbundsgående sikkerhedsaudit, mere snævert fokuserede inspektioner og

afprøvninger) og kan derfor ikke foretage en fuldstændig vurdering af alle

gennemførelsesaspekter

et betydeligt antal medlemsstater har ikke afsat tilstrækkelige menneskelige

ressourcer til at overvåge alle lufthavne og alle dele af lovgivningen med

tilstrækkelig hyppighed til at sikre hurtig påvisning og afhjælpning af mangler

når der er konstateret mangler, er håndhævelsen af hurtig afhjælpning utilstrækkelig.

–

En positiv følge af Kommissionens inspektionsresultater i nogle medlemsstater har imidlertid

været allokering af større ressourcer til luftfartssikkerhed og en stigning i antallet af nationale

inspektører. Der er tegn på, at denne udvikling vil fortsætte.

3.1.

Inspektioner af lufthavnene

Udvælgelse af lufthavne og inspektionshold

Mellem februar 2004 og december 2007 foretog Kommissionen 83 inspektioner af lufthavne

(inkl. opfølgende inspektioner). Inspektionsprogrammet fastlægges på grundlag af en

risikovurdering, men har omfattet nogle af de mindste erhvervsmæssige enheder, der er

omfattet af bestemmelserne i forordning nr. 2320/2002, samt de fleste af de største lufthavne i

Fællesskabet – af de 20 EU-lufthavne med op mod og mere end 20 mio. passagerer om året er

17 allerede blevet inspiceret af Kommissionen. 24 af de oprindelige evalueringer førte til

opfølgende inspektioner med henblik på at vurdere de gennemførte afhjælpende

foranstaltninger.

EU-inspektionerne gennemføres af medlemmer af Kommissionens hold på 10 inspektører

understøttet af en pulje af nationale auditorer. Alle medlemsstater bortset fra tre har udnævnt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst én national auditor til at deltage i Kommissionens inspektioner i overensstemmelse

med artikel 5 i Kommissionens forordning nr. 1486/2003.

3.2

Oversigt over de konstaterede mangler

Sikkerhedsniveauet i EU-lufthavnene er i det store og helt højt – navnlig målt i forhold til

global standard og praksis. Overholdelsen af kravene er forbedret med næsten 40 %, siden

inspektionerne blev påbegyndt, og antallet af alvorlige mangler falder fortsat. Kun i én af de

lufthavne, som Kommissionen har inspiceret, blev den manglende overholdelse anset for at

være alvorlig nok til at udgøre en væsentlig risiko for sikkerheden inden for civil luftfart i

Fællesskabet (artikel 15 i forordning nr. 1486/2003), og alle medlemsstater blev informeret

herom. Selv om der klart er behov for en større indsats, må det ikke glemmes, at

vurderingerne foretages på grundlag af nogle af de strengeste standarder i verden.

2007-resultaterne følger stort set mønstret fra tidligere inspektioner. Med hensyn til, hvad der

kan anses som luftfartssikkerhedens kerneområder – sikkerhed i lufthavne, sikkerhed i

luftfartøjer, screening af passagerer og screening af håndbagage og indskrevet bagage – er

resultaterne forbedret, men der er ikke desto mindre stadig væsentlige områder med

manglende overholdelse af kravene. Det er især på områder, hvor den menneskelige faktor er

nøgleordet, men andre relevante problemer er:

–

overdrevent præskriptive krav i dele af den gældende lovgivning

lang tid til tilpasning til nye krav

utilstrækkelig overvågning på nationalt plan, og

manglende håndhævelsesbeføjelser til de kompetente myndigheder.

Med 2007-inspektionerne indledtes også EU-overvågningen af områder, som sjældent indgik i

tidligere rapporter – catering, rengøring, intern post og materielle og tekniske krav til udstyr.

Skønt dataene på disse områder stadig er for utilstrækkelige til, at der kan drages tydelige

konklusioner, har Kommissionens inspektører udtrykt visse betænkeligheder ved

overvågningen af kravene til udstyr. Dette kan være udtryk for mangel på teknisk ekspertise i

nogle medlemsstater.

3.3

Opfølgende inspektion

Der blev foretaget otte opfølgende inspektioner i EU-lufthavne i 2007. I disse tilfælde blev det

generelt konstateret, at mindst en tredjedel af de alvorlige mangler, der var identificeret under

den oprindelige inspektion, var blevet afhjulpet inden for en rimelig frist; men ingen lufthavn

havde været i stand til at korrigere alle de alvorlige mangler, før den opfølgende inspektion

blev gennemført. I nogle tilfælde skyldtes dette, at manglen kun kunne afhjælpes ved at

omkonfigurere faciliteter på jorden, og at det nødvendige ombygningsarbejde ikke kunne

blive færdiggjort så hurtigt.

De mest genstridige problemer synes at være screening af personale (menneskelige faktorer,

ukorrekt brug af håndholdte metaldetektorer) og luftfartøjers sikring.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1486/2003 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens

inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart, EUT L 213 af 23.8.2003, s. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4

Medlemsstaternes egne evalueringer

I henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning nr. 1217/2003

skal medlemsstaterne hvert

år ved udgangen af februar udarbejde en rapport til Kommissionen om resultaterne af deres

nationale overvågning af overensstemmelsen med forskrifterne for perioden januar -

december det foregående år. Disse rapporter viser stort set et højere overholdelsesniveau end

konstateret ved Kommissionens inspektioner. Dette tyder på, at kravene ikke håndhæves på

en tilstrækkeligt harmoniseret måde.

4.1

Situationen ved udgangen af 2007

Uafsluttede sager

For hele inspektionsperioden 2004-2007 var 43 inspektionssager uafsluttet ved udgangen af

2007, hvilket betyder, at afhjælpningen af de af Kommissionen rapporterede mangler endnu

ikke er blevet bekræftet – selv om afhjælpningsforanstaltningsplaner i de fleste tilfælde

foreligger. 16 af de uafsluttede sager vedrører kompetente myndigheder og 27

lufthavnsinspektioner, herunder 20 fra 2007.

4.2

Overtrædelsesprocedurer

I 2007 indledte Kommissionen en overtrædelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 226

mod Luxembourg på grund af, at landet ikke på fyldestgørende måde havde korrigeret

mangler, der var identificeret under en inspektion, og mod Den Slovakiske Republik, fordi

den ikke havde fremlagt en handlingsplan i forlængelse af en opfølgende inspektion af en

lufthavn og for ikke at sætte tilstrækkelige ressourcer af til luftfartssikkerheden.

ANDEN DEL

STRØMLINING AF PROCESSEN

Oversigt

Resultaterne af Kommissionens inspektioner har peget på en række vanskeligheder i

forbindelse med gennemførelsen af forordningerne. Årsrapporter og anden information fra

medlemsstaterne og branchen har fremhævet lignende problemer. De vigtigste problemer

synes at være:

–

manglende klarhed eller omkostningstunge krav i

den nuværende lovgivning

variationer mellem medlemsstaternes krav, der fører til

manglende harmoni

Fællesskabet

manglende

gennemsigtighed

og utilstrækkelig

revision

indtryk af, der ikke tages tilstrækkelig hensyn til

operationelle krav

Kommissionens forordning (EF) nr. 1217/2003 om specifikationer for nationale

kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, EUT L 169 af 8.7.2003, s. 44.

Luxembourg-sagen er efterfølgende blevet løst. Den slovakiske sag er blevet afsluttet med hensyn til

handlingsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

manglende

standardisering

af teknologiske krav

forskelle mellem fællesskabskrav og

tredjelandskrav,

navnlig i forhold til USA, og

uforholdsmæssigt stort træk på medlemsstaternes ressourcer, hvilket skyldes

overlappende krav,

navnlig hvad angår forskellige inspektionsordninger (ICAO og

TSA foruden EU).

Der er gjort en betydelig indsats for at afhjælpe hvert af disse problemer i 2007 med det

udtrykkelige formål at lette passagerernes passage gennem Fællesskabets lufthavne og

mindske byrden for branchen, uden at det går ud over sikkerhedsstandarden.

6.1

Udviklingen i lovgivningen

2007-programmet

I 2007 kom der et omfattende program for udvikling i lovgivningen, herunder:

–

andenbehandling og forligsfase med henblik på vedtagelse af den rammeforordning,

der skal afløse forordning nr. 2320/2002

yderligere udvikling af den planlagte nye gennemførelsesforordning, der skal afløse

Kommissionens forordning nr. 622/2003

videre arbejde med nye tekster, der skal afløse forordning nr. 1217/2003 (national

kvalitetskontrol) og 1486/2003 (Kommissionens inspektion af medlemsstater)

yderligere lovgivning med henblik på at give Europa-Parlamentet større

kontrolbeføjelser vedrørende gennemførelse af lovgivning inden for

luftfartssikkerhed

aftale om tekniske normer for trusselsbilledprojektion, og

revision og ændring af lovgivningen vedrørende truslen i forbindelse med flydende

eksplosive stoffer (håndbagagens størrelse, aftaler med tredjelande).

Den nye ramme og gennemførelse af lovgivningen: Bedre lovgivning

–

6.2

Baseret på et forslag fra Kommissionen fra september 2005 fortsatte Rådet, Parlamentet og

Kommissionen i 2007 drøftelserne om en ny rammeforordning med en forligsprocedure. Der

blev indgået en aftale i begyndelsen af 2008. I foregribelse af vedtagelsen af

rammeforordningen fortsatte Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne i

Luftfartssikkerhedsudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 9 i forordning nr. 2320/02, med

forberedelserne til en ny gennemførelseslovgivning og udarbejdede de første udkast til de

fleste kapitler. Disse var særlig udformet med henblik på at afklare eksisterende forskrifter og

fjerne krav, der ikke længere blev anset for nødvendige eller hensigtsmæssige, hvilket skulle

lette gennemførelsen.

Vedtaget som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008, EUT L

97 af 9.4.2008, s. 72.

Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende

fælles normer for luftfartssikkerhed, EUT L 89 af 5.4.2003, s. 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luftfartssikkerhedsudvalget holdt otte møder mellem januar og december 2007 og blev støttet

af et antal arbejdsgrupper. Derudover blev der holdt otte møder i ekspertgruppen vedrørende

luftfartssikkerhed (SAGAS), hvormed repræsentanter for branchen fik mulighed for at drøfte

deres synspunkter med Kommissionen og medlemsstaterne. En bestemmelse, som

formaliserer SAGAS-gruppen, blev indsat i den nye rammeforordning, som også indeholdt et

tilsagn om yderligere overvejelser over spørgsmålet om finansiering af sikkerheden.

6.3

Kvalitetskontrol – større harmonisering

Arbejdet med at revidere forordning nr. 1217/2003 og nr. 1486/2003, som begge gennemfører

forordning nr. 2320/2002, er fortsat i arbejdsgruppemøder i 2007 med henblik på at opnå

større sammenhæng i gennemførelsen inden for Fællesskabet og knæsætte bedste praksis i

lovgivningen. Dette forventes at lette den fremtidige udvikling af "one stop security", både

inden for og uden for Fællesskabet.

6.4

Parlamentarisk kontrol og information til borgerne – større gennemsigtighed

Mens EF-Domstolen behandler sag nr. C-345/06 (Heinrich)

, har Kommissionen og udvalget

endvidere foretaget en gennemgang af den eksisterende lovgivning for at vurdere, hvilke

elementer der kan offentliggøres uden risiko for sikkerheden. De har drøftet et forslag til

forordning og vil overveje, hvordan man i fremtiden kan opnå den bedste balance mellem

gennemsigtighed og beskyttelse mod trusler. Dette vil indebære, at passagerer har adgang til

den størst mulige mængde oplysninger, før de tager på en flyrejse.

6.5

Tekniske normer – øget standardisering

I 2007 blev der indgået en aftale om en ny forordning om normer for trusselsbilledprojektion

(TIP), selv om dette først blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i januar

2008

. (TIP er et system, der er udformet med henblik på at forbedre og overvåge

præstationen hos det personale, der arbejder med screening af håndbagage.)

6.6

Flydende eksplosive stoffer og revisionsproceduren – regelmæssig revision og

samarbejde med tredjelande

Forordning nr. 1546/2006

, der indfører foranstaltninger til behandling af risikoen i

forbindelse med flydende eksplosive stoffer, tages op til fornyet vurdering hvert halve år,

navnlig med henblik på at lempe kravene i takt med, at ny teknologi bliver tilgængelig. I

denne forbindelse blev den foreslåede begrænsning af håndbagagens størrelse først udskudt

og dernæst opgivet i lyset af konklusionerne fra ECAC's tekniske arbejdsgruppe efter forsøg

foretaget på Kommissionens vegne.

EUT C 281 af 18.11.2006, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 23/2008 af 11. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr..

622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed,

EUT L 9 af 12.1.2008, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1546/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af Kommissionens

forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for

luftfartssikkerhed, EUT L 286 af 17.10.2006, s. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev taget skridt til at løse de problemer, som restriktionerne for flydende stoffer

forårsager for transferpassagerer fra tredjelande, ved forordning nr. 915/2007

1477/2007

, som fastsatte bestemmelser om Fællesskabets anerkendelse af

sikkerhedsforanstaltningerne i tredjelandes lufthavne.

Derudover begyndte Kommissionen at samarbejde med medlemsstater om en køreplan – der

sigtes med en trinvis toårig proces – hen imod en lempelse af restriktionerne for flydende

stoffer, som går ud på, at der findes frem til, fastsættes standarder for og udvikles ny

screeningsteknologi.

7.1

Forsøg med udstyr og undersøgelser

Forsøg – søgning efter nye løsninger

I henhold til forordning nr. 65/2006

kan medlemsstater, der ønsker at gennemføre forsøg

med nyt udstyr eller procedurer, gøre det i en begrænset periode efter at have meddelt

Kommissionen og udvalget det og fået deres accept. Denne procedure finder kun anvendelse,

hvis det udstyr eller de procedurer, der laves forsøg med, erstatter dem, der er anført i EU-

lovgivningen. (Medlemsstater kan selvfølgelig når som helst gennemføre forsøg med udstyr

eller metoder, når de ligger

udover

dem, der er omfattet af forordningerne.)

En række forsøg har nydt fremme i 2007, herunder anvendelsen af kropsscannere

(millimeterbølge og backscatter) og hunde. Ved slutningen af forsøgsperioden beslutter

Kommissionen, om den nye metode skal indgå i EU-lovgivningen. Det er højst sandsynligt, at

dette snart vil være tilfældet for udstyr til kropsscanning, som forventes at medføre en

betydelig lettelse af passagerflowet gennem screeningsstederne samt at hæve standarden.

7.2

Undersøgelser – identificering af problemerne og forslag til svar

Udover disse forsøg fortsattes en række kommissionssponsorerede undersøgelser i 2007,

navnlig vedrørende anvendelse af specialtrænede hunde, faktorer, der påvirker

sikkerhedspersonalets præstation, og begrebet "registreret passager". Rapporterne er på

nuværende tidspunkt ved at blive gennemgået af interesserede parter og kan danne grundlag

for fremtidig gennemførelseslovgivning.

Kommissionen har endvidere gjort en særlig indsats for at blive holdt fuldt informeret om den

forskning, som branchen og ECAC's tekniske arbejdsgruppe udfører vedrørende undersøgelse

af flydende stoffer, med henblik på at vedtage lovgivning, således at denne nye teknologi kan

indføres i lufthavne, så snart den er tilstrækkeligt udviklet.

Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr.

622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed,

EUT L 200 af 1.8.2007, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1477/2007 af 13. december 2007 om ændring af forordning (EF)

nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for

luftfartssikkerhed, EUT L 329 af 13.12.2007, s. 22.

Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2006 af 13. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr.

622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed,

EUT L 11 af 17.1.2006, s. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har Kommissionen fortsat arbejdet på en database, som er til gavn for

luftfragtbranchen, idet den kan bruges til hurtig verifikation af sikkerhedsstatus for de

vigtigste erhvervsmæssige enheder – sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte afsendere.

8.1

Fremskridt i forholdet til tredjelande

Udvikling af "one stop security" med tredjelande

I henhold til artikel 10 i forordning nr. 2320/2002 skal Kommissionen overveje udvikling af

en global "one stop security". Dette betyder, at fællesskabsbegrebet, at hver medlemsstat

anerkender sikkerhedsforanstaltninger gennemført i en anden medlemsstat – således at

passagerer f.eks. ikke skal screenes igen i forbindelse med transfer til et andet fly i en anden

EU-lufthavn – kan blive udvidet til at omfatte nogle tredjelande. En sådan gensidig

anerkendelse af foranstaltninger kan kun aftales, hvis tredjelandet kan påvise, at det har en

tilsvarende tilgang til luftfartssikkerhed som den, der er fastsat i EU-forordningerne. Der

gives ligeledes prioritet til at fremme aftaler, som kan tilvejebringe reelle fordele for branchen

og passagererne – det vil sige for dem, der repræsenterer en stor trafikmængde som f.eks.

USA.

Kommissionen har været aktiv i forskellige fora for at bane vejen for et mere intensivt

samarbejde om sikkerhed, navnlig gennem bilaterale drøftelser med USA og ICAO. Disse

forhandlinger har allerede ført til en række reelle forbedringer for passagerer og

medlemsstater gennem reduktion af overlapning og ekstraterritoriale krav (USA har f.eks.

fjernet kravet om bagagescreening i den sidste afgangslufthavn, idet Fællesskabet nu

anerkendes som en enkelt blok, og US Transport Security Agency og ICAO sandsynligvis

begge vil nedsætte antallet af deres inspektioner i EU i erkendelse af den solide

fællesskabsordning).

På baggrund af dette opmuntrende fremskridt og det yderligere skub, der gives ved

tredjelandes betænkeligheder som følge af de seneste restriktioner for flydende stoffer, er

tættere samarbejdsaftaler med ikke-EU-stater nu højt placeret på Kommissionens dagsorden.

8.2

Flydende eksplosive stoffer – transferpassagerer

Bekymringerne i forbindelse med muligheden for terroristers brug af flydende eksplosive

stoffer har skabt særlige vanskeligheder for passagerer fra tredjelande ved transfer i

fællesskabslufthavne – og også for fællesskabspassagerer ved transfer i lufthavne i visse

tredjelande. Kommissionen har derfor spillet en afgørende rolle både med hensyn til at

udvikle international lovgivning med henblik på at håndtere den nuværende trussel og med

hensyn til at søge kort- og langsigtede løsninger, der kan lette passagerflowet i lufthavne og

samtidig opretholde et hensigtsmæssigt sikkerhedsniveau. Dette har ført til vedtagelse af en

forordning, der tillader, at toldfrie flydende stoffer solgt i Singapores Changi lufthavn er

fritaget for yderligere kontrol under transfer i EU-lufthavne. Drøftelser om tilsvarende

arrangementer nyder fremme med flere andre stater, men udnyttelsen har i det store og hele

været skuffende, hvilket tyder på et klart behov for udvikling af andre løsninger.

Fremtidsudsigter

Kommissionen har et klart arbejdsprogram for 2008:

–

færdiggørelse af den nye gennemførelseslovgivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

bedre måder at håndtere truslen i forbindelse med flydende eksplosive stoffer på

hvordan luftfartssikkerhed mest hensigtsmæssigt finansieres

fortsættelse af inspektionsprogrammet (inkl. inddragelse som observatører i nogle

inspektioner i USA)

indførelse af nye tekniske normer

bistand til medlemsstaterne

kvalitetskontrolprogrammer

med

forbedre

harmonisere

nationale

analyse af resultaterne af undersøgelser, og

aftaler med tredjelande.

Mens sikkerhedshensyn altid skal være overordnede, vil aktiv inddragelse af interessegrupper,

tilbundsgående vurdering af nye forslag og regelmæssig revision af eksisterende lovgivning

sikre, at dette program vil blive udviklet på en måde, som tager fuldt hensyn til praktiske

aspekter og drager nytte af erfaringerne.

KONKLUSION

Der er sket væsentlige fremskridt siden 2002. Det fremtidige program vil bygge på dette

resultat og øge sikkerheden under flyvninger til og fra Fællesskabet, beskytte europæiske

interesser og opretholde offentlig tillid til lufttransportsystemet. Det vil føre til et yderligere,

væsentligt trin i udviklingen af en omfattende lufttransportsikkerhedsordning under fuld

hensyntagen til passagerernes og branchens behov. I mange henseender er Europa førende på

verdensplan med hensyn til at fastsætte standarder for luftfartssikkerhed, og det bør det fortsat

være.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Kommissionens inspektioner pr. 31.12.2007

Medlemsstat

Antal inspektioner

2004 -12/2006 (inkl.

opfølgende

inspektioner)

Antal inspektioner

01/2007 -12/2007 (inkl.

opfølgende

inspektioner)

Inspektioner i alt 2004-

2007 (inkl. opfølgende

inspektioner)

Østrig

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovenien

Spanien

Sverige

Det Forenede Kongerige

Schweiz

I ALT

117

EFTA-Tilsynsmyndighedens inspektioner pr. 31.12.2007

EØS/EFTA-stat

Antal inspektioner

2005 -12/2006 (inkl.

opfølgende

inspektioner)

Island

Norge

Antal inspektioner

01/2007 -12/2007 (inkl.

opfølgende

inspektioner)

Inspektioner i alt 2004-

2007 (inkl. opfølgende

inspektioner)

I ALT

Ifølge en bilateral aftale mellem EU og Schweiz har Kommissionen beføjelse til at udføre inspektioner i

Schweiz.