Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0592
Offentligt
1448389_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.9.2008
KOM(2008) 592 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om vedtægtens bilag XII
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om vedtægtens bilag XII
1.
R
ETSGRUNDLAG
Denne rapport har til formål at give Rådet en vurdering af EU-tjenestemændenes
pensionsordning, jf. artikel 14 i bilag XII til vedtægten.
I artikel 83 fastsættes det, at pensionsydelserne afholdes over Fællesskabernes
budget, og at medlemsstaterne i fællesskab garanterer for ydelsernes udbetaling i
overensstemmelse med den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse
udgifter, og at tjenestemændene bidrager med en tredjedel til pensionsordningens
finansiering.
De
aktuarmæssige bestemmelser
om beregning af bidragssatsen, som skal sikre, at
ordningen balancerer, er fastsat i artikel 83a og bilag XII til vedtægten.
2.
2.1.
2.1.1.
G
RUNDPRINCIPPERNE I
EU-
TJENESTEMÆNDENES PENSIONSORDNING
Pensionsordningens aktuarmæssige balance
Vedtægten: princippet om aktuarmæssig balance
EU-tjenestemændenes pensionsordning følger princippet om aktuarmæssig balance.
Personalets årlige bidrag skal dække 1/3 af de rettigheder, som personalet optjener i
løbet af samme år. De optjente rettigheder udgør personalets fremtidige pension, som
de ansatte får udbetalt efter at være gået på pension, og giver samtidig ret til (på visse
betingelser) at få udbetalt en invaliditetsydelse, en efterladtepension eller en
børnepension. Det årlige bidrag er med andre ord beregnet til at dække en tredjedel
af udgifterne til pensionsordningen, dvs. kommende betalingsforpligtelser.
Beregningen vil kun kunne lade sig gøre, hvis der foretages en opgørelse af den
øjeblikkelige værdi af betalingerne til EU-tjenestemændene (ved hjælp af en
diskonteringssats). Beregningen er således lig med en aktuarmæssig vurdering.
Den tekniske term for den metode, der anvendes til beregning af
pensionsbidragssatsen, er "projected unit credit"-metoden, som foreskrives af den
internationale IAS19-standard. Summen af den aktuarmæssige værdi af de
rettigheder, som den tjenstgørende del af personalet har optjent, hvilket kaldes
tjenesteomkostninger i aktuarmæssig sammenhæng, sammenholdes med den årlige
grundlønssum, hvorved man opnår bidragssatsen.
For at kunne fastslå tjenesteomkostningerne skal der anvendes en række
aktuarmæssige hypoteser som f.eks. realrente, dødelighed og lønstigning. I
virkeligheden kan disse hypoteser i mindre omfang afvige fra de værdier, der blev
anslået på beregningstidspunktet. Forskellene kan på årsbasis medføre mindre
skævheder (positive eller negative). Sådanne mindre teoretiske skævheder på
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0003.png
årsbasis udjævnes sædvanligvis over længere tid, da de aktuarmæssige hypoteser
med regelmæssige mellemrum justeres i opad- eller nedadgående retning i
overensstemmelse med de i praksis registrerede værdier.
De bidrag, der betales i et givet år, fastsættes ikke efter, at de skal dække
pensionsudbetalingerne i dette år: de kan således være både større og mindre.
Princippet om aktuarmæssig balance sikrer balancen på lang sigt, ikke på årsbasis:
der er ikke tale om en årlig likviditetsbalance.
Pensionsordningen er i balance, hvis personalets årlige bidrag dækker en
tredjedel af de rettigheder, der optjenes i løbet af året,
hvilket i henhold til
vedtægten vil sige 1,9 % eller 2 % af tjenestemandens endelige grundløn inden
pensionering for alderspensionens vedkommende.
2.2.
Pensionsbidrag og ydelse
Bestemmelserne om tildeling af pension og invaliditetsydelse er fastsat i kapitel 3 i
afsnit V i vedtægten og beskrevet nærmere i bilag VIII og XIII. I artikel 83 fastsættes
det, at tjenestemændene skal bidrage med en tredjedel til finansieringen af
pensionsudgifterne. På nuværende tidspunkt udgør tjenestemændenes bidrag 10,25 %
af grundlønnen.
Bidragssatsen kunne hæves til 10,9 % med virkning fra den 1. juli 2008 med
henvisning til 2008-beregningen og under forudsætning af, at Kommissionen
fremsætter et forslag, som vedtages af Rådet.
Beregningen af bidragssatsen og pensionsydelserne er baseret på en række parametre
og aktuarmæssige antagelser. Neden for følger en gennemgang af nogle af dem.
2.2.1.
Pensionsrettigheder
Tjenestemanden
optjener
pensionsrettigheder
indtil
pensioneringen.
Pensionsrettigheder udtrykkes som en procentdel af grundlønnen, som anvendes til at
beregne pensionen. Personalet får hvert år tildelt pensionsrettigheder til gengæld for
pensionsbidraget, jf. nedenstående bestemmelser i vedtægten
1
.
Ifølge artikel 77 i vedtægten er den maksimale alderspension lig med 70 % af den
senest opnåede grundløn i den seneste lønklasse, i hvilken tjenestemanden skal have
været indplaceret i mindst ét år. Tjenestemanden får for hvert tjenesteår, udregnet på
grundlag af artikel 3 i bilag VIII, udbetalt 1,9 % af grundlønnen på
pensioneringstidspunktet.
Uanset artikel 77, stk. 2, andet punktum, optjener en tjenestemand, der er indtrådt i
tjenesten inden den 1. maj 2004, 2% af den i artiklen omhandlede løn for hvert
pensionsgivende tjenesteår udregnet på grundlag af artikel 3 i bilag VIII.
1
Pensionsrettigheder kan erhverves på to andre måder, nemlig ved at overføre pensionsrettigheder fra
andre ordninger eller ved at købe pensionsrettigheder.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0004.png
Ved beregningen af alderspensionen vil der maksimalt blive taget hensyn til det antal
pensionsgivende tjenesteår, som er nødvendigt for at opnå den maksimumspension,
som er fastsat i artikel 77, stk. 2, i vedtægten (artikel 2 i bilag VIII til vedtægten).
Antallet af pensionsgivende tjenesteår, som er nødvendigt for at opnå maksimal
alderspension (70 % af grundlønnen) er således 35 år for "gamle" tjenestemænd og
36,84 år for "nye" tjenestemænd.
2.2.2.
Pensionsydelser
Pensionsydelsen er lig med pensionsrettighederne ganget med grundlønnen på
pensioneringstidspunktet. En invaliditetsydelse falder automatisk bort den sidste dag
i den måned, i hvilken ansættelsesmyndigheden har fastslået, at tjenestemanden er
endeligt uarbejdsdygtig og ikke kan udøve sit hverv (jf. artikel 53 i vedtægten).
Efterladte- og børnepensioner baseres på alderspensionen og beregnes i henhold til
kapitel 4 i bilag VIII til vedtægten.
2.2.3.
Pensionsalder
I henhold til vedtægten er den almindelige pensionsalder for tjenestemænd 63 år,
men bilag XIII giver mulighed for førtidspension. Af hensyn til beregningen af
bidragssatsen er det nødvendigt at kalkulere med en såkaldt anslået pensionsalder.
Personalet går som hovedregel på pension ret hurtigt efter minimums-
pensionsalderen. Til beregningen anvendes forskellige tabeller, afhængig af hvornår
den pågældende blev ansat i EU.
3.
3.1.
R
APPORT OM PENSIONSORDNINGEN
Artikel 8 -arbejdsgruppen
Tekniske spørgsmål, der opstår under gennemførelsen af bilag XII, behandles af
Eurostat i samarbejde med nationale eksperter fra myndighederne i de
medlemsstater, der deltager i den arbejdsgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 83
i vedtægten. Artikel 83-arbejdsgruppen har som foreskrevet i vedtægten holdt møde
hvert år. Der er således blevet holdt møde i Luxembourg den 7. juni 2004, 8. juni
2005, 19. juni 2006, 26. juni 2007 og 27. juni 2008.
Artikel 83-arbejdsgruppen har behandlet de metodedokumenter, som Eurostat har
udarbejdet. Den har modtaget den fornødne dokumentation for at kunne godkende
Eurostats arbejde. Det materiale, som arbejdsgruppen har fået udleveret, har
indeholdt alle nødvendige oplysninger. Dokumentationen opbevares i CIRCA
(websted under Eurostat), hvortil arbejdsgruppens medlemmer har adgang.
Arbejdsgruppen fremsætter forslag eller udbeder sig yderligere forklaringer. Der har
altid været enighed om beslutningerne.
Eurostat udveksler desuden relevante oplysninger om aktuarmæssige emner med
internationale organisationer som f.eks. JPAS (de samordnede organisationers fælles
pensionsadministration, dvs. for OECD, NATO, ESA, Europarådet, NAMSA osv.),
EPO (Den Europæiske Patentmyndighed) og Eurocontrol.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Kvalificeret uafhængig ekspert
I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i bilag XII til vedtægten bistås Eurostat af
en uafhængig ekspert (Ernst & Young Actuaires-Conseils, 11, allée de l'Arche,
92037 Paris La Défense cedex) i forbindelse med behandling af metodespørgsmål og
definition og beregning af de tilhørende aktuarmæssige vurderinger.
Med hensyn til de aktuarmæssige vurderinger har Ernst & Young Actuaires-Conseils
gennemført forskellige undersøgelser for at sikre sig, at de bagvedliggende
oplysninger, som leveres af Eurostat, er anvendt korrekt.
E&Y's rapporter (tilgængelige på CIRCA) har godkendt Eurostats
bidragssatser.
Ved flere lejligheder har de fremsat bemærkninger, som Eurostat så
vidt muligt har taget hensyn til.
4.
4.1.
4.1.1.
P
ARAMETRE OG AKTUARMÆSSIGE VURDERINGER
Vigtigste variabler
Vedtægtsparametre
Der er især tale om værdier, som er forbundet med vedtægtens anvendelse.
Værdierne er afhængig af en række betingelser gældende for den enkelte
tjenestemand (f.eks. er den årlige tilvækstsats på 1,9 % for personale ansat efter den
1. maj 2004 og på 2 % for personale ansat før denne dato). Disse værdier kan
fastsættes helt præcist.
4.1.2.
Aktuarmæssige vurderinger
Disse værdier er ikke kendt og kan ikke angives præcist. De vigtigste aktuarmæssige
vurderinger er dødeligheds- og invalidetabellerne, tabellen over den individuelle
lønfremgang, sandsynligheden for at være gift på pensioneringstidpunktet,
koefficienterne for forældreløse børn og fraskilte ægtefæller osv. Værdierne er i
forbindelse med disse aktuarmæssige vurderinger blevet fastsat efter almindelig
aktuarpraksis, og de er blevet diskuteret med eksperter fra medlemsstaternes
nationale myndigheder på de årlige møder i artikel 83-arbejdsgruppen.
4.1.3.
Økonomiske parametre
Den reelle diskonteringssats (RDR) og den generelle lønstigningssats (GSG)
beregnes ifølge artikel 10 og 11 i bilag XII til vedtægten som et gennemsnit af
satserne for de foregående 12 år.
Ajourføringen for 2008 giver en RDR-værdi på
3,1 %,
hvorimod den aktuarmæssige
opgørelse i 2007 gav et resultat på 3,4 %. GSG er på
0,4 %
i modsætning til 0,5 % i
2007. Sammenholdt med ændringerne i andre aktuarmæssige vurderinger er dette
forklaringen på, hvorfor pensionsbidragssatsen er steget til 10,9 %.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0006.png
4.1.4.
Demografiske parametre
Populationen består af bidragydende medlemmer af pensionsordningen for EU-
tjenestemænd, herunder:
– tjenestemænd i aktiv tjeneste og tjenestemænd på forældreorlov
– medlemmer, hvis bidrag er frivilligt (dvs. tjenestemænd på orlov af personlige
årsager)
– invalide, som modtager invaliditetsydelse i henhold til vedtægtens artikel 78
– modtagere af en udtrædelsesydelse.
Den 31. december 2007 var der registreret
47 596
bidragydende medlemmer, hvilket
i forhold til året før er lig med en nettostigning på
2 643
medlemmer.
Den store stigning kan især forklares med, at der er blevet ansat mange
kontraktansatte (en ny personalekategori, som er omfattet af ansættelsesvilkårene for
øvrige ansatte) og tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra de nye medlemsstater.
Den 31. december 2007 var der 7 037 bidragydende kontraktansatte, hvilket er en
stigning på 9,88 % i forhold til den 31. december 2006, hvor tallet var på 6 404.
Størstedelen af de nye bidragydende medlemmer erstatter hjælpeansatte (en tidligere
personalekategori, som ikke bidrog til pensionsordningen).
4.2.
Oversigt over de vigtigste parametre ved den seneste pensionsopgørelse
Nedenstående tabeller viser tallene for de vigtigste parametre og aktuarmæssige
vurderinger. Det skal bemærkes, at tabellerne kun indeholder en oversigt over
hovedpunkterne, og at de ikke er udtømmende. Præcise og fuldstændige oplysninger
findes i vedtægten.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0007.png
Vedtægtsbestemte parametre anvendt i den aktuarmæssige opgørelse
Parameter
Retsgrundlag
Referencedato for populationen (artikel 1 i bilag XII)
Seneste officielle pensionsalder (artikel 52 i vedtægten)
Tidligste officielle pensionsalder (artikel 52 i vedtægten og
artikel 22 i bilag XIII)
Tidligste førtidspensionsalder (artikel 52 i vedtægten, artikel
9 i bilag VIII og artikel 23 i bilag XIII)
Kategori og lønklasse for eksistensminimummet (artikel 6 i
bilag VIII)
Maksimal alderspension (artikel 77 i vedtægten)
Årlig tilvækstsats (artikel 77 i vedtægten og artikel 21 i bilag
XIII)
Bonus optjent efter den normale pensionsalder (artikel 5 i
bilag VIII og artikel 22 i bilag XIII)
Tidligste pensionsalder (artikel 77 i vedtægten)
Invaliditetsydelse (artikel 78 i vedtægten)
Mindste invaliditetsydelse (artikel 78 i vedtægten)
Overlevelsesrente (artikel 79 i vedtægten og artikel 18 i
bilag VIII)
Mindste overlevelsesrente (artikel 79 i vedtægten og artikel
18 i bilag VIII)
Efterladtepension (artikel 79 i vedtægten og artikel 17 i bilag
VIII)
Mindste efterladtepension (artikel 79 i vedtægten)
Værdi
Vedtægten, som trådte i kraft den 1.5.2004
31.12.2007
65 år (undtagelsesvist 67 år)
63 år eller før for tjenestemænd ansat før
1.5.2004
55 år eller før for tjenestemænd ansat før
1.5.2004
Lønklasse 1, 1. løntrin
70% af grundlønnen på
pensioneringstidspunktet
1,9 % eller 2 % for tjenestemænd ansat før
1.5.2004
Barcelona-incitamentet
4 % af eksistensminimummet pr. tjenesteår
70 % af grundlønnen
100 % af eksistensminimummet
60 % af alderspensionen
35 % af den seneste grundløn
60 % af den alderspension, som
tjenestemanden ville have haft ret til
35 % af den seneste grundløn eller
eksistensminimummet
Aktuarmæssige vurderinger
2
Aktuarmæssige vurderinger
Gennemsnitlig aldersforskel mellem gifte mænd og
kvinder
Sandsynligheden for, at en mand er gift ved pensionering
Sandsynligheden for, at den kvinde er gift ved
pensionering
Ægteskabsstatus
Koefficient for børnepension og pension til fraskilte
ægtefæller
Bilag VIII-koeficient (justeringskoefficient)
Anslået pensioneringsalder
Reel diskonteringssats (RDR)
Generel lønstigningssats (GSG)
Generel pensionsevaluering (GPR)
Individuel lønfremgang (ISP)
Dødelighedstabel (personer uden helbredsproblemer)
Dødelighedstabel (invalide)
Invaliditetstabel
Værdi
3 år
84%
38%
Status på evalueringstidspunktet
10%
0,0%
63-64 år
3,1% (jf. punkt 2)
0,4% (jf. punkt 3)
0,4% (lig med GSG)
ISP-tabel for 2008
ICSLT for 2008
Dødelighed svarende til dødeligheden for
en 3 år ældre person uden
helbredsproblemer
EU-invaliditetstabel for 2008
2
2008-opgørelsen.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0008.png
5.
5.1.
R
ESULTAT
:
ÆNDRING AF PENSIONSBIDRAGSSATSEN
Ændring af pensionsbidragssatsen
Pensionsbidragssats pr. år
Pensionsvurdering
2005
2006
2007
Referencedato
31-12-2004
31-12-2005
31-12-2006
2004
Post
31-12-2003
2008
31-12-2007
Tjenesteomkostninger ved
pension
Tjenesteomkostninger ved
invaliditet
Tjenesteomkostninger ved
død
Forholdet mellem tjeneste-
omkostninger og grundløn
Tjenestemænds bidragssats
(1/3 af samlede forhold)
Anvendt bidragssats for
tjenestemænd
25,9%
3,8%
1,6%
31,29%
10,4%
9,75%
25,4%
3,8%
1,6%
30,8%
10,3%
10,25%
25,9%
3,7%
1,6%
31,2%
10,4%
10,25%
26,9%
2,3%
1,7%
30,9%
10,3%
10,25%
29,6%
2,2%
1,0%
32,8%
10,9%
10,90%
For at sikre, at ordningen var i balance, blev pensionsbidragssatsen i perioden 2004-
2008 fastsat som en 1/3 af forholdet mellem de samlede tjenesteomkostninger og den
samlede årlige lønsum (grundløn).
5.2.
Resultater for den seneste pensionsopgørelse
Bidragssatsen, som er angivet ovenfor (10,9 %), er lig med en tredjedel af forholdet
mellem de samlede tjenesteomkostninger (1 002 mio. EUR) og den samlede årlige
lønsum (grundløn) (3 056 mio. EUR). Satsen er +0,6 %
højere
end i 2007, hvor den
var på 10,3 %.
En foreløbig aktuarmæssig vurdering for 2008 af pensionsordningen for EU-
tjenestemænd antyder, at bidragssatsen er nødt til at være på
10,9 %
af grundlønnen
(eller invaliditetsydelsen), hvis bidraget skal kunne finansiere en tredjedel af ydelsen,
og ordningen skal være i balance.
Hvis beregningen i henhold til artikel 83a i vedtægten viser en afvigelse på mindst
0,25 point mellem den gældende bidragssats (10,25 %) og den, der er nødvendig for
at opretholde den aktuarmæssige balance (10,9
%),
undersøger Rådet, om der er
grund til at ændre satsen efter de nærmere regler, der er fastsat i bilag XII.
I henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag XII må tilpasningen med virkning fra den 1. juli
2008 ikke føre til et bidrag, der er over ét procentpoint højere eller lavere end den
gældende sats året forinden (10,25 %).
Følgende bidragssats bør derfor indføres med virkning fra den 1. juli 2008 for at
sikre balancen i pensionsordningen:
10,9 %.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0009.png
6.
B
ALANCE I PENSIONSORDNINGEN
Som forklaret i punkt 2.1.2. er pensionsordningen i balance, hvis personalets årlige
bidrag dækker en tredjedel af de rettigheder, der optjenes i løbet af året, hvilket i
henhold til vedtægten vil sige 1,9 % eller 2 % af tjenestemandens seneste grundløn
inden
pensionering
for
alderspensionens
vedkommende.
Eftersom
pensionsordningens bidragssats fastsættes efter, at den skal sikre, at ordningen er i
balance, så er ordningen i balance, når den fastsatte sats anvendes.
Kommissionen har i denne rapports referenceperiode, jf. artikel 14 i bilag XII til
vedtægten, fremsat forslag om og Rådet har vedtaget de af Eurostat fastsatte
bidragssatser under hensyntagen til de særlige bestemmelser i vedtægten:
– artikel 2, stk. 1, i bilag XII til vedtægten (en tilpasning må ikke føre til et bidrag,
der er over ét procentpoint højere eller lavere end den gældende sats året forinden)
– artikel 2, stk. 2, i bilag XII til vedtægten (tilpasningen, der foretages med virkning
fra den 1. juli 2004, må ikke føre til en bidragssats på over 9,75 %, og
tilpasningen, der foretages med virkning fra den 1. juli 2005, må ikke føre til en
bidragssats på over 10,25 %)
– artikel 83a, stk. 4, i vedtægten (der bør foretages en tilpasning, hvis der er mindst
0,25 procentpoints forskel mellem den nugældende bidragssats og den sats, der er
nødvendig for at opretholde den aktuarmæssige balance).
Nedenstående tabel viser den beregnede og den anvendte bidragssats:
Oversigt over beregnet og anvendt bidragssats for pensionsordningen
Beregnet og anvendt bidragssats fra 1.1.2004
12,0
11,5
11,0
Ansattes pensionsbidrag
10,5
10,0
9,5
9,0
8,5
8,0
7,5
7,0
6,5
6,0
1.
1.
20
04
1.
7.
20
04
1.
7.
20
05
20
06
20
08
B
er
eg
n
in
g
de
n
1.
7.
20
07
10,90
10,43
9,64
9,25
9,75
10,30
10,25
10,40
10,25
10,30
10,25
10,90
Beregnet bidragssats (%)
Anvendt bidragssats (%)
1.
7.
rfø
ri
ng
rfø
ri
ng
rfø
ri
ng
de
n
in
g
jo
u
jo
u
jo
u
B
Begivenheder
DA
B
er
eg
n
er
eg
n
A
A
A
in
g
de
n
1.
7.
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge oversigten har den anvendte bidragssats været meget tæt på den af Eurostat
beregnede sats. Det bør bemærkes, at anvendelsen af ovennævnte
vedtægtsbestemmelser kan medføre mindre positive eller negative forskelle mellem
satserne. Der er dog en tendens til, at de udlignes i det lange løb.
Metoden har således opfyldt målsætningen om at sikre, at personalets indbetalinger
til budgettet dækker en tredjedel af udgifterne til pensionsordningen, jf. artikel 1,
stk. 1, i bilag XII til vedtægten, og ordningen er således i balance.
7.
7.1.
O
PSTÅEDE PROBLEMER
,
LØSNINGER OG KOMMENDE ARBEJDE
Individuel lønfremgang
Som hovedregel foretages de aktuarmæssige vurderinger på grundlag af indsamlede
oplysninger (f.eks. dødelighedstabeller, generelle lønstigningssatser). Det var dog
ikke tilfældet i 2004, da den individuelle lønfremgang blev defineret. Med den nye
vedtægt, som trådte i kraft den 1. maj 2004, blev der indført en ny personalekategori
(kontraktansatte), og der blev foretaget en række større ændringer i lønskalaen og
reglerne om forfremmelse for tjenestemænd og midlertidigt ansatte. I forbindelse
med udarbejdelsen af denne vurdering var det således ikke på grund af alle disse
ændringer muligt at anvende de oplysninger, der indtil da var indsamlet om den
individuelle lønfremgang.
I 2004-2005 blev metoden baseret på vejledende forfremmelsesrater ved hjælp af
tabel B i bilag I til vedtægten. I forbindelse med 2006-vurderingen blev artikel 83-
arbejdsgruppen præsenteret for en ny metode. Denne metode er baseret på et
glidende gennemsnit af den vejledende forfremmelsesrate og den faktiske
forfremmelsesrate (fra 2005 og fremefter) efter kategori, lønklasse, løntrin og antal år
indtil pensionering i en maksimal iagttagelsesperiode på 12 år. Den samme
iagttagelsesperiode anvendes til beregning af den reelle diskonteringssats og den
generelle lønstigningssats.
Løsningsforslag
Det foreslås, at metoden fortsættes. Med metoden tages der i stigende grad hensyn til
de registrerede forfremmelser, da de udgør en stadig stigende del af gennemsnittet set
i forhold til de vejledende forfremmelsessatser. Når den individuelle lønfremgang
beregnes på denne måde, tages der fuldt ud hensyn til personalets løntrinsstigninger
under hele ansættelsen. Hvis det viser sig nødvendigt, kan metoden forbedres efter
aftale med medlemsstaternes nationale eksperter.
7.2.
Invaliditet
I forbindelse med vurderingen af pensionsordningen i 2008 er der blevet anvendt en
ny invaliditetstabel (EU-invaliditetstabel 2008). Som forklaret ovenfor er det kun fire
års oplysninger (2004-2007), der ligger til grund for fastlæggelsen af
invaliditetsraterne efter vedtagelsen af den nye vedtægt, som trådte i kraft den 1. maj
2004 (materialet er modtagerne af invaliditetsydelse). Den nye invaliditetstabel blev
fremlagt den 27. juni 2008 på et møde i artikel 83-arbejdsgruppen.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når invaliditetsraterne fastlægges på grundlag af en så kort iagttagelsesperiode, er
overslagene ikke nær så nøjagtige som ved en længere periode. Det kan således
fremover blive nødvendigt med en opdatering af invaliditetsraterne. Denne
fremgangsmåde bakkes op af den uafhængige ekspert.
Løsningsforslag
Invaliditeten bør fortsat registreres hvert år, og invaliditetsraterne bør beregnes ved
hjælp af et glidende gennemsnit af de tilgængelige registreringer i en periode på
maksimalt 12 år (den samme iagttagelsesperiode anvendes til at beregne den reelle
diskonteringssats og den generelle lønstigningssats).
7.3.
Dødelighedstabel
Der er brugt samme dødelighedstabel (EU-dødelighedstabel for 2004) som i
forbindelse med pensionsvurderingen i 2004. Den reelle dødelighed i perioden 2004-
2007 er blevet analyseret og sammenholdt med den forventede dødelighed, jf. EU-
dødelighedstabellen for 2004. Analysen viste en lavere dødelighed i aldersgruppen
30-69 år og en højere i aldersgruppen over 70 år end i EU-dødelighedstabellen for
2004.
Eurostat og den fælles pensionsadministration for de seks samordnede organisationer
har iværksat et fælles projekt med henblik på opstilling af en fælles dødelighedstabel
på grundlag af et stort antal tjenestemænd med tjenestested i Europa under
betegnelsen 2008 ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for
tjenestemænd). Den er blevet godkendt af en ekstern aktuar, som desuden har
anbefalet, at dødelighedstabellerne med regelmæssige mellemrum opdateres. Den er
blevet brugt ved 2008-beregningen.
Løsningsforslag
2008 ICSLT-dødelighedstabellen bør anvendes i stedet for EU-dødelighedstabellen
for 2004.
7.4.
Diskonteringssats
Eurostat havde problemer med at fremskaffe rentesatserne for 2005 og 2006, som
skulle bruges ved pensionsvurderingen. Som forklaret ovenfor var problemet, at
Kommissionen ikke længere udarbejdede resultatkurven for nulkuponer i euro med
en løbetid på 21 år, da Den Europæiske Centralbank havde overtaget fremstillingen
af alle resultatkurver for nulkuponer i euro. Eftersom Centralbanken endnu ikke
havde fremstillet resultatkurven for nulkuponer i euro med en løbetid på 21 år,
anvendte Eurostat ved fastsættelsen af 2005- og 2006-satserne de af Centralbanken
udarbejdede referencetal for 30-årige statslån i euroområdet og tilpassede satserne
efter en løbetid på 21 år.
Centralbanken indførte resultatkurven for euro i sommeren 2007, og Eurostat har
siden da hver dag offentliggjort data for papirer med løbetid fra 1 til 30 år.
Herudover har der siden januar 2008 været adgang til årsoplysninger for 2007 på
Eurostats hjemmeside.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nominelle årsrente for 2007 for nulkuponstatsobligationer med 21 års løbetid er
på 4,5 % (realrenten er på 2,2 %). Det glidende realrentegennemsnit for perioden
1996-2007, som er blevet brugt til den foreløbige pensionsvurdering i 2008, er
således på 3,1 %.
Løsningsforslag
Grundlaget for at fastsætte rentesatsen findes i artikel 10 i bilag XII til vedtægten,
hvor det hedder: “1.
Den rentesats, som de aktuarmæssige beregninger baseres på,
er den konstaterede årlige gennemsnitsrente for medlemsstaternes langfristede
offentlige gæld..."
Da problemet med oplysningernes tilgængelighed er blevet løst
(Centralbanken udarbejder nu en resultatkurve for nulkuponpapirer i euro med 21 års
løbetid), fortsætter Eurostat med at gennemføre de aktuarmæssige beregninger på
dette grundlag. Den nominelle rente på 4,5 %, som nævnes ovenfor, vil således blive
brugt ved pensionsvurderingen for 2008.
8.
P
ENSIONSORDNINGENS INDVIRKNING PÅ BUDGETTET
Ifølge artikel 83, stk. 2, i vedtægten betaler tjenestemændene en tredjedel af
udgifterne til Fællesskabets pensionsordning. Jævnfør stykke 1 i samme artikel
afholdes pensionsydelserne over Fællesskabernes budget. Medlemsstaterne sikrer
således i fællesskab, at ydelserne udbetales.
Som forklaret ovenfor fastsættes størrelsen af de bidrag, der indbetales i et givet år,
ikke efter, at de skal dække udbetalingerne af pension og andre ydelser i samme år.
Princippet om aktuarmæssig balance sikrer balancen på lang sigt, ikke på årsbasis.
Det vil sige, at bidragssatsen er baseret på de udbetalinger, der skal finde sted, når de
bidragsbetalende tjenestemænd en gang i fremtiden går på pension. Bidragssatsen
hænger hverken sammen med eller påvirkes af de nuværende budgetudgifter til
pension til pensionerede tjenestemænd.
Pensionsbidragene skal finansiere en tredjedel af de fremtidige forpligtelser.
Bidragene indgår i fællesskabsbudgettet som indtægt. Den samlede forpligtelse
påhviler medlemsstaterne på udbetalingstidspunktet.
Tabellen nedenfor viser, hvordan den stigende bidragssats og det stigende antal
bidragsbetalende
medlemmer
påvirker
udviklingen.
Indtægterne
fra
pensionsbidrag er steget til over det dobbelte
i den angivne periode (2000-2007),
nemlig fra 154 mio. EUR i 2000 til 340 mio. EUR i 2007.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448389_0013.png
Indtægt fra pensionsbidraget
10,25
350 000 000
300 000 000
9,75
250 000 000
200 000 000
150 000 000
100 000 000
50 000 000
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
10,25
10,25
8,25
8,25
8,25
8,25
Stigningen skyldes især:
– stigningen i satsen for pensionsbidrag (fra 8,25 % i 2000 til 10,25 % i 2005, 2006
og 2007)
– stigningen i antallet af medlemmer, der betaler bidrag til pensionsordningen (fra
34 511 i 2004 til 47 297 i 2007).
9.
K
ONKLUSION
Det er med metoden lykkedes at opfylde det særlige mål, at der skal være balance i
Fællesskabets pensionsordning, eftersom de pensionsbidrag, som personalet
indbetaler til budgettet, dækker en tredjedel af de rettigheder, der hvert år optjenes.
Det bemærkes således:
– at den af Eurostat beregnede bidragssats dækker en tredjedel af de
pensionsrettigheder, der er optjent i det samme år
– at den beregnede bidragssats er blevet godkendt af en kvalificeret uafhængig
ekspert
– at der i praksis er blevet fulgt en bidragssats, der ligger meget tæt på den
beregnede bidragssats
– at de små forskelle, der har været mellem den beregnede og den i praksis anvendte
sats, skyldes særlige bestemmelser i vedtægten. Der er dog en tendens til, at
forskellene, som kan være både positive og negative, udlignes i det lange løb.
Budgetindtægterne fra pensionsbidraget er steget som følge af stigningen i
bidragssatsen og antallet af medlemmer, der betaler bidrag.
Med henvisning til ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at
pensionsordningen for EU-tjenestemænd er i balance. Problemerne er blevet løst,
uden at det har været nødvendigt at ændre bilag XII. Der er således ifølge
Kommissionen ikke brug for en ændring af vedtægten.
DA
13
DA