PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0638
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 3.10.2008

KOM(2008) 638 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Gennemførelse af Barcelonamålene

om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen

{SEC(2008)2597}

DA

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.

I

NDLEDNING

I marts 2002 tog Det Europæiske Råd i Barcelona initiativet til at opfordre

medlemsstaterne til at

"fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at

deltage i arbejdsmarkedet, og […] i overensstemmelse med de nationale mønstre på

børnepasningsområdet tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle

børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle

børn under tre inden udgangen af 2010"

1

. Disse "Barcelonamål" er en integreret del

at den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse og tager sigte mod at øge

erhvervsfrekvensen for unge forældre, især kvinderne, og således bidrage til en øget

ligestilling mellem kvinder og mænd.

Udviklingen af pasningsmuligheder for småbørn betyder, at forældrene frit kan

vælge, hvordan de tilrettelægger deres liv, og hvordan de bedre forener deres

arbejds- og familieliv. Det vedrører især kvinderne, der som følge af manglende

muligheder for at forene disse hyppigere end mænd bliver tvunget til at trække sig

fra arbejdsmarkedet eller anvende arbejdsmønstre, som ikke giver dem mulighed for

at udnytte deres talenter fuldt ud. Den europæiske økonomi fratages således det

produktive potentiale, samtidig med at den selv konfronteres med økonomiske og

demografiske udfordringer.

I denne beretning gøres der status over gennemførelsen af Barcelonamålene i

medlemsstaterne, og der udpeges hindringer og udfordringer med hensyn til

udviklingen af pasningsmuligheder for børn i førskolealderen. Beretningen indgår i

de aktioner, der er fastlagt i "Køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd

(2006-2010)"

2

, og giver næring til de overvejelser og initiativer, som Kommissionen

forelægger for at fremme en bedre balance mellem arbejds- og familieliv

3

.

2.

P

ASNINGSMULIGHEDER FOR BØRN

:

ET

FORENING AF ARBEJDS

-

OG FAMILIELIV

CENTRALT ELEMENT I POLITIKKERNE OM

Et politisk engagement, der er blevet bekræftet ved flere lejligheder

Allerede i 1992 vedtog Rådet en henstilling

4

, der fremhævede betydningen af at

udvikle pasningsmuligheder, som er økonomisk overkommelige, tilgængelige og af

høj kvalitet, samtidig med at man tilskyndede til, at de skulle være fleksible og

forskelligartede for at opfylde forældres og børns behov og præferencer. Barcelona-

målene fra 2002 tager især sigte mod at fremme adgangen til beskæftigelse og

beholde forældrene, især kvinderne, i beskæftigelse for således at støtte ligestillingen

mellem kønnene. Det Europæiske Råd har bekræftet dette engagement i "den

europæiske ligestillingspagt" fra marts 2006

5

.

1

2

3

4

5

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, den 15.-16. marts 2002,

dokument SN 100/1/02/ REV 1.

KOM(2006) 92.

KOM(2008) XXX.

92/241/EØF.

Formandskabets konklusioner, 7775/1/06/ REV 1.

DA

2

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I "Køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010)"

6

har Kommis-

sionen forpligtet sig til at støtte opfyldelsen af Barcelonamålene om børnepasnings-

faciliteter. Kommissionen har i øvrigt udtrykt sig positivt over for etableringen af den

"europæiske alliance for familier"

7

, der skal danne grundlag for udveksling mellem

medlemsstaterne om de europæiske familiepolitikker, som den støtter med

forskellige midler

8

. Gennem strukturfondene har det ligeledes været muligt at

medfinansiere foranstaltninger, der skal gøre det lettere at forene arbejds- og

familieliv, herunder etableringen af pasningsmuligheder, uddannelse af personale

eller oprettelsen af pasningsordninger for arbejdssøgende forældre. For perioden

2007-2013 skønnes det, at der vil kunne afsættes en halv milliard EUR fra

strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne til oprettelsen af infrastruktur i forbindelse med børnepasning, mens 2,4 mia.

EUR vil kunne finansiere foranstaltninger, der skal lette kvinders adgang til

beskæftigelse og forene arbejds- og familieliv, herunder adgang til børnepasning.

Et aktivt bidrag fra de europæiske arbejdsmarkedsparter

De europæiske arbejdsmarkedsparter har aktivt samarbejdet om udarbejdelsen af

denne beretning og erkender, at de har en afgørende rolle på dette område som

supplement til de offentlige politikker. De fremhæver betydningen af adgang til

børnepasningsmuligheder, der er tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj

kvalitet, idet denne problemstilling er et prioriteret område i den handlingsplan for

ligestilling mellem kvinder og mænd, som de iværksatte i 2005. De har således

udviklet praktiske redskaber og lanceret nyskabende initiativer for at støtte

udviklingen af børnepasning både med hensyn til adgang (f.eks. vuggestuer i

erhvervsvirksomheder) og omkostninger (f.eks. økonomisk tilskud til forældre). De

deltager aktivt i beslutnings- og lovgivningsprocessen vedrørende politikker, der

forener arbejds- og familieliv, og i gennemførelsen af strukturfondene. Endelig

tilkendegiver de, at de agter at fremme udvekslingen af god praksis og nyskabende

erfaring samt anvendelsen af de strukturfondsprogrammer, som er til rådighed på

nationalt plan.

Støtte til beskæftigelsen

At forene arbejds- og familieliv, og især at udvikle børnepasningsordninger, er en

forudsætning for at kunne opfylde målsætningerne i den europæiske strategi for

vækst og beskæftigelse. Dette behandles i en specifik retningslinje

9

. Der findes en

direkte forbindelse mellem adgang til børnepasning og forældrenes muligheder for

lønnet beskæftigelse. Disse pasningsmuligheder betyder, at forældrene kan bevare

lønnet beskæftigelse og samtidig forbedre deres livskvalitet og fjerne en stor hindring

for den frie tilrettelæggelse af tiden. I Den Europæiske Union bekræfter mere end

seks mio. kvinder (mellem 25 og 49), at de er tvunget til at være inaktive eller

arbejde på deltid på grund af familiemæssige forpligtelser

10

. For mere end en

fjerdedel er manglende børnepasning eller de dermed forbundne omkostninger skyld

6

7

8

9

10

KOM(2006) 92.

Dokument fra Rådet for Den Europæiske Union 9317/1/07 REV 1.

KOM(2007) 244.

Beskæftigelsesretningslinje nr. 18.

Eurostat, arbejdsmarkedsundersøgelse, 2006.

DA

3

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i deres situation. Hvis man kan imødekomme dette behov, forøges den samlede

erhvervsfrekvens for kvinder med mindst et procentpoint.

Til trods for dette er flertallet af medlemsstaterne langt fra Barcelonamålene eller

henviser ikke engang til dem i deres nationale rapporter om reformer

11

, selv om en

række medlemsstater har forpligtet sig til at øge udbuddet inden for børnepasning.

Dette punkt er allerede blevet behandlet i flere henstillinger, som er specifikt

udarbejdet af Rådet og rettet til medlemsstaterne som led i den europæiske

beskæftigelsesstrategi.

Støtte til ligestilling mellem kvinder og mænd

Den manglende balance i fordelingen af familiemæssige og huslige opgaver mellem

kvinder og mænd er stadig meget udtalt og tvinger kvinderne – i markant højere grad

end mændene – over i fleksible arbejdsordninger eller endog ud af arbejdsmarkedet.

Selv om anvendelsen af disse arbejdsordninger delvist kan afspejle personlige præfe-

rencer, er det ikke uden konsekvenser for kvindernes karriereudvikling, den ved-

varende lønforskel mellem mænd og kvinder eller optjeningen af pensionsret-

tigheder. For eksempel arbejder en tredjedel af kvinderne på deltid mod mindre end

én ud af ti mænd, og erhvervsfrekvensen for kvinder falder med 12,4 point, når de

har børn under 12 år, hvorimod erhvervsfrekvensen for mænd stiger med 7,3 point.

Adgang til børnepasningsmuligheder af høj kvalitet, der er økonomisk overkomme-

lige og tilpasset forældres og børns rytme, er således en absolut nødvendighed for at

lette kvindernes adgang til aflønnet beskæftigelse, hvorved deres kompetencer

udnyttes fuldt ud, og deres økonomiske uafhængighed støttes; her er tale om en

udfordring for medlemsstaterne.

Støtte til social rummelighed og familieplanlægning

En forælders/Forældrenes fulde beskæftigelse med tilstrækkelig løn gør det også

muligt at undgå situationer på arbejdspladsen med fattigdom og bidrager til at

bekæmpe risici for fattigdom, især blandt eneforsørgere, der i gennemsnit rammes

hårdere af dette fænomen (32 %) end de samlede husholdninger med børn (17 %)

12

.

Sikre adgang til børnepasningsmuligheder kan også forbedre den sociale situation for

meget unge forældre.

Med hensyn til børnene selv betyder en forøgelse af familiens velfærd, at det er

muligt at bekæmpe børnefattigdom, samtidig med at man giver børnene en ramme

for deres udvikling i et stimulerende og sikkert miljø i de første leveår. I sin

meddelelse om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske

uddannelsessystemer

13

understreger Kommissionen allerede muligheden for at

investere i førskoleundervisningen for at

etablere grundlaget for videre læring,

forebygge skolefrafald, fremme de lige muligheder med hensyn til resultater og det

overordnede kompetenceniveau.

11

12

13

Den fælles rapport om beskæftigelsen 2007-2008, rådsdokument nr. 7169/08.

Eurostat, EU-SILC 2006.

KOM(2006) 481.

DA

4

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er adgangen til børnepasningsmuligheder med til at støtte familieplanlæg-

ningen set i lyset af nedgangen i den demografiske udvikling i Europa. Tilsyne-

ladende er de medlemsstater, hvor fødselstallet i øjeblikket er højest, også de lande,

som har gjort det lettere for forældrene at forene arbejds- og familieliv, og som har

en høj erhvervsfrekvens for kvinder.

3.

S

TATUS FOR GENNEMFØRELSEN AF

B

ARCELONAMÅLENE

Kommissionen har udvidet opfølgningen af Barcelonamålene, især på det statistiske

område. Nærværende beretning indeholder for første gang harmoniserede og

sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af de "formelle pasningsordninger" for

småbørn i medlemsstaterne, hvilket betyder, at man kan gøre status i form af en

midtvejsevaluering med hensyn til opfyldelsen af Barcelonamålene. Disse oplys-

ninger vedrører forældrenes anvendelse af det eksisterende udbud af pasnings-

ordninger frem for antallet af pladser i medlemsstaterne, som kun vanskeligt kan

sammenlignes på europæisk niveau.

Der er stor forskel på pasningsmulighederne for børn i førskolealderen i medlems-

staterne alt efter de etablerede ordninger, de forskellige tilgange og de nationale

prioriteringer med hensyn til at forene arbejds- og familieliv. Visse udfordringer i

forbindelse med adgang til pasningsmulighederne, deres omkostninger og kvaliteten

heraf er dog fælles.

3.1.

Adgang

I forbindelse med Barcelonamålene udpeges der to aldersklasser for børn med meget

forskellige behov og ønsker. For børn under 3 år er behovet hovedsageligt vugge-

stuer og pasningsordninger, som der normalt betales for, og som kun er garanteret i

et begrænset antal lande (FI, DK, SE). Desuden spiller kulturelle overvejelser og

familiemæssige traditioner en rolle i valget af pasningsmuligheder, uanset om det er

formelle strukturer eller ej. Endelig kan de forskellige former for barsels- og

forældreorlov (varighed, økonomisk kompensation, fleksibilitet) have en virkning på

efterspørgslen af pasningsordninger, alt efter om forældrene vælger at passe deres

børn selv under hensyntagen til de finansielle og faglige problemer i forbindelse med

dette valg.

Fra treårsalderen indleder til gengæld en stor del af børnene deres førskole-

uddannelse i børnehaveklassen i et system, der generelt er subventioneret eller endog

gratis, eventuelt efterfulgt af pasningsordninger efter skolen.

Analysen af situationen i medlemsstaterne med hensyn til Barcelonamålene bygger

på dækningsgraden for børn gennem de formelle pasningsfaciliteter (for 2006)

14

. Det

drejer sig om forældrenes anvendelse af det eksisterende udbud frem for antallet af

pladser i medlemsstaterne. Det er endvidere vigtigt at skelne mellem dækningsgra-

derne i relation til det antal timer, som børnene passes (under eller over 30 timer om

ugen), da det er afgørende for, om forældrene har mulighed for fuldtidsbeskæftigelse.

14

For Bulgarien og Rumænien er oplysningerne først tilgængelige fra referenceåret 2007.

DA

5

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For den laveste aldersklasse (0 til 3 år)

viser det sig, at kun fem medlemsstater

(DK, NL, SE, BE, ES) har opfyldt Barcelonamålet på en dækningsgrad på 33 %,

hvorimod fem andre (PT, UK, FR, LU, SI) er kraftigt på vej. I de fleste andre lande

er der stadig lang vej, inden man kan imødekomme efterspørgslen efter pasnings-

ordninger. Selv om syv medlemsstater (FI, IT, CY, EE, DE, IE, LV) befinder sig på

et mellemniveau (mellem 16 og 26 %), har otte medlemsstater (EL, HU, MT, SK,

LT, AT, CZ, PL) en dækningsgrad på under eller lig med 10 %. Imidlertid omfatter

disse dækningsgrader alle børn, uanset antal timer om ugen. Således varierer det

meget fra land til land, hvor længe man udnytter disse tjenesteydelser, og andelen af

ydelser, der kun udbydes på deltid, er særlig høj i en række lande

15

. Nederlandene og

Det Forenede Kongerige tjener her som eksempel, da børn under 3 år i disse lande

næsten udelukkende anbringes i deltidspasningsordninger.

Med hensyn til børn

over 3 år og indtil den skolepligtige alder

har otte medlems-

stater (BE, DK, FR, DE, IE, SE, ES, IT) opfyldt Barcelonamålet på en dækningsgrad

på 90 %

16

, hvorimod tre andre (UK, NL, CY) er tæt på. Syv medlemsstater (EE, SI,

HU, FI, PT, SK, AT) har opnået en betydelig dækningsgrad på 70-85 %, men

mangler dog noget. Desuden viser det sig, at børnepasningsmuligheder for denne

aldersklasse ofte i betydeligt omfang tilbydes på deltid. Hvis udgangspunktet er en

dækningsgrad på fuld tid, har mere end halvdelen af medlemsstaterne således under

50 %, og en tredjedel af medlemsstaterne har endog en dækningsgrad på under 30 %.

Disse tal bør imidlertid fortolkes i lyset af de nationale forhold, der gør sig gældende

med hensyn til tilrettelæggelsen af undervisning på børnehaveklasseniveau og

adgang til pasningsordninger efter skoletid.

Det viser sig således, at efterspørgslen efter formelle børnepasningsordninger er langt

fra imødekommet i de fleste medlemsstater, hvilket hindrer forældrenes arbejds-

markedsdeltagelse, især kvindernes. En forbedring af situationen på dette område vil

kunne finde sted ved at oprette nye pasningsordninger og ved at gøre de uformelle

ordninger mere professionelle, f.eks. gennem kvalitetsstandarder for børnepasning,

beskæftigelsesvilkår, aflønning og uddannelse af personale. Desuden skal de mere

specifikke behov, som forældre med atypiske arbejdstider eller syge børn har, også i

højere grad imødekommes.

3.2.

Omkostninger og finansiering

Spørgsmålet om adgang til børnepasningsmuligheder hænger uløseligt sammen med

spørgsmålet om omkostninger. For forældrene er en plads i en vuggestue eller i en

fritidspasningsordning kun mulig, hvis den er økonomisk overkommelig. Dette

spørgsmål skal også undersøges i en større sammenhæng, med henblik på at arbejde

skal kunne betale sig: Omkostningerne ved pasningsordningerne må ikke bremse en

tilbagevenden til beskæftigelse. Med hensyn til social rummelighed skal man også

sikre sig, at der er adgang til pasningsordninger for børn fra de dårligst stillede

husholdninger.

Om pasningsordningerne er mere eller mindre økonomisk overkommelige, varierer

meget fra medlemsstat til medlemsstat. Desuden kan omkostningerne inden for

15

16

Mindre end 30 timer om ugen.

Hvis man betragter alle børn, der passes i mindst én time om ugen.

DA

6

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme land variere, f.eks. alt efter tjenesteydelsens form, om den er offentlig eller

privat, eller om der tages højde for forældrenes indtægt.

For forældrene er det hovedsageligt

pasningsordninger for de yngste børn (under

3 år),

der kan udgøre en stor omkostning. For disse tjenesteydelser findes der

forskellige former for offentlig finansiering, lige fra almen adgang via direkte offent-

lig finansiering og indtægtsbestemte forældrebidrag, til støtteordninger i form af en

skattemæssig fradragsret for udgifter til pasning eller udstedelse af servicekuponer. I

sidstnævnte tilfælde lægges der vægt på det frie valg af pasningsform, og den private

sektor spiller i den forbindelse en central rolle. I de fleste medlemsstater eksisterer

disse forskellige ordninger side om side. Det betyder, at der på samme tid findes

forskellige børnepasningsmuligheder til forskellige priser. Ud over ordningernes

forskelligartethed varierer den udgift betydeligt (fra 5 % til mere end 30 %), som

nettoomkostningen (prisen minus forskellige tilskud) for børnepasningsordninger

udgør for familierne. I visse medlemsstater udgør pasningsordningerne, også selv om

der tages højde for forældrenes indtægt, en betydelig større del af de lavest stillede

husholdningers budget end hos andre husholdninger. Modsætningsforholdet øges

desuden mellem på den ene side vuggestuepladser, der er økonomisk overkommelige

udbudt af den offentlige sektor, men svære at opnå (f.eks. på grund af lange

ventelister), og på den anden side de mange private pasningsmuligheder, der er

vanskelige at overkomme økonomisk.

Med hensyn til

børn over 3 år og indtil den skolepligtige alder

er de i de fleste

medlemsstater omfattet af sektoren for førskoleundervisning i det mindste i to år, der

finansieres med offentlige midler ofte uden omkostninger for forældrene.

Samlet set er andelen af BNP af de offentlige udgifter, der bruges på pasnings-

muligheder for børn i førskolealderen, steget i de seneste år i de fleste medlemsstater.

Ikke desto mindre er den meget forskellig i EU og langt under niveauet i de nordiske

lande. Det gælder især udgifterne til pasning af børn under 3 år i modsætning til

førskoleordninger for børn over 3 år.

Det kan konkluderes, at omkostningerne ved pasningsmuligheder, især for børn

under 3 år, stadig er en væsentlig hindring for, at forældrene anvender disse i de

fleste medlemsstater. Det er i øvrigt det hovedargument, der fremsættes af de

kvinder, hvis arbejdsmarkedsdeltagelse er begrænset som følge af manglende

børnepasningsmuligheder (ufrivillig deltid eller inaktivitet)

17

.

3.3.

Kvalitet og arbejdsvilkår

Pasningsmulighedernes kvalitet er af afgørende betydning for forældrene og bestem-

mer, hvem de vælger at betro deres børn til. Det dækker over forskellige aspekter,

f.eks. tjenesteydelsens form, kvalitetsnormer, antal beskæftigede og deres uddan-

nelse. At sikre en minimumskvalitet for alle er også et spørgsmål om ligestilling både

for børn og forældre. Kommissionen har allerede understreget nødvendigheden af at

fremme kvaliteten af pasningsmuligheder for småbørn i form af sociale tjeneste-

ydelser af almen interesse, især ved at udarbejde en frivillig ramme for kvalitet

18

.

17

18

Undersøgelse om arbejdsmarkedets kræfter, modul 2005 om at forene arbejds- og familieliv.

KOM(2007) 725.

DA

7

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række medlemsstater især de stater, der allerede har opnået et vist kvantitativt

niveau, har fokuseret på forbedringen af kvaliteten af deres pasningsordninger, især

hvad angår personalets uddannelse. Nødvendigheden af at arbejde videre med dette

aspekt er anerkendt på EU-plan

19

. Der findes imidlertid en markant forskel mellem

pasningsmuligheder (især for de yngste børn) og undervisning på børnehave-

klasseniveau (for børn over tre år), når der ses bort fra de lande, der har etableret en

integreret uddannelse fra småbørnsniveau til skolealder. Det har konsekvenser både

for, hvordan børnepasningen planlægges, og for personalets fornødne uddannelses-

niveau og gennemsnitslønninger, som fortsat er meget forskellige fra land til land og

fra tjenesteydelse til tjenesteydelse selv inden for samme land.

Således svarer det fornødne uddannelsesniveau for at passe børn generelt set til det

erhvervsfaglige gymnasieniveau eller måske endda til det videregående uddannelses-

niveau. Det reelle uddannelsesniveau afhænger imidlertid stort set af pasnings-

mulighedens art, og visse selvstændige børnehavepædagoger har ingen særlig

uddannelse på dette område. Til gengæld har de personer, der arbejder i sektoren for

undervisning i førskolealderen, for de flestes vedkommende en videregående

uddannelse ligesom lærerne.

Antallet af beskæftigede i sektoren for pasning af små børn er steget kraftigt i de

seneste år i EU som følge af en kraftig efterspørgsel. I en række tilfælde tiltrækker

arbejdsvilkårene (især deltid eller atypiske kontrakter) imidlertid ikke arbejdstagere

til denne sektor, der er karakteriseret ved mangel på kvalificeret arbejdskraft og stor

udskiftning

20

. I øvrigt er dette arbejde et af de erhverv med flest kvinder (mænd

udgør under 5 % i de fleste medlemsstater), og det kan være en hindring for en større

anerkendelse af sektoren og især for udryddelsen af fastlåste kønsrollemønstre.

Et andet aspekt af kvaliteten af pasningsmuligheder er forholdet mellem antal voksne

og børn, hvilket er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, og som for de

mindste går lige fra forholdet 1 til 3 til 1 til 7 og for den ældste aldersklasse fra 1 til 6

til 1 til 19. Den obligatoriske karakter af disse forhold og deres konkrete gennem-

førelse varierer også meget alt efter medlemsstat.

Med hensyn til andre kvalitetsnormer spiller staten generelt en væsentlig rolle med

hensyn til at regulere og kontrollere, selv om disse kompetencer i højere grad udøves

på et decentraliseret niveau. Der skal også nævnes en tendens til en spredning i

pasningsmulighederne, især i form af private vuggestuer eller pasningsordninger i

hjemmet, hvilket øger forældrenes valgmulighed, til gengæld letter det ikke

procedurerne i forbindelse med kontrol af børnepasningens kvalitet.

Kvalitetsforbedringen forudsætter en nøje overholdelse af normerne gennem kontrol,

men også en minimumsuddannelse af alle arbejdstagere i sektoren, en forbedring af

arbejdsbetingelserne og mulighederne for videreuddannelse samt en forøgelse af den

værdi, disse erhverv tillægges, især på det økonomiske plan.

19

20

Jf. rådsdokumenter 14136/07 og 6706/07.

EFILWC, The childcare services sector – what future?, 2006.

DA

8

DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

U

DFORDRINGER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

Seks år efter vedtagelsen af Barcelonamålene viser det sig, at et flertal af

medlemsstaterne formodentlig ikke vil kunne opfylde disse, da fristen i år 2010

nærmer sig. Til trods for den opnåede udvikling er der stadig lang vej for at nå frem

til et tilfredsstillende niveau med hensyn til adgang, især for børn under 3 år.

Desuden er børnepasningsmulighederne ikke altid økonomisk overkommelige, og

åbningstiderne ikke altid kompatible med lønnet beskæftigelse på fuld tid eller et

arbejde med atypiske arbejdstider, hvilket hindrer den fulde udnyttelse af forældrenes

produktive potentiale, især kvindernes.

Endelig skal der også fokuseres på forbedringen af kvaliteten af pasningsord-

ningerne, herunder uddannelse af fagfolk i sektoren og en styrkelse af deres image.

Kommissionen har ingen direkte kompetence i forbindelse med børnepasning, men

den fortsætter den regelmæssige opfølgning på Barcelonamålene som led i strategien

for vækst og beskæftigelse ved at understøtte den med sammenlignelige statistikker,

der er rettidigt tilgængelige og af høj kvalitet, og ved, om nødvendigt, at foreslå visse

medlemsstater særlige henstillinger. Endvidere vil udviklingen inden for pasnings-

strukturer og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder blive analyseret i

årsrapporten om ligestilling mellem kvinder og mænd, som Kommissionen hvert år

forelægger på Det Europæiske Råds forårsmøde.

Desuden går Kommissionen ind for udveksling af landenes erfaring med børne-

pasningsstrukturer, især i forbindelse med programmet om udveksling af god praksis

inden for ligestilling mellem kvinder og mænd, der blev iværksat i 2008, udveks-

lingsplatformen, som blev tilrettelagt i forbindelse med den "europæiske alliance for

familier", og Gruppen på Højt Plan vedrørende Integration af Kønsaspektet i Struk-

turfondene. Kommissionen vil også fremme forskning i arbejdsvilkår og sørge for, at

erhvervene inden for sektoren for børnepasning i førskolealderen får et bedre image.

Ikke desto mindre er tyngdepunktet i vid udstrækning fortsat nationalt, eller endog

regionalt eller lokalt. De berørte parter, især nationale og lokale myndigheder samt

arbejdsmarkedets parter, bør gøre en indsats for at udvikle tilbud med pasnings-

muligheder for småbørn, der er tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj

kvalitet. Det er derfor af afgørende betydning, at mulighederne for medfinansiering

fra strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne udnyttes fuldt ud til foranstaltninger, der gør det lettere at forene arbejds-

og familieliv, og især børnepasningsstrukturer. Kommissionen hilser arbejds-

markedsparternes engagement og aktive samarbejde velkommen i forbindelse med

opfyldelsen af Barcelonamålene.

Nærværende beretning er et bevis på det engagement, som Kommissionen udviser

inden for sine kompetencer, med hensyn til at støtte opfyldelsen af Barcelonamålene

og udviklingen af børnepasningsstrukturer, der er tilgængelige, økonomisk over-

kommelige og af høj kvalitet, med det formål at fjerne hindringerne for forældrenes

arbejdsmarkedsdeltagelse, fremme den sociale rummelighed og øge ligestillingen

mellem kvinder og mænd.

DA

9

DA