Skatteudvalget 2008
KOM (2008) 0656
Offentligt
1448445_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.10.2008
KOM(2008) 656 endelig
GSP+
Rapport om status over ratificeringen og overvågningsorganernes henstillinger
vedrørende konventionerne i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni
2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP-
forordningen) i de lande, der blev omfattet af den særlige ansporende ordning for
bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) ved Kommissionens afgørelse af
21. december 2005
{SEK(2008) 2647}
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GSP+
Rapport om status over ratificeringen og overvågningsorganernes henstillinger
vedrørende konventionerne i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni
2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP-
forordningen) i de lande, der blev omfattet af den særlige ansporende ordning for
bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) ved Kommissionens afgørelse af
21. december 2005
{SEK(2008) 2647}
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU'S ARRANGEMENT MED GENERELLE TOLDPRÆFERENCER (GSP)
Den Europæiske Unions arrangement med generelle toldpræferencer er et arrangement med
præferencehandelsordninger, som EU anvender til at give udviklingslande præferenceadgang
til sine markeder. Det er et vigtigt redskab under EU's handelspolitik, som hjælper disse lande
med at mindske fattigdommen ved at hjælpe dem med at skabe indtægter gennem handel.
EU vedtog GSP, efter at det på De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling
(UNCTAD) i 1968 blev anbefalet at skabe et arrangement med generelle toldpræferencer,
som indebærer, at industrilandene giver handelspræferencer til alle udviklingslande. I
WTO/GATT-systemet er GSP dækket af beslutningen om differentieret og gunstigere
behandling, gensidighed og øget deltagelse for udviklingslandenes vedkommende (den
såkaldte "bemyndigelsesbestemmelse").
EU's GSP er et ikke-gensidigt og ikke-diskriminerende arrangement med generelle
præferencer for udviklingslandene, som har til formål:
at øge udviklingslandenes eksportindtægter
at fremme deres industrialisering
at sætte skub i deres økonomiske vækst.
EU's GSP er det mest gunstige blandt alle industrilandenes GSP-ordninger. Det giver enten
toldfri adgang eller toldnedsættelse for ca. 6 400 varer, der importeres fra de 177 lande og
områder, der er begunstiget af GSP.
EU's nye reviderede GSP-arrangement trådte i kraft den 1. januar 2006. Det er enklere og
mere gennemsigtigt og pålideligt. Antallet af ordninger under GSP er blevet reduceret fra fem
til tre. Det generelle GSP-arrangements dækning blev udvidet til en række nye varer,
hovedsageligt i landbrugs- og fiskerisektoren, af interesse for udviklingslandene.
Anvendelsesperioden er blevet forlænget for at opnå større forudsigelighed.
En ny særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, "GSP+",
blev oprettet til fordel for særligt sårbare lande, der har ratificeret og effektivt gennemført en
række centrale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, bæredygtig
udvikling og god regeringsførelse. Den dækker 6 400 varer, som har toldfri adgang til EU.
Det ansporende GSP+-arrangement blev behandlet som en hastesag og trådte i kraft den 1. juli
2005 som en midlertidig foranstaltning. Listen over lande, der var berettiget til begunstigelse
under GSP+, blev bekræftet ultimo 2006 gennem en vurdering af deres effektive
gennemførelse af de væsentlige internationale konventioner om menneskerettigheder og
arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.
DEN SÆRLIGE ANSPORENDE ORDNING FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG
GOD REGERINGSFØRELSE (GSP+)
På tidspunktet for oprettelsen af det nye ansporende GSP+-arrangement var Europa-
Kommissionens mål:
at bruge international handel som et middel til at fremme økonomisk vækst og
imødekomme behovet for bæredygtig udvikling på en positiv måde
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at gøre "GSP+" enklere, lettere at overvåge og mere åben end den foregående særlige
ansporende GSP-ordning, samtidig med at den fuldt ud er i overensstemmelse med
EU's målsætninger vedrørende bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
Derfor er det nye ansporende GSP+-arrangement udformet således, at det er til fordel for
særligt sårbare lande, der har ratificeret og gennemført en række centrale konventioner om
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, bæredygtig udvikling og god
regeringsførelse effektivt. Handelspræferencerne under GSP+ gives til et udviklingsland, som
har ratificeret og effektivt gennemført de konventioner, der er opført i del A i bilag III i
Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 (GSP-forordningen) (FN's konventioner om
menneskerettigheder og ILO's grundlæggende arbejdsnormer), og mindst syv af de 11
konventioner, der er opført i del B i bilag III (bæredygtig udvikling og god regeringsførelse),
og forpligter sig til inden den 31. december 2008 at ratificere og effektivt gennemføre de
konventioner, der er opført i del B i bilag III, og som det endnu ikke har ratificeret og
effektivt gennemført.
Forenklingen af GSP+ sikres ved at basere kriterierne for at blive begunstiget på ratificering
og effektiv gennemførelse af konventioner, der er vedtaget på internationalt plan. Det er
lettere
at
overvåge
GSP+,
fordi
der
findes
pålidelige
evalueringsmekanismer/vurderingsmekanismer til overvågning af gennemførelsen af disse
konventioner. Det er også mere åbent, fordi overvågningen og evalueringen af overholdelsen
af arrangementets krav er baseret på relevante internationale organisationers offentliggjorte
rapporter og observationer. Der skal dog mindes om, at vurderingen afhænger af, at der er
adgang til rapporter, der dækker den relevante anvendelsesperiode for forordningen.
Som det fremgår af GSP-forordningen, er den særlige ansporende ordning baseret på en
helhedsopfattelse af begrebet bæredygtig udvikling, som det fremgår af internationale
konventioner og instrumenter som for eksempel FN's erklæring om retten til udvikling fra
1986, Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992, ILO-erklæringen om grundlæggende
principper og rettigheder på arbejdet fra 1998, FN's millennium-erklæring fra 2000 og
Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling fra 2002. Derfor er det de
udviklingslande, som på grund af mangel på diversificering og utilstrækkelig integration i det
internationale handelssystem er mest sårbare – et aspekt, som vurderes på grundlag af
nedennævnte objektive kriterier - og som påtager sig forpligtelser og et ansvar i forbindelse
med ratificering og effektiv gennemførelse af de væsentlige internationale konventioner om
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse, der
bør være omfattet af supplerende toldpræferencer. Disse præferencer har til formål at fremme
yderligere økonomisk vækst og derved imødekomme behovene for bæredygtig udvikling på
en positiv måde.
Det ansporende GSP+-arrangement blev behandlet som en hastesag og trådte i kraft den 1. juli
2005 som en midlertidig foranstaltning. Som det fremgår af GSP-forordningen var de
udviklingslande, som allerede opfyldte kriterierne under den særlige ordning for bæredygtig
udvikling og god regeringsførelse på det tidspunkt, hvor GSP-forordningen trådte i kraft,
derfor omfattet af denne ordning fra juli 2005. De blev derfor midlertidigt opført som
begunstigede lande. De fortsatte med at være omfattet af præferencerne, hvis Kommissionen i
forbindelse med deres formelle anmodning bekræftede, at de opfyldte betingelserne herfor,
inden 15. december 2005.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med kriterierne for begunstigelse under GSP+, jf. artikel 9, stk. i GSP-
forordningen, kan et land blive omfattet af præferencerne under den særlige ansporende
ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, hvis det:
har ratificeret og effektivt gennemført de konventioner, der er opført i del A i bilag
III, og
har ratificeret og effektivt gennemført mindst syv af de konventioner, der er opført i
del B i bilag III, og
forpligter sig til inden den 31. december 2008 at ratificere og effektivt gennemføre
de konventioner, der er opført i del B i bilag III, som det endnu ikke har ratificeret og
effektivt gennemført, og
giver tilsagn om at opretholde ratificeringen af konventionerne og deres
gennemførelsesbestemmelser og -foranstaltninger, og accepterer regelmæssigt at
overvåge og kontrollere gennemførelsen heraf i overensstemmelse med
gennemførelsesbestemmelserne i de konventioner, det har ratificeret, og
betragtes som et sårbart land.
Kriterierne for sårbarhed er fastsat i GSP-forordningens artikel 9, stk. 3, og bestemmer, at et
sårbart land er et land:
som ikke er klassificeret af Verdensbanken som et højindkomstland i tre på hinanden
følgende år, og hvor de fem største afsnit af dets import til Fællesskabet under GSP
udgør mere end 75 % i værdi af dets samlede import under GSP, og
hvis import til Fællesskabet under GSP udgør mindre end 1 % i værdi af den samlede
import til Fællesskabet under GSP.
Det er de data, der var tilgængelige den 1. september 2004, der benyttes som et gennemsnit
over tre på hinanden følgende år.
STATUS I APRIL 2008
I henhold til GSP-forordningens artikel 9, stk. 4, følger Kommissionen ratificeringen og den
effektive gennemførelse af de konventioner, der er opført i bilag III. Inden udløbet af
anvendelsesperioden for denne forordning og i god tid før drøftelserne om den næste
forordning, forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om, hvor langt ratificeringen af
sådanne konventioner er nået, med henstillinger fra overvågningsorganerne.
Nærværende rapport skal derfor afspejle den aktuelle status (april 2008) med hensyn til
ratificering og effektiv gennemførelse af de konventioner, der er opført i GSP-forordningens
bilag III, i de 15 lande, der er begunstiget under GSP+-ordningen.
Overvågningen og evalueringen af effektiv gennemførelse af GSP+-ordningen bør baseres på
de resultater, der nås frem til ved hjælp af de overvågningsmekanismer, der er fastlagt af
relevante internationale organisationer som f.eks. FN, ILO og andre organisationer, samt de
overvågningsmekanismer, som konventionerne selv indeholder bestemmelser om, og som
organisationerne har gjort offentligt tilgængelige. Dette giver en utvetydig og upartisk
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448445_0006.png
kontrolproces. Kontrollen er baseret på rapporter, som disse organisationer har offentliggjort
mellem december 2005 og april 2008.
Kommissionen vedtog den 21. december 2005 en afgørelse om oprettelse af en liste over
begunstigede lande under GSP+
1
. Lande, som indgav den krævede formelle ansøgning om at
blive begunstiget under GSP+ inden fristen den 31. oktober 2005 og opfyldte kravene i GSP-
forordningen, blev omfattet af det ansporende GSP+-arrangement.
Listen omfattede 15 lande fra:
Latinamerika: fire lande i Det Andinske Fællesskab (Bolivia,
Colombia, Ecuador
og Peru),
seks centralamerikanske lande (Costa
Rica, El Salvador
2
, Guatemala,
Honduras, Nicaragua, Panama
og
Venezuela),
Østeuropa (Republikken
Moldova
3
og
Georgien),
Asien
(Sri Lanka
og
Mongoliet).
A. Status i ratifikationen
Næsten tre år efter at disse lande blev begunstiget under GSP+, er status i ratifikationen som
følger:
Alle de begunstigede lande har nu ratificeret alle de konventioner, der er opført i del
A i bilag III.
En række lande, som ikke havde ratificeret konventionerne i del B i bilag III, er i
færd med at gøre det. I juli 2005 havde ingen af de 15 begunstigede lande under
GSP+ ratificeret alle 11 konventioner i del B; i april 2008 havde ti lande (Bolivia,
Costa Rica, Ecuador, Sri Lanka, Mongoliet, Nicaragua, Panama, Peru, El Salvador
og Moldova) ratificeret alle konventionerne i del B; fire lande (Colombia,
Guatemala, Honduras og Venezuela) har ratificeret alle konventioner undtagen én,
mens Georgien stadig mangler at ratificere to konventioner.
B. Status med hensyn til effektiv gennemførelse
Hvad angår effektiv gennemførelse af henstillingerne fra ILO's og FN's overvågningsorganer,
afslører bilag IV i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne
1
2
3
Kommissionens afgørelse af 21. december om listen over begunstigede lande, som opfylder
betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, jf.
artikel 26, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 om anvendelse af et arrangement med
generelle toldpræferencer.
Da El Salvador den 24. oktober 2005 indsendte sin ansøgning om at blive optaget på den endelige liste
over begunstigede lande, som opfylder betingelserne for GSP+, var landet det eneste, som i
overensstemmelse med GSP-forordningen påberåbte sig uforenelighed mellem landets forfatning og
bestemmelserne i ILO-konvention nr. 87 og 98. El Salvador ratificerede i september 2006 de resterende
konventioner.
Den 21. januar 2008 udstedte Rådet forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome
handelspræferencer for Republikken Moldova (i det følgende benævnt "Moldova") til afløsning af de
generelle præferenceordninger, som Moldova før havde ret til at gøre brug af. Forpligtelserne
vedrørende ratificering og effektiv gennemførelse af de konventioner og protokoller, der er opført i
bilag III til GSP-forordningen, blev erstattet af forordning (EF) nr. 55/2008.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GSP+-rapport, forskellige mangler i gennemførelsesprocessen, men det fremgår dog, at status
generelt er tilfredsstillende.
DA
7
DA