Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0684
Offentligt
1448471_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.10.2008
KOM(2008) 684 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448471_0002.png
BEGRUNDELSE
Den 11. september 2007 indledte Kommissionen på egen foranledning en delvis interims-
undersøgelse af den gældende udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika
med oprindelse i Indien. Undersøgelsen blev indledt, da der var tilstrækkelige prima facie-
beviser for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, som lå til grund for
indførelsen af foranstaltningerne, har ændret sig, og at ændringerne er af varig art.
Den delvise interimsundersøgelse bekræftede, at i) subsidieringen af den eneste samar-
bejdende indiske producent er faldet, og at ii) de nærmere bestemmelser for de undersøgte
ordninger og deres udligningsberettigelse er uændret i forhold til den tidligere undersøgelse.
En ny beregning af subsidiesatserne for de virksomheder, som ikke samarbejdede i
forbindelse med den delvise interimsundersøgelse, vil ikke være i EF's interesse.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning med henblik på at ændre
den told, der finder anvendelse på den eneste samarbejdende indiske producent.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448471_0003.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse
mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
(i
det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 15 og artikel 19,
under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A.
I.
(1)
PROCEDURE
Tidligere undersøgelse og gældende foranstaltninger
Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 713/2005
2
en endelig udligningstold på impor-
ten af visse bredspektrede antibiotika, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin
trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg (i
det følgende benævnt "den pågældende vare"), med oprindelse i Indien og henhørende
under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00. Toldsatsen varierer
fra 17,3 % til 30,3 % for individuelt nævnte eksportører, og resttolden udgør 32 % på
importen fra andre eksportører.
Indledning af en delvis interimsundersøgelse
Efter at den endelige udligningstold var blevet pålagt, fremsatte den indiske regering
bemærkninger om, at forholdene for så vidt angår to subsidieordninger (toldgodt-
gørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteordningen i henhold til Section 80HHC i
Income Tax Act ) har ændret sig, og at ændringerne er af varig art. Følgelig blev det
anført, at subsidieringen sandsynligvis var faldet, og således burde de foranstaltninger,
der til dels var blevet indført i forbindelse med disse ordninger, tages op igen.
Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af den indiske
regering, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet under-
søgelse i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 19. Efter høring af
II.
(2)
(3)
1
2
EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af
13.3.2004, s. 12).
EUT L 121 af 13.5.2005, s. 1.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448471_0004.png
det rådgivende udvalg indledte Kommissionen ved en meddelelse offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende
3
en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af Rådets
forordning (EF) nr. 713/2005.
(4)
Formålet med den delvise interimsundersøgelse er efter fremlæggelse af tilstrækkeligt
bevis i henhold til de relevante bestemmelser i indledningsmeddelelsen at evaluere,
om der er behov for at fortsætte, afskaffe eller ændre de gældende foranstaltninger
over for de virksomheder, som har nydt godt af én af de ændrede subsidieordninger
eller begge. Med den delvise interimsundersøgelse vil man også, afhængigt af
resultaterne, kunne vurdere behovet for at ændre de foranstaltninger, der gælder for
andre virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte
til fastsættelse af omfanget af de gældende foranstaltninger og/eller den foranstaltning,
der gælder for alle andre virksomheder.
Undersøgelsesperiode
Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (i det følgende
benævnt "den fornyede undersøgelsesperiode").
Parter berørt af undersøgelsen
Kommissionen underrettede officielt den indiske regering og de i Rådets forordning
(EF) nr. 713/2005 nævnte og i indledningsmeddelelsen om den delvise interims-
undersøgelse anførte indiske eksporterende producenter, som havde samarbejdet i den
forrige undersøgelse, og som havde draget fordel af én af de to angiveligt ændrede
subsidieordninger, såvel som de EF-producenter, der er anført i indledningen af den
delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive
deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes
mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, hvor det
var relevant.
I betragtning af det tilsyneladende store antal parter, der er involveret i denne
undersøgelse, blev det overvejet at anvende stikprøver i forbindelse med
undersøgelsen af subsidieringen, jf. grundforordningens artikel 27.
Men kun to eksporterende producenter gav sig til kende og afgav de oplysninger, der
var ønsket til stikprøven. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at benytte
stikprøver.
Imidlertid anførte én af de ovennævnte eksporterende producenter i sin stikprøve-
besvarelse, at den pågældende ikke havde nydt godt af de to angiveligt ændrede
subsidieordninger (dvs. toldgodtgørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteord-
ningen i henhold til Section 80HHC i Income Tax Act) hverken i den undersøgelses-
periode, der førte til de gældende foranstaltninger, eller i den fornyede under-
søgelsesperiode. Desuden samarbejdede denne virksomhed ikke i den oprindelige
undersøgelse, og der blev ikke udpeget noget særligt behov for at tilpasse resttolden,
der gælder for alle andre virksomheder, til at omfatte denne. Dermed opfyldte virk-
somheden ikke bestemmelserne om støtteberettigelse i den delvise interimsunder-
III.
(5)
IV.
(6)
(7)
(8)
(9)
3
EUT C 212 af 11.9.2007, s. 10.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
søgelse som fastsat i punkt 4 i indledningsmeddelelsen og kunne derfor ikke deltage i
denne fornyede undersøgelse. Den pågældende virksomhed blev underrettet herom.
(10)
Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til den eneste samarbejdende eksporterende
producent, som kom i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse (Ranbaxy
Laboratories Ltd.), og til den indiske regering. Der blev modtaget besvarelser både fra
producenten og fra den indiske regering.
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for
nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg
hos følgende interesserede parter:
1.
Den indiske regering
Handelsministeriet, New Delhi.
2.
Eksporterende producenter i Indien
Ranbaxy Laboratories Ltd., New Delhi.
VI.
(12)
Underretning og bemærkninger om procedure
Den indiske regering og de andre interesserede parter blev underrettet om de vigtigste
kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at
foreslå en ændring af toldsatsen for den eneste samarbejdende indiske producent og
forlænge de gældende foranstaltninger for alle andre virksomheder, som ikke samar-
bejdede i den delvise interimsundersøgelse. De fik også en rimelig frist til at fremsætte
bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf.
nedenstående.
DEN PÅGÆLDENDE VARE
Den vare, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, er samme vare som i Rådets
forordning (EF) nr. 713/2005, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og
cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg, med
oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex
2941 90 00.
SUBSIDIER
Indledning
På grundlag af oplysninger fra den indiske regering og den eneste samarbejdende
eksporterende producent og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte
Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:
a)
b)
Forhåndslicensordning ("Advance Authorization Scheme" - tidligere kendt som
"Advance Licence Scheme")
Toldgodtgørelsesordning ("Duty Entitlement Passbook Scheme")
(11)
B.
(13)
C.
I.
(14)
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
–
–
f)
(15)
Eksportfremmeordning for investeringsgoder ("Export Promotion Capital
Goods Scheme")
Focus Market Scheme
Indkomstskatteordninger
Ordningen for fritagelse for indkomstskat af eksport ("Export Income Tax
Exemption Scheme")
Indkomstskattebegunstigelse for forskning og udvikling ("Income Tax
Incentive for Research and Development")
Eksportkreditordning ("Export Credit Scheme").
De nævnte ordninger a) til d) er baseret på loven om udenrigshandel ("Foreign Trade
(Development and Regulation) Act 1992") (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7.
august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at
udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser
opføres i de dokumenter om eksport- og importpolitikken, som udstedes af handels-
ministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er
relevant for den fornyede undersøgelsesperiode i denne sag, nemlig femårsplanen for
perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt "eksport- og
importpolitikken for 2004-09"). Desuden fastlægger den indiske regering også de
procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-09 i procedurehåndbogen
("Handbook of Procedures - 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I") (i det
følgende benævnt "Procedurehåndbogen I 04-09"). Procedurehåndbogen ajourføres
også regelmæssigt.
De under punkt (e) nævnte indkomstskatteordninger er baseret på indkomstskatteloven
af 1961, som ændres årligt ved finansloven.
Den under f) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bank-
loven af 1949 ("Banking Regulation Act 1949"), der tillader Reserve Bank of India (i
det følgende benævnt "RBI") at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.
I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 10, opfordrede Kommissionen den
indiske regering til at deltage i yderligere høringer om både ændrede og uændrede
ordninger med det formål at skabe klarhed over den faktiske situation vedrørende de
påståede ordninger og nå frem til en fælles løsning. Da der efter disse høringer ikke
forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, inkluderede
Kommissionen alle disse ordninger i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.
Særordninger
(16)
(17)
(18)
II.
1
Advance Authorisation Scheme (i det følgende benævnt "AAS") (forhåndslicens-
ordning)
a)
(19)
Retsgrundlag
Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1 - 4.1.14 i eksport- og importpolitikken
for 2004-09 og i kapitel 4.1 - 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09. Denne ordning blev
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kaldt Advance Licence Scheme i den forrige undersøgelse, der førte til indførelsen af
den gældende endelige udligningstold ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005.
b)
(20)
Støtteberettigelse
AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 21. Disse
underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-
eksportører og forhandler-eksportører, der er "forbundet" med støttende producenter,
er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov.
Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter
AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier
"ligestillet med eksport" som nævnt i punkt 8.2 i eksport- og importpolitikken for
2004-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til
AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er
mellemleverandører til producent-eksportører berettigede til fordele i forbindelse med
transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for attester til
forudgående frigivelse (i det følgende benævnt "ARO" (Advance Release Order) og
løbende indenlandsk remburs.
c)
Praktisk gennemførelse
(21)
Der kan udstedes AAS for:
i)
Fysisk eksport:
Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit
at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare.
"Fysisk" betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk
territorium. Importtilladelsen og eksportforpligtelsen (herunder eksportvarens
type) er specificeret i licensen.
Årligt behov:
En sådan licens er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til
en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne produkter).
Licensindehaveren kan – op til en bestemt værditærskel, som fastsættes efter
tidligere eksportresultater – toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal
benyttes til fremstilling af enhver vare i den relevante varegruppe.
Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen,
hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.
Mellemleverancer:
Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter
har til hensigt at fremstille én enkelt eksportvare og stå for hver sin del af
produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellempro-
duktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-
ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen
og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.
Transaktioner ligestillet med eksport:
Denne underordning gør det muligt for
en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for
produktionen af varer, der skal sælges i "transaktioner ligestillet med eksport"
til de kundekategorier, der er anført under punkt 8.2.b) - f), g), i) og j) i
eksport- og importpolitikken for 2004-09. Ifølge den indiske regering forstås
der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede
varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være
ii)
iii)
iv)
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien,
f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til
virksomheder i særlige økonomiske områder.
v)
Attester til forudgående frigivelse (ARO):
En indehaver af en forhåndslicens,
der ønsker at anskaffe råmaterialerne fra indenlandske kilder i stedet for at
importere dem direkte, kan vælge at anskaffe dem ved at anvende attester til
forudgående frigivelse. I sådanne tilfælde godkendes forhåndslicenserne som
attester til forudgående frigivelse og påtegnes til den indenlandske leverandør
ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af attesten til forudgående
frigivelse giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes
transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i eksport- og import-
politikken for 2004-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet
med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).
Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren,
i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af
toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både
lokale og importerede råmaterialer.
Løbende indenlandsk remburs:
Denne underordning dækker også indenlandske
leverancer til en indehaver af en AAS. Indehaveren af en forhåndslicens kan
henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en
indenlandsk leverandør. Banken ugyldiggør licensen til direkte import for den
værdi og de varemængder, der anskaffes i landet i stedet for at blive importeret.
Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes
transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i eksport- og import-
politikken for 2004-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet
med eksport, godtgørelse og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).
Det blev fastslået, at den eksportør, der samarbejdede i den fornyede under-
søgelsesperiode, kun opnåede indrømmelser i henhold til to underordninger for
den pågældende vare, nemlig AAS for i) fysisk eksport og for ii) mellem-
leverancer. Det er derfor ikke nødvendigt at fastsætte udligningsberettigelsen
for de resterende ikke anvendte underordninger.
(22)
Efter indførelsen ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige
udligningstold ændrede den indiske regering kontrolordningen for AAS. Det betyder
rent konkret, at af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er licensindehavere
retligt forpligtede til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og
anvendelse af toldfri importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et
nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09 samt
bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal
revideres af en ekstern statsautoriseret revisor/omkostningsrevisor, der udsteder en
erklæring, i henhold til hvilken de foreskrevne fortegnelser og relevante optegnelser er
blevet gennemgået, og de oplysninger, der er anført i henhold til bilag 23, er sande og
korrekte i alle henseender. Imidlertid gælder ovennævnte bestemmelser kun for AAS
udstedt den 13. maj 2005 eller derefter. For alle AAS eller forhåndslicenser, der er
udstedt før den dato, anmodes licensholderne om at følge tidligere gældende
kontrolbestemmelser, dvs. at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og
anvendelse af importerede varer i forbindelse med licensen i det format, der er angivet
i bilag 18 (kapitel 4.30 i og bilag 18 til Procedurehåndbogen I 02-07).
vi)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(23)
Med hensyn til de underordninger, som den eneste samarbejdende eksporterende
producent anvendte i den fornyede undersøgelsesperiode, dvs. fysisk eksport og
mellemleverancer, er både importtilladelsen og eksportforpligtelsen fastsat i mængde
og værdi af den indiske regering og anført på licensen. Desuden skal de tilsvarende
transaktioner bekræftes på licensen af statens embedsmænd på import- og eksport-
tidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes
af den indiske regering ud fra såkaldte standard input/output-normer (i det følgende
benævnt "SION"). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den
pågældende vare), og de er offentliggjort i Procedurehåndbogen I 04-09. Efter ind-
førelsen ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige udlig-
ningstold blev SION-normerne for den pågældende vare kun anvendt indtil september
2005. Der blev udstedt nye normer for amoxicillin trihydrat i september 2006 og for
ampicillin trihydrat og cefalexin i april 2007. I den mellemliggende tid blev der
anvendt ad hoc-normer.
Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til at fremstille den færdige
eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter
udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6
måneder).
I den fornyede undersøgelse blev det fastslået, at der blev importeret råmaterialer i
henhold til forskellige licenser og SION-normer, som derefter blev blandet og fysisk
integreret i produktionsprocessen for de samme eksporterede varer. I betragtning af
ovenstående var det ikke muligt at fastslå, hvorvidt kravene til SION-normerne, der
var anført i specifikke licenser, for toldfri råmaterialer overstiger den materiale-
mængde, der er nødvendig for at producere referencemængden af det deraf
resulterende eksportprodukt.
I den fornyede undersøgelse blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de
indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet
afprøvet i praksis. For forhåndslicenser udstedt før den 13. maj 2005 fandtes der ikke
de nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning
(dvs. bilag 18). For forhåndslicenser udstedt efter den 13. maj 2005 blev de
nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning
anvendt, men den indiske regering havde endnu ikke kontrolleret, om disse
fortegnelser var i overensstemmelse med kravene i eksport- og importpolitikken. I
sidstnævnte tilfælde blev fortegnelserne kun kontrolleret af en ekstern statsautoriseret
revisor, jf. den relevante indiske lovgivning, der er anført i betragtning 22. Ikke desto
mindre blev det ikke registreret, hverken hos virksomheden eller den eksterne revisor,
hvordan certificeringen fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation
for den udførte revision, ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke
krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden
om produktionsprocesser, krav i forbindelse med eksport- og importpolitikken og
regnskabsprocedurer. I betragtning heraf er det opfattelsen, at den undersøgte
eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante betingelser i eksport- og
importpolitikken var blevet opfyldt.
d)
Fremsatte bemærkninger
(24)
(25)
(26)
(27)
Den eneste samarbejdende eksporterende producent fremsatte bemærkninger om AAS.
Virksomheden hævdede, at på trods af den i betragtning 24 beskrevne situation var det
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
muligt at fastslå, om de krav til SION-normerne, der var anført i specifikke licenser,
oversteg den materialemængde, som var nødvendig for at producere reference-
mængden af det deraf resulterende eksportprodukt, og at virksomheden førte
omhyggelige fortegnelser over det faktiske forbrug. I den forbindelse skal det
bemærkes, at fortegnelserne over den faktiske produktion bekræftede, at det ikke var
muligt at fastsætte et pålideligt benchmark pr. afgivne licens (dvs. den materiale-
mængde, der var nødvendig for at producere referencemængden) i betragtning af de
forskellige gældende SION-normer og den diffuse blanding af råmaterialer, der
anvendes i produktionen. Endvidere blev det konstateret, at de råmaterialer, der var
omfattet af ordningen, blev anvendt til andre varer end den pågældende. Således var
det næsten umuligt at beregne afkastet for den undersøgte vare. Desuden førte
virksomheden ikke – i strid med de relevante indiske bestemmelser - den fortegnelse
over forbrug, som kræves i henhold til eksport- og importpolitikken (dvs. bilag 18), og
som har til formål at sikre en forståeligt måde at føre tilsyn og kontrol med det faktiske
forbrug på. Virksomheden hævdede også, at grundforordningens artikel 26, stk. 1, ikke
bemyndiger Kommissionen til at undersøge den uafhængige statsautoriserede revisors
regnskaber. Ifølge virksomheden skal certificeringen godkendes, medmindre der er
grund til at formode, at den statsautoriserede revisor har udarbejdet en urigtig
certificering. I den forbindelse mindes der om, at den kontrolproces, som den stats-
autoriserede revisor udfører, og udfærdigelsen af den relevante certificering indgår i
den kontrolordning, som den indiske regering har indført i sin eksport- og import-
politik, jf. betragtning 22. Kommissionen var derfor nødt til at undersøge, om
ovennævnte kontrolordning blev anvendt effektivt. Endvidere var Kommissionen i
tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 8, nødt til at undersøge
de oplysninger, der var frembragt i løbet af den undersøgelse, som danner grundlag for
resultaterne. Den omstændighed, at hverken virksomheden eller den udpegede stats-
autoriserede revisor fører regnskab med den kontrol, der er udført for at kunne udstede
det i eksport- og importpolitikken anførte certifikat, viser, at virksomheden ikke var i
stand til at bevise, at de relevante krav i eksport- og importpolitikken blev opfyldt.
Virksomheden bestred, at den indiske regering endnu ikke har kontrolleret, om dens
fortegnelser overholder kravene i eksport- og importpolitikken, men fremlagde ikke
noget konkret bevis for sin påstand. Det blev også fremført, at den eneste samar-
bejdende producents faktiske forbrug havde været højere end SION-normerne for hver
enkelt råmateriale, og at der ikke havde fundet eftergivelse af for store afgifter sted. I
betragtning af den faktiske situation på stedet (dvs. en blanding af råmaterialer og
producerede varer, anvendelse af forskellige SION-normer, manglende fortegnelser
over det faktiske forbrug, som anført af eksport- og importpolitikken) og i afventning
af den indiske regerings afsluttende kontrol var det imidlertid ikke muligt at foretage
en beregning af det faktiske forbrug og efterfølgende eftergivelse af for store afgifter i
forbindelse med den enkelte licens og SION-norm. Derfor måtte alle ovennævnte
påstande afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der
blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af
subsidiebeløbet.
(e)
(28)
Konklusion
Fritagelsen for importtold er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2,
stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske
regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(29)
Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport og mellemleverancer klart retligt
betingede af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udlignings-
berettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksport-
forpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele under disse ordninger.
Ingen af de to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan betragtes som
tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, jf. grund-
forordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). De overholder ikke reglerne i
grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse)
og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). Den indiske regering
anvendte ikke sin kontrolordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, om der blev
forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder
(grundforordningens bilag II, del II, punkt 4 samt for substitutionsgodtgørelses-
ordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). SION-normerne i sig selv kan
ikke betragtes som en kontrolordning i forbindelse med det faktiske forbrug, idet
toldfri råmaterialer, der importeres i henhold til licenser med forskellige SION-afkast,
indgår i den samme produktionsproces for en eksportvare. Denne form for proces gør
det ikke muligt for den indiske regering med tilstrækkelig nøjagtighed at verificere,
hvilke råmaterialemængder der blev anvendt i eksportproduktionen, og med hvilket
SION-benchmark de bør sammenlignes. Endvidere foretog den indiske regering enten
ikke en effektiv kontrol ud fra korrekte fortegnelser over det faktiske forbrug, eller en
sådan er endnu ikke afsluttet. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen
yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om
det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundfor-
ordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3). Endelig førte
inddragelsen af en statsautoriseret revisor i kontrolprocessen ikke til en forbedring af
kontrolordningen, da der ikke findes detaljerede bestemmelser om, hvordan stats-
autoriserede revisorer bør udføre pålagte opgaver, og de oplysninger, der er blevet
fremlagt i undersøgelsen, ikke garanterede, at ovennævnte bestemmelser i grundfor-
ordningen var blevet opfyldt.
Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.
f)
Beregning af subsidiebeløbet
(30)
(31)
(32)
Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodt-
gørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede
importafgift, der normalt betales ved import af råmaterialer. I den forbindelse bør det
bemærkes, at grundforordningen ikke kun indeholder bestemmelser om udligning af
for store eftergivne afgiftsbeløb. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a),
nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne
afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse
betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke
findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelses-
ordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det
er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de
beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens
bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at
beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge
grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger
tilstrækkelige beviser for, at en angivelig kontrolordning ikke er hensigtsmæssig.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(33)
Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de
importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de
materialer, der var importeret i henhold til de to underordninger, som blev benyttet for
den pågældende vare i den fornyede undersøgelsesperiode (tæller). I overens-
stemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var
nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat
berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grund-
forordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den
fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af
eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede,
eksporterede eller transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende producent i
forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 8,2 %.
(34)
2.
"Duty Entitlement Passbook Scheme" (i det følgende benævnt "DEPBS")
(toldgodtgørelsesordning)
a)
(35)
Retsgrundlag
DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i eksport- og importpolitikken for
2004-09 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09.
b)
Støtteberettigelse
(36)
Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.
c)
Praktisk gennemførelse af DEPBS
(37)
En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en
procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De
indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder
den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer under hensyntagen
til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse
angiveligt importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift
eller ej.
For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage
eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en
erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i
henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres udsteder de indiske
toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Af
dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for
den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen
af den fordel, den pågældende vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et
eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser til at
indrømme en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes ved beregningen af
fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksporterklæringen. Det er
derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse med tilbagevirkende kraft.
DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra
udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare,
(38)
(39)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført
ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges
omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.
(40)
Ansøgninger om DEPBS-kreditter arkiveres elektronisk og kan omfatte en ubegrænset
mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til
at søge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til at forvalte
DEPBS, ekskluderer ikke automatisk eksporttransaktioner, der falder uden for de
frister for indsendelse, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 04-09.
Endvidere som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 kan ansøgninger, der
blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse altid tages i betragtning ved
pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).
d)
(41)
Fremsatte bemærkninger
Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende ekspor-
terende producent bemærkninger om DEPBS. Virksomheden anførte, at fordelen i
forbindelse med DEPBS ikke bør udlignes, da den ikke blev udnyttet til den
pågældende vare. Imidlertid fremlagde virksomheden ikke noget modargument med
hensyn til den praktiske anvendelse af ordningen som anført under betragtning 37 til
40. Virksomheden hævdede også, at kun kreditbeløbet for den eksport, der fandt sted i
den fornyede undersøgelsesperiode, bør anvendes i beregningen af toldgodtgørelsen,
men var ikke i stand til at underbygge, hvorfor den beregningsmetode, der var anvendt
i både den nuværende og den tidligere undersøgelse, som førte til indførelsen af de
gældende foranstaltninger, ikke er i overensstemmelse med grundforordningens
bestemmelser. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden
bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget
højde for i beregningen af subsidiebeløbet.
e)
Konklusioner vedrørende DEPBS
(42)
Ved DEPBS-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra
a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske
regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved
den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden
medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet
forbedres.
Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor
for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).
Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitu-
tionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den
overholder ikke de strenge regler i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for
godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til
grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de
toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i
forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden findes der ingen ordning eller
procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved
fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling
af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Endelig er
(43)
(44)
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksportører berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om de overhovedet importerer
råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at
eksportere varer uden at påvise, at der blev importeret råmateriale. Selv eksportører,
der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes
som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.
f)
(45)
Beregning af subsidiebeløbet
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 og bereg-
ningsmetoden for denne ordning i Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 blev det
udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det
konstateredes, at modtageren havde opnået i den fornyede undersøgelsesperiode. I den
forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, der
foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det
sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt
bidrag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den indiske regering har
ingen mulighed for at bestemme, om subsidiet skal indrømmes eller ej, og heller ingen
mulighed for at fastsætte beløbets størrelse, når først toldmyndighederne har udstedt et
eksportforsendelsesdokument, hvoraf bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit fremgår,
som skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eventuelle ændringer af
DEPBS-satserne mellem den faktiske eksporttransaktion og udstedelsen af en DEPBS-
licens har ingen tilbagevirkende følger for størrelsen af den indrømmede fordel.
Endvidere har den eneste samarbejdende eksporterende producent bogført DEPBS-
kreditterne på et periodiseringsgrundlag som en indtægt på eksporttransaktions-
tidspunktet.
Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at
opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene (tæller), jf.
grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grund-
forordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den
fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af
eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede,
eksporterede eller transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende
producent under denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 2,1 %.
(46)
(47)
3.
"Export Promotion Capital Goods Scheme" (i det følgende benævnt "EPCGS")
(eksportfremmeordning for investeringsgoder)
a)
(48)
Retsgrundlag
EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i eksport- og importpolitikken for
2004-09 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09.
b)
Støtteberettigelse
(49)
Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører
forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.
c)
Praktisk gennemførelse
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(50)
Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og
siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med
henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en
EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret
importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. Indtil
den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på
10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksport-
forpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis
mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.
Indehaveren af EPCG-licensen kan også anskaffe investeringsgoderne i Indien. I så
fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import
af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan
den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport
for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCGS-licens.
d)
Fremsatte bemærkninger
(51)
(52)
Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende ekspor-
terende producent bemærkninger om EPCGS. Virksomheden hævdede, at ud fra
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper blev investeringsgoderne anvendt i
produktionsprocessen. Her skal det bemærkes, at virksomheden ikke var i stand til at
underbygge denne påstand ved eksplicit at anføre de såkaldt almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper og tilvejebringe en analyse af de relevante bestemmelser om
EPCGS i eksport- og importpolitikken endsige definitionen på de råmaterialer, der var
anvendt i produktionsprocessen, jf. bilag II til grundforordningen. Det blev også
fremført, at virksomhedens afskrivningsperiode skulle have været anvendt som den
normale afskrivningsperiode. Ikke desto mindre er en sådan tilgang i modstrid med
den relevante bestemmelse i grundforordningens artikel 7, stk. 3. Disse påstande måtte
derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev
anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.
e)
Konklusion vedrørende EPCG-ordningen
(53)
Ved EPCG-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1,
litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den
indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers
ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi
toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.
Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan
opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udlignings-
berettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).
Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutions-
godtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).
Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige
ordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved
produktionen af de eksporterede varer.
f)
Beregning af subsidiebeløbet
(54)
(55)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(56)
Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3,
beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt
over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne
investeringsgoder i antibiotikaindustrien. Efter fast praksis er det således beregnede
beløb for den fornyede undersøgelsesperiode blevet justeret ved at tillægge renter i
denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid.
Markedsrenten i den fornyede undersøgelsesperiode i Indien blev anset for passende i
den forbindelse. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev, jf.
grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb som tæller, når der
blev fremsat berettigede krav herom, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette
subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3,
blevet fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som
behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold
til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende
producent i forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på
0,1 %.
"Export Credit Scheme" (i det følgende benævnt "ECS") (eksportkreditordning)
a)
Retsgrundlag
(57)
4.
(58)
De nærmere detaljer i forbindelse med ordningen findes i Master Circular DBOD No.
DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 udarbejdet af RBI, som er adresseret til alle
forretningsbanker i Indien.
b)
Støtteberettigelse
(59)
Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.
c)
Praktisk gennemførelse
(60)
Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksport-
kreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan
pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for
eksportkredit før forsendelse ("pakkekredit"), som omfatter kreditter, der ydes en
eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning
og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit
efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksport-
tilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres
nettobankkredit til eksportfinansiering.
Som følge af et sådant Master Circular fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter
til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter
("kontantkreditter"), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i
satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk
være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og
kontantkreditter på samme vilkår.
d)
Fremsatte bemærkninger
(61)
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(62)
Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende ekspor-
terende producent bemærkninger om ECS. Virksomheden fremførte, at (i) der ikke er
nogen offentlig finansiering af bevillingerne af eksportkredit i udenlandsk valuta, (ii)
de lave satser for eksportkreditten i udenlandsk valuta skyldtes virksomhedens høje
kreditværdighed, og (iii) den rentesats, der anvendes som benchmark på eksportkredit
i udenlandsk valuta, ikke bør være den samme som den, der anvendes på en kredit i
indiske rupees. I den forbindelse bør det bemærkes, at både den indiske rupee og
eksportkreditten i udenlandsk valuta indgår i det samme Master Circular fra RBI, hvor
den praktiske gennemførelse er beskrevet i betragtning 60 og 61, og hvis detaljerede
og restriktive bestemmelser viser, at finansiering af eksportkredit i udenlandsk valuta
og rentesatser er klart knyttet til de direktiver, som regeringen har indført. Med hensyn
til benchmarksatsen skal det bemærkes, at den blev indberettet af virksomheden i
forbindelse med kreditten i indiske rupees, og i tråd med de relevante politikker i
Master Circular fra RBI har eksportørerne mulighed for frit at skifte mellem kredit i
rupees og kredit i udenlandsk valuta for den samme eksporttransaktion. Det anses
derfor for hensigtsmæssigt som benchmark at anvende den eneste sats, som virksom-
heden har indberettet, som sin normale indiske rentesats. Disse påstande måtte derfor
afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset
for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.
e)
Konklusion vedrørende ECS
(63)
De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i det i betragtning 58
nævnte Master Circular fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i
forhold til renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette
tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.
Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering.
Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves
for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for
den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et
resultat af RBI’s metode til at fastsætte individuelle udlånsrentesatser for hver enkelt
forretningsbank. Desuden ville forretningsbankerne ikke være forpligtede til at give
låntagere af eksportfinansiering en muligvis mere fordelagtig rente for eksportkreditter
i udenlandsk valuta.
Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er
denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1,
litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grund-
forordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i WTO-aftalen om subsidier og
udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige - dvs.
godtgørelse fra den indiske regering til forretningsbankerne - for at der skal være tale
om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet
i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt
organ og er derfor omfattet af den definition af "staten", der er givet i grundfor-
ordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige
politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI
giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a),
nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de
maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circular fra RBI,
samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres
nettobankkredit til eksportfinansiering. Det forpligter forretningsbankerne til at udføre
(64)
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i
dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte
overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og
denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens
artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og
udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes ved finansiering
af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundfor-
ordningens artikel 3, stk. 4, litra a).
f)
(65)
Beregning af subsidiebeløbet
Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som
blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i den fornyede undersøgelsesperiode,
og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markeds-
vilkår, der blev anvendt af den eneste samarbejdende eksporterende producent. Dette
subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2,
blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i den fornyede
undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater
og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller
transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste
samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 1,3 %.
Income Tax Schemes (indkomstskatteordninger)
a)
"Income Tax Exemption Scheme" (i det følgende benævnt "ITES")
(indkomstskattefritagelsesordning)
(66)
5.
Section 80HHC i Income Tax Act 1961 (i det følgende benævnt "ITA")
(indkomstskatteloven af 1961)
(67)
Under denne ordning kunne eksportørerne drage fordel af en delvis skattefritagelse på
fortjeneste ved eksportsalg. Retsgrundlaget for denne fritagelse er Section 80HHC i
ITA.
Denne bestemmelse i loven blev afskaffet fra og med ligningsåret 2005-2006 (dvs. for
regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og således giver 80HHC i ITA
ingen fordele efter den 31. marts 2004. Den eneste samarbejdende eksporterende
producent anvendte ingen af fordelene ved denne ordning i den fornyede undersøgel-
sesperiode. Da ordningen er blevet trukket tilbage, udlignes den derfor ikke, jf.
grundforordningens artikel 15, stk. 1.
b)
i)
(69)
"Income Tax Incentive for Research and Development" (i det følgende benævnt
"ITIRAD") (indkomstskattebegunstigelse for forskning og udvikling)
Retsgrundlag
(68)
Der gives en detaljeret beskrivelse af ITIRAD i Section 35(2AB) i ITA.
ii)
Støtteberettigelse
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(70)
Virksomheder, der beskæftiger sig med bioteknologi eller fremstilling af lægemidler,
medicinalvarer, kemiske stoffer, elektronisk udstyr, computere, telekommunikations-
udstyr eller enhver anden artikel, der måtte blive meddelt, kan opnå fordele i henhold
til denne ordning.
iii)
Praktisk gennemførelse
(71)
Det er for så vidt angår indkomstskat tilladt at fratrække et beløb svarende til 150 % af
de rent faktisk påløbne omkostninger for alle udgifter (undtagen jord eller bygninger)
til interne forsknings- og udviklingsfaciliteter som godkendt af den indiske regerings
Department of Scientific and Industrial Research. Gennem et fradrag på 50 % for
fiktive udgifter (dvs. udgifter, der ikke reelt er afholdt) nedbringes skattegrundlaget og
derved skattebyrden således kunstigt.
iv)
Fremsatte bemærkninger
(72)
Der er ikke blevet fremsat bemærkninger om ITIRAD efter meddelelsen om
undersøgelsen.
v)
Konklusion om ITIRAD
(73)
Ved ITIRAD ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii),
og artikel 2, stk. 2. Den kunstige reduktion af beskatningsgrundlaget i henhold til
Section 35(2AB) i ITA udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, da dette
formindsker de indkomstskatteindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden
medfører indkomstskattenedsættelsen en fordel for virksomheden, fordi dens likviditet
forbedres.
Formuleringen i Section 35(2AB) i ITA beviser, at ITIRAD retligt er specifik og
dermed udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Retten til
at opnå støtte under denne ordning er ikke baseret på objektive kriterier, der er neutrale
i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra b). Fordele i forbindelse med
denne ordning er kun tilgængelige for visse erhvervsgrene, da den indiske regering
ikke har sikret alle sektorer adgang til denne ordning. En sådan begrænsning udgør
specificitet, da kategorien "gruppe af erhvervsgrene" i grundforordningens artikel 3,
stk. 2, synonymt beskriver sektorspecifikke begrænsninger. Denne begrænsning er
ikke af økonomisk art og udtryk for horisontal anvendelse, som f.eks. en begrænsning
i antallet af ansatte eller virksomhedens størrelse.
vi)
Beregning af subsidiebeløbet
(74)
(75)
Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den skyldige
indkomstskat for den fornyede undersøgelsesperiode med og uden anvendelse af
bestemmelsen i Section 35(2AB) i ITA. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overens-
stemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede
omsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da dette
subsidie vedrører alt hjemmemarkeds- og eksportsalg og ikke blev ydet i forhold til de
fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste
samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.
(76)
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Focus Market Scheme, (i det følgende benævnt "FMS")
a)
Retsgrundlag
(77)
FMS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 3.9 i eksport- og importpolitikken 04-
09 og i kapitel 3.20 i Procedurehåndbogen I 04-09.
b)
Støtteberettigelse
(78)
Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.
c)
Praktisk gennemførelse
(79)
Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til
bilag 37-C i Procedurehåndbogen I 04-09, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af fob-
værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for
eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller
omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og
eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse
former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller,
malme, korn, sukker og olieprodukter.
Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på
24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De
kan benyttes til at betale told på senere import af ethvert råmateriale eller enhver vare,
herunder også investeringsgoder.
Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsen-
delsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al
relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportorder, fakturaer,
forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme,
om der skal indrømmes toldkreditter.
d)
Fremsatte bemærkninger
(80)
(81)
(82)
Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende ekspor-
terende producent bemærkninger om FMS. Virksomheden anførte, at ordningen er
geografisk knyttet til andre lande, og at den ikke kan udlignes af EF. Imidlertid var
den ikke i stand til hverken at fremføre argumenter, der kan sætte spørgsmålstegn ved
den praktiske gennemførelse af ordningen eller den måde, hvorpå fordelen ved FMS
anvendes, jf. betragtning 79 til 81. Denne påstand måtte derfor afvises. Endelig
fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og
som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.
e)
Konklusion om FMS
(83)
Ved FMS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og
artikel 2, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da
kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske
regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører
FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448471_0021.png
(84)
(85)
Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for
specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).
Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitu-
tionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den
overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i),
bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for
substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de
toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i
forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Der findes ingen ordning eller procedure
med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den
eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf.
grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Eksportører er berettiget til
fordelene ved FMS, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå
fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise
import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer
lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig
berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-
toldkreditter til at importere investeringsgoder, selv om disse ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens
bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.
f)
Beregning af subsidiebeløbet
(86)
Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som
det blev konstateret, at modtageren har opnået i den fornyede undersøgelsesperiode, og
som den samarbejdende eksporterende producent på tidspunktet for eksport-
transaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb
(tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet
fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig
nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de
fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste
samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.
Udligningsberettigede subsidiebeløb
Det bør erindres, at det udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev indført ved
Rådets forordning (EF) nr. 713/2005, udtrykt ad valorem var på 35,1 % for den eneste
eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med denne delvise interims-
undersøgelse.
I løbet af denne delvise interimsundersøgelse blev det konstateret, at det udlignings-
berettigede subsidiebeløb udtrykt ad valorem var på 11,9 %, som anført nedenfor.
AAS
DEPBS
EPCGS
ECS
ITIRAD
FMS
(87)
III.
(88)
(89)
ORDNING
VIRKSOM-
HED
Ranbaxy
I alt
%
8,2
%
2,1
%
0,1
%
1,3
%
0,1
%
0,1
%
11,9
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448471_0022.png
Laboratories
Ltd.
(90)
I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringen med hensyn til den
eneste samarbejdende eksporterende producent er faldet.
IV. UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER
(91)
I tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 19 og de i punkt 3 i indled-
ningsmeddelelsen anførte begrundelser for denne delvise interimsundersøgelse fast-
sættes det, at subsidieringen med hensyn til den eneste samarbejdende producent er
faldet fra 35,1 % til 11,9 %, og at den udligningstold, der pålægges denne eksporte-
rende producent ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005, derfor skal ændres.
I den forbindelse mindes der om, at subsidiesatsen over for Ranbaxy Laboratories Ltd.
fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 var højere end skadestærskelen. I
overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, blev den lavere told, der
afspejler skadestærskelen, anset for tilstrækkelig til at fjerne den skadevoldende
virkning for EF-erhverhvsgrenen, og derfor blev udligningstolden for import fra
Ranbaxy Laboratories Ltd. fastsat til 30,3 %.
I betragtning af ovenstående, og da subsidiesatsen nu er lavere end skadestærskelen,
fastsættes den virksomhedsspecifikke udligningstoldsats for den enkelte virksomhed,
som gælder for den eneste samarbejdende eksporterende producent, Ranbaxy
Laboratories Ltd., til 11,9 %.
For alle andre virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne delvise
interimsundersøgelse, bemærkes det, at de nærmere bestemmelser i de undersøgte
ordninger og deres udligningsberettigelse er uændret i forhold til den tidligere under-
søgelse. Der er således ingen grund til at foretage en ny beregning af subsidiet og
tolden for de virksomheder, der ikke samarbejdede i denne delvise interims-
undersøgelse. Følgelig er toldsatsen for alle andre virksomheder end Ranbaxy
Laboratories Ltd., der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr.
713/2005, uforandret.
De virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser i denne forordning er udtryk for den
situation, der blev konstateret under den delvise interimsundersøgelse. De finder
derfor udelukkende anvendelse ved import af den pågældende vare, der er fremstillet
af disse virksomheder. Importen af varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som
ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder
som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af
disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".
Anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter
ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller
salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen
4
sammen med alle relevante
oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produk-
tion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navne-
Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Handel - Direktorat B - J-79 4/23 - Rue de la Loi 200 -
B-1049 Bruxelles – Belgien.
(92)
(93)
(94)
(95)
(96)
4
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af
det rådgivende udvalg er Kommissionen bemyndiget til, om nødvendigt, at ændre
forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder,
som er omfattet af individuelle toldsatser —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 affattes således: "Tolden fastsættes til
følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet i Indien af
følgende selskaber:
–
–
–
–
–
–
–
- 17,3 % for KDL Biotech Ltd., Mumbai (Taric-tillægskode: A580)
- 28,1 % for Nectar Lifesciences Ltd., Chandigarh (Taric-tillægskode: A581)
- 25,3 % for Nestor Pharmaceuticals Ltd., New Delhi (Taric-tillægskode: A582)
- 11,9 % for Ranbaxy Laboratories Ltd., New Delhi (Taric-tillægskode: 8221)
- 28,1 % for Torrent Gujarat Biotech Ltd., Ahmedabad (Taric-tillægskode: A583)
- 28,1 % for Surya Pharmaceuticals Ltd., Chandigarh (Taric-tillægskode: A584)
- 32 % for alle andre selskaber (Taric-tillægskode: 8900)."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA
23
DA