Det Energipolitiske Udvalg 2008
KOM (2008) 0781
Offentligt
1448551_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 6.1.2009
KOM(2008) 781 endelig/2
CORRIGENDUM:
Replaces COM 781 of 13.11.2008;
concerns all linguistic versions except EN.
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Anden strategiske energiredegørelse
EU-HANDLINGSPLAN FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED OG –
SOLIDARITET
{SEC(2008) 2870}
{SEC(2008) 2871}
{SEC(2008) 2872}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Anden strategiske energiredegørelse
EU-HANDLINGSPLAN FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED OG
-SOLIDARITET
1.
I
NDLEDNING
Som led i EU's nye energi- og miljøpolitik, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts
2007
1
, opstilles der en fremsynet politisk agenda for at nå EU's centrale energimål, som er
bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. For at føre denne ud i livet har EU
forpligtet sig til at gennemføre "20-20-20"-initiativet, som går ud på at reducere
drivhusgasemissionerne med 20 %, at øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget til
20 % sammenholdt med 8,5 % i dag og at forbedre energieffektiviteten med 20 % frem til
2020.
Med henblik herpå fremlagde Kommissionen i september 2007 den tredje lovgivningspakke
om det indre energimarked
2
med det formål at sikre mere effektiv konkurrence og skabe
betingelserne for at fremme investeringer, diversificering og forsyningssikkerhed; det er en
grundlæggende forudsætning at have et konkurrencedygtigt energimarked, for at "20-20-20"-
målene kan nås. I januar 2008 fremsatte Kommissionen et forslag om at revidere direktivet
om emissionshandelsordningen for perioden 2013-2020, en beslutning om såkaldt
byrdefordeling for sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, og et forslag
til et nyt direktiv om vedvarende energi, der vil skabe et sikkert og forudsigeligt
investeringsklima for EU's erhvervsliv
3
. Europa-Parlamentet og Rådet har forsikret, at de vil
sørge for, at disse forslag hurtigt bliver vedtaget.
Europas nye energipolitik vil ændre EU's energiperspektiver gennemgribende. Pakken vil
reducere EU's energiforbrug med helt op til 15 % i 2020 og medføre en nedgang i den
forventede energiimport på op til 26 % i forhold til udviklingen før 20-20-20-initiativet
4
. Med
andre ord kan EU siges at have taget de første skridt til at bryde cirklen med stigende
energiforbrug, stigende import og stigende tab af velstand skabt i EU for at betale
energiproducenterne. I dag importerer Europa 54 %
5
af sin energi. I aktuelle energipriser
svarer denne import til ca. 350 mia. EUR eller ca. 700 EUR om året pr. borger i EU. Selv om
handelen med energi spiller en positiv rolle, må der arbejdes på at opnå energieffektivitet,
nedbringelser af drivhusgasemissionerne, diversificering af energikilderne og forsyningerne i
hele vores energisystem. Med vedtagelsen af 20-20-20-pakken vil EU være parat til at tage de
1
2
3
4
5
Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råds møde i marts 2007.
KOM(2007) 0528-32
KOM(2008) 30
Baseret på en sammenligning mellem scenariet "ny energipolitik + høj oliepris" og basisscenariet med
moderat oliepris. Nærmere oplysninger om alle statistikker, fremskrivninger og scenarieanalyser i
denne meddelelse findes i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette
dokument: "Europe's current and future energy position: demand – resources – investment".
Eurostat, 2006.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
næste vigtige skridt mod en mere bæredygtig, sikrere og mere teknologibaseret energipolitik,
der vil skabe velstand og beskæftigelse i EU.
Der kræves dog supplerende foranstaltninger for at nå alle de tre mål, der ligger til grund for
EU's nye energipolitik, der som nævnt er bæredygtighed, konkurrenceevne og frem for alt
forsyningssikkerhed. EU forventes eksempelvis fortsat at være afhængigt af importeret energi
- olie, kul og især gas - i de næste mange år. Europas egen produktion af fossile brændstoffer
er faldende. Som følge heraf forventes nettoimporten af fossile brændstoffer i 2020 at komme
til at ligge på nogenlunde samme niveau som i dag, selv når EU's klima- og energipolitik er
fuldstændigt gennemført.
Hvad angår det globale olie- og gasforbrug på mellemlang sigt, forventes der en fortsat
betydelig og vedholdende stigning i efterspørgslen, især fra udviklingslandene. Samtidig er de
resterende reserver og den uudnyttede produktionskapacitet ved at blive samlet på stadig
færre hænder. De seneste alvorlige prisstigninger og ustabiliteten på olie- og gasmarkederne
afspejler disse tendenser.
For EU's vedkommende giver dette anledning til størst bekymring, når det gælder gas, fordi
en række medlemsstater i overvejende grad er afhængige af én enkelt leverandør. Politiske
hændelser i leverandør- eller transitlande, ulykker og naturkatastrofer og
klimaforandringernes virkninger er påmindelser om, hvor sårbar EU's umiddelbare
energiforsyning er.
Mens hver enkelt medlemsstat er ansvarlig for sin egen forsyningssikkerhed, er solidaritet
mellem medlemsstaterne et fundamentalt aspekt ved EU-medlemskabet. Med det indre
marked for energi rækker specifikke nationale løsninger ofte ikke til. Strategier for at dele og
sprede risikoen og for at udnytte EU's samlede vægt bedst muligt i globale spørgsmål kan
være mere effektive end spredte nationale foranstaltninger. Af disse årsager er
energiforsyningssikkerhed et fælles EU-anliggende.
I betragtning af den globale udvikling bliver EU nødt til at tage affære for at sikre sin
fremtidige energiforsyning og beskytte sine vitale interesser på energiområdet. EU bliver nødt
til at intensivere sine bestræbelser på at udarbejde en effektiv ekstern energipolitik, hvor EU
taler med én stemme, finder ud af, hvilke infrastrukturer der er vigtigst for dets
energiforsyningssikkerhed, og derpå arbejder hen imod at få dem anlagt og optræder
sammenhængende for at udbygge sine partnerskaber med de vigtigste energileverandører,
transitlande og forbrugere.
EU bliver også nødt til at udnytte sine haves energiproduktionspotentiale fuldt ud, hurtigt at
udvikle sit transportsystem og gøre reelle fremskridt med hensyn til at sammenkoble det
europæiske energimarked. Den højest prioriterede opgave i denne forbindelse er at sikre, at
20-20-20-pakken vedtages og hurtigt gennemføres. Med dette mål for øje foreslår
Kommissionen som kernen i denne anden strategiske energiredegørelse en
EU-
handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og –solidaritet,
der supplerer de hidtil
fremlagte foranstaltninger for at sikre, at EU's vigtigste tre mål på energiområdet alle sammen
nås .
Med denne strategiske energiredegørelse tages derudover de første skridt på vej mod næste
fase i den europæiske energipolitik, idet det undersøges, hvilke udfordringer der kan forventes
i perioden 2020 til 2050, og det overvejes, hvordan EU kan reagere på disse udfordringer på
længere sigt.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0004.png
2.
EU-
HANDLINGSPLAN FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED OG
-
SOLIDARITET
for
energiforsyningssikkerhed
og
Kommissionen foreslår en
EU-handlingsplan
-solidaritet
med fem punkter, der fokuserer på:
infrastrukturbehov og diversificering af energiforsyningerne
forbindelser udadtil på energiområdet
olie- og gaslagre og kriseberedskabsmekanismer
energieffektivitet
optimal udnyttelse af EU's egne energieressourcer.
2.1.
Fremme af infrastrukturer, der er vitale for EU's energibehov
Gasforsyningen er i modsætning til den fleksible internationale oliehandel stærkt afhængig af
en fast rørledningsinfrastruktur. For øjeblikket importerer EU 61 % af sit bruttoforbrug af gas.
42 % af denne import kommer fra Rusland, 24 % fra Norge, 18 % fra Algeriet og 16 % fra
andre lande, i sidstnævnte tilfælde mest i form af flydende naturgas
6
. Frem til 2020 forventes
gasimporten at stige til 73 % fra de aktuelle 61 %
7
, i takt med at EU's egen produktion falder.
På EU-plan ser gasforsyningen ud til at være rimeligt veldiversificeret. På nationalt plan
derimod er der historiske årsager til, at en række medlemsstater er 100 % afhængige af kun én
gasleverandør. Sammenkobling og solidaritet på det indre marked er ikke blot et naturligt
aspekt ved et integreret markedsbaseret system, men også af væsentlig betydning for at sprede
og mindske individuelle risici. EU bliver derfor nødt til at træffe konkrete foranstaltninger for
at sikre, at disse markeder diversificerer deres gasforsyning yderligere.
For at EU's 20-20-20-mål kan nås, samtidig med at el- og gasforsyningerne sikres for alle
EU's borgere, kræves der desuden omfattende ændringer i EU's interne energiinfrastruktur i
de kommende år og tiår. Det kræver transparente og pålidelige rammebetingelser i EU og i
forholdet til tredjelande, for at erhvervslivet kan udnytte nye investeringsmuligheder. Der
kræves en målrettet strategi på EU-plan, der kan virke som katalysator for denne udvikling.
Kommissionen foreslår derfor, at følgende seks prioriterede infrastrukturforanstaltninger
godkendes som højt prioriterede EU-projekter:
Sammenkobling af de tilbageværende isolerede energimarkeder i Europa er en opgave,
som må prioriteres højt. Sammen med de berørte medlemsstater og i nært samarbejde med
nationale
energimyndigheder
vil
Kommissionen
i
2009
udarbejde
en
sammenkoblingsplan for Østersølandene,
der omfatter gas, el og oplagring. Med den vil
det kunne fastslås, hvilke infrastrukturer der er nødvendige for effektivt at sammenkoble
Østersøområdet med resten af EU, og hvilke foranstaltninger der er vigtige for at etablere
en sikker og diversificeret energiforsyning til området, og hvilke foranstaltninger, inklusive
finansiering, der er nødvendige for at gennemføre den. Ved udarbejdelsen af planen skal
der tages behørigt hensyn til effektiv udvikling af markedet og det bidrag, som
energieffektivitet og vedvarende energikilder kan give til at øge forsyningssikkerheden.
Arbejdet vil straks blive påbegyndt i en højniveaugruppe, der nedsættes sammen med de
6
7
Eurostat, 2006.
Scenariet "ny energipolitik + høj oliepris"; se fodnote 4.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0005.png
pågældende medlemsstater. Der vil i andet halvår af 2009 blive indkaldt til et regionalt
topmøde for at give startskuddet til gennemførelsen af planen.
En
sydlig gaskorridor
skal udvikles for at levere gas fra området omkring Det Kaspiske
Hav og Mellemøsten, der potentielt vil kunne dække en stor del af EU's fremtidige behov.
Dette er et af EU's højest prioriterede energiforsyningsprojekter. Kommissionen og
medlemsstaterne bliver nødt til at samarbejde med de pågældende lande, navnlig med
partnere som Aserbajdsjan og Turkmenistan, Irak og Machraklandene, bl.a. med det fælles
mål hurtigt at sikre faste tilsagn om levering af gas og anlæggelse af de rørledninger, der er
nødvendige for alle udviklingsfaser. På længere sigt, når de politiske forhold tillader det,
skulle leverancer fra andre lande i området, som fx Usbekistan og Iran, kunne komme til at
udgøre endnu en vigtig forsyningskilde for EU.
Muligheden for en mekanisme med blokindkøb af kaspisk gas (Det Kaspiske
Udviklingsselskab ("Caspian Development Corporation")) vil blive undersøgt under
overholdelse af konkurrencereglerne og andre EU-regler. Det skal aftales med
transitlandene og især Tyrkiet at føre gasrørledninger gennem deres område på en måde,
som både tilgodeser EU-rettens grundprincipper og landenes legitime ønsker om at sikre
deres egen energiforsyning. Kommissionen vil indbyde repræsentanter for de pågældende
lande til et møde på ministerplan, for at der kan ske konkrete fremskridt og opnås en
tidsplan for at nå frem til en aftale. Kommissionen vil frem til medio 2009 undersøge,
hvilke hindringer der stadig er, for at projektet kan fuldendes, og vil redegøre herfor i en
meddelelse om den sydlige gaskorridor
til Rådet og Europa-Parlamentet.
Flydende naturgas
og tilstrækkelige gasoplagringsmuligheder er vigtige faktorer for at
opnå fleksibilitet og diversificering på EU-gasmarkederne. Alle medlemsstaterne bør have
tilstrækkelig LNG-kapacitet, der består af likvefaktionsanlæg i producentlandene og LNG-
terminaler og forgasningsanlæg om bord på skibe i EU, til rådighed enten direkte eller
gennem andre medlemsstater i kraft af en solidaritetsordning. Dette er særligt vigtigt for de
medlemsstater, der for øjeblikket i overvejende grad er afhængige af én enkelt
gasleverandør. I 2009 vil Kommissionen vurdere den globale LNG-situation og
identificere huller med henblik på at foreslå en
LNG-handlingsplan.
Der skal nu færdiggøres en
Middelhavsenergiring,
der via el- og gassammenkoblinger
forbinder Europa med landene i det sydlige Middelhavsområde. Ringen er især af
væsentlig betydning for at udvikle områdets enorme sol- og vindenergipotentiale. Listen
over højt prioriterede infrastrukturprojekter, som blev vedtaget på EU's og
Middelhavslandenes energiministermøde i december 2007, og solenergiplanen for
Middelhavsområdet, der blev vedtaget i Paris i juli 2008
8
, danner grundlaget for denne
udvikling og støttes finansielt og politisk af EU. Senest i 2010 vil Kommissionen
fremlægge en
meddelelse om Middelhavsenergiringen,
hvori der skitseres en plan for at
færdiggøre de manglende forbindelsesled, herunder centrale projekter, der er vigtige for at
diversificere EU's udefra kommende energiforsyninger i fjernereliggende områder, som fx
de fremtidige forbindelsesled til Irak, Mellemøsten og Afrika syd for Sahara.
Udviklingen af
Nord-syd-gas- og -elsammenkoblingerne i Central- og Sydøsteuropa
skal prioriteres højt, især på grundlag af initiativet "New European Transmission System"
8
www.euromedinfo.eu
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0006.png
(NETS), der går ud på at etablere en fælles systemoperatør for gastransmission
9
energifællesskabets gasring, de prioriterede sammenkoblinger, der blev identificeret på
energifællesskabets ministermøde i december 2007
10
, og den paneuropæiske
olierørledning
11
. Ifølge den nye pakke om det indre energimarked skal der udarbejdes en
løbende tiårig netudviklingsplan, hvori der redegøres for manglende forbindelsesled og de
foranstaltninger, der kræves for at færdiggøre dem. Denne løbende plan vil blive
udarbejdet af det nye europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSO).
Kommissionen
vil
hjælpe
de
nationale
energimyndigheder
og
transmissionssystemoperatørerne med at udarbejde den første plan i 2010, eventuelt
allerede før den tredje lovgivningspakke om det indre energimarked træder i kraft.
I tråd med EU-koordinatorens arbejde og meddelelsen om havvindmøller, som
Kommissionen har fremlagt sammen med denne strategiske energiredegørelse, bør der
udarbejdes en
plan for et Nordsønet,
der skal sammenkoble de nationale elnet i
Nordvesteuropa og tilslutte de mange planlagte havvindmølleprojekter. Den skal sammen
med Middelhavsringen og sammenkoblingsplanen for Østersølandene komme til at udgøre
en af hjørnestenene i et fremtidigt europæisk supernet. I planen skal det fastslås, hvilke
skridt der skal tages, og hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes, og der skal
fastlægges en tidsplan herfor. Medlemsstaterne og de involverede regionale parter bør
udarbejde den, eventuelt med hjælp fra EU.
Kommissionen vil derfor anvende de eksisterende instrumenter til at sørge for, at der sker
hurtige fremskridt i forbindelse med alle de prioriterede tiltag, der allerede er blevet anerkendt
som projekter, som kræver EU-støtte og –handling i henhold til det gældende TEN-E-program
Den vil også arbejde aktivt sammen med de berørte medlemsstater for at udnytte EU's evne til
at tale med én stemme mest muligt i forbindelse med internationale energispørgsmål.
Der kræves en stor indsats fra alle de involverede parters side for at finansiere ovennævnte
projekter. Der kræves et tættere og mere effektivt samarbejde med den private sektor og
finansielle institutioner som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling for at få den nødvendige finansiering, især til
grænseoverskridende projekter. Dette arbejde ser ud til at være et væsentligt led i EU's
reaktion på den aktuelle finanskrise og bør derfor fremskyndes som foreslået i den nylige
meddelelse fra Kommissionen
12
, bl.a. for at støtte beskæftigelsen og bidrage til at opveje den
faldende efterspørgsel. Dette er særligt vigtigt for visse vigtige eksterne energiinfrastrukturer,
der står over for øgede risici af ikkekommerciel art. Udviklingen af partnerskaber mellem det
offentlige og private, der skaber det fornødne politiske fundament, fastsætter
rammebestemmelser for forsyningerne og potentielt tilvejebringer et vist mål af offentlig
finansiering eller offentlige garantier og andre innovative finansieringsformer, kan også få
stadig større betydning. Dette kan potentielt komme til at involvere EU-medlemsstater,
EU-virksomheder og finansielle EU-institutioner og både offentlige og private parter i
tredjelande.
9
www.molgroup.hu/en/press_centre/press_releases/european_energy_infrastructure__ndash__n
ets_project/
10
11
12
www.energy-community.org/
www.ens-newswire.com/ens/apr2007/2007-04-03-03.asp
Kommissionens meddelelse "Overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag",
KOM(2008) 706 af 29.10.2008.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0007.png
Hvis der skal ske yderligere, hurtige fremskridt, mener Kommissionen dog ikke, at de
eksisterende instrumenter rækker til. Som et første skridt bør EU nå til enighed om, at
ovennævnte projekter vedrørende
energiforsyningssikkerhed skal prioriteres højt.
Andet skridt bliver, at det i perioden 2009-2010 i nært samarbejde mellem Kommissionen,
medlemsstaterne,
erhvervslivet,
transmissionssystemoperatørerne,
de
nationale
energimyndigheder og Europa-Parlamentet skal bestemmes, hvilke præcise tiltag - med
angivelse af finansieringsbehov og potentielle finansieringskilder - der kræves for at
gennemføre dem, og dette vil munde ud i ovennævnte meddelelser. I den forbindelse skal det
bemærkes, at energiinfrastrukturer har en lang levetid. Kommissionen vil sørge for, at der ved
udviklingen, udformningen og placeringen af dem tages hensyn til de virkninger,
klimaforandringerne får, i resten af århundredet, hvilket er en vigtig forudsætning for deres
økonomiske levedygtighed. Alle nye EU-energiinfrastrukturer skal være klimasikrede.
Som et tredje skridt skal de tiltag, der udvælges, fra 2010 gennemføres både på EU-plan og på
nationalt plan. Med det aktuelle TEN-E-årsbudget på 22 mio. EUR, er der dog begrænsede
muligheder for at sætte gang i udviklingen af større projekter af EU-interesse. Da det
oprindelige TEN-E-instrument blev udtænkt og udviklet, var EU betydeligt mindre og stod
over for energiudfordringer af en helt anden dimension end i dag. Derfor fremlægger
Kommissionen samtidig med denne strategiske energiredegørelse en grønbog med et oplæg
til, hvordan det eksisterende TEN-E-instrument kan afløses af et nyt instrument,
EU-
instrumentet for energiforsyningssikkerhed og -infrastruktur,
med følgende mulige mål i)
at gennemføre det indre energimarked, ii) at sørge for, at nettet udvikles, for at EU's mål for
vedvarende energi kan nås, og iii) at garantere EU's energiforsyningssikkerhed ved hjælp af
nøgleinfrastrukturprojekter i og uden for EU. Desuden indeholder grønbogen et oplæg til,
hvordan EU's politik udadtil og finansielle instrumenter kan anvendes mest effektivt og
udvikles bedst muligt for at bidrage til at nå disse mål, uden at foregribe den planlagte
midtvejsrevision af instrumenterne for ekstern bistand i foråret 2009.
På baggrund af resultaterne af høringen efter offentliggørelsen af grønbogen vil
Kommissionen overveje at fremsætte et forslag til ovennævnte nye EU-instrument for
energiforsyningssikkerhed og -infrastruktur. Bl.a. vil behovet for fremtidig EU-finansiering
blive evalueret, også i forbindelse med de næste finansielle overslag fra 2014.
2.2.
Større fokus på energi i EU's internationale forbindelser
Landene i hele verden bliver stadig mere afhængige af hinanden, når det gælder energi. Den
indbyrdes energiafhængighed påvirker udviklingen, handelen og konkurrenceevnen, de
internationale relationer og det globale klimasamarbejde. Energi skal have den politiske
opmærksomhed, området fortjener i EU's internationale forbindelser, herunder dets
handelspolitik og handelsaftaler, dets bilaterale partnerskaber, samarbejds- og
associeringsaftaler og politiske dialoger. På grund af landenes stærkt varierende interesser på
energiområdet i en verden med tiltagende indbyrdes energiafhængighed er der behov for mere
robuste internationale retlige rammer baseret på et afbalanceret forhold mellem forpligtelser
og fordele i energisektoren og på tværs af økonomiske sektorer.
I lige så høj grad som EU satser på forsyningssikkerhed ved hjælp af større forudsigelighed og
diversificering i kraft af aftaler med forskellige selskaber på opstrømsmarkederne, satser
udenlandske regeringer og eksterne leverandører på efterspørgselssikkerhed, især når det
drejer sig om store investeringer i nye opstrømsgasleverancer til levering gennem
rørledninger. De forlanger klare og stabile regler for, hvordan det indre marked fungerer, og
aftaler om adgang til eller investeringer i det europæiske marked. I mange tilfælde er der
mellem EU og producent- og transitlandene behov for at opbygge tillid og knytte tættere og
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0008.png
retligt bindende bånd, hvilket vil kunne medføre store gensidige fordele på lang sigt og er
nødvendigt for at finansiere de fremtidige mere kapitalintensive projekter. EU bør derfor
anvende alle de interne og eksterne værktøjer, det råder over, til at øge sin kollektive vægt
over for energileverandørlandene og tilbyde nye former for bredt funderede partnerskaber. På
multilateralt plan bør EU fortsætte med at presse på for at få handelen og investeringerne i
energisektoren liberaliseret yderligere.
I nogle tilfælde er der allerede sket retlig og økonomisk integration.
Norge
er allerede
integreret i det indre energimarked som medlem af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde. Norge spiller en vigtig rolle for EU's forsyningssikkerhed, når det gælder
gas (24 % af EU's import) og olie (16 %)
13
, og denne sikkerhed bør udbygges yderligere som
led i energidialogen mellem EU og Norge med fælles projekter som havvindmølleparker i
Nordsøen og udvikling af Norges store dokumenterede reserver. Det er vigtigt for EU's
energiforsyningssikkerhed at have et effektivt samarbejde med Norge; det er af lige så stor
interesse for Norge som for EU, at den langsigtede produktion på den norske
kontinentalsokkel maksimeres på et bæredygtigt grundlag.
Energifællesskabet
14
er ved at opbygge et integreret marked i Sydøsteuropa, der er
EU-forankret. Det omfatter lovgivningen om det indre marked og el- og
gasforsyningssikkerheden, og der er drøftelser på vej om at udvide det til at omfatte olie. Hvis
de forhandlinger, der officielt indledes i november, ender med succes, vil Ukraines,
Republikken Moldovas og Tyrkiets tiltrædelse af energifællesskabet virke som en katalysator
for reformerne af deres energisektor og munde ud i et udvidet energimarked baseret på fælles
regler til gensidig fordel for alle parter. Dette vil kunne hjælpe Ukraine, som er et vigtigt
transitland, med at modernisere sin infrastruktur. Eventuelt bør det også overvejes at give
andre lande observatørstatus. Endelig kan udvidelsesprocessen komme til at spille en vigtig
rolle for, at EU-retten bliver anvendt i mere udstrakt grad i energisektoren, og at EU's mål for
energiforsyningssikkerhed bliver fulgt og bidrager til forsyningssikkerheden i de lande, der
ansøger om tiltrædelse.
Der bør udvikles en strategi for
Belarus,
der tager hensyn til landets betydning som nabo og
transitland.
I dag har EU aftalememoranda om energi med et stort antal tredjelande. Europa bør udarbejde
en ny generation af bestemmelser om "indbyrdes
energiafhængighed"
i brede aftaler med
producentlandene
uden for Europa. I bestemmelserne om indbyrdes energiafhængighed bør
der tilstræbes et afbalanceret forhold mellem efterspørgselssikkerhed og forsyningssikkerhed.
Der bør fokuseres på at fremme opstrømsinvesteringer, at lette udviklingen af de fornødne
infrastrukturer, at fastsætte klare betingelser for adgang til markederne (i energisektoren og på
tværs af økonomiske sektorer) at føre en dialog om markedsudviklingen og den politiske
udvikling og indføre bestemmelser om bilæggelse af tvister. Der skal indgås transitaftaler for
at garantere normale leverancer selv i perioder med politiske spændinger, eventuelt ved
innovative tiltag, fx vil virksomheder i leverandør-, transit- og forbrugerlandene kunne
forvalte, ja endog eje, rørledningerne i fællesskab. Bestemmelserne bør eventuelt baseres på
EU-retten på energiområdet og på principperne i energichartertraktaten
15
. Bestemmelserne
bør bidrage til en langsigtet politisk ramme, der reducerer de politiske risici og giver private
virksomheder incitament til at engagere sig på leverings- og transitområdet. Europæiske
banker som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning
13
14
15
Eurostat, 2006.
www.energy-community.org
www.encharter.org
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0009.png
og Udvikling kan stille den rette strukturerede finansiering til rådighed til udvikling af større
infrastrukturprojekter i tredjelande. Der vil blive taget særligt hensyn til vigtige eksterne
energiinfrastrukturer, der står over for øgede risici af ikkekommerciel art.
Når det gælder
Rusland,
er det i den aktuelle sammenhæng hensigten at føre forhandlinger
om en vidtrækkende ny aftale som afløsning for partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1997.
Det er vigtigt for sunde energiforbindelser mellem
EU og Rusland
på længere sigt, at aftalen
fra 1997 udbygges og får et stærkere og bredere fundament. Rusland vedbliver med at være
EU's største samarbejdspartner på energiområdet mange år frem i tiden, og der kræves en
yderligere indsats for at sikre, at dette forhold er baseret på tillid; det vil være til fordel for
begge parter, at de vigtigste principper, som dette partnerskab bygger på, lovfæstes.
Forhandlinger kan på den måde fremme reformen og liberaliseringen af energimarkedet i
Rusland i overensstemmelse med landets egne mål, skabe stabil og forudsigelig efterspørgsel
efter russisk gas og afklare betingelserne for russiske selskabers nedstrømsinvesteringer i EU.
Endelig kan en aftale med Rusland hjælpe med til at fastsætte bindende og effektive regler for
transit gennem hele det europæiske kontinent, hvilket mangler i dag. Disse forbedringer vil
hver især kunne bidrage til at diversificere EU's forsyninger og Ruslands leverancer og gøre
dem mere pålidelige.
Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes retligt bindende bestemmelser om indbyrdes
energiafhængighed som led i den nye aftale, der skal afløse partnerskabs- og
samarbejdsaftalen. Dette kræver, at forhandlingsmandatet i forbindelse med den nye aftale
suppleres med et mandat til at indlede drøftelser om en frihandelsaftale. Tidligere har Rusland
og EU gjort drøftelser om en frihandelsaftale afhængige af Ruslands tiltrædelse af
Verdenshandelsorganisationen, men det er på det seneste blevet mindre sikkert, om der sker
afgørende fremskridt i forhandlingerne på dette område. Desuden bør energidialogen mellem
EU og Rusland fortsættes, og der bør udvikles yderligere praktiske samarbejdsforanstaltninger
og fælles projekter. Jo solidere energirelationerne mellem EU og Rusland funderes på et
gensidigt vedtaget og afbalanceret retsgrundlag, jo større bliver tilliden, hvilket vil skabe et
investeringsvenligt klima for efterforsknings- og infrastrukturprojekter.
Tilgangen bør være den samme over for landene i
området omkring Det Kaspiske Hav.
Det
Europæiske Råd har prioriteret videreudviklingen af relationerne til disse lande højt. I
betragtning af deres energiressourcer og deres betydning for, at der sker fremskridt med
hensyn til at udvikle de højt prioriterede energiinfrastrukturer, der skal garantere
forsyningssikkerheden, jf. foregående afsnit, vil Kommissionen fokusere alle instrumenter på
at opbygge et solidt samarbejde og i den forbindelse konsolidere Bakuprocessen
16
for at
fremme et ægte energipartnerskab. Et stærkere engagement i forhold til alle de berørte lande,
især i form af bilaterale forbindelser, prioriteres højt.
Energidialogen mellem EU og OPEC
er et forum for fælles vurdering af de faktorer, der
påvirker priserne, de opstrøms- og nedstrømsinvesteringer, der kræves både i producent- og
forbrugerlandene, og konsekvenserne af den teknologiske udvikling. Dialogen foregår i
erkendelse af, at producent- og forbrugerlandene har fælles interesser i at fremme
regelmæssige leverancer til overkommelige priser. Forbindelserne til
Irak
og
Golfsamarbejdsrådet
bør udbygges yderligere på kulbrinteområdet, herunder nye områder
som renere energiteknologier. Samtidig vil de bilaterale forbindelser til individuelle lande i
Golfsamarbejdsrådet blive plejet.
16
ec.europa.eu/dgs/energy_transport/international
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0010.png
Samarbejdet bør udbygges med partnere som
Australien, Canada, Japan
og
USA
og de nye
forbrugerlande
for at fremme en fælles holdning til den globale energiforsyningssikkerhed,
skabe større åbenhed på de globale energimarkeder og drøfte bæredygtighed. Der er ved at
blive etableret samarbejdsrammer med lande som
Kina
og
Indien,
bilateralt og multilateralt,
og med områder som
Latinamerika
og
Caribien.
Der er ved at blive etableret et samarbejde
med alternative leverandørlande som
Brasilien,
der har en stor eksport af biobrændstoffer.
De energipolitiske forbindelser til
Afrika,
navnlig Nordafrika, bør trappes op på grund af
kontinentets store potentiale, der rækker lige fra kulbrinter til et enormt uudnyttet potentiale
inden for vedvarende energi. Lande som
Algeriet, Egypten, Libyen og Nigeria
har længe
været betydningsfulde olie- og gasleverandører, og det er vigtigt, at de energipolitiske
relationer til dem forbedres yderligere.
Gasrørledningen gennem Sahara
giver EU en vigtig
mulighed for at diversificere sine forsyningsveje og energikilder yderligere. EU er parat til at
hjælpe med til, at den bliver til noget, ved hjælp af sine forskellige instrumenter, herunder
bilateralt samarbejde, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, Den Europæiske
Udviklingsfond og Den Europæiske Investeringsbank. Energipartnerskabet mellem Afrika og
EU med Den Afrikanske Union i samspil med de afrikanske regionale økonomiske
fællesskaber bør udnyttes til at fremme en dyberegående energidialog og konkrete initiativer.
EU vil vurdere den stadig vigtigere rolle, som Afrika spiller for EU's
energiforsyningssikkerhed, og vil sørge for, at der stilles passende midler og politikker til
rådighed. Regional integrering af elmarkederne og fremme af vedvarende energi udgør særligt
vigtige udviklingsmuligheder for Afrika, og Kommissionen vil øge sin bistand på disse
områder.
En række af EU's partnere overvejer at iværksætte et kerneenergiprogram, en teknologi, som
EU's industri er toneangivende indenfor, eller at udvide deres igangværende virksomhed på
dette område. Mange udviklingslande har for øjeblikket ikke den nødvendige lovgivnings- og
tilsynsinfrastruktur til at garantere, at sikkerhed er det grundlæggende element i beslutninger
om konstruktion, bygning og drift. EU har for nylig redegjort for, hvordan det planlægges at
fremme de højeste standarder inden for
nuklear sikkerhed og sikring
17
. Med instrumentet
for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område vil EU samarbejde med og bistå
tredjelande med at forbedre deres nukleare sikkerhedskultur og sikkerheden omkring driften
af deres kernekraftværker. De nye vækstlande, der har til hensigt at bygge kernekraftværker,
vil EU hjælpe med at etablere kompetente, uvildige nukleare sikkerhedsmyndigheder, der vil
kunne sikre, at de nye anlæg bygges i overensstemmelse med internationale nukleare
sikkerhedsstandarder og bliver drevet i overensstemmelse med de højeste standarder.
For at nå EU's mål er det ifølge Det Europæiske Råd
18
af vital betydning, at EU taler med én
stemme og handler i overensstemmelse hermed. I forbindelse med Det internationale
Energiagenturs nylige undersøgelse af EU's energipolitik
19
blev forbindelser udadtil og
energisikkerhed betegnet som højt prioriterede områder for EU. At tale med én stemme
betyder ikke, at der kun er én EU-repræsentant for eksterne anliggender, men at der finder
effektiv planlægning og koordinering sted for at sikre ensartede foranstaltninger og
tilkendegivelser både på EU-plan og medlemsstatsplan. For at gennemføre dette i praksis vil
Kommissionen i 2009 finde frem til, hvilke konkrete
mekanismer der er nødvendige for at
sikre åbenhed
mellem medlemsstaterne og EU. Dermed vil der kunne foretages en bedre
koordinering af udviklingen og hensigterne i forbindelse med internationale energispørgsmål.
For at komplettere disse mekanismer overvejer Kommissionen at foreslå en revision af
17
18
19
"Den internationale udfordring fra nuklear sikkerhed og sikring", KOM(2008) 312.
Fx: Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råds møde i marts 2007.
"IEA Energy Policies Review – The European Union", OECD/IEA, september 2008.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0011.png
forordning (EF) nr. 736/96, således at medlemsstaterne forpligtes til at give Kommissionen
meddelelse om investeringsprojekter af interesse for EU inden for olie-, naturgas og
elsektoren, for at bringe den i bedre overensstemmelse med de aktuelle energiudfordringer.
Kommissionen overvejer, hvordan der bedst kan videreudvikles systemer for tidlig varsling
sammen med de vigtigste nabopartnere på energiområdet.
2.3.
Bedre olie- og gaslagre og kriseberedskabsmekanismer
EU skal for at nå sine energisikkerhedsmål også sørge for, at dets interne krisemekanismer og
sikkerhedsstandarder er så effektive som muligt. Som det tredje element i handlingsplanen for
energiforsyningssikkerhed og –solidaritet ajourføres og forbedres de gældende EU-regler på
dette område derfor.
Siden 1968 har der eksisteret en obligatorisk ordning for
olieberedskabslagre
20
.
Medlemsstaterne har udviklet forskellige mekanismer til gennemførelse af direktivet om
olielagre. Nogle af dem er baseret på statslige lagre svarende til systemerne i USA og Japan,
mens andre er baseret på olieindustriens lagre. Systemet har vist sig effektivt i forbindelse
med begrænsede forstyrrelser, hovedsagelig som reaktion på fælles foranstaltninger
koordineret af Det Internationale Energiagentur. På baggrund af erfaringen kan det aktuelle
system dog forbedres.
Sammen med denne strategiske energiredegørelse foreslår Kommissionen derfor en
revision
af EU's lovgivning om strategiske olieberedskabslagre
for at forbedre sammenhængen med
Det Internationale Energiagenturs ordning, at øge pålideligheden og åbenheden i forbindelse
med de disponible lagre, at gøre det enklere at overholde den og kontrollere den og at
præcisere beredskabsprocedurerne.
For øjeblikket offentliggør EU data om de strategiske olielagres størrelse for hver
medlemsstat. Til forskel fra USA offentliggør EU ikke også oplysninger om, hvor store de
kommercielle olielagre er i EU. For at forbedre åbenheden på oliemarkedet og begrænse
virkningerne af grundløse spekulationer foreslår Kommissionen, at EU nu tager skridt til hver
uge at
offentliggøre en samlet oversigt over olieselskabernes kommercielle olielagres
størrelse
i EU.
Kommissionen har også set på
direktivet om gasforsyningssikkerhed
21
og dets
gennemførelse og effektivitet. Den mener, at de aktuelle regler kan forbedres. Især er der
behov for bedre harmoniserede forsyningssikkerhedsstandarder og forudfastsatte
beredskabsforanstaltninger på regionalt plan og EU-plan. På nuværende tidspunkt er der dog
ikke nok, der taler for, at EU skal beslutte at indføre obligatoriske strategiske gaslagre.
Strategiske gaslagre koster mindst fem gange så meget som olielagre. Det er mere effektivt at
støtte udvikling og effektiv, åben drift af de kommercielle lagre, at sprede
forsyningsforbindelserne for at få fleksible forsyninger fra LNG-leverandører eller
naboleverandører på EU's indre marked og hurtigt at begrænse efterspørgslen ved hjælp af
opsigelige kontrakter og brændstofskift, især på elproduktionsområdet.
Koordineringen af EU's kriseberedskab skal lige som i oliesektoren forbedres både
medlemsstaterne imellem og i forhold til leverandør- og transitlande. Der bør overvejes en
mere passende tærskel for udløsning af EU-foranstaltninger, og kompensationsordningerne
bør præciseres. Gaskoordinationsgruppen bør fortsætte med at udarbejde scenarier for,
20
21
http://ec.europa.eu/energy/oil/stocks/index_en.htm
Meddelelse om evalueringsrapport om direktiv 2004/67 om gasforsyningssikkerhed, KOM(2008) 769.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvordan der kan reageres på eventuelle kommende gasforsyningskriser. Under hensyntagen til
dette arbejde og det arbejde, som Det Internationale Energiagentur og Gruppen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas gør, vil Kommissionen høre de interesserede
parter med henblik på at foreslå en revision af
direktivet om gasforsyningssikkerhed
i 2010.
2.4.
Nye impulser til energieffektivitet
EU har forpligtet sig til at forbedre sin energieffektivitet med 20 % frem til 2020. Både den
reduktion af drivhusgasemissionerne og de mål for vedvarende energi, som EU har forpligtet
sig til, vil bidrage til at energieffektivitetsmålet nås, og omvendt vil ambitiøse tiltag på
energieffektivitetsområdet være stærkt medvirkende til, at EU's klimamål kan nås frem til
2020, især i henhold til beslutningen om byrdefordeling. Foranstaltninger til forbedring af
energieffektiviteten har derfor en kritisk rolle at spille, når det gælder om nå klima- og
energimålene med de lavest mulige omkostninger, med særligt fokus på bygninger og
transport.
Det er også klart, at energieffektivitetsmålet på 20 % vil være stærkt medvirkende til, at de
mål, som EU har sat sig med hensyn til bæredygtighed og konkurrenceevne, kan nås.
Derudover er en mindskelse af forbruget som følge af større energieffektivitet den mest
holdbare måde at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og import på.
Foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og grønne teknologier kan også skabe
nye muligheder for økonomien, herunder SMV'er, under de aktuelle vanskelige økonomiske
forhold. Energieffektivitet skal være et centralt led i EU's handlingsplan for
energiforsyningssikkerhed og –solidaritet.
Der er sket store fremskridt med hensyn til at nå energieffektivitetsmålet på 20 %. Disse
foranstaltninger skulle hjælpe med til at forbedre energieffektiviteten med omkring 13-15 %.
Sammen med den strategiske energiredegørelse fremlægger Kommissionen derfor en ny
2008-energieffektivitetspakke
med energieffektivitetsinitiativer for at gøre yderligere
fremskridt med hensyn til at nå 20 %-målet:
Revision af direktivet om
bygningers energimæssige ydeevne
for at udvide dets
anvendelsesområde, forenkle gennemførelsen af det og udvikle energiattester for
bygninger til at være et ægte markedsinstrument. Med et revideret direktiv vil en
gennemsnitsfamilie kunne spare hundredvis af euro om året selv efter fradrag af udgifterne
til energieffektiv opvarmning og køling og energieffektive byggematerialer.
Revision af direktivet om
energimærkning,
der hidtil kun har omfattet elektriske
husholdningsartikler, så det kommer til at gælde for et større udvalg af kommercielle og
industrielle energiforbrugende produkter, og for at fastlægge et harmoniseret grundlag for
offentlige indkøb og incitamenter fra medlemsstaternes side. Kommissionen er også ved at
udarbejde ajourførte eller nye klassifikationer for en række produktgrupper. I henhold til
en separat retsakt vil der blive indført et nyt energimærke for bildæk.
Intensivering af gennemførelsen af direktivet om
miljøvenligt design.
Kommissionen vil i
de kommende måneder vedtage minimumskrav til elpærer (der fører til udfasning af
energikrævende glødelamper), elektriske apparaters energiforbrug i standbytilstand og
slukket tilstand, vej- og kontorbelysningsanlæg, eksterne energiforsyninger og enkle tv-
dekodere. Det første sæt foranstaltninger vil kort efter blive efterfulgt af foranstaltninger
rettet mod vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe, kedler og vandvarmere, motorer
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0013.png
og fjernsyn. Kombineret med virkningerne af det miljøvenlige design og mærkningen vil
der frem til 2020 kunne spares 96 Mtoe
22
.
Fremme af kraftvarmeproduktion må også prioriteres højt. Med henblik herpå vedtager
Kommissionen sammen med denne strategiske energiredegørelse en meddelelse og
detaljerede retningslinjer for teknisk gennemførelse af direktivet om kraftvarmeproduktion.
Kommissionen vil udvikle benchmarking- og netværksmekanismer for at udbrede bedste
praksis.
Borgmesteraftalen
23
er et vigtigt instrument til at fremme denne proces. For at
fremme udbredelsen i hele EU vil der blive tildelt EU-midler (bl.a. fra programmet
"Intelligent Energi – Europa"), eventuelt kombineret med andre finansielle EU-
instrumenter. For at nå dette mål vil der blive iværksat et nyt initiativ til finansiering af
bæredygtig energi sammen med Den Europæiske Investeringsbank og eventuelt også Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Det er vigtigt at udforme og
gennemføre passende finansieringsinstrumenter til mindre investeringer, der ofte kræves i
forbindelse med energieffektivitetsprojekter (fx startomkostninger for ejere eller brugere af
bygninger).
Som led i samhørighedspolitikkens programmer er der for perioden 2007-13 tildelt over
9 mia. EUR til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi. Der ydes
samhørighedsmidler
til
en
lang
række
foranstaltninger,
herunder
energieffektivitetsforbedringer inden for industri, handel, transport og offentlige
bygninger, kraftvarmeproduktion og lokal energiproduktion, innovation til fordel for
bæredygtig energi og uddannelse i at kontrollere og evaluere energimæssig ydeevne. I de
nye medlemsstater støtter samhørighedspolitikken desuden på visse betingelser
investeringer i energieffektivitet i boligbyggeri. Da der kan ydes støtte til nogle af disse
tiltag fra andre budgetposter under samhørighedspolitikken, som fx F&U, byfornyelse og
genskabelse af landsbymiljøer og teknisk bistand, forventes den faktiske støtte til EU's
energipolitik at blive meget større. Der vil kunne ydes yderligere støtte til operationelle
programmer
via
finansieringsinstrumenter,
herunder
lånefinansiering
og
egenkapitalfinansiering fra EIB-Gruppen (fx lån i forbindelse med strukturprogrammer) og
fra EBRD.
Der vil blive fremlagt en
miljøafgiftspakke
som supplement til energi- og klimapakken.
Den kommer til at indeholde et forslag om at revidere energiafgiftsdirektivet for at gøre det
fuldt foreneligt med energi- og klimamålene og en undersøgelse af, hvordan moms og
andre skatte- og afgiftsregler kan bruges til at fremme energieffektivitet. Kommissionen vil
fortsætte sit arbejde på at fremme liberaliseringen af energieffektive varer og
tjenesteydelser, også som led i
handelsforhandlingerne.
Det er mindst lige så vigtigt, at energieffektiviteten forbedres i andre industrialiserede land og
vækstøkonomier som i EU. Gøres der fremskridt med hensyn til at nå frem til en global aftale
om klimaforandringer, vil det skabe vigtige nye incitamenter til at samarbejde om
energieffektivitet. Energieffektivitet bør være et af energifællesskabets vigtigste mål i de
kommende år. Kommissionen vil basere sig på det
internationale partnerskab for
samarbejde om energieffektivitet,
der i G8-regi blev vedtaget sammen med Kina, Indien og
Korea i juli 2008 for at fremme fælles produktstandarder og ambitiøse tiltag i hele verden, og
22
Ifølge
undersøgelser
foretaget
i
henhold
http://ec.europa.eu/energy/demand/legislation/eco_design_en.htm
http://ec.europa.eu/energy/climate_actions/mayors/index_en.htm
til
direktiv
2005/32/EF
23
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0014.png
vil deltage i iværksættelsen af det i 2009 i form af en IEA-gennemførelsesaftale. I den
sammenhæng er IEA's opsøgende arbejde over for de nye vækstlande af særlig stor betydning.
Energieffektivitet må hele tiden være et højt prioriteret mål i EU's energipolitik.
Kommissionen vil evaluere
handlingsplanen for energieffektivitet
i 2009 og udarbejde en
mere fokuseret handlingsplan som ønsket af Det Europæiske Råd i juni 2008.
2.5.
Bedre udnyttelse af EU's egne energireserver
Den energi, der produceres i EU, dækker 46 % af det samlede energiforbrug
24
. Før 20-20-20-
initiativet skulle denne andel ifølge beregningerne falde til 36 % frem til 2020
25
. Som følge af
gennemførelsen af den nye energipolitik vil den komme til at ligge på omkring 44 % af EU's
forbrug
26
.
Alle omkostningseffektive foranstaltninger, der kan træffes for at fremme udviklingen og
anvendelsen af EU's egne ressourcer, bør udgøre et vigtigt element i en EU-handlingsplan for
energiforsyningssikkerhed og -solidaritet.
Udviklingen af
vedvarende energi
som vind-, sol-, vand- og biomasseenergi og udnyttelsen
af marine ressourcer må betragtes som EU's største potentielle, naturlige energikilder. I dag
tegner de sig for ca. 9 % af EU's endelige energiforbrug, men målet er, at de skal udgøre 20 %
senest i 2020. Når det nye direktiv om vedvarende energi er trådt i kraft, vil Kommissionen
koncentrere sig om at lette gennemførelsen af det og føre kontrol med, at det gennemføres
korrekt og i overensstemmelse med tidsplanen, og vil tage sig af udestående praktiske
spørgsmål, der vil kunne lægge hindringer i vejen for en effektiv og hurtig udbredelse af
vedvarende energi på markedet, som fx netproblemer. På baggrund af erfaringen med det nye
direktiv om vedvarende energi vil Kommissionen fremlægge en meddelelse om overvindelse
af hindringer for vedvarende energi i EU, hvori det fastslås, hvilke hindringer der er tale om,
og foreslås, hvordan de kan fjernes.
For at etablere de fornødne finansieringsmekanismer til den massive udvikling af vedvarende
energi i EU, samarbejder Kommissionen med Den Europæiske Investeringsbank og Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre finansielle institutioner om at få
ovennævnte
EU-initiativ til finansiering af bæredygtig energi
i stand for på
kapitalmarkederne at tilvejebringe omfattende midler til investeringer i energieffektivitet,
vedvarende energi, renere udnyttelse af fossile brændstoffer og kraftvarmeproduktion ved
hjælp af vedvarende energikilder i EU's byer.
Teknologien spiller en central rolle, når det gælder om at maksimere EU's naturressourcer.
Behovet for vedvarende energi vil kun vokse, jo mere ambitiøse målene for begrænsning af
drivhusgasemissionerne bliver, så det er af vital betydning, at der sker hurtige fremskridt med
hensyn til at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og bæredygtigheden inden for
produktionen af vedvarende energi. Dette udgør en enorm økonomisk mulighed for EU, men
må samtidig prioriteres højt for at opnå energiforsyningssikkerhed og bæredygtighed. Målet
søges for øjeblikket nået som led i den strategiske energiteknologiplan, som Det Europæiske
Råd vedtog i 2008
27
. Der er allerede gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre den,
herunder i forbindelse med seks europæiske industriinitiativer vedrørende vind-, sol- og
24
25
26
27
Eurostat, 2006; forbruget inkluderer bunkerolie.
Basisfremskrivning med moderat oliepris; se fodnote 4.
Scenariet "ny energipolitik + høj oliepris"; se fodnote 4.
KOM(2007) 0723; ec.europa.eu/energy/res/setplan/communication_2007_en.htm
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0015.png
bioenergi (andengenerationsbiobrændstoffer), CO
2
-opsamling, -transport og -lagring, elnet og
bæredygtig fission. Initiativerne udvikles i nært samarbejde med eksisterende
teknologiplatforme og EU's industri. Det næste skridt bliver en meddelelse om finansiering af
energiteknologier med lavt CO
2
-udslip, som Kommissionen fremlægger i 2009 i nært
samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank. Deri vil det blive evalueret, hvilke
ressourcer der er brug for, og hvilke potentielle finansieringskilder der er, og foreslået,
hvordan der kan ydes støtte til demonstrationsprojekter i stor målestok på EU-plan, herunder
tolv demonstrationsanlæg for CO
2
-opsamling, -transport og –lagring. Der vil blive taget
hensyn til resultaterne af de igangværende drøftelser om revisionen af direktivet om
emissionshandel, især muligheden for at anvende auktionsprovenuet og øremærkede
emissionsrettigheder til at fremskynde gennemførelsen af de stærkt tiltrængte
demonstrationsforanstaltninger.
Kul
udgør fortsat en vigtig bestanddel i Europas egen energiforsyning og et vigtigt alternativ
til olie og gas. Der kan fås store mængder kul fra mange leverandører over hele verden, og det
er relativt let at oplagre dem. Kulbaseret elproduktion får stadig større betydning i store dele
af verden, og det forventes, at der fortsat vil blive brugt store mængder kul og brunkul til
elproduktion i Europa. Det er en stor ulempe, at dette medfører højere CO
2
-emissioner. På
længere sigt kan der kun anvendes kul uden at øge klimaforandringerne, hvis flertallet af
kraftværker er højeffektive, og der er bred adgang til CO
2
-opsamling og –lagring ("CCS").
CCS-udviklingen vil både i og uden for Europa afhænge af lovgivningen og CO
2
-
prissætningen og adgangen til nye teknologier og processer. Det bør først overvejes at
fastsætte
obligatoriske
CO
2
-standarder,
når
resultaterne
af
industrielle
demonstrationsprojekter er blevet evalueret, især hvis ovennævnte emissionshandelsordnings
incitamenter viser sig at være utilstrækkelige. Der kræves stærkere incitamenter, end der for
øjeblikket gives, for at nå Europas mål, som er at have op til tolv demonstrationsværker i
industriel målestok i drift senest i 2015, og at realisere G8-målet, som er at etablere tyve
demonstrationsværker fordelt over hele verden frem til 2020.
Selv om Europas gas- og olieressourcer er faldende, er de høje oliepriser og den
sikkerhedsmæssige fordel ved selv at have ressourcer, med til at øge interessen for at udnytte
Europas egne
olie- og gasreserver,
herunder ukonventionelle reserver, for så vidt som dette
kan lade sig gøre på en bæredygtig måde. Derudover kan andre former for brændsel i nogle
områder af EU, som fx olieskifer og tørv, også bidrage til nogle medlemsstaters
energiforsyningssikkerhed.
Medregnes de ukonventionelle ressourcer, firdobles EØS's kombinerede gasreserver faktisk til
mere end 60 000 Mtoe, selv om der er store teknologiske og miljømæssige udfordringer
forbundet med at udnytte dem. I Berlinforummet om fossile brændstoffer
28
vil Kommissionen
indlede drøftelser om, hvilke andre foranstaltninger der kan træffes på EU-plan og nationalt
plan, og især i partnerskab med Norge, for yderligere at fremme en mere omkostningseffektiv
og miljøvenlig adgang til EU's egne fossile brændstoffer.
Olieraffineringskapaciteten er endnu en afgørende faktor, når det gælder om at garantere EU's
energiforsyningssikkerhed. Det er vigtigt at skabe større åbenhed om ligevægten mellem
udbuddet af og efterspørgslen efter raffineringskapacitet til dækning af EU's behov, idet der
tages hensyn til efterspørgselsfaktorer (især initiativer til grøn transport) og især uroen
omkring den fremtidige potentielle adgang til dieselolie. I 2010 vil Kommissionens
28
http://ec.europa.eu/energy/oil/berlin/index_en.htm
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
observationscenter for energimarkeder udarbejde en
meddelelse om raffineringskapaciteten
og EU's oliebehov.
Endelig bidrager
kerneenergi
til EU's energiforsyningssikkerhed som en vigtig kilde til
grundlastproduktion af elektricitet uden at øge drivhusgasemissionerne og medvirker dermed
til at bekæmpe klimaforandringer. EU's uranforsyninger er diversificeret i stabile områder
(Australien og Canada leverer næsten halvdelen af EU's behov), og uranprisen har begrænset
indflydelse på elprisen. Kerneenergi tegner sig for en tredjedel af EU's elproduktion.
Som det fremgår af meddelelsen "Ajourføring af det vejledende kerneenergiprogram", der
ledsager denne redegørelse, vil flertallet af kernekraftværker i EU i de næste 10-20 år nå
slutningen af deres oprindeligt projekterede levetid. Frem til 2020 kommer kerneenergi til at
tegne sig for en betydelig mindre andel af elproduktionen, hvis ikke der træffes beslutninger
om nye investeringer. Det bliver mere presserende, at der træffes beslutninger om forlængelse
af levetiden, nye investeringer eller udskiftning af værker, især på baggrund af EU's mål for
begrænsning af CO
2
-emissionerne.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at vælge, hvorvidt den vil investere i kerneenergi, men
rammebestemmelserne for nuklear sikkerhed og sikring, der gælder overalt i EU, er af fælles
interesse. Det må være klart, at EU opretholder de højeste sikkerheds-, sikrings-,
ikkesprednings- og miljøbeskyttelsesstandarder på kerneenergiområdet. EU bliver derfor nødt
til at udarbejde fælles rammebestemmelser for nukleare anlægs sikkerhed og håndtering af
nukleart affald.
Efter oprettelsen af Gruppen på Højt Niveau for Nuklear Sikkerhed og Affaldshåndtering, der
består af nationale regulerende myndigheder, og drøftelserne i EU's Kernenergiforum vil
Kommissionen derfor i 2008 fremsætte et
revideret forslag til direktiv om EU-
rammebestemmelser for nuklear sikkerhed.
3.
P
Å VEJ MOD EN VISION FOR
2050
I takt med at den globale efterspørgsel efter olie bliver ved med at stige, og mange
eksisterende oliefelters produktionskapacitet falder, bliver ligevægten mellem udbud og
efterspørgsel mere og mere prekær, og muligvis kritisk. For at bekæmpe klimaforandringerne
bliver det nødvendigt massivt at gå over til højeffektive energiteknologier med lavt CO
2
-
udslip.
I EU's agenda for 2020 er de første vigtige skridt i denne proces fastsat. Det vil tage betydeligt
længere tid at gennemføre en fundamental strukturel ændring, hvor der indføres kulstoffri
elproduktion, eller sker en radikal teknologisk omstilling, hvor transport gøres uafhængig af
olie, men politikere, investorer, uddannelsesinstitutioner og forskere bliver nødt til at træffe
valg allerede nu. Kommissionen vil derfor foreslå en ny energipolitik for Europa i 2010 med
henblik på at udarbejde en politisk agenda for 2030 og en vision for 2050. Den vil blive til på
grundlag af en bred høring, der går ud på at undersøge, hvilke mål der kan fastsættes på
længere sigt:
At gøre EU's elforsyning mindre afhængig af fossile brændstoffer frem til 2050.
Dette er en
kæmpemæssig udfordring, som dog er nødvendig, hvis EU skal være 100 % med til at
reducere de globale drivhusgasemissioner frem til 2050 for at forhindre klimaforandringer.
Det vil kræve, at der i højere grad anvendes vedvarende energi, CO
2
-opsamling og -lagring
og for de lande, der ønsker det, kerneenergi. Gennemførelsen af
emissionshandelsordningen vil gøre det lettere at gå over til elproduktion med lavt CO
2
-
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udslip, i kraft af at den eksisterende elproduktionskapacitet udskiftes, hvoraf halvdelen når
slutningen af sin projekterede levetid i 2030. Hvis der hurtigt træffes strategiske
investeringsbeslutninger, vil næsten to tredjedele af EU's elproduktion kunne være baseret
på lavemissionsteknologi i begyndelsen af 2020'erne mod 44 % i dag.
At gøre transporten uafhængig af olie.
Biler kan ikke fra den ene dag til den anden
udskiftes med el- eller brintdrevne biler eller biler, der kører på alternative brændstoffer, og
det vil kræve enorme ændringer i EU's transportinfrastruktur. Kommissionen vil på
grundlag sin meddelelse om grønnere transport i Europa fremlagt i 2008 undersøge, hvilke
foranstaltninger der er nødvendige, for at EU kan komme til at føre an på dette område.
Den vil bl.a. se på i) behovet for afgiftslempelser og andre incitamenter, der er i
overensstemmelse med statsstøttereglerne, i forbindelse med køb af grønnere, el-, biogas-
eller brintdrevne køretøjer og tidligere udskiftning af ældre, mere forurenende køretøjer, ii)
muligheden for at forlange, at en minimumsprocentdel af alle nye køretøjer, som statslige
og lokale myndigheder anskaffer, skal være el-, biogas eller brintdrevne, og iii)
muligheden for at kræve, at tankstationer skal indføre den nødvendige infrastruktur, for at
der hurtigt kan udvikles alternativ transport i hele Europa. Kommissionen vil også se på,
hvordan der kan sætteres yderligere skub i forbedringerne af køretøjers effektivitet efter
2012.
Lavenergibygninger og plusenergibygninger.
Bygninger tegner sig for 40 % af det
endelige energiforbrug. Bygninger kan opføres og bruges på en sådan måde, at de ikke
forbruger mere energi, end de er i stand til at producere, og de kan endog blive
nettoproducenter af energi. Kommissionen vil opstille fælles principper for at definere,
hvad der forstås ved bygninger med lavt eller nul CO
2
-udslip og lav- og
nulenergibygninger, og eventuelt foreslå foranstaltninger for yderligere at øge antallet af
dem. Det haster også med at modernisere den eksisterende bygningsmasse. Enhver
investering i de bygninger, der eksisterer i dag, kan reducere vores energibehov og bidrage
til at nå EU's mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne i de kommende tiår.
Kommissionen og medlemsstaterne vil se nøjere på betingelserne for det indre marked, og
hvilke incitamenter der kan virke som løftestang for disse investeringer i energibesparelser
i boligsektoren.
Et intelligent sammenkoblet elnet.
Det aktuelle net blev anlagt for at levere elektricitet fra
store kraftværker til de nationale detaildistributionsnet. Fremtidens net skal tage hensyn til
virkningerne af klimaforandringerne og betjene et integreret europæisk marked med mange
små leverandører af vedvarende energi, det være sig fra vindmølleparker eller private
husholdningers elproduktion, der side om side med de større kraftværker i stigende grad vil
bidrage til at dække EU-økonomiens væsentlige elektricitetsbehov. Den decentraliserede
elproduktion forudsætter kæmpemæssige ændringer af EU's elnet. Koncepter som et
offshoresupernet, der ligger som en ring omkring Europa og forbinder solenergianlæg i
syd, bølgeenergianlæg i vest og vind- eller vandenergianlæg i nord med de vigtigste
forbrugscentre, skal udforskes yderligere. Intelligente målere og kontrol på
detailkundeniveauet kan øge energieffektiviteten betragteligt og fremme udviklingen af
elkøretøjer.
Fremme i hele verden af et højeffektivt energisystem med lavt CO
2
-udslip.
Fordelene ved
en ambitiøs EU-energiagenda for 2030-2050 kan mangedobles, hvis hele verden bliver
overbevist om og får hjælp til at følge den. Det vil være en stærk drivkraft for ændringer i
hele verden, hvis der sker fremskridt med hensyn til at nå frem til en global klimaaftale. En
tidlig og ambitiøs agenda for energireformer i Europa vil medvirke til, at Europa kommer
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0018.png
til at indtage en teknologisk førerposition i verden på automobil-, bygnings- og
energiteknikområdet.
Dette er ikke en udtømmende liste over de spørgsmål, der skal behandles, men disse
eksempler er baseret på teknologier, der allerede har vist sig at virke på forsøgsplan. De
kræver fundamentale teknologiske forandringer, der ikke kan gennemføres uden en
koordineret agenda for forskning og teknologisk udvikling, regulering, investering og
infrastrukturudvikling, ofte på kontinentalt plan.
Med henblik herpå vil Kommissionen som led i den strategiske energiteknologiplan i dialog
med embedsmænd, akademikere og industrielle eksperter fra medlemsstaterne udarbejde en
energipolitisk køreplan frem til 2050
over foranstaltninger, der skal træffes, for eventuelt at
fremme gennemførelsen af dem i stor målestok. I denne køreplan fastlægges det især, hvilke
foranstaltninger der er nødvendige for at EU kan få en kulstoffri elforsyning inden 2050, og
hvilke valgmuligheder der er i denne forbindelse.
4.
K
ONKLUSIONER
:
Kommissionens forslag om drivhusgasemissioner, vedvarende energi og det indre
energimarked danner rammen for, at EU kan nå de mål, som Det Europæiske Råd har
vedtaget for 2020. De vil udgøre et første vigtigt skridt på vejen til at omdanne EU til et
bæredygtigt og sikkert, teknologibaseret energimarked med lave CO
2
-emisisoner og skabe
velstand og beskæftigelse i hele EU. Den første vigtige forudsætning for en politik for
energiforsyningssikkerhed i EU er, at disse forslag hurtigt vedtages og gennemføres.
Med 20-20-20-foranstaltningerne alene vil EU's behov for energiforsyningssikkerhed dog
ikke kunne imødekommes. Som svar på de opfordringer til at intensivere arbejdet på at
forbedre energiforsyningssikkerheden, som Det Europæiske Råd fremsatte på sit møde den
15.-16. oktober 2008, foreslår Kommissionen en fempunkts-handlingsplan
for
energiforsyningssikkerhed og –solidaritet
og opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til
at bekræfte, at EU er nødt til at intensivere sine bestræbelser på at udarbejde en effektiv
ekstern energipolitik, hvor EU taler med en stemme, finder ud af, hvilke infrastrukturer der
er vigtigst for dets energiforsyningssikkerhed, og derpå arbejder hen imod at få dem anlagt
og optræder sammenhængende for at udbygge sine partnerskaber med de vigtigste
energileverandører, transitlande og forbrugere. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til
at godkende følgende:
Som første skridt de seks prioriterede foranstaltninger, som Kommissionen anser for
væsentlige for EU's energiforsyningssikkerhed, dvs. den sydlige gaskorridor,
diversificerede, formålstjenlige LNG-forsyninger til EU, sammenkobling af
Østersøområdet, Middelhavsenergiringen, behovet for formålstjenlige Nord-syd-gas- og
-elsammenkoblinger i Central- og Sydøsteuropa og et Nordsønet.
Derudover opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til at tage venligt imod
følgende:
Som andet skridt Kommissionens beslutning om over for Rådet og Europa-Parlamentet
senest i 2009-2010 i en meddelelse at fastslå, hvilke specifikke tiltag der kræves, for at
disse projekter kan gennemføres i praksis.
Som tredje skridt Kommissionens beslutning om i 2010 på grundlag af resultaterne af
grønbogshøringen at fremsætte forslag til et nyt EU-instrument for
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
energiforsyningssikkerhed og -infrastruktur, der er baseret på det eksisterende TEN-E-
instrument.
Kommissionens beslutning om at sikre udviklingen af en sydlig gaskorridor og opfordre
Kommissionens og EU's finansielle institutioner til et nært samarbejde om at udforske
muligheden for en blokindkøbsmekanisme (Det Kaspiske Udviklingsselskab ("Caspian
Development Corporation")).
Kommissionens beslutning om at redegøre for de foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at EU taler med én stemme i eksterne energispørgsmål, og de tiltag, der er beskrevet
i afsnit 2.1.
Kommissionens beslutning om at udvide samarbejdet med Afrika på energiområdet via
energipartnerskabet mellem Afrika og EU og at fokusere mere på fremme af vedvarende
energikilder i Afrika gennem EU's udviklingspolitik.
2008-energieffektivitetspakken, der tilskynder Rådet og Europa-Parlamentet til at gøre en
større indsats for hurtigt at nå frem til en aftale om elementerne i denne pakke.
Den foreslåede revision af direktivet om olielagre og Kommissionens beslutning om at
foreslå en omarbejdning af direktivet om gasforsyningssikkerhed i 2010.
Kommissionens beslutning om at fremme miljøvenlig udvikling af EU's egne reserver af
fossile brændstoffer og at opfordre Berlinforummet om fossile brændstoffer til at fastsætte
konkrete anbefalinger med hensyn til, hvilke tiltag der kræves for at fremme dette mål.
Kommissionens beslutning om på baggrund af erfaringen med det nye direktiv om
vedvarende energi at fremlægge en meddelelse om, hvordan hindringerne for vedvarende
energi i EU kan fjernes.
Det reviderede direktivforslag om EU-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed.
Initiativet til at iværksætte et initiativ til finansiering af bæredygtig energi som et fælles
projekt mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank for på
kapitalmarkederne at tilvejebringe omfattende midler til investeringer i energieffektivitet,
vedvarende energi og renere udnyttelse af fossile brændstoffer.
Endelig bliver EU nødt til at begynde at forberede sin energifremtid på længere sigt.
Kommissionen vil derfor foreslå en ny energipolitik for Europa i 2010 med henblik på at
udarbejde en politisk agenda for 2030 og en vision for 2050, og forslaget vil blive fulgt op af
en ny handlingsplan.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0020.png
BILAG
Bilag 1 – Hovedscenarier for 2020
Nedenstående tabel illustrerer EU's energiprofil i 2005 og den projekterede profil i 2020 ud
fra fire scenarier: i) et basisscenario uden energipolitikken for Europa og med en oliepris på
61 USD/bbl, ii) et scenario uden energipolitikken for Europa, men med en oliepris på 100
USD/bbl, iii) et scenario med energipolitikken for Europa og den moderate oliepris og iv) et
scenario med energipolitikken for Europa og den højere oliepris.
EU-27
Mtoe
2005
Basisfrem-
skrivning
29
,
oliepris 61
USD/bbl
1968
Basisfrem-
skrivning,
oliepris 100
USD/bbl
1903
Fremskriv-
ning med ny
energipolitik,
oliepris 61
USD/bbl
1712
Fremskriv-
ning med ny
energipolitik,
oliepris 100
USD/bbl
1672
Primær
energiefter-
spørgsel
Olie
Gas
Faste
brændstoffer
Vedvarende
energi
Kerneenergi
30
1811
666
445
320
123
257
702
505
342
197
221
648
443
340
221
249
608
399
216
270
218
567
345
253
274
233
EU's
energiproduk-
tion
Olie
Gas
Faste
brændstoffer
Vedvarende
energi
Kerneenergi
896
725
774
733
763
133
188
196
122
257
53
115
142
193
221
53
113
146
213
249
53
107
108
247
218
52
100
129
250
233
29
30
Basisscenariet er en fremskrivning af de aktuelle tendenser. Der er kun medregnet politikker, der var
gennemført ultimo 2006.
Under forudsætning af, at medlemsstaternes beslutninger om afvikling af kerneenergi, som situationen
så ud ultimo 2006, gennemføres.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448551_0021.png
Nettoimport
Olie
975
590
1301
707
390
(452)
200
1184
651
330
(383)
194
1033
610
291 (337)
108
962
569
245
(284)
124
Gas Mtoe (mia. 257
m
3
)
(298)
Faste
brændstoffer
127
Den
endelige 238
energiefter-
spørgsel
303
302
257
260
Der findes mere tilbundsgående analyser i vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene "Europe's current and future energy position: demand – resources – investment".
Bemærk, at de sidste to kolonner indeholder fremskrivninger af, hvordan EU's
energiforsyning vil se ud, når 20-20-20-målene er nået fuldt ud, baseret på Primes-modellen.
DA
21
DA