Udenrigsudvalget 2008
KOM (2008) 0850
Offentligt
1448618_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.12.2008
KOM(2008) 850 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
IPA-ÅRSRAPPORT FOR 2007
{SEC(2008) 3026}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indledning
Siden den 1. januar 2007 er EU's førtiltrædelsesfinansiering blevet formidlet gennem én
enkelt integreret ordning, det såkaldte instrument for førtiltrædelsesbistand (Instrument for
Pre-accession Assistance - IPA); gennem denne ordning ydes der målrettet støtte til såvel
ansøgerlande som potentielle ansøgerlande. IPA-ordningen, der bygger på Rådets forordning
(EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006, træder i stedet for de tidligere førtiltrædelsesordninger,
dvs. PHARE-programmet, ISPA, SAPARD, den tyrkiske førtiltrædelsesordning samt
CARDS, den tidligere finansieringsordning for Vestbalkan. Referencebeløbet for IPA-støtten
i tidsrummet 2007-2013 er på 11 468 mio. EUR.
Sigtet med IPA-ordningen er at yde målrettet støtte til lande, der har ansøgt - eller som
potentielt vil kunne ansøge - om optagelse i EU. A-ordningen er opdelt i 5 komponenter;
formålet hermed er at sikre, at de enkelte landes mål realiseres så effektivt som muligt:
I. Omstillingsstøtte og institutionsopbygning; denne komponent tager sigte på finansiering af
foranstaltninger med henblik på institutionsopbygning og den hermed forbundne investering.
II. Grænseoverskridende samarbejde (CBC); denne komponent tager sigte på at støtte
samarbejdet på tværs af grænserne mellem de (potentielle) ansøgerlande indbyrdes og mellem
disse og EU-landene. Gennem denne komponent kan der også ydes finansiering til
modtagerlandenes deltagelse i de tværnationale samarbejdsprogrammer under strukturfondene
og Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (ENPI) og ENPI-programmerne
vedrørende havområder.
III. Regionaludvikling; denne komponent tager sigte på finansiering af investeringer og hertil
knyttet faglig bistand på områder såsom transport, miljø og regional konkurrenceevne.
IV. Udvikling af menneskelige ressourcer; denne komponent tager sigte på styrkelse af
menneskelig kapital og bekæmpelse af marginalisering.
V. Udvikling af landdistrikter; denne komponent foregriber de programmer for
landdistriktsudvikling, der forventes iværksat efter tiltrædelsen, idet der ydes finansiering til
foranstaltninger svarende til nævnte programmer, omend i mindre målestok
Samtlige støttemodtagende lande har adgang til komponent I og II. Komponent III, IV og V,
der kun er disponible for ansøgerlandene, og som bygger på devisen om, at man lærer bedst
ved selv at gøre tingene, foregriber struktur-, samhørigheds- og landdistriktsudviklings-
fondene, som disse vil blive indført ved tiltrædelsen. Forudsætningen er, at de pågældende
lande har den fornødne administrative kapacitet og de fornødne strukturer til selv at kunne
tage ansvaret for støttens forvaltning. For de potentielle ansøgerlandes vedkommende
realiseres foranstaltninger med sigte på regionale forhold, menneskelige ressourcer og
udvikling af landdistrikter gennem komponenten for omstillingsstøtte og institutions-
opbygning.
I denne rapport gøres der rede for, hvordan IPA-ordningen er blevet iværksat i 2007.
Rapporten indeholder kun forholdsvis få oplysninger om gennemførelsen af og tilsynet med
IPA-programmerne i felten og resultaterne af vurderingen af disse programmer på grund af, at
2007 var det første år i IPA's programplanlægning. De fleste programmer blev først vedtaget
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448618_0003.png
hen imod årets slutning, og den egentlige iværksættelse har således først fundet sted fra 2008
og fremover.
1.
1.1.
TILBAGEBLIK OVER ÅRET
Udvidelsesprocessen i hovedtræk
I 2007 blev der gjort store fremskridt takket være den nye konsensus vedrørende udvidelsen,
som Det Europæiske Råd var nået frem til på sit møde i december 2006. 2007 startede med
tiltrædelsen af Bulgarien og Rumænien. Dette år var vidne til en række forskellige udviklinger
i Tyrkiet og på Vestbalkan: der blev gjort fremskridt i optagelsesforhandlingerne og i
stabiliserings- og associeringsprocessen, drøftelserne omkring Kosovos status og lanceringen
af en ny finansieringsordning, den såkaldte IPA-ordning.
Den 6. november fremlagde Kommissionen sit årlige strategidokument og samtidig hermed
rapporter over landenes fremskridt og forslag til tiltrædelsespartnerskaber og europæiske
partnerskaber for ansøgerlandene og de potentielle ansøgerlande
1
og Kosovo på grundlag af
resolution 1244/99, der var udstedt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (UNSCR
1244/99)
2
. Kommissionen bekræftede i sit strategidokument principperne og målsætningerne
bag udvidelsesstrategien. Den henledte opmærksomheden på en række vigtige problemer i de
pågældende lande. Den fastslog, at den allerede i en tidlig fase ville opprioritere basale
forvaltningsproblemer, såsom institutionsopbygning, retlig og administrativ reform samt
forebyggelse af organiseret kriminalitet og korruption. Denne politik er i tråd med
anbefalingerne fra generaldirektoratets interne vurdering af reformen af den offentlige
administration i udvidelsesstaterne.
Der blev gjort yderligere fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet.
For Kroatiens vedkommende var der i december 2007 16 åbnede kapitler og 2 foreløbig
lukkede. For Tyrkiets vedkommende var der 6 åbnede kapitler, hvoraf 1 blev lukket. Som
fastlagt i Rådets konklusioner af december 2006 er der 8 forhandlingskapitler, som først
åbnes, når Tyrkiet har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen.
Generaldirektoratet for Udvidelse overvågede gennemførelsen af associeringsaftalen med
Tyrkiet og stabiliserings- og associeringsaftalerne med Kroatien og Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien. Ingen af de tre lande havde gjort tilstrækkelige
fremskridt på de udpegede indsatsområder.
På den anden bør det også nævnes, at ansøgerlandene i 2007 gjorde store fremskridt i
etableringen af strukturer og systemer til forvaltning af IPA-bistanden under komponent III og
IV, dvs. forløberne for strukturfondene. Disse strukturer, der tager udgangspunkt i devisen
om, at man lærer bedst ved selv at gøre tingene, kommer efter optagelsen til at spille en vigtig
rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets
samhørighedspolitik og de herfor gældende ordninger.
I 2007 blev der gjort fremskridt i den endelige implementering af stabiliserings- og
associeringsaftalerne med landene på Vestbalkan. Albanien gik videre med gennemførelsen af
interimsaftalen. Der blev undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale med Montenegro
1
2
Ansøgerlande: Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet
Potentielle ansøgerlande: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien.
Resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, af 10. juni 1999.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i oktober 2007. Forhandlingerne om en sådan aftale med Serbien blev genoptaget i juni 2007,
med det resultat, at aftalen blev paraferet i november. I december blev der paraferet en
stabiliserings- og associeringsaftale med Bosnien og Hercegovina. Undertegnelsen af disse
stabiliserings- og associeringsaftaler var betinget af, at de relevante forudsætninger var
opfyldt.
På Vestbalkan søgte Kommissionen fortsat at fremme stabiliserings- og associeringsprocessen
og at koordinere gennemførelsen af Thessaloniki-dagsordenen. Ved udgangen af 2007 var der
indgået aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med Albanien, Bosnien og Hercegovina,
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien. I
strategidokumentet bebudedes lanceringen af en dialog om vilkårene for visumfritagelse og
indførelse af yderligere stipendier med henblik på højere uddannelse for studerende fra
regionen.
Forhandlingerne om Kosovos status, der blev forestået af FN's generalsekretærs særlige
udsending, Martti Ahtisaari, blev afsluttet i 2007, uden nogen endelig afgørelse vedrørende
landets status. De to parter gik derefter ind i direkte forhandlinger om Kosovos status med en
EU/US/Rusland-trojka som mægler, men dette resulterede heller ikke i enighed.
Kommissionen stod bi med rådgivning og støtte.
På det topmøde, der blev afholdt i Zagreb i maj som led i den sydøsteuropæiske
samarbejdsproces (SEECP), blev det besluttet, at regionen skulle have større medbestemmelse
over den regionale samarbejdsproces. Stabilitetspagten har i store træk haft de forventede
virkninger; i dennes sted oprettes der snart et nyt råd for regionalt samarbejde (RCC), der
knyttes til den sydøsteuropæiske samarbejdsproces. Der er udpeget en generalsekretær for
dette råd, der får sæde i Sarajevo. Den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) trådte i
kraft i juli.
Den nye finansieringsordning for førtiltrædelsesbistand, IPA-ordningen, blev lanceret i 2007.
Forpligtelsesbevillingerne til finansiel bistand til ansøgerlandene i 2007 var på 497,2 mio.
EUR for Tyrkiet, 141,2 mio. EUR for Kroatien og 58,5 mio. EUR for Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien. For de potentielle ansøgerlande androg IPA-
bevillingerne 61,0 mio. EUR til Albanien, 62,1 mio. EUR til Bosnien og Hercegovina,
68,9 mio. EUR til Kosovo, 31,4 mio. EUR til Montenegro og 189,7 mio. EUR til Serbien. Der
blev afsat et ekstra beløb på 109,0 mio. EUR til regionalt samarbejde og til tværgående
flerlandeprogrammer, til gavn for både ansøgerlandene og de potentielle ansøgerlande
Arbejdet på at udbrede kendskabet til EU's udvidelse havde fortsat høj prioritet. Den tredje
årsdag for udvidelsen af EU-10, den 1. maj, blev markeret bl.a. med offentliggørelsen af et
særligt afsnit på EUROPA-netstedet med oplysninger om case studies, et afsnit med fakta og
tal samt et billedgalleri; tv-programmer om "Europe by Satellite"; journalistbesøg i tre af de
nye medlemsstater; samt en række seminarer, der blev tilrettelagt sammen med
handelskamrene i syv medlemsstater.
Kommissionen gik om bord i arbejdet på at oprette en ny civilsamfundsordning; den vil blive
koncentreret om tre indsatsområder: i) støtte til lokale civilsamfundstiltag og
kapacitetsopbygning, ii) et program for mellemfolkelig dialog, der skal udbrede kendskabet til
EU's politik, institutioner og instanser hos alle interessentkategorier samt iii) støtte til
(internationale) partnerskabsaktioner.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.2.
Rådets hovedkonklusioner i 2007
På et møde i december 2007 hilste Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
udvidelsesstrategien velkommen med følgende konklusioner vedrørende udvidelsesstrategien
for 2007:
"I
overensstemmelse med den udvidelsesstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i
december 2006, og Rådets konklusioner af 11. december 2006, udtrykker Rådet tilfredshed
med Kommissionens meddelelse "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2007-2008" fra
6. november og noterer sig dens analyser og henstillinger. Den fornyede enighed om
udvidelsen, der bygger på konsolidering af forpligtelser, retfærdig og streng konditionalitet
og bedre kommunikation samt evnen til at optage nye medlemmer, udgør stadig grundlaget
for EU's udvidelsesstrategi. En udvidelsesproces af højere kvalitet vil sikre, at udvidelsen
fortsætter med at fremme fred, demokrati og stabilitet på hele kontinentet, og vil give konkrete
fordele i form af stigende handel, investeringer og økonomisk vækst.
Næste år bliver afgørende for den videre konsolidering og gennemførelse af EU's
udvidelsesstrategi og støtte til overgangsprocessen på det vestlige Balkan. Rådet minder om
forskellige forslag vedrørende dette spørgsmål og om, at det vestlige Balkans fremtid ligger
inden for Den Europæiske Union. På denne baggrund er en konsekvent gennemførelse af den
fornyede enighed mere vigtig end nogensinde før.
Rådet bekræfter på ny, at forhandlingstempoet navnlig afhænger af de fremskridt, der gøres i
de lande, der forhandles med, med hensyn til de indledende og afsluttende benchmarks samt
opfyldelsen af kravene i forhandlingsrammen, herunder gennemførelsen af
tiltrædelsespartnerskaberne, der for øjeblikket er under revision, idet hvert land vurderes ud
fra sine egne forudsætninger. Rådet minder om, at de kapitler, hvor de tekniske forberedelser
er afsluttet, vil blive åbnet efter faste procedurer i overensstemmelse med
forhandlingsrammerne. I denne forbindelse ser Rådet frem til regeringskonferencerne med
Tyrkiet og Kroatien senere på måneden. Det er endvidere afgørende, at udvidelsespolitikken
fastholder en retfærdig og streng konditionalitet på alle stadier i forhandlingerne. Rådet
udtrykker i denne forbindelse tilfredshed med, at Kommissionen fortsat agter at forbedre
udvidelsesprocessens kvalitet ved at tage fat på centrale prioriteter på områder som offentlig
forvaltning, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption på et tidligt stadium under
fuld udnyttelse af benchmarks og konsekvensanalyser og ved at gøre processen mere åben.
Dette vil være afgørende for at sikre offentlighedens brede og vedvarende støtte til
udvidelsesprocessen."
Det Europæiske Råd støttede nævnte konklusioner på sit møde i december 2007:
"Det
Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og
støtter konklusionerne af 10. december fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser)."
2.
2.1.
PLANLÆGNINGEN OG GENNEMFØRELSEN AF IPA-ORDNINGEN: ET
GENERELT OVERBLIK
Strategisk planlægning og tilrettelæggelse af programmer
Hvert efterår får Rådet og Parlamentet af Kommissionen forelagt en udvidelsespakke
(strategipapir, statusrapporter, tiltrædelsespartnerskaber eller europæiske partnerskaber samt
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stabiliserings- og associeringsaftaler); pakken indeholder de overordnede strategiske rammer,
der skal gælde for IPA-ordningens gennemførelse i førtiltrædelsesprocessen. I den flerårige
vejledende finansieringsplan (MIFF), der også indgår i pakken, bliver de politiske
indsatsområder omsat i beløbsstørrelser for de enkelte lande og komponenter.
Hvad den strategiske planlægning angår, opstiller Kommissionen i nært samarbejde med de
pågældende lande flerårige vejledende planer (MIPD) for de enkelte støttemodtagende lande
(hvortil kommer en ekstra vejledende plan for regional- og flerlandeprogrammerne); disse
planer omfatter alle IPA-komponenter, det pågældende land har ret til. Der er tale om treårige,
rullende planer, der revideres årligt.
Med hensyn til programplanlægningen opstiller de nationale myndigheder specifikke
programmer for de enkelte lande og de enkelte komponenter (for komponenten vedrørende
samarbejde på tværs af grænserne: fællesprogrammer for to eller flere støttemodtagende lande
og mellem disse og nabolande i EU), samt for så vidt angår regionaludvikling, for de enkelte
sagsområder. Det er Kommissionen selv, der fremsætter forslag til regionale og tværgående
programmer.
2.1.1.
Den flerårige vejledende finansieringsplan (MIFF)
Den flerårige vejledende finansieringsplan udgør en del af den årlige udvidelsespakke; planen
viser, hvordan Kommissionen har tænkt sig, at IPA-rammebeløbet skal fordeles på lande og
komponenter i en given rullende treårsperiode. Planen danner bindeled mellem
udvidelsespakkens politiske rammer og budgetprocessen. Hvert år opstilles der en plan, som
forelægges Rådet og Europa-Parlamentet, jf. artikel 5 i IPA-forordningen (EF) nr. 1085/2006.
Finansieringsplanen bygger på en rullende treårig planlægningscyklus. Under normale
omstændigheder forelægges der som led i udvidelsespakken i sidste kvartal af år N-2 en
flerårig vejledende finansieringsplan for år N, N+1 og N+2; forslaget repræsenterer en
finansiel afspejling af de politiske indsatsområder, der er fastlagt i samme pakke, med den
fornødne hensyntagen til finansieringsrammen. På grund af forsinkelser i forbindelse med
vedtagelsen af en ny finansieringsramme for 2007-2013 kunne der i forbindelse med
vedtagelsen af IPA-forordningen ikke inden for fristen forelægges nogen flerårig vejledende
finansieringsplan for 2007-2009. Finansieringsplanen for 2008-2010, der blev vedtaget i
november 2007, var derfor den første finansieringsplan under IPA-ordningen; der er tale om
en ajourføring af de 2007-tal, der blev forelagt Rådet og Europa-Parlamentet i
Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2007.
Nedenstående tabel viser IPA-bevillingerne for 2007 i mio. EUR for de enkelte lande og
komponenter samt for regionalprogrammerne og flerlandeprogrammerne, som disse blev
ajourført i den flerårige vejledende finansieringsplan for 2008-2010 (KOM(2007) 689,
vedtaget den 6. november 2007).
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448618_0007.png
Den Tidligere
Jugoslaviske
Republik
Makedonien
IPA-komponent
Komponent I
Komponent II
Komponent III
Komponent IV
Komponent V
I alt
54,3
6,7
58,1
4,0
49,6
9,7
45,1
11,4
25,5
41,6
4,2
7,4
3,2
2,1
58,5
68,3
27,5
3,9
181,5
8,2
256,7
2,1
167,5
50,2
20,7
109,0
61,0
62,1
141,2
68,3
31,4
189,7
497,2
109,0
2.1.2.
Flerårige vejledende planer (MIPD)
Med udgangspunkt i MIFF-bevillingerne og de indsatsområder, der er udpeget i de politiske
rammer, udarbejdes der flerårige vejledende planer for de enkelte lande og for
flerlandeprogrammerne. De flerårige vejledende planer afspejler, hvad Kommissionen mener
er de vigtigste indsatsområder, samt den overordnede prioritering, som de støttemodtagende
lande forventes at udarbejde i nærmere detaljer i programplanlægningsdokumenterne.
De første landebaserede flerårige vejledende planer og de flerårige vejledende planer for
flerlandeprogrammerne for tidsrummet 2007-2009 blev udarbejdet i 2006 og begyndelsen af
2007; de udførende afdelinger under Generaldirektoratet for Udvidelse varetog denne opgave
i samarbejde med de generaldirektorater, der er ansvarlige for de relevante komponenter. De
nationale myndigheder blev hørt vedrørende udkastene til flerårige vejledende planer og var
meget nært involveret i udarbejdelsen heraf i overensstemmelse med princippet om større
medbestemmelse. Hvad angår de flerårige vejledende planer for ansøgerlandene, blev
udarbejdelsen af afsnittene vedrørende komponent III, IV og V varetaget af henholdsvis
Generaldirektoratet for Regionalpolitik, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling og Generaldirektoratet for Landbrug og
Udvikling af Landdistrikter. Medlemsstaterne, de internationale finansieringsinstitutioner og
andre relevante interessenter, såsom civilsamfundsorganisationerne, blev også hørt i
forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige vejledende planer.
Alle flerårige vejledende planer for tidsrummet 2007-2009 blev i første halvår af 2007
forelagt IPA-forvaltningsudvalget med henblik på vedtagelse.
2.1.3.
De strategiske rammer for samhørighedspolitikken
programplanlægning (komponent III og IV)
og
den
flerårige
For komponent III og IV lagde man samme metode til grund som for strukturfondene. Den
strategiske planlægning finder sted inden for en syvårsplan (2007-2013) og tager form af
strategiske rammer for samhørighedspolitikken (svarende til de nationale strategiske
referencerammer under strukturfondene), der udarbejdes af ansøgerlandene. I disse
dokumenter opstilles der en syvårsstrategi, der fungerer som referencedokument for
DA
7
Regionale og
tværgående
programmer
Bosnien og
Hercegovina
Montenegro
Albanien
Kroatien
Kosovo
Serbien
Tyrkiet
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
planlægningen af programmerne under IPA-komponent III og IV. De strategiske
referencerammer drøftes med Kommissionen, men forbliver nationale dokumenter.
Ansøgerlandene udarbejdede strategiske samhørighedsrammer for komponent III og IV og
forelagde dem derpå for Kommissionen i første halvår af 2007. Ved programplanlægningen
under komponent III og IV opstillede man derefter flerårige programmer; de fik i første
omgang en varighed på tre år, men kan forlænges til flere år.
Interessenthøring, partnerskab og koordinering er de overordnede principper bag
tilrettelæggelsen og godkendelsen af de strategiske rammer for samhørighedspolitikken og de
flerårige driftsprogrammer under komponent III og IV. Den gode praksis, der indøves på dette
og andre felter, får stor betydning, når landene efter optagelsen selv skal udarbejde og
forhandle om sådanne strategidokumenter og flerårige programmer under strukturfondene.
2.1.4.
IPA-programmerne
De årlige og flerårlige programmer tilrettelægges på grundlag af de relevante flerårige
vejledende planer. Komponent I tager form af etårige programmer, medens de øvrige
komponenter realiseres som flerårige programmer. Programmerne vedtages af Kommissionen
efter høring af de støttemodtagende lande og andre interessenter, når de relevante
medlemsstatsudvalg har afgivet positiv udtalelse, dvs. IPA-forvaltningsudvalget for
komponent I og II, Koordinationsudvalget for Fondene (COCOF) for komponent III og IV,
Det Regionale Socialfondsudvalg (RSU) for komponent IV samt Udvalget for Udvikling af
Landdistrikterne for komponent V.
2.1.4.1. Komponent I
Bistand under komponent I tilrettelægges af Kommissionen i form af årlige nationale
programmer og regionale eller tværgående programmer; de forvaltes af Kommissionen eller
af det støttemodtagende land selv, eventuelt i forening med andre donorer, som det er mest
formålstjenligt. Nationale programmer bygger på finansieringsforslag, der udarbejdes af
Kommissionen på grundlag af projektblade, der indsendes af det støttemodtagende land, eller
som udarbejdes af Kommissionen, hvor der er tale om regionale og tværgående programmer.
Projekter inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, uddannelse og told finansieres
over nationale bevillinger, som fastlægges i den flerårige vejledende finansieringsplan,
medens gennemførelsen sker centralt på tværgående grundlag; finansieringen af disse
projekter er derfor ikke medtaget i de nationale programmer under komponent I. Skemaet
viser, hvorledes projekterne fordeler sig på de enkelte lande. Uddybende oplysninger kan
findes i landeafsnittet i det tekniske bilag.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448618_0009.png
Den Tidligere
Jugoslaviske
Republik
Makedonien
Bosnien og
Hercegovina
Montenegro
Nationalt program
Bevillinger til
tværgående
foranstaltninger inden
for nuklear sikkerhed,
told og uddannelse,
49,3
49,7
45,4
34,9
62,0
23,9
164,8
256,2
5,0
8,4
4,2
6,7
6,3
3,6
16,7
0,5
Komponent I i alt -
OSIO
54,3
58,1
49,6
41,6
68,3
27,5
181,5
256,7
109,0
Det nationale program for
Albanien
under IPA-ordningen for 2007 blev vedtaget af
Kommissionen den 20. september 2007. Gennem programmet ydes der støtte til Albaniens
bestræbelser på at efterkomme de politiske kriterier, dvs. bistand til politimissionen
PAMECA III og til forberedelse af landets akkreditering med henblik på decentral forvaltning
af EU's midler. På det økonomiske plan ydes der gennem programmet støtte til små og
mellemstore virksomheder; dette sker som led i et program, der gennemføres sammen med
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Gennem IPA-ordningen for 2007 får
landet også hjælp til at indføre gældende EU-ret; dette involverer bl.a. projekter på
statistikområdet og inden for vandressourceforvaltning samt støtte til Albaniens
generaldirektorat for skat.
Det nationale program for
Bosnien og Hercegovina
under IPA-ordningen for 2007 blev
vedtaget af Kommissionen den 20. december 2007. Med den bistand, der ydes under
programmet, får Bosnien og Hercegovina hjælp til at overholde de politiske krav i
Københavnskriterierne; bistanden går bl.a. til social integration, hjemvendende flygtninge,
overholdelse af retsstatsprincippet, samt offentlig administration og forfatningsreform. Under
de politiske kriterier ydes der gennem programmet bistand til udvikling af arbejdskraften og
økonomien samt til sundhed og uddannelse. Gennem IPA-ordningen modtager landet bistand
til indførelse af gældende EU-ret: der skal vedtages lovgivning på finansområdet og
vedrørende retlige og indre anliggender og etableres infrastrukturer af bedre kvalitet, samt
energi-, telekommmunikations-, statistik- og informationssystemer. Landet får gennem IPA-
ordningen bistand til udvikling af landbrug og landdistrikter samt til miljø- og
transportsektoren.
Det nationale program for
Kroatien
under IPA-ordningen for 2007 blev vedtaget af
Kommissionen den 20. december 2007. Med den bistand, der ydes under programmet, får
Kroatien hjælp til at bekæmpe korruption og til at sikre en bedre overholdelse af
menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Hvad angår de økonomiske kriterier, skal
programmet bidrage til forbedring af erhvervsmiljøet. De projekter under IPA-programmet for
2007, der tager sigte på at styrke landets evne til at påtage sig de forpligtelser, der følger af
tiltrædelsen, er fokuseret på forbedring af landets institutions- og administrationskapacitet
med henblik på overtagelse og implementering af EU's gældende ret inden for følgende
kapitler: konkurrencepolitik, informationssamfund og medier, landbrug, energi, socialpolitik
og beskæftigelse, justitsanliggender, frihed og sikkerhed, miljø og toldunionen.
DA
9
DA
Regionen
Albanien
Kroatien
Kosovo
Serbien
Tyrkiet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da der er et presserende behov for at videreføre den politireform, der blev indledt under
CARDS-programmet, blev det besluttet, at det nationale program for
Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien
under IPA-ordningen for 2007 skulle deles i to. Den
første del (der andrager 12 mio. EUR) omfattede projekter i forbindelser med politireformen
og en projektforberedelsesordning. Den anden del (22,94 mio. EUR) blev vedtaget af
Kommissionen den 16. november 2007. Den støtte, der ydes under denne del, tager sigte på
gennemførelse af reformen af den offentlige administration og af retsvæsenet, samt forbedring
af landets kapacitet til at varetage en decentral forvaltning af EU-midler. De
samfundsøkonomiske bestemmelser indebærer, at kommunerne gennem programmet får
bistand til at opbygge de infrastrukturer, der er nødvendige for den sociale og den økonomiske
udvikling. Med sigte på arbejdet i forbindelse med indførelsen af gældende EU-ret ydes der
stor støtte til skatteadministrationen, det statistiske kontor og toldvæsenet. Hertil kommer, at
der gennem programmet ydes bistand til landets deltagelse i forskellige fællesskabs-
programmer.
Det nationale program for
Montenegro
for 2007 blev vedtaget af Kommissionen den
21. november 2007. De politiske kriterier indebærer, at der gennem programmet ydes støtte til
civilsamfundsorganisationerne, til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og reform af
retsvæsenet. De samfundsøkonomiske bestemmelser indebærer, at der gennem programmet
ydes bistand til oprettelse af nationale referencerammer for kvalifikationer, bistand til
udvikling af transportsektoren, herunder gennemførelse af aftalen om det fælleseuropæiske
luftfartsområde, og bistand til tilpasning af bestemmelserne om energimarkedet. For så vidt
angår europæiske standarder kan det nævnes, at programmet omfatter projekter inden for
følgende delsektorer: lovgivningsharmonisering, veterinærtjenester, det statistiske kontor
MONSTAT, ordningen for offentlige indkøb, kvalitetsinfrastrukturerne (standardisering og
metrologi) samt skatteforvaltningen.
Det nationale program for
Serbien
for 2007 blev vedtaget af Kommissionen den
20. december 2007. Sigtet med programmet er at hjælpe Serbien med at gennemføre de
reformer, der er nødvendige for at opfylde EU's krav, videreføre stabiliserings- og
associeringsprocessen og lægge grundlaget for opfyldelsen af Københavnskriterierne. For så
vidt angår de politiske kriterier kan det nævnes, at der gennem programmet ydes bistand til
følgende projekter: programmet for støtte til kommunerne, støtte til flygtninge i ind- og
udland, forbedring af retsvæsenets effektivitet og gennemskuelighed og af det strafferetlige
system, politireform, bistand til indførelse af en ombudsmand og etablering af et kontor for
offentlige indkøb samt støtte til civilsamfundsorganisationerne. I årsprogrammet for 2007
lægges der stor vægt på de samfundsøkonomiske krav, idet der ydes støtte til projekter til
fremme af regionens økonomiske og sociale udvikling samt reform af sundhedssektoren. For
så vidt angår europæiske standarder kan det nævnes, at programmet omfatter projekter
vedrørende told- og skattevæsenet, grænsekontrol og luftfartsstandarder, herunder
gennemførelse af aftalen om det fælleseuropæiske luftfartsområde, samt forbedring af landets
kapacitet til at gennemføre en politik til udvikling af landdistrikterne.
2007-programmet for
Tyrkiet
blev vedtaget den 20. december 2007. For så vidt angår de
politiske kriterier kan det anføres, at der ydes bistand til konsolidering af de reformer, der er
indledt, og til forbedring af deres gennemførelse i felten. Heri indgår støtte til institutioner,
der berøres af reformerne inden for retsvæsenet, ordensmagten og dele af den offentlige
administration. Der vil også blive ydet støtte til fremme af kvinders rettigheder,
menneskerettighederne og børns rettigheder. For så vidt angår vedtagelsen og indførelsen af
gældende EU-ret
kan det nævnes, at bistanden vil blive koncentreret om områder, hvor der
stadig resterer et stort arbejde i forbindelse med indarbejdelse og gennemførelse af
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovgivning, og om områder, der kræver store investeringer. IPA-ordningen for 2007 omfatter
således justitsanliggender, frihed og sikkerhed (i første række grænsekontrol, samt
migrations- og visumpolitik), miljø, samt i mindre grad fødevaresikkerhed og told- og
skattevæsen. Der ydes også bistand til tilpasning af lovgivningen og opbygningen af
institutioner på følgende områder: energi, finanskontrol, fiskeri, det indre marked,
socialpolitik og beskæftigelse, statistik og transport. Dialogen med civilsamfunds-
organisationerne i 2007 tager i første række sigte på spørgsmål i forbindelse med kultur og
kunst, samt fiskeri og landbrug. Forskellige veletablerede former for bistand videreføres;
således ydes der støtte til Tyrkiets deltagelse i Fællesskabets programmer og agenturer samt i
Jean Monnet-stipendieprogrammet.
Det årlige program for
Kosovo
under IPA-ordningens komponent I blev vedtaget af
Kommissionen den 28. november 2007. For så vidt angår de politiske krav lægges der i
programmet fokus på opfyldelsen af EU's politiske kriterier og konsolidering af Kosovos
institutionelle, administrative og retlige organisation. Arbejdet omfatter bekæmpelse af
korruption, beskyttelse af menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder samt fremme
af civilsamfundsorganisationernes arbejde. For så vidt angår de samfundsøkonomiske kriterier
kan det anføres, at programmet er fokuseret om forbedring af Kosovos investeringsklima,
støtte til små og mellemstore virksomheder, fremme af landdistrikternes udvikling, udvikling
af infrastrukturer og forbedring af uddannelsessystemet. Det skal endelig nævnes, for så vidt
angår europæiske standarder, at programmets formål er at dække behovet for en effektiv
institutionskapacitet inden for offentlige indkøb, fødevaresikkerhed og veterinærtjenester,
samt standarder i energisektoren.
Formålet med
flerlandeprogrammet
er at supplere de nationale programmer og at give de
vestbalkanske lande og Tyrkiet bedre erfaringer med multilateralt samarbejde. Støtten ydes
gennem regionale og tværgående programmer. Blandt det arbejde, der er gennemført under
2007-programmet, kan nævnes aktiviteter af særlig betydning på følgende områder: støtte til
initiativer med henblik på regionalt samarbejde, den regionale offentlige forvaltningshøjskole,
den civile interimsadministration, civilsamfundsdialogen og udviklings-, uddannelses- og
ungdomsprogrammerne (Tempus, Erasmus Mundus og handlingsprogrammet for unge), de
internationale finansieringsinstitutioner samt told- og skattevæsenet.
2.1.4.2. Komponent II
Formålet med CBC-komponenten er at styrke samarbejdet på tværs af grænserne; dette sker
ved hjælp af fælles lokale og regionale tiltag, som kombinerer bistand udefra med
økonomiske og sociale samhørighedsmålsætninger. Sigtet med samarbejdet er at fremme en
bæredygtig økonomisk og social udvikling i grænseområder; der er i første række tale om
samarbejde om fælles problemer på felter, såsom miljø, naturarv og kulturarv,
befolkningssundhed og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, etablering af velfungerende
og sikre grænser, og fremme af mindre initiativer, som involverer lokale aktører i
grænseregionerne. Samarbejde på tværs af grænserne fremmer forsoning og et godt
naboforhold og letter integreringen af de støttemodtagende lande i EU. Dette er navnlig
vigtigt i regioner, som for nylig har været ramt af konflikter.
IPA-ordningens komponent II (grænseoverskridende samarbejde) har to strenge: samarbejde
mellem ansøgerlande/potentielle ansøgerlande indbyrdes og samarbejde mellem disse og
nabolandene i EU. Under denne komponent kan der også ydes finansiel bistand til
ansøgerlandenes/de potentielle ansøgerlandes deltagelse i de tværnationale samarbejds-
programmer under strukturfondene (der finansieres af Den Europæiske fond for
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regionaludvikling (EFRU), inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde) og
samarbejdsprogrammer vedrørende havområder under det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument.
Den bistand, der ydes til grænseoverskridende samarbejde under komponent II, formidles
gennem flerårige CBC-programmer, der opstilles i fællesskab af de deltagende lande. IPA-
bistanden bevilges ved årlige finansieringsbeslutninger, medmindre der er tale om
programmer for grænseoverskridende samarbejde, der gennemføres som led i den integrerede
politik, hvor hele EU's bidrag til programmet vedtages ved flerårige (treårige)
finansieringsbeslutninger. Hvad angår deltagelsen i Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og samarbejdsprogrammer vedrørende havområder under det europæiske
naboskabs- og partnerskabsinstrument, bør det anføres, at IPA-bistanden bevilges på grundlag
af årlige finansieringsbeslutninger, som vedtages land for land. De endelige 2007-bevillinger
for de enkelte lande under IPA-ordningens komponent II er vist i punkt 2.1.1.
Gennem IPA-komponent II støtter man
Albaniens
deltagelse i to bilaterale grænse-
overskridende programmer med naboansøgerlander/potentielle naboansøgerlande, dvs.
Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. For så vidt angår
grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne kan det nævnes, at man via IPA-
komponent II finansierer et bilateralt program for Albanien og Grækenland samt Albaniens
deltagelse i det multilaterale grænseoverskridende Adriaterhavsprogram, inden for hvilket
Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien samarbejder med
Grækenland, Italien og Slovenien på tværs af Adriaterhavet. Hertil kommer, at man via IPA-
komponent II også finansierer et unilateralt program for udvikling af den albanske Kukes-
region, der grænser op til Kosovo samt Albaniens deltagelse i det tværnationale EFRU-
program for Sydøsteuropa.
For så vidt angår
Bosnien og Hercegovina
kan det nævnes, at IPA-komponent II omfatter
støtte til landets deltagelse i tre bilaterale programmer for grænseoverskridende samarbejde
med Kroatien, Montenegro og Serbien. Hvad angår det grænseoverskridende samarbejde med
medlemsstaterne, kan det anføres, at man gennem IPA-komponent II finansierer Bosnien og
Hercegovinas deltagelse i IPA-programmet for grænseoverskridende samarbejde på tværs af
Adriaterhavet. Det bør endelig også nævnes, at IPA-komponent II i 2007 også har omfattet
finansiering af Bosnien og Hercegovinas deltagelse i det tværnationale EFRU-program for
Sydøsteuropa.
Under IPA-komponent II har
Kroatien
deltaget i tre bilaterale programmer for grænse-
overskridende samarbejde med potentielle naboansøgerlande, dvs. Bosnien og Hercegovina
samt Serbien og Montenegro. Kroatien er også involveret i tre IPA-programmer for
grænseoverskridende samarbejde med nabomedlemsstater, nærmere betegnet to bilaterale
programmer med henholdsvis Slovenien og Ungarn, samt det multilaterale IPA-program for
grænseoverskridende samarbejde på tværs af Adriaterhavet. Endelig skal det nævnes, at IPA-
komponent II også omfatter finansiering af Kroatiens deltagelse i to tværnationale EFRU-
programmer, dvs. programmet for Sydøsteuropa og programmet for Middelhavet.
Med den støtte, der ydes under IPA-komponent II, har
Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien
i 2007 kunnet deltage i et bilateralt program sammen med Albanien og i to
bilaterale programmer sammen med nabolandene Bulgarien og Grækenland. I IPA-
komponent II indgår også finansiering af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens
deltagelse i EFRU's tværnationale program for europæisk territorialt samarbejde i
Sydøsteuropa.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IPA-komponent II for
Montenegro
omfatter fire bilaterale programmer for grænse-
overskridende samarbejde med naboansøgerlandene/de potentielle naboansøgerlande
Kroatien, Serbien, Bosnien og Hercegovina samt Albanien og deltagelsen i IPA-programmet
for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne omkring Adriaterhavet. For så
vidt angår deltagelsen i de tværnationale EFRU-programmer, kan det anføres, at IPA-
komponent II omfatter finansiering af Montenegros deltagelse i programmet for Sydøsteuropa
og programmet for Middelhavet.
Programmerne for grænseoverskridende samarbejde i
Serbien
omfatter tre bilaterale
programmer for samarbejdet med Montenegro, Kroatien samt Bosnien og Hercegovina, tre
bilaterale programmer med nabomedlemsstaterne Ungarn, Rumænien og Bulgarien, og
Serbiens deltagelse i det multilaterale IPA-program for samarbejde på tværs af Adriaterhavet.
Det bør endvidere nævnes, at IPA-komponent II også omfatter finansiering af Serbiens
deltagelse i EFRU's tværnationale program for europæisk territorialt samarbejde i
Sydøsteuropa.
I 2007 blev der via IPA-komponent II ydet støtte til programmet for grænseoverskridende
samarbejde mellem
Tyrkiet
og Bulgarien. Under IPA-komponent II blev der endvidere
bevilget midler til Tyrkiet i 2007 med henblik på landets deltagelse i programmet vedrørende
havområder under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.
2.1.4.3. Komponent III, IV og V
Programplanlægningen under komponent III, IV og V bygger på flerårige programmer, der i
første omgang opstilles for tre år, med mulighed for forlængelse. Med udgangspunkt i de
strategiske rammer for samhørighedspolitikken udarbejder de støttemodtagende ansøgerlande
udkast til flerårige driftsprogrammer for de enkelte komponenter (komponent IV) eller de
enkelte emner (komponent III); dette sker på grundlag af høringer af de relevante
interessenter; programmerne godkendes af Kommissionen med henblik på den formelle
vedtagelse efter høring af det relevante medlemsstatsudvalg, dvs. Koordinationsudvalget for
Fondene (COCOF) for komponent III og COCOF og Udvalget for Den Europæiske
Socialfond for komponent IV.
Komponent III dækker tre særskilte bistandsområder: transport og miljø, der afspejler den
støtte, der ydes gennem samhørighedsfondene i medlemsstaterne, samt regional
konkurrenceevne, der dækker forskellige bistandsområder svarende til den europæiske
regionaludviklingsfonds målsætninger for konkurrenceevne og beskæftigelse. Komponent III
implementeres således i form af separate programmer for hvert af disse emner (hvad angår
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, vil der i tidsrummet 2007-2009 kun blive
implementeret ét program for miljø og transport). Dette betyder, at der for hvert land må
iværksættes tre separate programforhandlings- og programvedtagelsesprocesser, med de deraf
følgende konsekvenser for overdragelsen af den decentrale forvaltning, jf. nedenfor.
De multilaterale programmer under komponent III og IV sikrer et stabilt finansielt grundlag
for de næste tre år, på samme måde som under strukturfondene. Dette er en grundlæggende
forudsætning for gennemførelsen af investeringsstrategierne på mellemlang sigt inden for
transport, miljø, regional konkurrenceevne og udvikling af menneskelige ressourcer. Dette
mere langfristede finansielle grundlag, der afspejler strukturfondene, går hånd i hånd med en
nøje finansforvaltning, således at det sikres, at der disponeres fuldt ud over de fonde, der
ellers kunne gå tabt som følge af den automatiske frigørelsesregel (N+3), der er fastsat i
finansforordningen. I henhold til de flerårige planlægningsdokumenter stod der følgende
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448618_0014.png
midler til rådighed for planlægningen under de flerårige programmer for så vidt angår
komponent III, IV og V:
Komponent
/år
Komponent III
Komponent IV
Komponent V
Kroatien
2007
45,1
11,4
25,5
2008
47,6
12,7
25,6
2009
49,7
14,2
25,8
I alt
142,4
38,3
76,9
Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien
2007
7,4
3,2
2,1
2008
12,3
6,0
6,7
2009
20,8
7,1
10,2
I alt
40,5
16,3
19,0
2007
167,5
50,2
20,7
Tyrkiet
2008
173,8
52,9
53,0
2009
182,7
55,6
85,5
I alt
524,0
158,7
159,2
For
Kroatien
blev der i 2007 vedtaget tre flerårige (2007-2009) driftsprogrammer under
komponent III,
efter at COCOF-udvalget havde afgivet positiv udtalelse. Disse programmer
dækker investeringer i forbindelse med overtagelse af gældende EU-ret, dvs. investering i
miljøbeskyttelse (spildevand, drikkevand og forvaltning af vandressourcer) og i bæredygtig
transport (jernbaner og indre vandveje). Sideløbende med denne støtte til de basale
infrastrukturer blev der afsat yderligere bistand til modernisering og omstrukturering af
produktionskapaciteten i vanskeligt stillede regioner med det formål at give virksomhederne -
i første række små og mellemstore - bedre adgang til serviceydelser.
Det flerårige driftsprogram under
komponent IV
for Kroatien blev vedtaget den 7. december
2007. De fire vigtigste indsatsområder er: bedre adgang til beskæftigelse og bæredygtig
integration i arbejdsmarkedet, bedre social integration af vanskeligt stillede personer;
forbedring af den menneskelige kapital og beskæftigelsesegnetheden samt faglig bistand.
Det flerårige program for udvikling af landdistrikter i Kroatien (2007-2013) blev udarbejdet,
men ikke vedtaget i 2007 (det blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse af 25. februar
2008). De tre vigtigste indsatsområder er: forbedring af markedets effektivitet og
implementering af Fællesskabets standarder, forberedende tiltag med henblik på
gennemførelse af landbrugsmæssige/miljømæssige foranstaltninger og lokale strategier for
udvikling af landdistrikter samt udvikling af landdistrikternes økonomi.
Driftsprogrammet for regionaludvikling under
komponent III
for
Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien
blev vedtaget af Kommissionen den 29. november 2007. Den
overordnede målsætning er at fremme en bæredygtig udvikling i landet ved hjælp af
forbedringer af transport- og miljøinfrastrukturerne. Bistanden til transportsektoren tager sigte
på en videregående udvikling af det regionale transportnet i Sydøsteuropa. Med hensyn til
bistanden til miljøsektoren kan det nævnes, at man gennem klart målrettede investeringer har
sat fokus på spildevandsbehandling og behandling af fast affald, da virkningerne på
befolkningen og naturen er størst inden for disse områder.
Driftsprogrammet inden for udvikling af menneskelige ressourcer under
komponent IV
for
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev vedtaget i december 2007. De tre
vigtigste indsatsområder er: beskæftigelse - hvordan man får flere mennesker i arbejde og
holder dem i arbejde, almen og faglig uddannelse - investering i menneskelig kapital gennem
bedre uddannelse og bedre kvalifikationer samt social integration - hvordan man skaber et
integrationsfremmende arbejdsmarked.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det flerårige program for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 med sigte på Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev udarbejdet, men ikke vedtaget i 2007 (det
blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse K(2008)677 den 25. februar 2008). De tre
vigtigste indsatsområder er: forbedring af markedets effektivitet og implementering af
Fællesskabets standarder, forberedende tiltag med henblik på gennemførelse af
landbrugsmæssige/miljømæssige foranstaltninger og lokale strategier for udvikling af
landdistrikter samt udvikling af landdistrikternes økonomi.
Driftsprogrammerne for
Tyrkiet
under
komponent III
blev vedtaget ved Kommissionens
afgørelse af 29. november 2007 (driftsprogrammer vedrørende regional konkurrenceevne og
miljø) samt den 7. december 2007 (driftsprogrammet vedrørende transport). Det overordnede
sigte med transportprogrammet er at styrke Tyrkiets konkurrenceevne ved at støtte
investeringen i transportinfrastrukturerne. Støtten til Tyrkiet kommer således til at gå til
transportinfrastrukturerne og i første række sikring af, at landets nationale net kan
sammenkobles med og fungere med de tværeuropæiske net. Miljøprogrammets sigte er at
forbedre Tyrkiets konkurrenceevne ved at støtte investering i miljøinfrastrukturer, bl.a.
vandforsyning, kloakering og spildevandsbehandling samt integreret affaldsbehandling. Den
overordnede målsætning med programmet for regional konkurrenceevne er at give Tyrkiets
fattigste regioner en bedre konkurrenceevne ved at yde støtte til erhvervslivet. Målsætningen
forventes realiseret ved hjælp af fire specifikke foranstaltninger: styrkelse af de fysiske og
finansielle infrastrukturer, fremme af erhvervslivet, forbedring af produktionssektorens evne
til at øge beskæftigelsen og forbedring af forarbejdningsindustrien produktforædling.
Det flerårige driftsprogram for udvikling af de menneskelige ressourcer under
komponent IV
for Tyrkiet blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse den 7. december 2007. De fire
vigtigste indsatsområder er: beskæftigelse, uddannelse, forbedring af tilpasningsevnen
gennem livslang uddannelse, samt social integration.
Under komponent V udarbejdede Tyrkiet i 2007 et flerårigt program for udvikling af
landdistrikter (2007-2013). Det blev vedtaget ved Kommissionen afgørelse K(2008) 691 den
25. februar 2008. De tre vigtigste indsatsområder er: forbedring af markedets effektivitet og
implementering af Fællesskabets standarder, forberedende tiltag med henblik på
gennemførelse af landbrugsmæssige/miljømæssige foranstaltninger og Leader-strategien samt
udvikling af landdistrikternes økonomi.
2.2.
Gennemførelsesmetoder og -ordninger
Det centrale sigte med IPA-ordningen er at tilføre de støttemodtagende lande ekspertise og
erfaringer, således at de pågældende lande kan udøve større medbestemmelse og medansvar
for fordelingen af støtten. Formålet med IPA-komponent III og IV er at forberede
ansøgerlandene på at kunne gennemføre og forvalte Fællesskabets samhørighedspolitik og
ordningerne under denne efter tiltrædelsen. Tanken er at oprette strukturer og systemer, der
kan sikre, at strukturfondene forvaltes og absorberes korrekt; forvaltningen varetages i denne
forbindelse i fællesskab ud fra devisen om, at man lærer bedst ved selv at gøre tingene. Ved
vurderingen af, hvor stor gavn disse komponenter gør, må der derfor anlægges et langsigtet
perspektiv, dvs. som strækker sig ud over de løbende IPA-programmers tidshorisont.
Tanken er, at decentral forvaltning - hvorved forstås, at de støttemodtagende landes nationale
myndigheder selv overtager det fulde ansvar for planlægningen og gennemførelsen af
programmerne - efterhånden bliver den normale forvaltningsform for IPA-ordningen. Hvor
hurtigt denne målsætning kan realiseres, afhænger af de enkelte støttemodtagende landes
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kapacitet til at varetage administrationen og til at sikre, at de fornødne forvaltnings- og
kontrolsystemer er til stede. Dette forudsætter, at de enkelte lande allerede har udarbejdet
specifikke strategier, handlingsplaner og køreplaner, inden der indføres en decentral
forvaltning, og at de nationale myndigheder er kommet så langt i deres forberedelser, at de har
den fornødne kapacitet til at varetage det hermed forbundne større ansvar.
De årsprogrammerne for 2007, der er opstillet med sigte på de
potentielle ansøgerlande
under komponent I og II, implementeres fortrinsvis på centralt grundlag (dette gælder dog
ikke programmer for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstater, der gennemføres
på grundlag af en fælles forvaltning); der lægges vægt på at give landene hjælp til efterhånden
selv at overtage en større del af ansvaret, med sigte på en gradvis indførelse af decentral
forvaltning. Dette betyder, at programmerne hovedsageligt forvaltes af Kommissionens
delegationer (centraliseret dekoncentreret forvaltning) eller af Kommissionens tjenestegrene i
hovedkvarteret (i første række flerlandeprogrammer og tværgående programmer).
De potentielle ansøgerlande er ikke nået lige langt i arbejdet på at forberede overtagelsen af
forvaltningsansvaret; nogle er allerede begyndt at oprette de fornødne forvaltningsinstanser og
har opstillet en køreplan for indførelsen af decentral forvaltning. Albanien vedtog i december
en beslutning om oprettelse af de fornødne instanser og om fastlæggelse af de forskellige
parters rolle i en decentral forvaltning. Montenegro har opstillet en køreplan for indførelsen af
decentral forvaltning; den forventes akkrediteret i løbet af tre år. Serbien har opstillet en
strategi for indførelsen af decentral forvaltning og planlægger at udarbejde
kapacitetsforbedringsplaner med henblik på de decentrale forvaltningsinstitutioner i løbet af
2008.
I
ansøgerlandene
er normen decentral forvaltning, i første omgang med forudgående kontrol
varetaget af Kommissionen, men på sigt skal der være decentral forvaltning uden forudgående
kontrol. Kroatien og Tyrkiet forberedte i 2007 overgangen fra DIS-akkreditering, der
anvendtes under de tidligere førtiltrædelsesordninger, til IPA-akkreditering med henblik på af
få bemyndigelse til at varetage decentral forvaltning. Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien forberedte ligeledes i 2007 sin IPA-akkreditering med henblik på decentral
forvaltning.
IPA-akkreditering med henblik på decentral forvaltning skal indhentes separat for hver enkelt
komponent samt - for så vidt angår komponent III - for hvert enkelt program. Hvornår der
opnås akkreditering, afhænger af den enkelte IPA-komponent og af det støttemodtagende
lands kapacitet. For Kroatien og Tyrkiets vedkommende forventes det, at IPA-akkrediteringen
bevilges inden udgangen af 2008 (Kroatien) eller i begyndelsen af 2009 (Tyrkiet). Hvad angår
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, forventes akkrediteringen at ske i løbet af
første halvår af 2009. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var imidlertid ikke
DIS-akkrediteret under ordningerne forud for IPA, og implementeringen af komponent I og II
må derfor i første omgang ske centralt, indtil de relevante nationale myndigheder kan få den
relevante IPA-akkreditering. Implementeringen af komponent III, IV og V forudsætter
forudgående akkreditering. Det bør bemærkes, at bistanden under komponent V kun kan
implementeres ved decentral forvaltning uden forudgående kontrol.
Det gælder for alle ansøgerlandene, at målet på mellemlang sigt er en fuldt decentral
forvaltning, dvs. hvor Kommissionen blot foretager en efterfølgende kontrol.
Flerlandeprogrammerne
administreres på grundlag af en central og fælles forvaltning.
Central forvaltning indebærer, at Kommissionens tjenestegrene i hovedkvarteret varetager
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
implementeringen. Fælles forvaltning kan betragtes som et supplement til central forvaltning,
forstået på den måde, at Kommissionen forvalter midlerne sammen med en international
organisation.
3.
3.1.
TILSYN OG RESULTATER
Tilsyn
Det overordnede mål med tilsynet er at sikre, at bistanden til Vestbalkan og Tyrkiet er så
relevant, effektiv, omkostningsbesparende, virkningsfuld og bæredygtig, som den kan blive.
Som led i tilsynet tilsendes Kommissionen regelmæssigt analyser af, hvordan projekterne og
programmerne forløber.
Støttemodtagende lande, der anvender
decentral forvaltning,
skal oprette et IPA-
tilsynsudvalg, der skal sikre konsekvensen og koordinationen i implementeringen af IPA-
komponenterne. IPA-tilsynsudvalget skal forvisse sig om, at implementeringen af alle
programmer og operationer opfylder de krav til generel effektivitet, kvalitet og kohærens, der
er fastsat i finansieringsaftalerne og de flerårige vejledende planlægningsdokumenter.
Medlemmerne af IPA-tilsynsudvalget, der træder sammen mindst en gang om året, skal
omfatte repræsentanter for Kommissionen, landets IPA-koordinator, den nationale
anvisningsberettigede,
repræsentanter
for
programmets
driftsstrukturer
og
strategikoordinatoren for komponent III og IV.
IPA-tilsynsudvalget bistås af de sektortilsynsudvalg, der oprettes under de enkelte IPA-
komponenter eller -programmer. Sektortilsynsudvalgene skal sørge for, at programmerne
opfylder kravene til den overordnede effektivitet og kvalitet, og rapporterer tilbage til IPA-
udvalget. De informerer IPA-udvalget om bl.a. programmernes afvikling, opnåede resultater,
finansielle gennemførelsesindikatorer samt andre faktorer med det formål at forbedre
programimplementeringen.
I 2007 blev der ikke afholdt formelle møder i tilsynsudvalgene, da de første IPA-programmer
først blev vedtaget hen imod slutningen af 2007, og gennemførelsesarbejdet ikke var indledt. I
afventning af undertegnelsen af rammeaftalerne og finansieringsaftalerne afholdt
sektortilsynsudvalgene for enkelte programmer under komponent I, III, IV og V dog
uformelle møder i november og december 2007. IPA-tilsynsudvalget og
sektortilsynsudvalgene for Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien forventes formelt oprettet i løbet af første halvår af 2008.
For så vidt angår programmer under
central eller fælles
forvaltning er det fastsat i
forordningen om gennemførelsen af IPA-ordningen, at Kommissionen kan træffe de
foranstaltninger, den finder fornødne for at føre tilsyn med de pågældende programmer. Der
blev ikke ført tilsyn med IPA-projekter i 2007, da IPA-programmerne for nævnte år generelt
først blev vedtaget hen imod årets slutning, og den konkrete implementering først begyndte i
2008.
3.2.
Evalueringsresultater
Sigtet med at evaluere programmerne er at opnå den bedst mulige kvalitet, effektivitet og
konsekvens i bistanden fra EF's fonde, samt i programstrategien og -gennemførelsen. De
flerårige vejledende planlægningsdokumenter er regelmæssigt genstand for en
forudgående
evaluering i Kommissionen.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Programmerne er genstand for
forudgående,
samt mellemliggende og om nødvendigt
efterfølgende
evaluering, alt efter hvad der er fastsat i de specifikke bestemmelser for de
enkelte IPA-komponenter i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007. Medens et
program løber, skal der foretages mindst én
mellemliggende evaluering,
og dette skal specifikt
ske, når programtilsynet har vist, at der er større afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mår.
Efterfølgende
evaluering af bistandsimplementeringen er Kommissionens ansvar.
Efterfølgende
evalueringer omfatter identificerbare IPA-komponentspecifikke resultater. Er
forvaltningen varetaget på fælles grundlag, kan
efterfølgende
evalueringer gennemføres i
fællesskab med andre donorer.
I løbet af 2007 blev der foretaget forudgående evalueringer af de flerårige driftsprogrammer
under komponent III og IV; disse evalueringer, der blev gennemført i overensstemmelse med
de retningslinjer og krav, der gælder for strukturfondene, udgør en integrerende del af
vedtagelsesprocessen. Der blev ligeledes foretaget en forudgående evaluering af alle vedtagne
driftsprogrammer under komponent V.
Der blev ikke foretaget andre mellemliggende eller efterfølgende evalueringer i 2007,
eftersom de første IPA-programmer først blev vedtaget hen imod slutningen af 2007, og den
konkrete iværksættelse først blev indledt i 2008.
4.
KOORDINATION MED MEDLEMSSTATER OG BILATERALE DONORER
Forud for vedtagelsen af flerårige programmer under komponent III og IV har Kommissionen
afholdt møder i hvert ansøgerland med medlemsstaternes repræsentanter og de internationale
finansieringsinstitutioner med henblik på at informere om programstrategier og
-indsatsområder og høre de øvrige donorer. Disse møder har været af særlig betydning i de
tilfælde, hvor programmer eller foranstaltninger, der finansieres af medlemsstaterne og de
internationale finansieringsinstitutioner, supplerer programmer og foranstaltninger, der
finansieres under IPA-ordningen, eller hvor visse projekter kun kan implementeres ved
fællesfinansiering.
Den 13. december 2007 blev der afholdt et donorkoordinationsmøde for EU og
tredjelandsdonorer, hvori de internationale finansieringsinstitutioner deltog som observatører.
Formålet med mødet var at informere alle parter om indsatsområder og donoraktiviteter i de
lande, der modtager støtte under IPA, og at undersøge, hvilke foranstaltninger der kunne
supplere hinanden, og hvor der kunne opnås positive samspilsvirkninger. Dette er ét element i
opfyldelsen af IPA-kravet om, at donorkoordinationen skal styrkes. Det fælles mål er at gøre
formidlingen af bistanden til ansøgerlandene og de potentielle ansøgerlande mere effektiv og
omkostningsbesparende; dette kan ske ved, at man styrker komplementariteten og undgår
overlapning mellem foranstaltningerne.
De vigtigste konklusioner af donorkoordinationsmødet var følgende:
•
en bedre donorkoordination står højt på donorsamfundets prioriteringsliste. Mødet viste
bl.a., at en effektiv koordination mellem Kommissionen, medlemsstaterne og
tredjelandedonorer forudsætter, at kommunikation går begge veje, således at
interessenterne kan gøre rede for deres respektive programmer og prioritering
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
der blev gjort store fremskridt i donorkoordinationen både i de støttemodtagende lande og
på EU-niveau. Ifølge de tilbagemeldinger, man fik på mødet, fungerer den i 2007 indførte
IPA-høringsproces bedre og bedre, ikke mindst på lokalt niveau
•
støtten får kun maksimal virkning, hvis de støttemodtagende lande har medbestemmelse
over bistanden. Ansvaret for donorkoordination kommer i sidste ende til at ligge i de
støttemodtagende lande, men det er op til donorsamfundet at stille vejledning og bistand til
rådighed. Det er derfor vigtigt, at man styrker de støttemodtagende landes kapacitet til at
udøve denne medbestemmelse.
5.
KOORDINATION MED DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK OG DE
INTERNATIONALE FINANSIERINGSINSTITUTIONER
De internationale finansieringsinstitutioner har spillet en afgørende rolle i arbejdet på at skaffe
ansøgerlandene og de potentielle ansøgerlande og -territorier finansielle midler og mulighed
for at iværksætte de nødvendige investeringer. De støttemodtagende lande er samtidig blevet
forpligtet til at føre en moderat finans- og pengepolitik af hensyn til opretholdelsen af den
økonomiske vækst. Dette har nu medført en situation, hvor investeringsbehovet stadig er stort,
samtidig med at modtagerlandenes kapacitet til at påtage sig en stadig større gæld til udlandet
er ved at nå loftet. Gavebistand fra EU og andre donorer - bl.a. medlemsstaterne - kombineret
med lån fra de internationale finansieringsinstitutioner er i dag en afgørende ressource for
udviklingen af den private sektor, investeringen i energibesparelser og udbedring og
forbedring af infrastrukturerne, da de støttemodtagende lande herved ikke overbebyrdes med
alt for stor gæld.
Kommissionen går ind for en tættere koordination med Den Europæiske Investeringsbank,
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Europarådets Udviklingsbank samt
andre internationale finansieringsinstitutioner, der yder støtte til Vestbalkans modernisering
og udvikling. Den Rådgivende Gruppe for de internationale finansieringsinstitutioner, der er
involveret i implementeringen af det aftalememorandum, der blev undertegnet med de
internationale finansieringsinstitutioner i 2006, berammede sit andet møde til januar 2008.
Der blev afholdt møder i den tekniske arbejdsgruppe for transport og energi i september 2007
og for miljø i oktober 2007. Det var ikke muligt at afholde det første møde vedrørende
socialsektoren i 2007, men først i januar 2008. Den 10.-11. december 2007 blev der afholdt et
koordinationsmøde af to dages varighed med deltagelse af alle større internationale
finansieringsinstitutioner, de forskellige geografiske afdelinger under Generaldirektoratet for
Udvidelse, delegationerne samt de relevante generaldirektorater.
Hertil kommer, at Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank
for Genopbygning og Udvikling og Europarådets Udviklingsbank har givet tilsagn om - i
samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner og donorer - at ville oprette en
investeringsordning for Vestbalkan inden 2010 med henblik på at sikre en endnu bedre
harmonisering og samordning af investeringerne i regionens samfundsøkonomiske udvikling.
Der blev gjort et stort arbejde i 2007 for at opstille en koordinationsstrategi sammen med de
internationale finansieringsinstitutioner. Det kan bl.a. nævnes, at man udpegede tre
indsatsområder, nærmere betegnet mikrovirksomheder/små og mellemstore virksomheder,
energieffektivitet og infrastrukturer. Baggrunden for samarbejdet med de internationale
finansieringsinstitutioner og årsagerne til, at man i de kommende år vil lægge en
regionsbaseret politik til grund, er forklaret nærmere nedenfor under de enkelte strenge:
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448618_0020.png
–
Streng I - Udvikling af den private sektor:
På udbudssiden er EU's støtte til
forbedring af mikrovirksomheders og små virksomheders adgang til finansiering
tidligere blevet kanaliseret til regionen gennem et utal af individuelle aftaler med
forskellige internationale finansieringsinstitutioner. I 2005 indviede man et regionalt
flerdonorinitiativ, nærmere betegnet Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa
(EFSE). Dette resulterede i, at de mange aftaler om mikrolån i regionen blev samlet
under én enkelt ordning, hvilket sikrede den tidligere finansierings bæredygtighed og
større effektivitet i forvaltningen. Det mest fremtrædende træk ved Den Europæiske
Fond for Sydøsteuropa er, at den risikodækning, som EU's og medlemsstaternes
bidrag indebærer, kan forventes at ville tiltrække privat kapital til investeringer i
mikrolån. Oprettelsen af Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa har været en
succes.
Streng II – Energieffektivitet:
Sigtet med denne streng er at fremme investeringen i
energieffektivitet og vedvarende energi; med dette formål for øje skal der bygges
videre på foranstaltninger, der modtager støtte gennem de nationale programmer, og
som tager sigte på i) at informere offentligheden om energieffektivitet og potentielle
energibesparelser; ii) at gennemføre lovgivning vedrørende direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne
3
og direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og
om energitjenester (herunder vedvarende energi)
4
. Bestræbelserne på at fremme
investeringen i energieffektivitet er i tråd med anbefalingerne i Kommissionens
grønbog om energieffektivitet
5
, hvori de internationale finansieringsinstitutioner
tilskyndes til at yde langfristet finansiering til investering i energieffektivitet.
Streng III - Fremme af investeringen i infrastrukturer:
Formålstjenlige
infrastrukturnet og -tjenester inden for transport, energi, miljø og socialsektor er
fundamentale forudsætninger, hvis regionen skal opnå en bæredygtig
samfundsmæssig udvikling og stabilitet. De støttemodtagende landes utilstrækkelige
finansressourcer og mangel på erfaring i, hvordan man udarbejder og forelægger
passende projekter for de internationale finansieringsinstitutioner og andre donorer
med henblik på finansiering, er nogle af de faktorer, der er med til at hindre
forbedring af - infrastrukturerne. En passende investering i infrastrukturer er en
nødvendighed for at kunne sikre befolkningens adgang til uundværlige
serviceydelser, såsom vand og kloakering, opvarmning, energiforsyning, transport,
sundhedsvæsen og uddannelse, og på denne måde forbedre dens levevilkår. Alle
disse ydelser kræver adgang til finansiering. Implementeringen af denne streng
indebærer således, at der oprettes en infrastrukturprojektordning for flere sektorer og
flere modtagerlande, med andre ord en ordning der kan hjælpe modtagerlandenes
institutioner - på såvel nationalt, regionalt som kommunalt plan - i arbejdet på at
forberede og implementere infrastrukturinvesteringsprojekter, der finansieres af de
internationale finansieringsinstitutioner og andre donorer. Tanken med ordningen er
at fremme samarbejdet og koordinationen med de internationale finansierings-
institutioner, at opnå stordriftsfordele ved at fremskaffe den fornødne faglige
ekspertise med henblik på forberedelsen og forvaltningen af infrastruktur-
–
–
3
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i
slutanvendelserne og om energitjenester.
Grønbog om energieffektivitet eller hvordan vi kan få mere ud af mindre. KOM(2005) 265 endelig af
22. juni 2005.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringsprojekterne, at fremme oprettelsen af netværk og udvekslingen af
ekspertise mellem modtagerlandene og at tilvejebringe lån fra de internationale
finansieringsinstitutioner til supplering af den nationale IPA-gavebistand. Arbejdet
på at fremme investeringen i infrastrukturer må samordnes og styres på en sådan
måde, at de forskellige elementer tilpasses hinanden, og der tages hensyn til de
subregionale forhold (såsom nabolandene, i første række inden for
naboskabsregionen).
DA
21
DA