PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2008
KOM (2008) 0852
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 11.12.2008

KOM(2008) 852 endelig

2008/0247 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

{SEK(2008) 3028}

{SEK(2008) 3029}

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

1.1.

DFORDRINGER I FORBINDELSE MED UDVIKLINGEN AF GODSTOGSTRAFIKKEN

Opbygningen af et bæredygtigt transportsystem: et af Fællesskabets vigtigste

mål.

Kommissionens forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne og skabe en miljøvenlig

økonomi samt det pres, der i stadig større grad øves på energiressourcerne, er yderst vigtige

elementer i Fællesskabets transportpolitik.

Fællesskabet ønsker således at opbygge et transportsystem, som gavner de europæiske

borgere og virksomheder, og som er så rent og effektivt som muligt. For at opnå dette har

Kommissionen i sin midtvejsevaluering af hvidbogen om transportpolitikken

foreslået at

koncentrere sig om udviklingen af ”samordnede transportformer”, dvs. optimal udnyttelse af

samtlige transportformer, alene eller kombineret.

Denne udvikling er navnlig baseret på opbygningen af et egentligt europæisk indre marked for

transport. Der er allerede gjort store fremskridt inden for luft- og vejtransporten på dette

punkt. Til gengæld er der stadigvæk meget, der skal gøres inden for jernbanetransporten på

dette område.

1.2.

Udfordringerne ved jernbanetransporten

Jernbanegodstransport har været åben for konkurrence siden 1. januar 2007. De etablerede

jernbaneselskaber har gennemført eller er i færd med at gennemføre strukturomlægninger.

Nye aktører er også dukket op. Den servicekvalitet, som infrastrukturforvalterne yder til

jernbaneselskaberne, er stadigvæk utilstrækkelig i mange medlemsstater og bør forbedres.

Efterspørgslen på jernbanetransport forventes imidlertid at øges i mange regioner i EU i de

kommende år.

Markedet for jernbanegodstransport, hvoraf halvdelen udgør international transport, vil ikke

kunne udvikle sig korrekt, hvis jernbaneinfrastrukturen ikke forbedrer sin service til

jernbaneselskaberne. I den forbindelse er der flere forhindringer, der skal overvindes: en alt

for høj prioritering af persontransport i forhold til godstransport, både hvad angår

investeringer og styring af kapaciteten og trafikken, der i høj grad hæmmer

jernbanegodstransporten i de fleste EU-medlemsstater; nationale infrastrukturforvaltere, der

stadigvæk opererer alt for spredt; en utilstrækkelig eller begrænset forbindelse mellem

jernbaneinfrastrukturen og de andre transportformer.

Infrastrukturforvalterne bør bestræbe sig på at samarbejde endnu mere. Person- og

godstogstrafikken skal forvaltes anderledes, i det mindste på de store godstransportakser.

Endelig er det yderst vigtigt for udviklingen af kombineret transport - et strategisk segment på

markedet for jernbanegodstransport i dag - at der stilles tilstrækkeligt omfattende intermodale

anlæg, som kan levere tjenester af høj kvalitet, til rådighed for jernbaneselskaberne.

Uden dette vil godstogstrafikken ikke kunne udvikle sig korrekt og spille sin rolle fuldt ud i

forbindelse med opbygningen af samordnede transportformer i Europa.

KOM(2006) 314 endelig af 22.6.2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

ORBEDRING AF SERVICEKVALITETEN PÅ INFRASTRUKTUREN TIL SELSKABER

DER

DRIVER GODSTRANSPORT PÅ ET SPECIFIKT BANENET

De hidtidige foranstaltninger

Der er taget mange initiativer både på nationalt plan og på fællesskabsplan i de seneste år for

at gøre den service, som infrastrukturforvalterne yder, mere effektiv. Rationalisering af

investeringerne, ibrugtagning af ny teknologi og vedtagelse af mere og mere sofistikerede

bestemmelser for drift af infrastrukturerne skrider frem.

Især på europæisk plan har de på hinanden følgende jernbanepakker bragt medlemsstaterne på

rette spor med hensyn til modernisering af deres jernbaner og integration af nationale

systemer. Direktiverne i den første, anden og tredje jernbanepakke, som indeholder

bestemmelser om adgang og takstfastsættelse, om styring af kapaciteten og trafikken, om

jernbanesikkerheden og om udviklingen af interoperabiliteten, skaber retlige og politiske

rammer i EU, som støtter moderniseringen af jernbanerne.

Programmet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T), udviklingen og gennemførelsen af

det europæiske jernbanetrafikstyringssystem - ERTMS (European Rail Trafic Management

System) – og den tekniske specifikation for "trafiktelematik for godstrafikken" (TSI TAF) er

med til at udvikle interoperabiliteten og sikre en bedre integreret forvaltning af den

europæiske jernbaneinfrastruktur. I forbindelse med udbygningen af f.eks. ERTMS er de

internationale godstogskorridorer blevet nærmere defineret. Dette giver mulighed for at skabe

et aktivt samarbejde mellem infrastrukturforvalterne. Disse infrastrukturforvaltere har

endvidere taget initiativ til at samle sig under ét og samme organ kaldet RailNetEurope, som

leverer en række tjenesteydelser til de internationale jernbaneselskaber, og som støtter

samarbejdet mellem infrastrukturforvalterne i forbindelse med styringen af kapaciteten.

2.2.

Problemerne vedvarer

Alle disse initiativer er med til at forbedre infrastrukturforvaltningen. Men disse initiativer

skal styrkes, og farten skal sættes op for at kunne opnå de fremskridt, der er nødvendige for at

integrere jernbanerne og udvikle godstransporten. Dette betyder i første omgang en forbedring

eller en styrkelse af:

–

samarbejdet mellem infrastrukturforvalterne med henblik på at fjerne

grænseproblemerne i forbindelse med godstrafikken og optimere investeringerne og

kapacitetsudnyttelsen på internationalt niveau for de vigtigste områder i første

omgang

udviklingen og forvaltningen af de intermodale terminaler, der anvendes af

jernbanetransporten

kvaliteten og pålideligheden af infrastrukturkapaciteten til godstransport.

–

Hvad angår de ERTMS-korridorer, der allerede er etableret, tager samarbejdet mellem

medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne navnlig sigte på investeringer og varierer

væsentligt, hvad angår intensiteten på de enkelte korridorer. Udviklingen af en bedre balance i

driften af jernbanenettet mellem de forskellige transporttyper har i øvrigt ikke på nuværende

tidspunkt været genstand for væsentlige foranstaltninger, selvom det er en faktor af

altovervejende betydning for forbedringen af banegodstransportens kvalitet i Europa (se

meddelelse KOM(2008) 536 om banegodstransportens kvalitet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

EHOV FOR NYE INITIATIVER

Samtlige aktører ønsker en fællesskabsindsats i denne sag

Kommissionen forpligtede sig i sin meddelelse fra den 18. oktober 2007 med overskriften "Et

banenet med fortrinsret for godstrafik" til at fremlægge forslag i 2008, der sigter på at skabe

internationale jernbanekorridorer med fortrinsret for godstrafik på en koordineret måde.

Denne løsningsmulighed blev foretrukket frem for at oprette et banenet udelukkende beregnet

til godstransport, som betragtes som overdimensioneret og som for bekosteligt og

langsommeligt at gennemføre. Som følge af denne forpligtelse har Kommissionen foretaget

en større høring af alle de berørte aktører.

I første omgang blev problemerne med godstogstrafikken i forhold til infrastrukturen samt

spørgsmålet om, hvilke fremskridt der skal gøres, præcist identificeret af 15 eksperter inden

for området sammen med Kommissionen. Denne gruppes konklusioner, som er anført i en

rapport med en række henstillinger ud fra hvert indsatsområde, har været hovedgrundlaget for

udarbejdelsen af dette forslag.

Dernæst blev der lanceret en offentlig høring. Den har givet mange aktører, medlemsstater,

jernbaneselskaber, infrastrukturforvaltere, industrivirksomheder, foreninger og fragtselskaber

mulighed for at udtale sig om Kommissionens forslag.

Hovedkonklusionen af disse to øvelser er, at kortsigtet opbygning af internationale

jernbanekorridorer med henblik på konkurrencebaseret godstransport i høj grad vil være med

til at forbedre jernbanernes konkurrenceevne.

Den 7. og 8. april 2008 opfordrede Rådet endvidere Kommissionen til at "udarbejde

foranstaltninger til effektiv drift af international jernbanegodstransport ved at styrke

samarbejdet mellem infrastrukturforvalterne på områderne drift og investering og ved at

fastlægge de grænseoverskridende korridorer, herunder sektioner med samordnede

transportformer, hvor den effektive strøm af international jernbanegodstransport bør sikres i

form af kapacitet og investeringsplanlægning og pålidelige og tilstrækkelige kanaler”.

Europa-Parlamentet, som har vedtaget en rapport, der navnlig behandler dette område, Det

Europæiske og Økonomiske Sociale Udvalg samt Regionsudvalget har også meddelt, at de

ønsker, at denne sag skrider frem hurtigst muligt.

3.2.

En forordning om et europæisk jernbanenet med

konkurrencebaseret godstransport og ledsagende initiativer

henblik

på

I betragtning af alle disse elementer har Kommissionen undersøgt tre muligheder (ikke at

indføre nye foranstaltninger, styrke de foranstaltninger, der allerede er taget og eventuelt tage

nye politiske initiativer, eller foreslå nye lovgivningsinitiativer), der kan føre til opbygningen

af et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af

internationale korridorer. Den har udført en kvalitativ og kvantitativ konsekvensanalyse af

disse løsningsmuligheder

Ifølge denne analyse har den tredje løsningsmulighed den mest positive effekt og giver en

række garantier såvel over for Fællesskabet som over for medlemsstaterne for den fælles

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene KOM.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats for at opnå målet. Den største usikkerhed ved denne mulighed er den tid, det tager, før

nye lovgivningsforanstaltninger bliver vedtaget og træder i kraft.

Disse konklusioner, behovet for hurtige fremskridt hvad angår integration af de nationale

jernbaneinfrastrukturnet, for at integrationen af jernbanerne nærmer sig de andre

transportformers integration, og behovet for i den forbindelse præcist at harmonisere reglerne

for forvaltningen af infrastrukturen langs en godstogskorridor foranlediger Kommissionen til

at foreslå Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage en forordning om opbygning af et

europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport.

Kommissionens forslag til forordning omfatter navnlig procedurerne vedrørende valg af

korridorer og styringen heraf samt de karakteristika, som disse korridorer bør have. Dette

forslag skal ses i forlængelse af de førnævnte initiativer og bestemmelser såsom TEN-T-

programmet, ERTMS-korridorerne og den gældende fællesskabslovgivning om

jernbanetransport.

For at kunne opfylde behovet for hurtig handling og for at tilskynde og styre de igangværende

foranstaltninger, der sigter mod de samme mål som dette initiativ, foreslår Kommissionen

endvidere, at forslaget til forordning ledsages af andre initiativer. Den vil tilskynde til

dannelsen af organisationer mellem medlemsstaterne til oprettelse af korridorer og fælles

investeringsplanlægning. Den vil regelmæssigt samle alle jernbaneinfrastrukturforvalterne i

EU for at fremme udveksling af god praksis og debattere emner af fælles interesse.

Den igangværende revidering af TEN-T-politikken giver mulighed for at koordinere dette

initiativ med TEN-T-politikken og derved at overveje væsentlige synergieffekter både hvad

angår de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå en større effektivitet i

opbygningen, og driften af infrastrukturerne af europæisk interesse og investeringerne.

ENERELLE PRINCIPPER VEDRØRENDE FORSLAGET TIL FORORDNING

Dette forslag er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Det indeholder en række

bestemmelser vedrørende tværnational forvaltning af jernbaneinfrastrukturerne, som ikke vil

kunne gennemføres individuelt af den enkelte medlemsstat. Det er endvidere i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det fastsætter nemlig fælles målsætninger

og procedurer for medlemsstaterne og jernbaneinfrastrukturforvalterne. Endelig er dette

forslag et supplement, der baserer sig på den allerede eksisterende jernbanelovgivning. Det

gør fortolkningen lettere og er derved med til at forenkle lovgivningen, som er besluttet på

fællesskabsplan.

Forslaget er opdelt i fem afsnit, hvoraf de tre vedrører: udformning og forvaltning af et

europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport; investeringer i

infrastrukturer, terminaler og udstyr; og endelig driften af godstogskorridorerne. Afsnit 1

omhandler de generelle bestemmelser og afsnit 5 omhandler de endelige bestemmelser.

Den foreslåede indsats for hver godstogskorridor går ud på at foretage regelmæssige

markedsanalyser og høringer af kunder, at definere en iværksættelsesplan med

foranstaltninger, der har til formål at opfylde deres behov og sikre, at bestemmelserne i

forslaget til forordningen overholdes. Infrastruktur- og terminalforvalterne er ansvarlige for

gennemførelsen med støtte og opbakning fra de medlemsstater, der er involveret i

opbygningen af den pågældende godstogskorridor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

Udformning og drift af et europæisk jernbanenet med henblik på

konkurrencebaseret godstransport

Afsnit 2 fastsætter først og fremmest, hvilke forpligtelser medlemsstaterne har med hensyn til

opbygningen af internationale jernbanekorridorer med henblik på konkurrencebaseret

godstransport, og hvilke procedurer der skal anvendes i forbindelse med valget af korridorer.

Disse bestemmelser skal sikre kvaliteten af de foreslåede korridorer på den ene side og

sammenhængen mellem de forskellige foreslåede korridorer på den anden side. De fastsætter

også, at de medlemsstater, der har en geografisk beliggenhed, der er forenelig med denne

målsætning, deltager i opbygningen af et europæisk jernbanenet med henblik på

konkurrencebaseret godstransport.

Den foreslåede metode er opbygget på følgende måde: lovgivningen fastsætter et generelt

krav om medlemsstaternes forpligtelse til at opbygge godstogskorridorer inden for TEN-T-

nettet; medlemsstaterne fastlægger i fællesskab, hvilke korridorer de ønsker af oprette; dette

valg godkendes af et udvalg på fællesskabsplan efter at have undersøgt den enkelte foreslåede

korridors relevans og sammenhængen mellem alle de foreslåede godstogskorridorer.

I hvert afsnit angives også de væsentligste egenskaber for hver godstogskorridors styreorgan.

Kommissionen har taget hensyn til erfaringerne, navnlig inden for rammerne af ERTMS-

korridorerne og de korridorer, der er indført af RailNetEurope, til de elementer,

ekspertgruppen henviser til, samt til resultaterne af den offentlige høring i forbindelse med

fastsættelsen af disse væsentlige egenskaber. Det har generelt vist sig, at oprettelsen af en

international struktur, der er i stand til at stimulere koordineringen af medlemsstaterne og

infrastrukturforvalterne langs en korridor, er afgørende for, at initiativet lykkes.

4.2.

Investeringer

Afsnit 3 præciserer de forpligtelser, der skal overholdes i forbindelse med en godstogskorridor

hvad angår koordinering og planlægning af investeringer samt hvad angår udvikling af

interoperabiliteten af de forskellige berørte net og forbedringen af togenes kapacitet.

Udviklingen af interoperabiliteten vil muliggøre store forbedringer i køretiden, i kapaciteten

og i produktiviteten inden for jernbanegodstransport. En forøgelse af togenes kapacitet ved

f.eks. at øge den maksimale længde af de tog, der kan køre på hele korridoren, giver også

mulighed for effektivt at forbedre jernbanegodstransportens effektivitet.

I dette afsnit foreslår Kommissionen endvidere, at der etableres et net med strategiske

terminaler for hver korridor. Gode forbindelser mellem den enkelte godstogskorridor og

resten af nettet samt andre transportformer, i havne eller inde i landet, er et grundlæggende

element, hvis initiativet skal lykkes. Hver korridor bør derfor have en effektiv strategi for

udvikling af terminaler, navnlig intermodale terminaler, og for kapaciteternes tilstrækkelighed

i forhold til fragtbehovet på korridoren.

4.3.

Drift af godstogskorridorer

Afsnit 4 omhandler syv vigtige punkter: udvikling af interoperable procedurer; forbedring af

koordineringen hvad angår driften af trafikken mellem infrastrukturforvalterne og

terminalforvalterne; forbedring af adgangen til infrastrukturerne og terminalerne; en gunstig

behandling af godstog ved tildeling af kanaler og styring af trafikken; opfølgning af

servicekvaliteten på en godstogskorridor; og samarbejde mellem tilsynsorganerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En bedre koordinering af driften af godstogskorridoren skulle gøre det muligt at øge den

internationale godstransports effektivitet på denne korridor til lave omkostninger. Det

forudsættes, at der stilles en one-shop-ordning til rådighed for virksomheder, der ansøger om

tildeling af en kanal, der strækker sig over flere banenet. Konsekvensanalysen har desuden

vist, at en god koordinering af driften af terminalerne og hovedinfrastrukturen i vidt omfang

vil forbedre jernbanegodstransportens effektivitet. Den vil navnlig være med til at begrænse

den lange ventetid, inden togene kan få adgang til terminalerne eller til hovedinfrastrukturen

gennem terminalerne.

Kvaliteten af oplysninger om betingelserne og reglerne for adgang til alle de tjenester, der er

nødvendige for at sikre en god godstogdrift, vil desuden sikre en ikke-diskriminerende adgang

til alle de tjenester, som tilbydes af godstogskorridorens infrastrukturer.

Med hensyn til balancen mellem godstog og persontog, så er formålet at sikre pålidelige

kanaler af god kvalitet til godstogene, som for de internationale kanalers vedkommende består

af nationale kanaler, der er indbyrdes sammenhængende. En bedre styring af

godstogstrafikken er også omfattet af dette afsnit. Udfordringen er her at give

jernbanetransporten sikkerhed for den pålidelighed og servicekvalitet, infrastrukturforvalterne

leverer. Denne sikkerhed, som jernbanegodstransporten som regel ikke har, burde have en

indvirkning, der kan måles på jernbanepersontransportens effektivitet. Denne sikkerhed må

desuden heller ikke øve et alt for stort pres, som kan gribe forstyrrende ind i den optimale

forvaltning af infrastrukturen.

Alle de ovenfor skitserede foranstaltninger bør medføre positive virkninger på

jernbanegodstransportens effektivitet, som skal måles og analyseres regelmæssigt. Det er

derfor, at det af artikel 4 fremgår, at der er pligt til at definere og regelmæssigt ajourføre

præstationsindikatorer for hver godstogskorridor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/0247 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske og Økonomiske Sociale Udvalg

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse

efter proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og

fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling er oprettelsen af et indre

jernbanemarked, navnlig hvad angår godstransport, et vigtigt vækstelement i

forbindelse med virkeliggørelsen af bæredygtig mobilitet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling

af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af

jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering

var et vigtigt skridt hen imod

oprettelsen af et indre jernbanemarked.

For at være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer bør de internationale

og nationale jernbanegodsmarkeder, der blev åbnet for konkurrence den 1. januar

2007, have adgang til en jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet, dvs. en infrastruktur, der

giver mulighed for at levere jernbanegodstransport på tilfredsstillende måde både hvad

angår kommerciel effektivitet og transporttider, samt

en pålidelig

jernbaneinfrastruktur, dvs. at de tjenester, infrastrukturen tilbyder, reelt svarer til de

kontraktlige forpligtelser, der er indgået med jernbaneselskaberne.

(2)

(3)

EFT C af , s. .

Europa-Parlamentets udtalelse af … og Rådets fælles holdning af …

EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4)

Den 7. og 8. april 2008 besluttede Ministerrådet at tilskynde til effektiv udnyttelse af

infrastrukturerne og eventuelt forbedre jernbaneinfrastrukturernes kapacitet via

foranstaltninger på europæisk og nationalt plan og navnlig gennem lovtekster.

I den forbindelse vil opbygningen af et jernbanenet med henblik på

konkurrencebaseret godstransport, hvor godstog kan køre på gunstige betingelser og

let skifte fra et nationalt netværk til et andet, være med til at forbedre betingelserne for

brug af infrastrukturen.

De initiativer, der hidtil er taget med hensyn til jernbaneinfrastrukturen for at opbygge

et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, viser, at

oprettelsen af internationale korridorer, der opfylder de specifikke behov, som er klart

identificeret på et eller flere segmenter på godsmarkedet, er den mest passende

metode.

Opbygningen af et banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bør

foregå i sammenhæng med det transeuropæiske transportnet ("TEN-T"). Med henblik

herpå er en koordineret udvikling af de to banenet nødvendig og særlig integreringen

af internationale korridorer til godstog i det eksisterende TEN-T-net. Derudover bør

der fastsættes ensartede regler på fællesskabsplan for disse godstogskorridorer. Der vil

i givet fald blive ydet finansiel støtte til oprettelsen af disse korridorer inden for

rammerne af TEN-T-programmet

Inden for rammerne af en godstogskorridor bør der sikres en god koordinering mellem

medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne, gives tilstrækkelig prioritet til

godstogstrafikken, stilles effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre

transportformer til rådighed og skabes gunstige vilkår for udvikling af konkurrencen

mellem leverandører af jernbanegodstransport.

Opbygningen af en godstogskorridor bør undersøges og godkendes på

fællesskabsniveau efter kriterier og procedurer, der er gennemsigtige og klart

definerede, og som giver medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne tilstrækkeligt

spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen til at træffe passende

foranstaltninger, der svarer til deres specifikke behov.

For at stimulere koordineringen mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne

bør der for hver enkelt godstogskorridor oprettes et styreorgan, der består af de

forskellige infrastrukturforvaltere, der er berørt af denne godstogskorridor.

For at kunne opfylde markedets behov bør der forelægges en iværksættelsesplan om

de nærmere vilkår for oprettelsen af en godstogskorridor, som bør indeholde en

beskrivelse af og en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, som kan være

nyttige for at forbedre godstogstrafikkens ydelser. For at sikre, at de påtænkte eller

gennemførte foranstaltninger om oprettelse af en godstogskorridor opfylder de behov

og forventninger, brugerne af godstogskorridoren måtte have, bør de berørte parter

desuden regelmæssigt høres i henhold til klart definerede procedurer.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1655/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s. 1) og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

807/2004 (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 46).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12)

For at sikre sammenhæng og kontinuitet i den disponible infrastrukturkapacitet langs

godstogskorridoren bør investeringerne i godstogskorridoren samordnes mellem de

berørte medlemsstater og infrastrukturforvaltere og planlægges i forhold til de reelle

behov. Programmet for opbygningen af korridorerne bør offentliggøres for at sikre, at

oplysningerne når ud til de ansøgere, der ønsker at drive trafik på korridoren. Det bør

omfatte en række indsatsprojekter vedrørende udvikling af interoperable systemer og

forøgelse af togenes kapacitet.

Af samme årsager bør omfattende vedligeholdelsesarbejde, som meget ofte har en

væsentlig indvirkning på jernbaneinfrastrukturens kapacitet, også koordineres af

godstogskorridoren og ledsages af en ny offentliggørelse.

Oprettelse af infrastrukturer og systemer til udvikling af intermodal godstransport er

tillige nødvendig for at fremme udviklingen af godstogstrafikken i Fællesskabet.

De berørte medlemsstater og de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder på

godstogskorridoren kan indgå aftaler om gensidig anerkendelse af henholdsvis

køretøjer og lokomotivførere. Sikkerhedsmyndighederne fra de medlemsstater, der er

berørt af godstogskorridoren, bør samarbejde for at sikre gennemførelsen af disse

aftaler.

For at lette adgangen til infrastrukturkapaciteten for den internationale jernbanetrafik

bør der indføres en one-shop-ordning for hver godstogskorridor. Dette bør baseres på

eksisterende initiativer, særlig de initiativer, der er iværksat af RailNetEurope, en

organisation, der fungerer som koordineringsinstrument for infrastrukturforvalterne,

og som yder visse tjenester til de internationale jernbaneselskaber.

Under hensyntagen til de forskellige fartplaner for de forskellige trafiktyper bør det

tilstræbes, at anmodninger om infrastrukturkapacitet til godstransport ikke bliver

uberettiget indskrænket til fordel for persontrafikken, navnlig i betragtning af deres

respektive socioøkonomiske værdi. Afgifterne for brug af infrastrukturen bør variere

efter kvaliteten af og driftssikkerheden i den tildelte kanal.

Tog, der transporterer gods, der kræver hurtig og præcis service, bør have fortrinsret,

når der er forstyrrelser i togtrafikken.

For at udvikle konkurrencen mellem udbyderne af jernbanegodstransport på

godstogskorridoren forekommer det ønskeligt at tillade andre ansøgere end

jernbaneselskaberne eller sammenslutninger af disse at anmode om

infrastrukturkapacitet.

For at optimere forvaltningen af godstogskorridoren og sikre større fleksibilitet og

effektivitet i den internationale jernbanegodstransport er det nødvendigt at sikre en god

koordinering af kontrolorganerne for jernbanetrafikken fordelt på de forskellige

netværker i godstogskorridoren. For at sikre en bedre udnyttelse af

jernbaneinfrastrukturerne er det nødvendigt at koordinere forvaltningen af disse

infrastrukturer og strategiske terminaler langs godstogskorridoren.

For at lette adgangen til oplysninger om anvendelse af alle de vigtigste infrastrukturer

i godstogskorridoren og sikre en ikke-diskriminerende adgang til alle de tilknyttede

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester forekommer det ønskeligt at stille et referencedokument med alle disse

oplysninger til rådighed for alle internationale udbydere af jernbanegodstransport.

(22)

For objektivt at måle fordelene ved bestræbelserne med at oprette en godstogskorridor

og sikre en effektiv opfølgning heraf bør der indføres og regelmæssigt offentliggøres

indikatorer for serviceniveauet langs godstogskorridoren.

For at fremme spredningen af god praksis og sikre en effektiv opfølgning af det

europæiske jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport er det

ønskeligt at styrke samarbejdet mellem alle infrastrukturforvalterne i Fællesskabet

med støtte fra Kommissionen.

Eftersom målet med denne forordning, dvs. at oprette et europæisk jernbanenet med

henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af godstogskorridorer, ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og bedre kan udføres på

fællesskabsplan, kan Kommissionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå dette mål.

Der bør indføres rimelige regler, der bygger på et samarbejde mellem de

infrastrukturforvaltere, der skal levere tjenester af høj kvalitet til jernbaneselskaberne

inden for rammerne af en international godstogskorridor, vedrørende koordineringen

af investeringer og styringen af kapacitet og trafik.

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse

af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen.

Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at fastlægge de nødvendige betingelser

og kriterier for gennemførelsen af denne forordning. Da der er tale om generelle

foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne

forordning og at supplere denne forordning med nye ikke-væsentlige bestemmelser,

skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i

afgørelse 1999/468/EF —

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes regler for oprettelse og organisering af et europæisk

jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af

jernbanekorridorer med henblik på konkurrencebaseret godstransport (i det følgende

benævnt ”godstogskorridorer”). Den fastsætter regler for valg og tilrettelæggelse af

godstogskorridorer samt harmoniserede principper for planlægning af investeringer

og for styring af kapaciteten og trafikken.

Denne forordning anvendes til styring og anvendelse af jernbaneinfrastrukturer til

national og international jernbanetrafik med undtagelse af:

særskilte lokale og

jernbaneinfrastrukturer

regionale

banenet

til

passagerbefordring

på

banenet, der kun er beregnet til passagerbefordring i byer og forstæder

regionale banenet, som kun anvendes til regional godstransport af et

jernbaneselskab, som ikke er omfattet af direktiv 91/440/EØF

, indtil en anden

ansøger anmoder om kapacitet på dette net

privatejede banenet, der kun tjener ejerens eget brug med henblik på dennes

godstransport.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv

2001/14/EF anvendelse.

Ud over de i stk. 1 nævnte definitioner forstås ved:

"godstogskorridor": alle de jernbanestrækninger, der er etableret på

medlemsstaternes område og i givet fald i andre europæiske tredjelande, der

forbinder én eller flere strategiske terminaler med én eller flere andre

strategiske terminaler, der består af en hovedrute, alternative ruter og ruter, der

er forbundet med disse, samt jernbaneinfrastrukturer og udstyr, godsterminaler,

rangerbanegårde og togformeringsfaciliteter samt sporforbindelser til disse

EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"iværksættelsesplan": et dokument, der beskriver den strategi, de

foranstaltninger og de midler, som de berørte parter planlægger at gennemføre

for at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige og tilstrækkelige for at opbygge

godstogskorridoren inden for en bestemt periode

"omfattende vedligeholdelsesarbejde": ethvert indgreb eller reparation på

jernbaneinfrastrukturen og dens udstyr, der er nødvendig for togdriften langs

godstogskorridoren, og som kræver reservation af infrastrukturkapacitet i

henhold til artikel 28 i direktiv 2001/14/EF

"terminal": et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til på-

og aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med

landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport, enten til

oprangering eller omrangering af godstog

"strategisk terminal": en terminal i godstogskorridoren, der er åben for alle

udbydere og spiller en vigtig rolle i forbindelse med jernbanegodstransporten

langs godtogskorridoren

"one-stop-shop": en fælles instans oprettet af infrastrukturforvalterne af

godstogskorridoren, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og

på én gang at anmode om tildeling af kanaler på en strækning, der løber over

mindst én grænse.

KAPITEL II

UDFORMNING OG FORVALTNING AF ET EUROPÆRISK BANENET MED

HENBLIK PÅ KONKURRENCEBASERET GODSTRANSPORT

Artikel 3

Valg af godstogskorridorer

Godstogskorridoren skal give mulighed for at drive international eller national

jernbanedrift i mindst to medlemsstater. Den er kendetegnet ved følgende:

den er en del af TEN-T-nettet

den giver mulighed for i væsentlig grad at udvikle jernbanetrafikken

den er begrundet i en socioøkonomisk analyse. Den omfatter en analyse af

virkningerne på de dele af transportsystemet, hvor tildelingen af

infrastrukturkapacitet på godstogskorridorerne har væsentlig betydning for

gods- og persontrafikken. Den omfatter en analyse af de vigtigste virkninger i

form af eksterne omkostninger

den tager udgangspunkt i en iværksættelsesplan.

Oprettelse eller ændring af en godstogskorridor foreslås af de berørte medlemsstater.

Med henblik herpå fremsender de et forslag til Kommissionen, som er udarbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammen med de berørte infrastrukturforvaltere, under hensyntagen til de kriterier,

der er fastsat i bilaget.

Godstogskorridorerne oprettes efter følgende nærmere bestemmelser:

a) senest et år efter ikrafttrædelsen af denne forordning skal hver medlemsstat, der

har mindst to landegrænser med andre medlemsstater, fremlægge mindst et forslag

om en godstogskorridor

b) senest tre år efter ikrafttrædelsen af denne forordning skal hver medlemsstat

indføre mindst:

ii)

iii)

en godstogskorridor

to godstogskorridorer, hvis det samlede årlige jernbanegods i den berørte

medlemsstat er 30 mia. ton-kilometer eller derover

tre godstogskorridorer, hvis det samlede årlige jernbanegods i den berørte

medlemsstat er 70 mia. ton-kilometer eller derover.

Kommissionen undersøger de i stk. 2 omhandlede forslag til oprettelse af

godstogskorridorer og vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 3, en

afgørelse om en indledende række godstogskorridorer senest et år efter

ikrafttrædelsen af denne forordning. I forbindelse med denne undersøgelse tages der

hensyn til kriterierne i bilaget.

Godstogskorridoren kan omfatte dele af andre europæiske tredjelandes jernbanenet.

Disse dele skal i givet fald være i overensstemmelse med politikken for TEN-T.

Samtlige af de i stk. 4 omhandlende godstogskorridorer vil gradvis blive ændret og

suppleret på baggrund af forslagene om oprettelse eller ændring af en

godstogskorridor, og efter at Kommissionen har truffet afgørelse efter

forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 3. Medlemsstaternes forslag behandles under

hensyntagen til kriterierne i bilaget.

Opstår der tvister mellem to eller flere medlemsstater i forbindelse med oprettelsen

eller ændringen af en godstogskorridor, der berører jernbaneinfrastrukturen på deres

område, rådfører Kommissionen sig med det i artikel 18 omhandlede udvalg om

dette emne på anmodning fra en af de berørte medlemsstater. Udtalelsen fra udvalget

sendes til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater tager hensyn til denne

udtalelse med henblik på at finde en løsning.

Foranstaltninger om tilpasning af bilaget, som er generelle foranstaltninger, der har

til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning, vedtages efter

forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4.

Artikel 4

Forvaltning af godstogskorridorer

De medlemsstater, der er berørt af godstogskorridoren, samarbejder for at sikre

udviklingen af godstogskorridoren i overensstemmelse med iværksættelsesplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fastlægger de generelle mål for godstogskorridoren

iværksættelsesplanen tager sigte på disse mål.

sikrer,

For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere, jf. artikel 2 i

direktiv 2001/14/EF, oprette et styreorgan, som har til opgave at definere og forvalte

udførelsen og gennemførelsen af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren. Dette

styreorgan skal regelmæssigt rapportere om sine aktiviteter til de berørte

medlemsstater og i givet fald til de europæiske koordinatorer for de prioriterede

TEN-T-projekter, som er nævnt i artikel 17a i Europa-Parlamentet og Rådets

beslutning nr. 1692/96/EF

og er integreret i godstogskorridoren.

Styreorganet er en uafhængig, retlig enhed. Det kan etableres som en europæisk

økonomisk firmagruppe ifølge forordning (EØF) nr. 2137/85

med status som en

sådan gruppe.

Medlemmerne af styreorganet udpeger deres direktør, hvis mandat løber i mindst tre

år.

Der oprettes en arbejdsgruppe, der består af infrastrukturforvaltere og indehavere af

strategiske terminaler i godstogskorridoren, jf. artikel 9. Denne arbejdsgruppe kan

afgive udtalelse om forslag fra styreorganet, som har direkte indvirkning på

investeringerne og styringen af de strategiske terminaler. Styreorganet kan ikke tage

beslutninger, der går imod denne udtalelse.

Artikel 5

Foranstaltninger til iværksættelse af godstogskorridoren

Iværksættelsesplanen, som er godkendt af styreorganet, omfatter:

beskrivelse

godstogskorridorens

egenskaber

samt

iværksættelsesprogram for de foranstaltninger, der er nødvendige for

opbygningen af godstogskorridoren

de vigtigste elementer fra markedsundersøgelsen, jf. stk. 3

styreorganets mål for godstogskorridorens ydelse hvad angår servicekvalitet og

kapacitet i henhold til bestemmelserne i artikel 16

et program for oprettelse og forbedring af godstogskorridorens ydelse, jf. stk. 3

i denne artikel.

Iværksættelsesplanen vil regelmæssigt blive tilpasset under hensyntagen til, hvordan

gennemførelsen af foranstaltningerne skrider frem, jernbanemarkedet på

godstogskorridoren og de målte ydelser i henhold til bestemmelserne i artikel 16, stk.

EFT L 228 af 9.9.1996.

EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der gennemføres en markedsundersøgelse. Den vedrører den konstaterede og

forventede udvikling i trafikken på godstogskorridoren og transportsystemet i

tilknytning hertil. Den vil analysere udviklingen i de forskellige trafikformer, både

hvad angår godstransport og persontransport. Den omfatter de vigtigste elementer i

den socioøkonomiske analyse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c). Den

ajourføres mindst én gang om året. Resultatet af denne undersøgelse anvendes til at

tilpasse iværksættelsesplanen for godstogskorridoren.

Et program til oprettelse og forbedring af godstogskorridorens ydelse vil blive

udarbejdet. Dette program omfatter navnlig de fælles målsætninger, de tekniske valg

og en tidsplan for det arbejde med jernbaneinfrastrukturerne og deres udstyr, der er

nødvendigt for at gennemføre alle de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7 til 16.

Artikel 6

Høring af ansøgere

Med henblik på passende inddragelse af de ansøgere, jf. artikel 2 i direktiv

2001/14/EF, som forventes at benytte godstogskorridoren, indfører styreorganet en

række høringsmekanismer.

Ansøgere, som benytter godstogskorridoren, vil blive hørt af styreorganet, inden

iværksættelsesplanen godkendes og i forbindelse med dens ajourføring. I tilfælde af

uoverensstemmelse mellem styreorganet og ansøgerne vil ansøgerne kunne henvende

sig til Kommissionen, som derefter vil høre det i artikel 18, stk. 1, omhandlede

udvalg om det pågældende emne efter proceduren i artikel 18, stk. 2.

KAPITEL III

INVESTERINGER I GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 7

Investeringsplanlægning

Styreorganet udarbejder og godkender følgende:

en langsigtet fælles investeringsplan

godstogskorridoren på mindst 10 år

vedrørende

infrastrukturen

eventuelt en fælles investeringsplan på mellemlang sigt (mindst to år) på

godstogskorridoren.

Investeringsplanerne indeholder en liste over planlagte projekter til forlængelse,

fornyelse eller omlægning af jernbaneinfrastrukturerne og deres eksisterende udstyr

langs godstogskorridoren og de tilknyttede finansielle behov.

De i stk. 1 nævnte investeringsplaner omfatter en strategi for indførelse af de

interoperable systemer langs godstogskorridoren, som overholder de væsentlige krav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og tekniske specifikationer for interoperabilitet vedrørende jernbanenet, som er

defineret i direktiv 2008/57/EF

. Denne strategi er baseret på en cost/benefit-analyse

af indførelsen af disse systemer. Strategien skal være sammenhængende med de

nationale og europæiske planer om indførelse af interoperable systemer og navnlig

med planen om indførelse af et europæisk jernbanesignalsystem (ERTMS).

Såfremt det er relevant, skal Fællesskabets påtænkte bidrag i forbindelse med TEN-

T-programmet angives i investeringsplanen, og dets sammenhæng med dette

program skal begrundes.

De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal endvidere omfatte en strategi vedrørende

forøgelse af godstogenes kapacitet på godstogskorridoren. Denne strategi kan være

specifik for forøgelsen af tilladt længde, fritrumsprofil eller akseltryk for de tog, der

kører i godstogskorridoren.

De i stk. 1 nævnte investeringsplaner skal offentliggøres i det i artikel 15 nævnte

dokument og skal regelmæssigt ajourføres. De er en del af iværksættelsesplanen for

godstogskorridoren.

Artikel 8

Omfattende vedligeholdelsesarbejde

Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren skal mindst én gang om året koordinere deres

programmering af omfattende vedligeholdelsesarbejde af infrastrukturen og dens udstyr.

Artikel 9

Strategiske terminaler

Styreorganet vedtager sammen med den i artikel 4, stk. 5, nævnte arbejdsgruppe en

strategi for udvikling af strategiske terminaler, så de kan opfylde

jernbanetransportens behov på godstogskorridoren.

Styreorganet tager passende foranstaltninger for at gennemføre denne strategi.

Strategien ajourføres regelmæssigt.

KAPITEL IV

FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 10

One-stop-shop til ansøgning om internationale kanaler

EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styreorganet skal indføre en one-stop-ordning til ansøgning om kanaler til godstog,

der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren.

Enhver ansøgning om kanaler til et godstog, der kører over mindst én grænse, eller

som anvender flere banenet langs godstogskorridoren, skal rettes til den i stk. 1

nævnte one-stop-shop.

De i denne forordnings artikel 17 nævnte styreorganer sikrer, at one-stop-ordningens

aktiviteter foregår på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Artikel 11

Prioriteret gods

Styreorganet definerer kategorier for den type godstrafik, der må køre på hele

godstogskorridoren. Mindst én af disse kategorier (i det følgende benævnt "prioriteret

gods") omfatter godstransport, der er meget tidsfølsom, og som derfor bør drage

fordel af en hurtig og præcis transporttid.

Kriterierne for identifikation af kategorier for typen af godstrafik vedtages, såfremt

det er relevant, i henhold til forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 3.

Artikel 12

Tildeling af kanaler til godstog

Som undtagelse fra artikel 20, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF reserverer

infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren den nødvendige kapacitet til den

prioriterede godstogstrafik for den kommende kapacitetstildeling inden den årlige

fastlæggelse af køreplanen, jf. artikel 18 i direktiv 2001/14/EF, på grundlag af den

konstaterede godstrafik og den markedsundersøgelse, der er omhandlet i artikel 5,

stk. 1.

Infrastrukturforvalterne opretholder en reservekapacitet, der skal være til rådighed

inden for den endelige køreplan, for at de hurtigt kan reagere på forventede ad hoc-

ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. Denne kapacitet skal

være tilstrækkelig til at kunne opfylde ansøgningerne om kanaler og samtidig sikre et

passende serviceniveau for den tildelte kanal, både hvad angår køretiden på kanalen

og de tidsplaner, der er tilpasset godstrafikken.

De kanaler, der tildeles godstransport, kan variere hvad angår køretiden. Afgifterne

for brug af infrastrukturen vedrørende disse kanaler kan variere efter det foreslåede

kvalitetsniveau i henhold til artikel 7 og 8 i direktiv 2001/14/EF.

Medmindre der er tale om et tilfælde af force majeure, kan en kanal, der er tildelt en

transport af prioriteret gods, ikke annulleres senere end tre måneder før den planlagte

køreplan, hvis den berørte ansøger ikke giver sit samtykke til hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 5, omtalte arbejdsgruppe fastlægger

procedurer for at sikre en optimal koordinering af tildelingen af

jernbaneinfrastrukturkapacitet og af strategisk terminalkapacitet, jf. artikel 9.

Artikel 13

Godkendte ansøgere

Som undtagelse fra artikel 16, stk. 1 i direktiv 2001/14/EF kan ansøgninger om kanaler til

godstransport indgives af andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale

sammenslutninger af jernbanevirksomheder, når disse kanaler strækker sig over en eller flere

dele af godstogskorridoren.

Artikel 14

Styring af trafikken

Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren udarbejder og offentliggør

prioritetsregler for de forskellige trafiktyper i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken

på godstogskorridoren i den i artikel 3 og i bilag 1 til direktiv 2001/14/EF nævnte

netvejledning.

De i denne forordnings stk. 1 nævnte prioritetsregler skal mindst sørge for, at den

kanal, der er tildelt et tog med prioriteret gods, som overholder de oprindelige

bestemmelser for kanalen, ikke kan tildeles et andet tog eller ændres, medmindre den

oprindelige ansøger af kanalen giver sit samtykke til, at kanalen kan tildeles et andet

tog eller kan ændres.

Infrastrukturforvalterne fastlægger procedurer for koordineringen af trafikstyringen

langs godstogskorridoren.

Infrastrukturforvalterne og den i artikel 4, stk. 5, omtalte arbejdsgruppe fastlægger

procedurer for at sikre en optimal koordinering af udnyttelsen af

jernbaneinfrastrukturen og de strategiske terminaler, jf. artikel 9.

Artikel 15

Oplysninger om betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren

Styreorganet udarbejder og offentliggør et dokument, der omfatter:

alle oplysningerne i de nationale netvejledninger, som vedrører godstogskorridoren,

udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF

en liste over de strategiske terminaler og deres karakteristika samt alle oplysninger

om betingelserne og reglerne for adgang til de strategiske terminaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 16

Godskorridorens servicekvalitet

Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren sikrer sammenhæng i gældende

præstationsordninger langs godstogskorridoren, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF.

For at måle servicekvaliteten og kapaciteten af den nationale og internationale

jernbanegodstransport på godstogskorridoren definerer styreorganet en række

præstationsindikatorer for godstogskorridoren, som offentliggøres mindst en gang

om året.

Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende disse indikatorer vedtages, såfremt det

er relevant, i henhold til forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 3.

Artikel 17

Tilsynsorganer

De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer har ansvaret for at

føre tilsyn med de internationale infrastrukturforvalteres og ansøgeres aktiviteter på

godstogskorridoren. De rådfører sig med hinanden og udveksler oplysninger. De

anmoder i givet fald infrastrukturforvalterne i den medlemsstat, de har ansvaret for,

om nødvendige oplysninger.

Hvis en ansøger indgiver en klage vedrørende den internationale jernbanetransport

eller i tilfælde af en undersøgelse på eget initiativ, rådfører det berørte tilsynsorgan

sig med tilsynsorganet i alle de medlemsstater, hvorigennem den berørte

godstogskorridor løber, og anmoder om de nødvendige oplysninger, inden det tager

en beslutning. De andre tilsynsorganer leverer alle de oplysninger, som de selv har

ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Det

tilsynsorgan, som har fået forelagt sagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget

initiativ, overfører sagen til det kompetente tilsynsorgan med henblik på at træffe

foranstaltninger i forhold til de berørte parter.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.

dennes artikel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.

dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre

måneder.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i

afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 19

Samarbejde

Infrastrukturforvalterne samarbejder om gennemførelsen af denne forordning. De udveksler

oplysninger om god praksis med henblik på at samordne den i hele Fællesskabet.

Kommissionen hjælper dem med dette arbejde. Med henblik herpå opretter Kommissionen en

arbejdsgruppe bestående af infrastrukturforvaltere med Kommissionen som formand.

Artikel 20

Dispensation

Hvor det er relevant, kan en medlemsstat fravige bestemmelserne i denne forordning. Med

henblik herpå indgiver medlemsstaten en begrundet dispensationsanmodning

Kommissionen

træffer en beslutning om denne anmodning efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk. 2,

under hensyntagen til den geografiske situation og udviklingen af jernbanegodstransporten i

den medlemsstat, der indgiver dispensationsanmodningen.

Artikel 21

Opfølgning af gennemførelsen

Hvert andet år fra og med oprettelsen af godstogskorridoren fremsender de berørte

medlemsstater en statusrapport over det i artikel 4, stk. 1, omhandlede samarbejde til

Kommissionen. Kommissionen analyserer denne rapport og informerer det i artikel 18

omhandlede udvalg herom.

Artikel 22

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en

rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang fem år efter ikrafttrædelsen af denne

forordning og derefter hvert tredje år.

Artikel 23

Revision

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændres retningslinjerne for TEN-T-programmet i henhold til reglerne i artikel 18, stk. 3, i

beslutning nr. 1692/96/EF, skønner Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at tilpasse

denne forordning til disse retningslinjer og forelægger i givet fald et forslag for Europa-

Parlamentet og Rådet om at ændre forordningen i overensstemmelse hermed.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Kriterier for evaluering af forslag til oprettelse af en godstogskorridor

Valget af de i artikel 3 nævnte godstogskorridorer samt opbygningen af et banenet med

henblik på konkurrencebaseret godstransport udføres efter følgende kriterier:

de berørte medlemsstater skal udarbejde en hensigtserklæring, som bekræfter

deres vilje til at oprette godstogskorridoren

godstogskorridoren skal være en del af TEN-T-nettet

når godstogskorridorens rute falder sammen med en sektion (eller en del af en

sektion) af et eller flere prioriterede TEN-T-projekter

, skal denne sektion

integreres i godstogskorridoren, medmindre den er forbeholdt persontransport

den foreslåede godstogskorridor skal løbe igennem mindst tre medlemsstater

eller

mindst

medlemsstater,

hvis

strækningen

mellem

jernbaneknudepunkterne, der betjenes af den foreslåede godstogskorridor, er

over 500 kilometer

den økonomiske gennemførlighed og de socioøkonomiske fordele ved

godstogskorridoren

sammenhængen i alle de godstogskorridorer, der foreslås af medlemsstaterne

for at sikre oprettelsen af et europæisk banenet med henblik på

konkurrencebaseret godstransport

sammenhængen i de eksisterende europæiske jernbanenet såsom ERTMS-

korridorerne og de korridorer, der er defineret af RailNetEurope

gode forbindelser til de andre transportmidler, navnlig i kraft af et passende

netværk af strategiske terminaler, herunder i havne og inde i landet

den foreslåede fremgangsmåde til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 4

til 16.

Nævnt i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS BETEGNELSE:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk jernbanenet med henblik

på konkurrencebaseret godstransport.

ABM / ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter

Afsnit 06: Energi og transport

Aktivitet: "Indlands-, luft- og søtransport" (Afsnit 06 02)

Mål: ”Sikre gennemførelsen af det indre marked for transporttjenester”

3.1.

BUDGETPOSTER

Budgetposternes nummer og tekst [aktionsposter og dermed forbundne poster

vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. BA-poster)]

Ikke relevant.

3.2.

Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed

Der er i princippet ingen gyldighedsperiode for bestemmelserne i forslaget.

Gennemførelsen heraf kan opdeles i to perioder: 2010 (ikrafttrædelse af

forordningen) til 2013 (frist for godkendelse af forslag til oprettelse af

godstogskorridorer fra medlemsstaterne); efter 2013. Denne finansieringsoversigt

vedrører perioden 2009-2013 og perioden 2014-2015 svarende til de år, hvor de

økonomiske virkninger vil kunne tilbagesøges de efterfølgende år.

3.3.

Budgetoplysninger

Budgetpost

Udgiftstype

Nye

EFTA-bidrag

Bidrag fra

ansøgerlandene

Udgiftsområde i

de finansielle

overslag

Ikke oblig.

Ikke-

opdelte

NEJ

Ikke

oblig.

Opdelt

NEJ

Ikke-opdelte bevillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

4.1.1.

SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

Finansielle ressourcer

Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler

)

Udgiftstype

Driftsudgifter

Forpligtelsesbevillinger

(FB)

Betalingsbevillinger (BB)

Punkt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

I alt

8.1.

Administrative udgifter inden for referencebeløbet

Teknisk og administrativ

bistand (IOB)

8.2.4.

SAMLET REFERENCEBELØB

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

a+c

b+c

Administrative udgifter, der ikke er medtaget

referencebeløbet

Personaleressourcer og

dermed forbundne udgifter

(IOB)

Administrative udgifter,

undtagen udgifter til

personaleressourcer og

dermed forbundne udgifter,

ikke medtaget i

referencebeløbet (IOB)

8.2.5.

0,183

0,122

0,976

8.2.6.

0,08

0,06

0,44

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til

personaleressourcer

BB I ALT, inkl. udgifter til

personaleressourcer

a+c

+d+

b+c

+d+

0,263

0,182

1,416

0,263

0,182

1,416

Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 og xx 01 05.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfinansiering

Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre

organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne

samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering

med flere organer):

i mio. EUR (3 decimaler

)

Samfinansierende organ

……………………

FB I ALT, inkl.

samfinansiering

a+c

+d+

e+f

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5 og

ff.

I alt

4.1.2.

Forenelighed med den finansielle programmering

Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de

finansielle overslag.

Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle

aftale

(dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3.

Finansielle virkninger på indtægtssiden

Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som

følger :

i mio. EUR (1 decimal

)

Forud

for

foranstal

tningen

[år n-1]

Efter foranstaltningen

År n

[n+1]

[n+2]

[n+3]

[n+4]

[n+5]

Budgetpost

Indtægter

a) Indtægter i absolutte tal

b) Ændring af indtægter

∆

Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

Der bør om nødvendigt tilføjes flere kolonner, f.eks. hvis foranstaltningen varer længere end seks år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.

Personaleressourcer

(fuldtidsækvivalenter)

(herunder

tjenestemænd,

midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov

Personaleressourcer i alt

År

2010

1,5

n+1

1,5

n+2

1,5

n+3

1,5

n+4

1,5

n+5

og ff.

5.1.

SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

Nødvendige foranstaltninger på kort eller lang sigt

Evalueringen af forslag til oprettelse af godstogskorridorer og kontrol af

gennemførelsen af forslagets bestemmelser.

5.2.

Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med

andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Udviklingen af godstogstrafikken forudsætter, at jernbaneselskaberne har adgang til

pålidelige infrastrukturer af god kvalitet, som drives om nødvendigt efter

internationale principper. For at imødekomme denne udfordring forekommer det

nødvendigt med en fællesskabsindsats for at forbedre og fastlægge rammer for

samarbejdet mellem de nationale infrastrukturforvaltere og i videre omfang

forvaltning af infrastrukturerne.

Gennemførelsen af forslaget bør derudover bidrage til en optimal udnyttelse af det

transeuropæiske transportnet og en større effektivitet af det nævnte TEN-T-program.

5.3.

Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med

ABM-rammen

Sikre gennemførelsen af det indre marked for transporttjenester.

Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne opretter internationale

godstogskorridorer for at sikre et bæredygtigt godstransportsystem i Europa. Disse

korridorers funktion bygger på fire principper: øget koordinering af driften af

infrastrukturerne; koordinering af investeringer; udvikling af intermodale

forbindelser; gennemskuelige oplysninger om betingelserne for adgang til

infrastrukturerne; en mere gunstig behandling af godstrafikken på disse strækninger.

Det udvalg, der er nedsat ved forordningsforslaget, vil deltage i valget af korridorer

og eventuelt i forskriftsproceduren.

5.4.

Gennemførelsesmetode (vejledende)

Central forvaltning

Direkte af Kommissionen

Indirekte ved delegation til:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltningsorganer

Organer oprettet af

finansforordningen,

Fællesskaberne,

jf.

artikel

185

Nationale offentlige organer eller public service-organer

Fælles eller decentral forvaltning

Med medlemsstaterne

Med tredjelande

Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Bemærkninger:

6.1.

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Overvågningssystem

Overvågning af gennemførelsen af forslagets bestemmelser udføres af GD TREN's

tjenestegrene samt af det i forslaget udpegede udvalg.

6.2.

6.2.1.

Evaluering

Forudgående evaluering

Lovgivningsforslaget er udarbejdet på grundlag af en rapport fra den ekspertgruppe,

som Kommissionen samlede og hørte i løbet af første semester 2008 (denne rapport

vil blive offentliggjort samtidig med forslaget).

Forslaget har endvidere været genstand for en konsekvensanalyse, der blev udført og

godkendt i tredje kvartal 2008.

6.2.2.

Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende

(konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

evaluering

Forslaget er endvidere baseret på erfaringerne fra de korridorer, hvor ERTMS først

skal udbygges, også kaldet ERTMS-korridorer (se konsekvensanalysen af forslaget).

6.2.3.

Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Ifølge forslaget skal der foretages en evaluering mindst hvert andet år.

FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.1.

RESSOURCER

Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Ikke relevant.

8.2.

8.2.1.

Administrative udgifter

Personaleressourcer – antal og type

Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller

yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter)

År 2010

Tjenestemænd

eller

midlertidigt

ansatte

(XX

01 01)

A*/AD

B*,

C*/AST

År n+1

År n+2

År n+3

År n+4

År 2015

Stillingstyper

0,5

Personale der

finansieres

over art. XX

01 02

Andet personale der

finansieres

over

art. XX 01 04/05

I ALT

1,5

8.2.2.

Opgavebeskrivelse

Kommissionen vil være ansvarlig for tre hovedopgaver:

- evaluere forslag fra medlemsstaterne om oprettelse af godstogskorridorer

- overvåge og gennemføre bestemmelserne i forslaget

- udarbejde rapporter om denne gennemførelse.

8.2.3.

Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal

erstattes eller forlænges

Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for

år n

Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-

procedure

Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer

inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren

for det pågældende år

8.2.4.

Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 –

udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler

)

Budgetpost (nummer og betegnelse)

Teknisk og administrativ bistand

(herunder personaleudgifter)

Forvaltningsorganer

Anden teknisk og administrativ bistand

- intern

- ekstern

Teknisk og administrativ bistand i alt

År n

År

n+1

År

n+2

År

n+3

År

n+4

År n+5

og ff.

I ALT

8.2.5.

Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget

i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler

)

Arten af personaleressourcer

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

(06 01 01)

Personale finansieret over artikel

XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale

eksperter, kontraktansatte osv.)

(oplys budgetpost)

Samlede udgifter til

personaleressourcer og dermed

forbundne udgifter (der IKKE er

medtaget i referencebeløbet)

År 2010

År n+1

År n+2

År n+3

År n+4

År n+5

og ff.

0,122

0,183

0,122

0,183

0,122

Beregning –

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De menneskelige og finansielle behov dækkes af bevillingen, der kan ydes til GD TREN

inden for rammerne af regnskabsåret, under hensyntagen til de finansielle begrænsninger.

Beregning –

personale der finansieres over art. XX 01 02

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler

)

År

2010

År n+1

År n+2

År n+3

År n+4

År n+5

og ff.

I ALT

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer

XX 01 02 11 01 – Udvalg

0,08

0,06

0,42

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer

XX 01 02 11 05 – Informationssystemer

Andre forvaltningsudgifter i alt

(XX 01 02 11)

Andre udgifter af administrative

karakter

(angiv hvilke, herunder

budgetpost)

Administrative udgifter i alt, undtagen

udgifter til personaleressourcer og

dermed forbundne udgifter (IKKE

medtaget i referencebeløbet)

0,08

0,06

0,42

Beregning -

Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet