Arbejdsmarkedsudvalget 2008
KOM (2008) 0868
Offentligt
1448634_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.12.2008
KOM(2008) 868 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Nye kvalifikationer til nye job -
om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet
{SEK(2008) 3058}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
Nye kvalifikationer: nøglen til flere og bedre job........................................................ 3
Tackle kvalifikationsudfordringen ............................................................................... 3
Opgradere kvalifikationer på alle niveauer og fremme beskæftigelsesevnen.............. 3
Matche kvalifikationerne med arbejdsmarkedets behov.............................................. 4
Forbedre EU's evne til at vurdere, foregribe og matche kvalifikationer ...................... 5
En første vurdering af kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehov frem til 2020 ........... 6
Langsigtede tendenser for jobskabelse og udbud af arbejdskraft ................................ 6
Et ekspanderende arbejdsmarked i stigende grad domineret af servicesektoren ......... 6
Risiko for arbejdskraftmangel og behov for højere beskæftigelsesfrekvenser ............ 7
Tendenser i kvalifikationsbehov og beskæftigelse ...................................................... 8
Højere kvalifikationskrav i alle job.............................................................................. 8
Skabelse af et betydeligt antal højkvalifikationsjob og risiko for polarisering af
arbejdsmarkedet ........................................................................................................... 8
Foregribe og matche: en dagsorden for nye kvalifikationer til nye job ..................... 12
Afhjælpe manglende matchning ................................................................................ 12
Styrke EU's evne til at forudse og foregribe .............................................................. 13
Uddybning af det internationale samarbejde.............................................................. 14
Mobilisering af fællesskabsinstrumenter ................................................................... 15
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0003.png
1.
1.1.
N
YE KVALIFIKATIONER
:
NØGLEN TIL FLERE OG BEDRE JOB
Tackle kvalifikationsudfordringen
Finanskrisens alvor gør verdensøkonomiens fremtid uforudsigelig, så for at vende
udviklingen i Europa er det væsentligt at styrke den menneskelige kapital og
beskæftigelsesevnen ved at opgradere kvalifikationerne. Det er imidlertid ikke nok at
opgradere kvalifikationer: at sikre bedre overensstemmelse imellem udbuddet af
kvalifikationer og arbejdsmarkedets efterspørgsel er mindst lige så vigtigt.
Som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Kommissionen
foreslog
1
for at bistå EU med at afbøde virkningerne af den øjeblikkelige krise og
forberede det økonomiske opsving, lancerede Kommissionen et omfattende
europæisk initiativ til støtte for beskæftigelsen. Dette initiativ har til formål at
fremme beskæftigelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet for arbejdstagere, der er
blevet afskediget, gennem aktivering, omskoling og opgradering af kvalifikationer.
At opgradere kvalifikationer er af afgørende betydning for at vende EU's udvikling
på kort sigt og skabe vækst og produktivitet på længere sigt, for EU's job og evne til
at tilpasse sig forandringer, for lige muligheder, ligestilling mellem mænd og kvinder
og social samhørighed.
I hele EU udgør overgangen til en lavemissionsøkonomi og den videnbaserede
økonomis voksende betydning, navnlig udbredelsen af ikt'er og nanoteknologier,
glimrende muligheder for at skabe bæredygtige job. Globaliseringen, aldrende
befolkninger, urbaniseringen og udviklingen i de sociale strukturer øger også
tempoet for ændringer i arbejdsmarkeds- og kvalifikationskrav. Udviklingen af nye
kvalifikationer og kompetencer med henblik på fuldt ud at udnytte mulighederne for
genopretning er et prioriteret indsatsområde og en udfordring for EU og de nationale
offentlige myndigheder, uddannelsesudbydere, virksomheder, arbejdstagere og
studerende.
Situationen i medlemsstaterne og regionerne er meget forskellig, for så vidt angår
befolkningernes kvalifikationsprofil og beskæftigelsens fordeling på sektorer. At
forbedre overvågning, vurdering og foregribelse samt matchning af kvalifikationer er
afgørende både for at tackle krisens beskæftigelsesmæssige konsekvenser og for at
sikre EU-arbejdsstyrkens langsigtede beskæftigelsesmuligheder.
1.2.
Opgradere kvalifikationer på alle niveauer og fremme beskæftigelsesevnen
Opgradering af kvalifikationer er afgørende for at skabe lige muligheder, da
lavtuddannede er mere udsatte på arbejdsmarkedet og risikerer at blive først ramt af
krisen. Opgradering af kvalifikationer er ikke blot en luksus for højtuddannede i
højteknologiske job: det er en nødvendighed for alle. Lavtkvalificerede voksne har
syv gange mindre sandsynlighed for at deltage i livslang læring end voksne med en
højere uddannelse; der gøres for lidt for at opgradere og tilpasse en aldrende
arbejdsstyrkes kvalifikationer. Medlemsstaternes uddannelses-, erhvervsuddannelses-
og beskæftigelsespolitikker skal fokusere på at opgradere og tilpasse kvalifikationer
1
Meddelelse fra Kommissionen, KOM(2008) 800.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0004.png
og skabe bedre uddannelsesmuligheder på alle niveauer for at opbygge en
arbejdsstyrke, der er højtuddannet, og som reagerer hurtigt på økonomiens behov.
Ligeledes har virksomheder den allerstørste interesse i at investere i menneskelig
kapital og forbedre deres forvaltning af menneskelige ressourcer. Endvidere er
ligestilling mellem mænd og kvinder en nøglefaktor for at tackle de nye
kvalifikationsbehov.
Det er af afgørende betydning at fremme effektiviteten og skabe lige muligheder for
alle i de europæiske uddannelsessystemer for at undgå, at EU's menneskelige og
finansielle ressourcer går til spilde, og øge beskæftigelsesevnen og mindske
uligheder
2
. Opgradering af kvalifikationer medfører umiddelbare omkostninger og
skal ses i sammenhæng med økonomisk bæredygtighed, men det individuelle,
skattemæssige og sociale udbytte burde på mellemlang og lang sigt opveje de
oprindelige omkostninger. En kvalificeret arbejdsstyrke bidrager ikke blot til
produktiviteten: investeringer i veludformede livslange læringssystemer kan i vidt
omfang opveje den økonomiske omkostning i forbindelse med manglende og
mangelfulde kvalifikationer. Selvom økonomiske afmatning lægger øget pres på
offentlige og private udgifter, er det ikke det rette tidspunkt at begrænse investeringer
i uddannelse, kvalifikationer og aktive beskæftigelsesforanstaltninger.
Uddannelsessystemer skal bibringe nye kvalifikationer som svar på den type nye job,
som forventes at blive skabt, og fremme omstillings- og beskæftigelsesevnen hos
voksne, der allerede indgår i arbejdsstyrken. Førskoleundervisning og almen
uddannelse af høj kvalitet for alle, gennemførelse af uddannelse og forebyggelse af
skolefrafald er af afgørende betydning for at give folk nøglekompetencer, herunder
grundlæggende kvalifikationer og læring, der er en forudsætning for yderligere
opgradering af kvalifikationer
3
.
1.3.
Matche kvalifikationerne med arbejdsmarkedets behov
For at tackle den voksende arbejdsløshed må matchningen af kvalifikationer
forbedres. Misforholdet imellem udbud af og efterspørgsel efter kvalifikationer på
arbejdsmarkedet giver anledning til voksende bekymring i de fleste medlemsstater.
På grund af mangelfuld kommunikation og strukturel stivhed forsynes arbejdstagere
og virksomheder ikke med kvalifikationer på det rigtige niveau på de rigtige
områder, hvilket skader navnlig mindre virksomheders konkurrenceevne. Den
sammensætning af kvalifikationer, man får på universiteter og i uddannelsessystemer
i EU, er ikke helt på linje med en innovationsdrevet økonomi. Unge mænds og
kvinders valg af uddannelse og job er fortsat påvirket af traditionelle
kønsrollemønstre. Hvis man rettede op på kønsskævheder i sektorer og job, ville man
delvis kunne tackle en kommende mangel på kvalifikationer på det tekniske og
ledelsesmæssige område
4
.
2
3
4
Kommissionens meddelelse - Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske
uddannelsessystemer, KOM(2006) 481 endelig af 8.9.2006.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang
læring (2006/962/EF).
Kommissionens kommende beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder 2009. Kommissionens
meddelelse - Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv,
KOM(2007) 498 endelig af 4.9.2007.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0005.png
Fjernelse af hindringer – også administrative - for arbejdstageres fri bevægelighed i
EU og mere gennemsigtig information om arbejdsmarkedstendenser og
kvalifikationskrav ville bidrage til at fremme beskæftigelsesmæssig og geografisk
mobilitet samt sektormobilitet og skabe mulighed for bedre overensstemmelse
mellem arbejdstagernes kvalifikationer og jobmulighederne. Mobilitetsperioder i
forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse (f.eks. gennem Erasmus- og
Leonardo-programmet) medvirker til at gøre folk mere åbne over for mobilitet senere
i deres arbejdsliv. Mere effektiv jobsøgning kræver øget koordinering mellem
forskellige politikområder og arbejdsmarkedsinstitutioner, bl.a. offentlig
arbejdsformidling og sociale sikringssystemer.
Fra Kommissionens side og i den europæiske pagt om indvandring og asyl
fremhæves det, at beskæftigelse af arbejdstagere fra tredjelande og deres geografiske
mobilitet kan medvirke til at rette op på misforholdet mellem udbud af og
efterspørgsel efter kvalifikationer og sikre, at deres kvalifikationer kan finde optimal
anvendelse
5
. En vellykket integrering af indvandrere og deres børn er af afgørende
betydning for EU's økonomier og samfund.
1.4.
Forbedre EU's evne til at vurdere, foregribe og matche kvalifikationer
Der er behov for at overvåge og foregribe arbejdsmarkeds- og kvalifikationskrav for
at hjælpe arbejdstagere med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fremme
matchningen med eksisterende ledige job og styre opgraderingen af kvalifikationer
med henblik på at forbedre jobudsigterne på lang sigt. En væsentlig forbedring af
medlemsstaternes og EU's evne til at forudsige, tage højde for og matche kommende
kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehov er en forudsætning for udarbejdelse af en
effektiv beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik og planlægning
af individuelle karrierevalg. En sådan forbedret evne kan spille en afgørende rolle for
integrerede flexicuritypolitikkers succes inden for vækst- og jobstrategien, som
fremhævet af EU's flexicuritytaskforce
6
.
Det Europæiske Råd understregede i marts 2008, at investering i mennesker og
modernisering af arbejdsmarkeder udgør et af de fire prioriterede områder i
Lissabonstrategien, og opfordrede Kommissionen "til at forelægge en samlet
vurdering af de fremtidige kompetencekrav i Europa frem til 2020, hvor der tages
hensyn til de teknologiske ændringer og befolkningernes aldring, og til at foreslå
foranstaltninger, der skal tage højde for fremtidens behov".
Som svar på mandatet fra Det Europæiske Råd præsenteres i kapitel 2 i denne
meddelelse en første vurdering af fremtidige kvalifikationskrav frem til 2020. Men
denne analyse kan ikke være en engangsforeteelse. Den skal følges op af en løbende
strategisk indsats og i takt med, at nye sektorer øger deres mulighed for at sætte gang
i vækst og jobskabelse, skal vurderingerne opdateres jævnligt for at inddrage disse
nye udviklinger.
5
6
Kommissionens meddelelse - En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og
redskaber, KOM(2008) 359 endelig af 17.6.2008.
Meddelelse fra Kommissionen - Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af
fleksibilitet og sikkerhed, KOM(2007) 359 af 27.6.2007. Rapport fra flexicuritytaskforcen til Rådet,
december 2008.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0006.png
I den forbindelse fremgår det af kapitel 3, hvordan man gradvis kan opgradere
kapaciteten, og vurdering af kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehov sættes ind i
rammen for EU-strategien for vækst og beskæftigelse. Sideløbende med dette
initiativ foreslår Kommissionen også en opdateret strategiramme for europæisk
samarbejde på uddannelsesområdet for at bistå medlemsstaterne med at hæve
kvalifikationsniveauet gennem livslang læring.
2.
E
N
FØRSTE VURDERING AF KVALIFIKATIONS
-
OG ARBEJDSMARKEDSBEHOV FREM
TIL
2020
Den uforudsete finanskrise i anden halvdel af 2008 viser begrænsningerne ved
enhver form for prognose. Mange af de kvalifikationer og job, som vil forekomme
EU-borgere almindelige i 2020, f.eks. som følge af ændringer i anvendelsen af "rene"
teknologier, kan vi ikke engang forestille os i dag. Men skønt en prognose ikke kan
give et nøjagtigt billede af fremtiden, kan den påpege generelle tendenser og
fremhæve behovet for politiktiltag
7
.
Kommissionens vurdering indeholder tre hovedkonklusioner: for det første er der
på mellemlang og lang sigt et stort potentiale for jobskabelse i Europa, både for så
vidt angår nye job og genbesættelser. Dernæst vil kravene til kvalifikationer og
kompetence vokse betydeligt i alle former for beskæftigelse og på alle niveauer. For
det tredje er der et behov for at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbuddet af
kvalifikationer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Denne første vurdering er i vidt omfang baseret på en udførlig prognose for
fremtidige kvalifikationsbehov, som Det Europæiske Center for Udvikling af
Erhvervsuddannelse (Cedefop) foretog i juni 2008
8
. Yderligere oplysninger,
metodologi og en beskrivelse af medlemsstaternes prognoser findes i det
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager denne meddelelse.
2.1.
2.1.1.
Langsigtede tendenser for jobskabelse og udbud af arbejdskraft
Et ekspanderende arbejdsmarked i stigende grad domineret af servicesektoren
Af Cedefop-analysen fremgik det, at der kunne opstå omkring 100 millioner
jobmuligheder i EU-25
9
i perioden 2006-2020. Ud over at skabe 19,6 millioner nye
job, kunne 80,4 millioner job blive ledige, fordi arbejdstagere går på pension eller
forlader arbejdsmarkedet.
Det langsomme, men vedholdende skift i EU-beskæftigelsens sektorfordeling fra
landbrug og traditionel håndværksindustri til tjenesteydelser fortsætter formentlig
trods den nylige afmatning. I 2020 vil næsten tre fjerdedele af alle job være i
servicesektoren.
7
8
9
On the constraints and methodology of forecasting, jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene (Commission Staff Working Document (SWD)).
Cedefop,
Skills needs in Europe. Focus on 2020.
Luxembourg, 2008.
Denne foreløbige vurdering omfatter ikke Bulgarien og Rumænien. De vil blive omfattet af den første
ajourføring af fremskrivninger.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0007.png
Jobskabelsen i servicesektoren bliver sandsynligvis ret omfattende frem til 2020,
navnlig for så vidt angår serviceydelser til virksomhederne. Primærsektoren kunne
miste 2,9 millioner job, mens bygningsindustrien formentlig stabiliserer sig.
Håndværksindustrien ville opleve et nettotab på 800 000 job trods væksten i
ingeniørfagene; i betragtning af virkningen af en voldsom efterspørgsel efter
genbesættelser, vil der stadig være betydelige jobmuligheder i håndværksindustrien,
som derfor fortsat vil være en afgørende sektor for EU's økonomier.
I et kortere tidsperspektiv kan der udarbejdes en mere detaljeret prognose for
tendenserne inden for servicesektoren. Frem til 2015 forventes de bedste udsigter for
jobskabelse at være inden for serviceydelser til virksomhederne (som f.eks. it,
forsikring og rådgivning), sundhedsydelser og socialarbejde, distribution, personlige
tjenesteydelser, hotel- og cateringsektoren og i mindre grad inden for uddannelse
(figur 1). For så vidt angår udsigterne for serviceydelser til virksomhederne og andre
sektorer, kan der være brug for justeringer i lyset af finanskrisen
Overgangen til en lavemissionsøkonomi vil også få en væsentlig indvirkning på
beskæftigelsen, især inden for energi, vand og affaldsbehandling, bygningsindustri,
transport, industri, landbrug og skovbrug. Ifølge Den Internationale
Arbejdsorganisation skulle det globale marked for økologiske tjenester og produkter
blive fordoblet og nå op på 2 740 milliarder dollars i 2020
10
.
2.1.2.
Risiko for arbejdskraftmangel og behov for højere beskæftigelsesfrekvenser
De demografiske tendenser vil få en betydelig indvirkning på udbuddet af
arbejdskraft, skønt der i en årrække delvis vil blive kompenseret herfor ved en vækst
i erhvervsfrekvenserne
11
. Eurostats beregninger viser, at EU's erhvervsaktive
befolkning (15-64 år) vil toppe i 2012 for derefter at begynde at svinde ind,
efterhånden som babyboomgenerationen går på pension. Eftersom kvinders og ældre
arbejdstageres arbejdsmarkedsdeltagelse fortsat vil øges, burde den effektive
arbejdsstyrke fortsætte med at voke langsomt indtil 2020; derefter vil
"aldringseffekten" overstige den øgede arbejdsmarkedsdeltagelse, hvilket fører til et
lille, men støt fald i EU's samlede udbud af arbejdskraft; det vil påvirke
medlemsstaterne på forskellig vis.
Indvandring ville delvis kunne kompensere for det faldende fødselstal, men kan ikke
opveje det demografiske underskud, ikke mindst fordi indvandrerbefolkninger i det
lange løb har en tendens til at følge de demografiske mønstre i deres opholdsland.
Kvalitative misforhold på EU's arbejdsmarked vil sandsynligvis blive forværret af
kvantitative
mangler:
overensstemmelse
imellem
kvalifikationer
og
arbejdsmarkedets behov bliver af afgørende betydning for en effektiv udnyttelse af
den menneskelige kapital.
10
11
ILO, Green jobs: facts and figures, 2008.
Jf. Kommissionens første demografiske rapport – SEK(2007) 638 af 11.5.2007.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0008.png
2.2.
2.2.1.
Tendenser i kvalifikationsbehov og beskæftigelse
Højere kvalifikationskrav i alle job
Et samspil mellem en række faktorer vil stimulere efterspørgslen efter bedre og
tilpassede kvalifikationer: globaliseringen og øget international handel; overgangen
til en lavemissionsøkonomi; anvendelse af teknologier, navnlig ikt; og ændret
tilrettelæggelse af arbejdet, hvilket i sig selv er en følge af teknologiske ændringer og
opgradering af kvalifikationer
12
.
I det næste årti vil der være en øget efterspørgsel efter en højtkvalificeret og
omstillingsparat arbejdsstyrke og mere kvalifikationsafhængige job. Den generelt
opadgående tendens i efterspørgslen efter kvalifikationer kan illustreres ved at se på
det uddannelsesniveau, der kræves, skønt dette er en meget tilnærmelsesvis variabel
for kvalifikationsniveauet.
Mellem 2006 og 2020 skulle andelen af job i EU-25, hvortil der kræves et højt
uddannelseniveau, vokse fra 25,1 % til 31,3 % af det samlede antal job; andelen af
job, som kræver kvalifikationer på mellemniveau, skulle vokse en smule, fra 48,3 %
til 50,1 %. Dette ville føre til henholdsvis 38,8 og 52,4 millioner nye job på højt
niveau og mellemniveau. Samtidig ville andelen af job, som kræver et lavt
uddannelsesniveau, falde fra 26,2 % til 18,5 %, trods 10 millioner nye job (figur 2).
De fleste ikke-manuelle faglærte job vil kræve højtkvalificeret arbejdskraft;
arbejdstagere med mellemuddannelser vil i stigende grad besætte faglærte job.
Eftersom uddannelsesniveauet vokser hurtigere end ændringerne på arbejdsmarkedet,
vil kun halvdelen af de ikke-uddannnelseskrævende job blive besat med
lavtuddannede arbejdstagere (figur 3).
I servicesektoren er der en klar tendens i retning af krav om bredere kvalifikationer
på alle beskæftigelsesniveauer i forbindelse med "ikke-rutine"-opgaver. F.eks. skal
ikt-fagfolk opgradere deres kvalifikationer inden for markedsføring og ledelse, og
servicemedarbejdere skal opgradere deres kvalifikationer inden for kundeservice og
it-kendskab. I mange vidensintensive sektorer er der behov både for lederevner og
videnskabelig indsigt. På det sociale og uddannelsesmæssige område er der behov
for at opgradere kvalifikationerne for at forbedre ydelsernes kvalitet.
Dette afspejler den voksende efterspørgsel fra arbejdsgivernes side for tværfaglige
nøglekompetencer som f.eks. problemløsning og analytiske evner, selvledelse og
kommunikationsevner, sproglige kvalifikationer og mere generelt "ikke-
rutinekvalifikationer".
2.2.2.
Skabelse af et betydeligt antal højkvalifikationsjob og risiko for polarisering af
arbejdsmarkedet
Nettojobskabelsesfremskrivninger viser en polariseret jobudvidelse de forskellige
beskæftigelser imellem med en stærk slagside til fordel for højkvalifikationsjob.
Frem til 2020 kunne der blive skabt 17,7 millioner yderligere job i EU-25 inden for
højtkvalificerede ikke-manuelle job som f.eks. administratorer, marketingchefer,
12
SWD, side 18.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0009.png
logistikchefer og salgschefer, it-systemadministratorer, undervisere og teknikere.
Samtidig fremhæver prognoser lave eller endog negative jobskabelsesudsigter for
visse højtkvalificerede job, men også en betydelig nettoskabelse af ikke-
uddannelseskrævende job (5 millioner), navnlig i servicesektoren, f.eks.
sikkerhedspersonale, hjemmehjælpere, kasseassistenter og rengøringsassistenter
(figur 4).
Nye teknologier og udviklinger i arbejdstilrettelæggelse ser ud til at føre til en
betydelig jobudvidelse i enderne af jobspektret (navnlig på det højere niveau). Nye
teknologier kan hverken erstatte "ikke-rutine" opgaver, der er typiske for
højtkvalificerede job (f.eks. kognitive og kommunikative opgaver), eller
lavtkvalificerede job, navnlig i servicesektoren (f.eks. plejepersonale og
lastvognschauffører). Rutineopgaver på mellemniveau og repetitivt arbejde kan
erstattes af automatisering og anvendelse af edb eller udliciteres.
En sådan polarisering kan iagttages i en række medlemsstater. Det er imidlertid ikke
et entydigt fænomen, og polariseringstendensen i nettojobskabelsen skulle i høj grad
blive opvejet af en høj efterspørgsel efter arbejdstagere med en mellemuddannelse,
skønt genbesættelse af job også vil accentuere den opadgående tendens i
efterspørgslen efter kvalifikationer.
Sådanne skift i efterspørgslen på arbejdsmarkedet rejser allerede betænkeligheder
vedrørende løndifferentiering imellem job. Tendensen i arbejdsindkomstandele i EU
siden 1980 har klart været i opadgående retning for højtuddannede, men i
nedadgående retning for lavtuddannede, mens lønniveauerne for de lavt- og
mellemuddannede havde en tendens til at nærme sig hinanden
13
.
Servicesektorens "lavtkvalificerede" job omfatter i stigende grad mere krævende
ikke-rutine opgaver; dog er der stadig kun begrænset finansiel anerkendelse af de nye
kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige til disse job, i lønstrukturen. Dette
har også en indvirkning, når det gælder kønsuligheder, eftersom det er kvinder,
navnlig indvandrerkvinder, som i uforholdsmæssigt stort omfang har job i
servicesektoren
14
.
13
14
SWD, side 30.
SWD, side 31.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0010.png
Figur 1. Tendenser i beskæftigelsesniveauerne i servicesektoren frem til 2015 –
EU-25
Mio. job
35
30
Distribution
Andre erhvervstjenesteydelser
Sundheds- og socialarbejde
20
Offentlig forvaltning og forsvar
Uddannelse
15
Transport & telekommunikation
Diverse tjenesteydelser
Hotel- og cateringsektoren
10
Bank- og forsikringsvirksomhed
25
5
Prognose
0
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde: Cedefop, 2008.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0011.png
Figur 2. Tidligere og fremtidige jobstrukturer efter uddannelsesniveau – EU-25
100%
80%
60%
Høj
Mellem
Lav
40%
20%
0%
1996
2001
2006
2015
2020
Kilde: Cedefop, 2008.
Figur 3. Prognose for beskæftigelsesniveauer i 2020 efter brede jobkategorier og
uddannelsesniveau – EU-25
Lavt uddannelsesniveau
Mellemuddannelsesniveau
Højt uddannelsesniveau
Ikke-
uddannelseskrævende
fag
Faglærte i manuelle fag
Faglærte i ikke-
manuelle fag
Højtuddannede i ikke-
manuelle fag
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Mio. job
Kilde: Cedefop, 2008.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0012.png
Figur 4. Jobmuligheder mellem 2006 og 2020 efter brede jobkategorier – EU-25
Nettojobskabelse
Andre ledige job - genbesættelse
30
25
20
Mio. job
15
10
5
0
-5
Højtuddannede i ikke-
manuelle fag
Faglærte i ikke-
manuelle fag
Faglærte i manuelle
fag
Nettojobskabelse
Ikke-
uddannelseskrævende
fag
Kilde: Cedefop, 2008.
3.
F
OREGRIBE OG MATCHE
:
EN DAGSORDEN FOR NYE KVALIFIKATIONER TIL NYE JOB
For bedre at tackle de beskrevne udfordringer er det afgørende at fremme mere
omfattende information om EU's fremtidige kvalifikations- og jobkrav og at bidrage
til at matche og foregribe. Behovet for at opgradere EU's befolknings kvalifikationer
og sikre en bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, tackle krisens
umiddelbare beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser og bidrage til at
fremme EU's konkurrenceevne og lige muligheder på lang sigt indtager en central
placering i EU's strategi for vækst og beskæftigelse. Initiativet trækker på
eksisterende budgetter og EU-programmer og består af fire dele.
3.1.
Afhjælpe manglende matchning
Offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, erhvervslivet,
arbejdsmarkedsparterne, uddannelsesudbydere og enkeltpersoner ville have gavn af
jævnlig information om kortsigtede ændringer på EU's arbejdsmarked, ledige job i
EU og prognoser for kvalifikationskrav. Kommissionen vil for at fremme
jobmobilitet og geografisk mobilitet:
–
fra 2009 oprette et "europæisk
overvågningscenter for arbejdsmarkedet",
som med jævne mellemrum skal offentliggøre ajourførte oplysninger om
tendenser på kort sigt for det europæiske arbejdsmarked.
Overvågningscentret skal indsamle, analysere og formidle oplysninger
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448634_0013.png
om ledige job og registrerede jobsøgende gennem EU-netværket af
offentlige arbejdsformidlinger og med tiden fra andre kilder som f.eks.
sektorer, virksomheder og rekrutteringsbureauer
–
fra 2009 udarbejde en flersproget standardordbog over jobbetegnelser og
kvalifikationer for at øge kvaliteten og gennemsigtigheden af oplysninger
om ledige job og matchningen af jobsøgende og ledige job
i 2009 at oprette
"Match and Map",
en brugervenlig gennemsigtig
onlinetjeneste for borgerne med kvalitetsoplysninger om job,
kvalifikationer og uddannelsesmuligheder i EU. Som led i EURES og
med forbindelse til Ploteus-portalen og Euraxess-portalen
15
vil den
formidle en klar geografisk kortlægning af EU-jobtilbud, der matcher en
brugers profil, tilbagemelding om, hvorfor der ikke er overensstemmelse
imellem job og kvalifikationer, og oplysninger om uddannelsestilbud.
–
3.2.
Styrke EU's evne til at forudse og foregribe
De fleste medlemsstater er allerede ved at udvikle værktøjer til at forudse og
foregribe
16
. Disse initiativer varierer imidlertid betydeligt i omfang og metode og bør
samordnes. Ressourcer og ekspertviden i Cedefop og Det Europæiske Institut til
Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene må udnyttes til formålet. Kommissionen
vil:
–
indføre en regelmæssig og systematisk vurdering af udbud og
efterspørgsel på lang sigt på EU's arbejdsmarkeder frem til 2020 opdelt
efter sektor, beskæftigelse, kvalifikationsniveau og land; ajourførte
fremskrivninger vil blive offentliggjort hvert andet år fra 2010 samtidig
med tidlig varsling på ad hoc-basis af potentielle ubalancer på
arbejdsmarkedet
øge EU's metodologiske og analytiske kapacitet og gensidige
læringsevner for at foregribe kvalifikationer og job; fra 2009 vil
Kommissionen under Progress-programmet og programmet for livslang
læring gøre en særlig indsats for at udvikle nye måder at måle
kompetencer på
styrke EU's evne til at vurdere konsekvenserne for beskæftigelsen af en
overgang til en lavemissionsøkonomi.
–
–
Virksomhederne spiller en afgørende rolle i vurderingen af kvalifikationsbehov og
bør inddrages aktivt i dette initiativ. Kommissionen vil:
15
16
EURES, the European Employment Services portal, (http://eures.europa.eu) omfatter i øjeblikket 1,2
millioner ledige job, over 300 000 cv'er og 17 700 registrerede arbejdsgivere. Den indeholder også
oplysninger om jobmobilitet i Europa. Ploteus, portalen om europæiske læringsmuligheder,
(http://ec.europa.eu/ploteus/) har over 800 000 besøgende om året. Euraxess, forskermobilitetsnetstedet,
indeholder en jobportal (http://ec.europa.eu/euraxess/jobs) for arbejdsgivere og arbejdstagere med en
forskningsprofil; her offentliggøres 5 000 ledige job pr. år.
Overblik over nationale initiativer, jf. SWD kapitel 3.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
fremme dialogen mellem erhvervslivet og uddannelsesudbydere for at
etablere partnerskaber med henblik på at opfylde kvalifikationsbehov på
mellemlang sigt og skabe indsigt i arbejdsgiveres forventninger til
studerende og kandidater gennem kvalitative fremtidsstudier som f.eks.
"Tuning Educational Structures in Europe"
skærpe virksomheders viden og bevidsthed om og inddragelse i at
forudse kvalifikationsbehov gennem et arbejdgiverundersøgelsesredskab
og kvalitative studier vedrørende erhvervslivets kvalifikationsbehov, især
SMV'ers
bistå
platforme
af
virksomheder,
uddannelsesudbydere
og
rekrutteringseksperter med i fællesskab at skræddersy kursusforløb og
tilrettelægge et årligt "Partnership for skills and employment"-
arrangement for at anerkende de mest innovative partnerskaber, der
matcher udbud og efterspørgsel.
–
–
Sektorniveauet er særlig relevant, når man ser på omstillingsparathed. Kommissionen
har allerede i samarbejde med EU's institutioner, arbejdsmarkedsparterne og
agenturerne Eurofound og Cedefop udarbejdet en prognosemetode på tværs af
sektorer til at foregribe sektorkvalifikationsbehov, som leverer scenarier for
sektorernes udvikling og indvirkningen på erhverv og beskæftigelse. Kommissionen
har til hensigt at:
–
tilvejebringe en analyse af kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehovene i
nøglesektorer; omfattende resultater for 16 sektorer, der dækker 75 % af
EU's samlede job i den private sektor, vil være tilgængelige medio 2009
og give et samlet billede af efterspørgslen efter arbejdskraft og dens
konsekvenser for omstrukturering
drøfte muligheden for at etablere "sektorråd vedrørende beskæftigelse og
kvalifikationer" på EU-plan med de involverede, bl.a. de eksisterende
sektorudvalg for den sociale dialog, for at indsamle de oplysninger, der er
tilgængelige i medlemsstater og regioner, og yde vejledning på baggrund
af erfaringer fra de involverede og uddannelsessystemerne.
–
For at trække på ekspertviden i medlemsstaterne og erhvervslivet, hos
arbejdsmarkedsparter, uddannelsesudbydere og akademikere samt i internationale
institutioner vil Kommissionen oprette en lille ekspertgruppe til at yde bistand til nye
kvalifikationer til nye job-initiativet. Gruppen skal i løbet af et år formidle
ekspertviden og rådgivning om analyser, fælles metoder og politiktiltag.
3.3.
Uddybning af det internationale samarbejde
EU og andre økonomier er påvirket af de globale tendenser og udfordringer, som
igen har en direkte indvirkning på EU's arbejdsmarkeder; dialog om konkrete
politikker og udveksling af erfaringer med vore globale partnere kan bidrage til at
tackle dagens og morgendagens udfordringer. Ud over det igangværende samarbejde
med 46 lande, som deltager i Bolognaprocessen for reform af de videregående
uddannelser, vil Kommissionen styrke samarbejdet med tredjelande og internationale
institutioner. Dette omfatter bl.a.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– aktiv deltagelse i OECD's nye Programme for the Assessment of Adult
Competences (PIAAC) sideløbende med de igangværende PISA-undersøgelser
(Programme for International Student Assessment) og evaluering af
læringsresultater inden for videregående uddannelser (AHELO). Kommissionen
vil også samarbejde med OECD i forbindelse med udarbejdelse af kvalitative
studier af udviklingen i efterspørgslen efter kvalifikationer og indikatorer for
manglende matchning
– samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), navnlig med
henblik på at udvikle en platform for vidensdeling og vurdere den samlede
virkning af politikker om klimaforandringer på kvalifikationer og job
– intensivering af de igangværende bilaterale dialoger med tredjelande, navnlig
Kina, Indien, USA og Canada, med henblik på fælles forskning og samarbejde om
prognoser og metoder
– uddybning af dialogen om konkrete politikker med nabolande og inden for det
østlige partnerskab og Middelhavsunionen med bistand fra Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut, især for at opgradere erhvervsuddannelsessektoren
og nationale referencerammer for kvalifiktioner.
3.4.
Mobilisering af fællesskabsinstrumenter
En indsats for genopretning gennem en radikal opgradering af kvalifikationer kan
kun lykkes gennem samordnet medvirken fra alle berørte parter i medlemsstaterne
med bistand fra fællesskabspolitikker, finansielle instrumenter og processer:
– Strategien for vækst og beskæftigelse og de gensidige læringsprogrammer inden
for den åbne koordineringsmetode udgør en overordnet politikramme for nye
kvalifikationer til nye job-initiativet. I Kommissionens økonomiske
genopretningsplan fremhæves det, at det er af afgørende betydning at sætte fokus
på flexicuritypolitikker, ikke mindst aktiveringsforanstaltninger, omskoling og
opgradering af kvalifikationer, for at fremme beskæftigelsesevne og tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
– Den opdaterede strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet
kan stimulere innovative partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og sociale
og økonomiske aktører for at fremme mere fleksible og efterspørgselsstyrede
systemer. Indførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer burde
øge kvalifikationers gennemsigtighed og fremme adgang til videreuddannelse.
Københavnsprocessen om et styrket samarbejde om erhvervsuddannelse vil
komme til at omfatte et nyt prioriteret indsatsområde for at styrke forbindelserne
til arbejdsmarkedet.
– Den "femte frihed" – fri bevægelighed for viden – som blev efterlyst på Det
Europæiske Råds forårsmøde i 2008, vil støtte gennemførelsen af nye
kvalifikationer til nye job-initiativet. Den vil fremme vidensarbejderes mobilitet
på tværs af grænser og sektorer og dermed bistå med at matche udbud og
efterspørgsel på det høje kvalifikationsniveau.
– Det nye kvalifikationer til nye job-initiativ falder helt inden for
anvendelsesområdet for Den Europæiske Socialfond (ESF). En række
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstater har allerede i deres ESF-programmering for 2007-2013 som
prioriteret indsatsområde udpeget indførelse af politikker og tjenester til at tackle
kvalifikationsbehov og manglende overensstemmelse mellem udbud og
efterspørgsel på arbejdsmarkedet, herunder foranstaltninger med henblik på at
opnå en bedre balance mellem kønnene og vejledning om uddannelsesvalg.
Kommissionen vil sørge for vejledning om konkrete politikker til
medlemsstaterne med henblik på optimal anvendelse af ESF's midler.
– Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan også yde sit bidrag til at
opgradere kvalifikationer og foregribe ved at fremme prognoser, innovation,
forskning
og
udvikling
på
det
teknologiske
område
og
kommunikationsinfrastruktur samt gennem samarbejde på tværs af grænserne
mellem uddannelsesinstitutioner.
– Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
investerer i innovation, nye teknologier, forskning og udvikling og bistår land- og
skovbrugere og fødevareproducenter med at opgradere deres kvalifikationer -
såvel som den brede landbefolkning - gennem uddannelse, information og
formidling af viden.
– Kommissionens forslag om at ændre forordningen om Den Europæiske Fond for
Tilpasning
til
Globaliseringen
skaber
mulighed
for
at
styrke
kvalifikationsopgraderingsaktiviteter.
– Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere kan også
supplere ESF og bidrage til at opgradere og tilpasse indvandreres kvalifikationer,
især ved at støtte foranstaltninger forud for afrejsen (f.eks. erhvervs- og
sproguddannelse) i oprindelseslandet og sprogkurser i opholdsmedlemsstaten.
Den europæiske sociale dialog er et nøgleinstrument til mobilisering af
arbejdsmarkedsparter til at investere i de rette kvalifikationer gennem uddannelse og
livslang læring. Kommissionen vil opfordre arbejdsmarkedsparterne til at udvikle
fælles initiativer til at fremme prognoser for og opgradering af kvalifikationer og
ledsage omstrukturering på kort sigt.
***
Opgradering af kvalifikationer er af afgørende betydning for Euopas fremtid; det
samme gælder - ikke mindst i lyset af den seneste udvikling - en bedre
overensstemmelse imellem kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehov. Nye
kvalifikationer til nye job-initiativet understreger behovet for mere effektive
uddannelses-
og
erhvervsuddannelsespolitikker
og
modernisering
af
arbejdsmarkederne gennem flexicuritypolitikker. Heri foreslås en samlet indsats for
en omfattende vurdering af de fremtidige kvalifikations- og arbejdsmarkedsbehov i
partnerskab med medlemsstater, virksomheder og andre berørte parter. Formålet med
initiativet er at bidrage til den økonomiske genopretningsplan og strategien for vækst
og beskæftigelse, at afbøde virkningerne af den nuværende krise, for så vidt angår
job og kvalifikationer, og at styrke konkurrenceevne og lige muligheder på lang sigt.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I partnerskab med medlemsstaterne vil Kommissionen løbende evaluere, om
foranstaltningerne er effektive, begyndende med dens første rapport i 2010.
DA
17
DA