Dato:

6. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4009-83

Sagsbeh.:

HBS

Fil-navn:

L 10 – spm 11

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 11 ad L 10 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 31. oktober 2008.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for det relative tab den danske turistbranche lider i forhold til konkurrenter i andre nordiske lande, som følge af komparativt ringere forretningsvilkår i relation til visum til turister fra asyl- og immigrationslande.”

 

Svar:

Jeg kan ikke udtale mig nærmere om turistbranchens økonomiske situation.

 

Udlændingeservices og Integrationsministeriets visumpraksis er fastlagt administrativt i Integrationsministeriets visumpraksisnotat, der bl.a. indeholder en inddeling af de visumpligtige lande i landegrupper. Landegruppeinddelingen finder anvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvor formålet med opholdet i Danmark er turisme eller privatbesøg.

 

Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af graden af risiko for, at ansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande (ulovlig indvandring). Placeringen af landene i de enkelte landegrupper er baseret på antallet af registrerede asylansøgere og antallet af registrerede ansøgninger om familiesammenføring fra de enkelte lande, herunder antallet af personer der har søgt om asyl eller familiesammenføring efter at være indrejst på et visum. Derudover lægges der vægt på erfaringerne med de praktiske udsendelsesmuligheder og muligheden for at behandle en eventuel asylansøgning i en særlig hasteprocedure (åbenbart grundløs-proceduren). Desuden tages der hensyn til immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen i forhold til andre Schengenlande.

 

Landegruppeinddelingen er vejledende, hvilket betyder, at der altid efter en konkret vurdering af en visumansøgers forhold og formålet med opholdet her i landet kan meddeles visum – uanset at den pågældende ikke er omfattet af den persongruppe, der efter landegruppeinddelingen kan meddeles visum. Dette gælder f.eks. i forhold til en ansøger, som tidligere har haft et problemfrit visumophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

 

De bærende hensyn bag den gældende nationale visumpolitik er dels et ønske om at give flest mulige udlændinge mulighed for at få visum med henblik på familiebesøg, forretningsbesøg eller anden type kortvarigt ophold her i landet, dels visse sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn og et ønske om at undgå misbrug af adgangen til at indrejse i Danmark på et visum til at omgå reglerne om opholdstilladelse. Her tænkes særligt på asylreglerne.