Dato:

8. december 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2007/4000-97

Sagsbeh.:

SVE

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 9 ad L 11 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om man kan forstå høringsnotatet side 2‑3, hvor det slås fast, at adgangen til oplysninger udvides for "Statsadvokaten for særlige Internationale Straffesager", som særligt beskæftiger sig med "folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet" således, at udvidelsen i anklagemyndighedens adgang til oplysninger fra udlændingemyndighederne

udelukkende gælder "Statsadvokaten for særlige Internationale Straffesager" og dermed sager om "folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet".

 

a) I bekræftende fald bedes ministeren oplyse om lovforslaget da ikke bør præciseres i lyset af, at så mange af de hørte parter mener, at der er tale om en videre udvidelse af adgangen til oplysninger for anklagemyndigheden.

 

b) I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvilke yderligere typer af sager der kan være tale om.”

 

Svar:

 

Integrationsministeriet har anmodet om bidrag fra Justitsministeriet til besvarelse af spørgsmålet. Justitsministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil Justitsministeriet har henvist:

 

”Det følger af forslaget til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3, at udlændingemyndighederne efter anmodning fra anklagemyndigheden kan videregive oplysninger fra en eller flere sager, i det omfang det kan have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for en forbrydelse med en strafferamme pÃ¥ 6 Ã¥r begÃ¥et i eller uden for Danmark, eller for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme pÃ¥ 6 Ã¥r eller derover begÃ¥et i eller uden for Danmark.

Det er samtidig klart angivet i forarbejderne til bestemmelserne, at den udvidede adgang for anklagemyndigheden til at få oplysninger i konkrete sager hos udlændingemyndighederne alene skal gælde for forbrydelser, der efterforskes og strafforfølges af Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager.

Det er således korrekt, at de foreslåede bestemmelser alene vil kunne anvendes af Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager og ikke af den øvrige del af anklagemyndigheden.

Når de foreslåede bestemmelsers anvendelsesområde ikke efter deres ordlyd er afgrænset på denne måde, hænger det bl.a. sammen med, at statsadvokatens ansvarsområde ikke er angivet ved lov, men fastsat administrativt og derfor også vil kunne ændres administrativt. En affattelse af de foreslåede bestemmelser, så de efter deres ordlyd alene gælder for Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, ville på denne baggrund kunne give anledning til den misforståelse, at der hermed i lovgivningen er gjort endeligt op med, i hvilke typer af sager bestemmelserne vil finde anvendelse.

Hertil kommer, at det sædvanlige i lovgivningen bør være at henvise til anklagemyndigheden som sådan og ikke til en bestemt del af anklagemyndigheden.

Den angivelse af de foreslåede bestemmelsers anvendelsesområde, der er indeholdt i lovforslaget – hvorefter de omhandlede sager i selve lovteksten er angivet i generelle vendinger, men således at det i bemærkningerne er præciseret, at der alene sigtes til sager, der henhører under Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager – er derfor efter min opfattelse hensigtsmæssig.”