Høringsnotat om

forslag til

Lov om ændring af social service

(skærpelse af regler om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg)Udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (skærpelse af reglerom forældrepålæg og indførelse af ungepålæg) blev sendt i høring 3. december2008 med svarfrist den 17. december 2008.

Modtagne høringssvar

Velfærdsministeriet har modtaget 21 høringssvar: Advokatrådet, Ankestyrel-sen, BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturcheffor-eningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Lærer-forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, DanskeHandicaporganisationer, Danske Regioner, Direktoratet for Kriminalforsorgen,ForældreLANDSforeningen, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder,Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogerne, Statsforvaltningen Sjælland,TABUKA, UngdomsringenAf ovennævnte har Ankestyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen samtRådet for Socialt Udsatte ingen bemærkninger til lovforslaget, mens DanskArbejdsgiverforening ikke har ønsket at afgive bemærkninger.Derudover har KL oplyst, at det ikke er muligt at fremsende høringssvar førumiddelbart efter den 23. januar, hvor lovforslaget behandles i KLs Børne- ogKulturudvalg.Nedenfor gengives de væsentligste synspunkter fra høringssvarene.

Ændringer på baggrund af høringsrunden

Datagrundlaget for evalueringen af forældrepålæg fra 2007 præciseres ibemærkningerne, ligesom konklusionerne uddybes.Det præciseres i bemærkningerne, at den fremadrettede evaluering afforældre- og ungepålæg vil omfatte målgruppernes oplevelse af pålæg-gene.Som følge af lovforslaget laves der en ændring i servicelovens § 48 ombørnesamtaler, således at bestemmelsen om ungepålæg (servicelovens

§ 57 b) også vil være omfattet heraf, dvs. at afgørelse om ungepålægforudsætter, at der forinden er afholdt en samtale med den unge.Derudover er der efter udsendelsen af lovforslaget i ekstern høring tilføjet enbemyndigelsesbestemmelse (§ 57 b, stk. 8), hvorefter velfærdsministeren efteraftale med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelseom politiets bistand til kommunen i forbindelse med gennemførelsen af unge-pålæg.Endelig har de indkomne høringssvar øget opmærksomheden på en række for-hold, som vil blive tydeliggjort i vejledningen til lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget består af to hovedelementer, dels skærpelse af reglerne om foræl-drepålæg, dels indførelsen af ungepålæg.

1. Skærpelse af regler om forældrepålæg

1.1. Generelle bemærkninger til forslagetFlere af høringsparterne udtrykker forståelse for lovforslagets overordnedemålsætning om at støtte forældrene.Et klart flertal af høringsparterne er dog i varierende grad skeptiske over for detkonkrete forslag. Det gælder således Advokatrådet, BUPL, Børne- og Kultur-chefforeningen, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-ner, Dansk Socialrådgiverforening, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Lærer-forening, ForældreLANDSforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Soci-alpædagogerne og HK/Kommunal, TABUKA samt et flertal i Børnerådet. Deforskellige årsager til denne skepsis uddybes og kommenteres nedenfor.Et medlem af Børnerådet støtter skærpelsen af reglerne om forældrepålæg.1.2. Evalueringen af forældrepålægFlere høringsparter stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkeligt grund-lag for på nuværende tidspunkt at gøre ordningen pligtmæssig for kommuner-ne, idet dokumentationsgrundlaget for forældrepålæggets effekt er begrænset,da evalueringen omfatter få afgørelser om forældrepålæg. Det påpeges fx, atlovforslaget ikke bygger på en udredning eller lignende, og at forældrepålæggethidtil ikke har været anvendt i relation til kriminalitet, hvorfor det ikke er mu-ligt at vurdere, om målsætningerne for loven kan indfries i forhold til sager, deromhandler kriminalitet (Socialpædagogerne, HK/Kommunal, Forældre-LANDSforeningen, Advokatrådet, BUPL, Børnesagens Fællesråd, Dansk Soci-alrådgiverforening, Danske Regioner, Børne- og Kulturchefforeningen, BørnsVilkår).Dansk Socialrådgiverforening henstiller til, at henvisningen til evalueringenskonklusion om, at den begrænsede anvendelse af forældrepålæg blandt andet

hænger sammen med en vis modstand mod redskabet på sagsbehandlerniveau,fjernes fra bemærkningerne.Velfærdsministeriets bemærkningerEvalueringens datagrundlag præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, lige-som konklusionerne uddybes.Velfærdsministeriet fastholder dog generelt, at evalueringen tyder på, at foræl-drepålæg kan være et virkningsfuldt redskab. Der gøres samtidig opmærksompå, at forældrepålægget kun i begrænset omfang er en indsats i sig selv, men atpålæggets primære funktion er at give adgang til at iværksætte sociale foran-staltninger eller at pålægge forældre konkrete handlepligter. Det er naturligvisvigtigt, at disse har en positiv virkning på barnets udvikling.Velfærdsministeriet bemærker desuden, at det i forhold til indsatsen over forkriminelle unge er et generelt karakteristika, at der findes for lidt viden om,hvilke indsatser, der har positiv effekt. Velfærdsministeriet arbejder løbende påat skabe mere viden om, hvordan man mest effektfuldt hjælper udsatte børn ogunge, herunder unge med kriminalitetsproblemer.1.3. Stop for udbetaling af børnefamilieydelseFlere høringsparter er bekymrede for konsekvenserne af økonomiske sanktio-ner over for målgruppen, ligesom flere bemærker, der ikke eksisterer dokumen-tation for, at straffende foranstaltninger over for forældre vil fremme forældre-ansvaret i positiv retning, men at eksisterende forskning snarere tyder på, atsanktioner over for forældre i de hårdest belastede familier kan føre til en for-værring af forholdene i familien, herunder via en yderligere marginalisering ogøget konfliktniveau (Børns Vilkår, et flertal i Børnerådet, Danske Regioner,Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/Kommunal, Advo-katrådet, TABUKA).Et medlem af Børnerådet anbefaler, at reglerne om forældrepålæg skærpes, påbaggrund af en opfattelse af at der i praksisfeltet er erfaringer med, at økonomi-ske sanktioner virker hensigtsmæssigt i relation til forældreansvaret.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet anerkender, at det kan være indgribende for forældrene atblive frataget børnefamilieydelsen. Dette skal dog ses i relation til, hvilkenafgørende positiv betydning det kan have for barnet eller den unge, hvis foræl-drene motiveres til at leve op til deres forældreansvar. Det skal samtidig be-mærkes, at:De konkrete handlepligter, som forældrene pålægges, skal være realistiskeat efterleve.Afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg forudsætter, atder foreligger klare informationer, og at der ikke er undskyldelige omstæn-digheder.Stop for udbetaling af børnefamilieydelsen sker kun for ét kvartal ad gan-gen, således at forældrene har mulighed for at ændre adfærd.

Disse elementer fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget og villigeledes blive understreget i vejledningsmaterialet.1.4. Dialog ctr. påbudFlere høringsparter bemærker, at der i højere grad bør lægges op til frivilligtsamarbejde med familierne, end forældrepålægget er udtryk for, idet en fore-byggende baseret på bl.a. relationer, dialog og en kontinuerlig indsats i højeregrad end kontrol, pålæg og sanktioner vil fremme ønsket om en insisterendeindsats, der virker på sigt. Det tvangsmæssige indhold kan få uheldige følgerfor det gode, frivillige samarbejde med forældrene, som risikerer at vende sigmod de sociale myndigheder (Socialpædagogerne og HK/Kommunal, Børnesa-gens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening,Dansk Socialrådgiverforening, ForældreLANDSforeningen, TABUKA).Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet er enigt i, at en frivillig indsats er at foretrække, og skal iden forbindelse henvise til det grundlæggende udgangspunkt, at frivillighed gårforud for tvang. Kommunen er således forpligtet til at afsøge mulighederne forat få forældrene til at samarbejde ad frivillighedens vej.Formålet med forældrepålægget er imidlertid tydeligt at signalere over for for-ældrene, at de har det grundlæggende ansvar for deres børn, og støtte dem i atpåtage sig dette.1.5. Rammerne for skønnetFlere høringsparter udtrykker på forskellig vis bekymring for, at ændringen afbestemmelsen om forældrepålæg vil mindske metodefriheden og overflødiggø-re de faglige vurderinger i kommunerne, idet afgørelsen om forældrepålæg skaltræffes uanset de faglige overvejelser hos de kommunale sagsbehandlere. Detteopleves som uhensigtsmæssigt, da evalueringen af forældrepålæg fra 2007blandt andet viste, at en af årsagerne til den begrænsede anvendelse af pålæggetskyldes vurderingen af, at der ikke havde været relevante sager i kommunen(Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Børne- og Kulturchefforeningen,Danmarks Lærerforening, et flertal i Børnerådet).Omvendt påpeger Danske Handicaporganisationer og Advokatrådet, at lovfors-laget fortsat vil indebære en række skønsmæssige vurderinger af barnets situa-tion, hvorfor Advokatrådet stiller spørgsmålstegn ved den reelle virkning afændringen frakantilskal.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet er af den opfattelse, at anvendelsen af forældrepålæggetfortsat i høj grad vil bygge på sagsbehandlernes faglige vurderinger i de kon-krete sager. Som eksempler skal det fortsat vurderes fagligt, om forældrene er imålgruppen, og i bekræftende fald hvilket indhold der bedst muligt vil støtte opom forældrene og familien.Forskellen er, at det tidligere skulle vurderes, om forældrepålægget var rele-vant, og derefter om man ønskede at anvende det. Nuskalpålægget anvendes i

de tilfælde, hvor det er relevant. Men dette er alt andet lige i høj grad en fagligvurdering.1.6. MålgruppenForældreLANDSforeningen bemærker, at definitionen af målgruppen for for-ældrepålægget synes at være baseret på en forkert antagelse af, at der kan fast-sættes faste standarder for forældreansvar, god opdragelse og god udøvelse afforældrerollen i øvrigt. Danske Handicaporganisationer stiller i forlængelseheraf spørgsmålstegn ved, om sagsbehandlerne kan vurdere, hvornår man somforældre er i stand til at løfte forældreansvaret.Danske Handicaporganisationer påpeger ligeledes, at evalueringen af forældre-pålæg påviser, at pålægget i halvdelen af tilfældene er blevet anvendt i familier,hvor en af forældrene har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, og kon-kluderer på den baggrund, at lovgivningen anvendes forkert. Danske Handi-caporganisationer er bekymret for, om lovændringen vil medføre flere tilfælde,hvor pålægget anvendes over for forkerte målgrupper, herunder særligt i for-hold til handicaps der ikke er diagnosticerede eller synlige. Det gælder fx fami-lier med ADHD-børn.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet anerkender, at vurderingen af, om forældre hører undermålgruppen, indeholder udøvelsen af et fagligt skøn. Det er dog ministerietsopfattelse, at dette skøn ikke adskiller sig væsentligt fra øvrige faglige skøn,der skal udøves, når der efter serviceloven træffes afgørelser om støtte til børnog unge med særlige behov.I forhold til spørgsmålet om anvendelse af forældrepålæg over for forældremed nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne skal det præciseres, at evaluerin-gen viste, at pålæg i halvdelen af tilfældene er anvendt i familier, hvorenafforældrene har en sådan nedsat funktionsevne. Der er således ikke tale om, atbegge forældre har nedsat funktionsevne. Derudover skal det bemærkes, atfysisk funktionsnedsættelse ikke i alle tilfælde vil udelukke forældre fra mål-gruppen. Der skal naturligvis tages højde for den fysiske funktionsnedsættelse ifastlæggelsen af pålæggets indhold. Endelig skal det bemærkes, at loven inde-holder en meget klar regulering af, at forældrepålægget kun kan og skal anven-des i situationer, hvor forældrene rent faktisk er i stand til at løfte ansvaret, menikke gør det.1.7. Sagsbehandling og administration af forældrepålægSocialpædagogerne, HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening bemær-ker, at det samlede lovforslag vil medføre et voldsomt administrativt arbejde ikommunerne som følge af afgørelser, opfølgning og endelig administration afstop for udbetaling af børnefamilieydelsen fsva. forældrepålæg.Statsforvaltningen Sjælland skønner, at det samlede lovforslag vil betyde enmeraktivitet for statsforvaltningernes vedkommende på mindst en tredjedel afdet antal afgørelser, som kommunerne antages at træffe efter de nye bestem-melser.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker i forhold til lovforslagets samledeøkonomi, at denne er urealistisk, hvis forslaget skal have den rolle, det er til-tænkt.ForældreLANDSforeningen foreslår, at afgørelser om forældre- og ungepålægbør forudsætte udarbejdelse af handleplan for indsatsen efter servicelovens §140.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet skal henholde sig til, at lovforslagets økonomiske konse-kvenser skal forhandles med de kommunale parter.For så vidt angår forslaget om handleplaner, skal det bemærkes, at der alleredeer krav om handleplaner i det omfang, forældrepålægget indebærer, at der træf-fes afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3. Derudovervil der i de fleste tilfælde være tale om eksisterende sager, hvorfor der i forve-jen vil være udarbejdet en handleplan.1.8. Overvejelser om retssikkerhedFlere høringsparter hæfter sig ved, at afgørelsen om forældrepålæg modsatlignende ordninger i andre lande er en administrativ afgørelse og ikke træffes afkommunens personsagsudvalg (efter § 56 i serviceloven og § 17 i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område), kommunens Børn og Un-ge-udvalg eller lignende. At afgørelsen træffes i disse udvalg opleves som enretssikkerhedsgaranti, og det opfattes derfor som betænkeligt at henlægge afgø-relsen om forældrepålæg til den enkelte sagsbehandler (Børnesagens Fællesråd,ForældreLANDSforeningen, Advokatrådet og Danske Handicaporganisationer,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Institut for Menneskerettigheder).Foreningens af Statsforvaltningsjurister efterlyser en stillingtagen til, om § 56skal have været forsøgt anvendt forud for, at der efter § 57 a, stk. 4, træffesafgørelse om at pålægge forældrene at tage i mod en foranstaltning efter § 52,stk. 3, nr. 1 og 7.Børne- og Kulturchefforeningen pointerer i forlængelse heraf, at tilføjelsen af §57 a, stk. 4 medfører en utydelighed omkring regelgrundlaget for at iværksætteforanstaltninger uden samtykke, da dette normalt fordrer sagsbehandling ikommunens Børn og Ungeudvalg.Velfærdsministeriets bemærkningerDen kommunale forvaltning tillægges i forbindelse med sagsbehandlingen ogafgørelserne om forældrepålæg et fagligt skønt, dette ændres ikke med lovfors-laget. De potentielt indgribende konsekvenser taget i betragtning er det særligtvigtigt, at forvaltningen foretager en omhyggelig sagsbehandling og overholderde forvaltningsretlige regler.Afgørelserne omfattes af de almindelige klageregler. Sammen med de rammer,der i øvrigt er lagt for sagsbehandlingen og afgørelserne, er der taget hensyn til

forældrenes og børnenes retssikkerhed, så der ikke vurderes at være behov forden yderligere sikring – og bureaukratisering – der vil ligge i, at henlægge af-gørelserne til domstolene, børne- og ungeudvalget eller personsagsudvalget.Rammerne for sagsbehandlingerne er ridset tydeligt op i bemærkningerne tillovforslaget.For så vidt angår bemærkningerne om tilføjelsen af § 57 a, stk. 4, om, at afgø-relse om forældrepålæg giver adgang til at træffe afgørelse om en række foran-staltninger efter § 52 uden forældrenes samtykke, skal det bemærkes, at derefter Velfærdsministeriets opfattelse alene er tale om en præcisering af nuvæ-rende praksis. Det er fx konkret nævnt som eksempel i de eksisterende regler atpålægge forældre at deltage i et forældreprogram, der er at betragte som enforanstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 3. Afgørelse efter § 57 a, stk. 4 forudsætterikke, at § 56 forinden har været forsøgt anvendt.1.9. Inddragelse af målgruppen i evalueringenBørnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer bemær-ker, at den eksisterende evaluering af forældrepålægget ikke inddrager de in-volverede forældres vurdering af betydningen for samarbejdet med de kommu-nale myndigheder.Velfærdsministeriets bemærkningerPå baggrund af de indkomne høringssvar vil det blive præciseret i bemærknin-gerne til lovforslaget, at evalueringen af hhv. forældre- og ungepålægget vilinddrage involverede forældre og unges vurdering.

2. Indførelse af ungepålæg

2.1. Generelle bemærkninger til forslagetFlere af høringsparterne udtrykker støtte til lovforslagets intention om at styrkeden forebyggende indsats over for udsatte unge og deres familier, og enkelte erogså tilhængere muligheden for at pålægge unge at tage i mod foranstaltningerefter serviceloven eller udføre konkrete handlepligter.Et flertal af høringsparterne er dog skeptiske over for det konkrete forslag(TABUKA, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialpædagogerne ogHK/Kommunal, Børnesagens Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder-Dansk Socialrådgiverforening, et flertal i Børnerådet). Det skyldes blandt andetmodstand mod lovforslagets tvangsmæssige element samt en opfattelse af, atdet vil være vanskeligt at håndhæve ungepålægget.Et medlem af Børnerådet er af den opfattelse, at det kan være brugbart og nød-vendigt med en skal-bestemmelse, og støtter således op om forslaget.Danske Regioner vil ikke afvise, at ungepålægget under visse forudsætningerkan have en kriminalpræventiv effekt, men understreger samtidig, at effektenmå forventes at være særdeles beskeden.

2.2. Dialog ctr. påbudFlere høringsparter bemærker, at forebyggelse ikke bør baseres på tvang, menderimod dialog, troværdige voksenrelationer, motivation og frivilligt samarbej-de med den unge og familien, idet anvendelsen af tvang og påbud risikerer atskabe mistillid og skade samarbejdet omkring løsningen af den unges proble-mer (Ungdomsringen, TABUKA, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpæda-gogerne og HK/Kommunal).Ungdomsringen peger på, at den forebyggende indsats i stedet bør foregå såtidligt som muligt og tage udgangspunkt i de mange forebyggende tilbud indenfor fx fritidsområdet. TABUKA bemærker i forlængelse heraf, at der mangleralternative fritids- og sociale tilbud til de mest udsatte unge.TABUKA og Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at de unge formentlig vilsætte en ære i at sætte sig ud over ungepålæggene, hvilket vil underminereformålet med forslaget. Socialpædagogerne og HK/Kommunal stiller ogsåspørgsmålstegn ved, om lovforslaget vil bidrage til at opfylde formålet om atsikre en virkningsfuld indsats over for udsatte unge og foreslår i stedet ung-domskontrakter.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet er enigt i, at en frivillig indsats er at foretrække, og skal iden forbindelse henvise til det grundlæggende udgangspunkt, at frivillighed gårforud for tvang. Kommunen er således forpligtet til at afsøge mulighederne forat få forældrene til at samarbejde ad frivillighedens vej.Formålet med ungepålægget er imidlertid ved hjælp af en insisterende indsatsat signalere over for unge, at de er inde i en negativ udvikling, som de har be-hov for støtte til at vende.2.3. Sanktioner ved manglende efterlevelseAdvokatrådet bemærker, at ungepålæg ikke kan indebære nogen reel forpligtel-se for de unge, da unge under 18 år ikke kan forpligte sig retligt. I forlængelseheraf finder Rådet det uklart, hvordan den unge uden samtykke fra forældre-myndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om tiltag, der involverer helefamilien, fx familiebehandling eller udpegning af kontaktperson for hele fami-lien.Advokatrådet betoner desuden vigtigheden af, at manglende efterlevelse ikkeautomatisk kædes sammen med tvangsmæssig anbringelse af den unge.Velfærdsministeriets bemærkningerI bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort nærmere for årsagen til, atder ikke kan foretages sanktioner over for unge, som ikke efterlever et ungepå-læg, ligesom det er understreget, at der ikke må ske anbringelse uden samtykkeper automatik eller som sanktion i øvrigt ved manglende efterlevelse.I de tilfælde, hvor en ung pålægges at tage imod foranstaltninger efter § 52, stk.3, nr. 3 (behandling) og 7 (kontaktperson), vil der være tale om hhv. behand-

ling af den unges problemer og kontaktperson for den unge og således ikkeinvolvere den øvrige familie. Dette vil blive præciseret i vejledningen til lov-forslaget.2.4. Politiets bistand ved gennemførelse af ungepålægFlere høringsparter er skeptiske over for muligheden for politiets bistand vedgennemførelse af ungepålæg, da politiet generelt ikke bør løfte opgaver på detsociale område, og det konkret kan optrappe konfliktniveauet i de enkelte sager(TABUKA, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Børne- og Kulturcheffor-eningen, Dansk Socialrådgiverforening).Børnesagens Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder og Børne- og Kultur-chefforeningen betragter generelt ungepålægget en glidebane i forhold til atindføre strammende elementer i sociallovgivningen og opfatter muligheden forpolitiets bistand som et forstærkende element i denne sammenhæng. På denbaggrund foreslår Børne- og Kulturchefforeningen og Institut for Menneskeret-tigheder, at ungepålægget indarbejdes i det strafferetlige system.Dansk Socialrådgiverforening efterlyser en uddybende beskrivelse af forsøgetog hjemlen til politiets magtanvendelse, herunder omfanget af denne.Børns Vilkår anbefaler, at forsøget med politiets deltagelse evalueres nøje alle-rede fra starten med mulighed for at indstille forsøget eller justere det på bag-grund af løbende evalueringsresultater.Velfærdsministeriets bemærkningerPolitiet bistår allerede ved fuldbyrdelsen af afgørelser om anbringelse udensamtykke, jf. § 64, så der er ikke principielt noget nyt i den del af initiativet,der indebærer forsøg med politiets deltagelse.Velfærdsministeriet skal gøre opmærksom på, at der alene er tale om en for-søgsordning i én politikreds og altså ikke et landsdækkende tiltag. Det er imid-lertid ministeriets opfattelse, at afprøvningen af politiets deltagelse i fraværet afegentlige sanktioner er afgørende for at kunne vurdere mulighederne for atsikre, at de unge efterlever pålæggene.De grundlæggende juridiske rammer for politiets deltagelse, herunder hensynettil internationale konventioner, har været vurderet i forbindelse med det lovfor-beredende arbejde. Det forudsættes, at politiets magtanvendelse skal værehjemlet i lov, varetage et af de i bestemmelsen nævnte legitime formål og væreproportionalt.Derudover skal Velfærdsministeriet bemærke, at der efter udsendelsen af lov-forslaget i ekstern høring tilføjet en bemyndigelsesbestemmelse (§ 57 b, stk. 8),hvorefter velfærdsministeren efter aftale med justitsministeren kan fastsættenærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen i forbin-delse med gennemførelsen af ungepålæg.

Der vil således blive udarbejdet en bekendtgørelse om forsøgsordningen medpolitiets deltage ved gennemførelse af ungepålæg, der nærmere beskriver ram-merne for forsøgsordningen.2.5. Rammerne for skønnetBørne- og Kulturchefforeningen og et flertal i Børnerådet er skeptiske over for,at pålægget indføres som enskal-bestemmelse,da det bør være op til de kom-munale sagsbehandlere at vurdere relevansen af pålægget i hvert enkelt tilfæl-de.Omvendt påpeger Advokatrådet, at lovforslaget fortsat vil indebære en rækkeskønsmæssige vurderinger af barnets situation, uanset at ungepålægget udfor-mes som enskal-bestemmelse.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet er af den opfattelse, at anvendelsen af ungepålægget i højgrad vil bygge på sagsbehandlernes faglige vurderinger i de konkrete sager.Som eksempler skal det vurderes, om de unge er i målgruppen, og i bekræften-de fald hvilket indhold der bedst muligt vil støtte op om de unges udvikling.2.6. MålgruppenSocialpædagogerne og HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening be-mærker, at målgruppen er uklart defineret, hvilket kan føre til vilkårlighed ipraksis.Danske Handicaporganisationer udtrykker bekymring for, at pålægget i praksisanvendes over for forkerte målgrupper, herunder fx unge med handicaps, derikke er diagnosticerede.Danske Regioner bemærker omvendt, at det er problematisk, hvis fx unge medADHD-relaterede problematikker ikke er omfattet af målgruppen, idet foræl-drene til disse unge vil blive afskåret fra støtte i situationer, hvor de har behovfor autoritet. Unge med ADHD-relaterede problematikker vil ofte være karak-teriseret ved alvorlige adfærds- og tilpasningsvanskeligheder.Velfærdsministeriets bemærkningerVelfærdsministeriet anerkender, at vurderingen af, om unge hører under mål-gruppen, indeholder udøvelsen af et fagligt skøn. Det er dog ministeriets opfat-telse, at dette skøn ikke adskiller sig væsentligt fra øvrige faglige skøn, der skaludøves, når der efter serviceloven træffes afgørelser om støtte til børn og ungemed særlige behov.Det skal i forlængelse heraf understreges, at ungepålægget kun kan og skaltages i anvendelse over for unge, som vurderes at være i stand til at bidrage tilog tage ansvar for egen udvikling, og når pålægget kan forventes at have enpositiv virkning på den unges udvikling.Dette vil også blive understreget i vejledningen til lovforslaget.

2.7. Ungepålæggets indholdTABUKA og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der i forhold til mu-ligheden for at pålægge unge at bidrage til at genoprette mangler en præcise-ring af, hvad de unge konkret kan sættes til, hvad de skal have gjort forud for atblive pålagt konkrete handlepligter af denne karakter, ligesom der mangler ennærmere afgrænsning af, hvad man kan gøre for at få dem til det. Dansk Social-rådgiverforening opfordrer til, at dette element af ungepålægget grundigt afkla-res med menneskerettighederne og grundloven.TABUKA og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der i forhold til mu-ligheden for at pålægge unge at være hjemme på bestemte tidspunkter mangleren præcisering af, i hvor stort omfang dette er muligt.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er uklart, hvad der menes med”kriminalitet af et vist omfang” og ”alvorlige adfærds- eller tilpasningsvanske-ligheder” som forudsætning for at benytte ungepålægget.Velfærdsministeriets bemærkningerDet er allerede understreget i bemærkningerne til lovforslaget, at fastlæggelsenaf ungepålæggets indhold skal underlægges en proportionalitetsvurdering, lige-som der er krav til de konkrete handlepligter, herunder i forhold til den ungesmuligheder for at efterleve dem og handlepligternes gennemsigtighed.Derudover skal det bemærkes, at ungepålægget er tænkt som et fleksibelt red-skab, der skal kunne tilpasses den enkelte unges behov for støtte, hvorfor detikke vurderes at være hensigtsmæssigt med for tæt regulering.Det skal bemærkes, at forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, her-under menneskerettighedskonventionen, børnekonventionen og ILO-konventionerne, har været vurderet i det lovforberedende arbejde, og konklusi-onen er – som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – at det ikkevil være med strid med de internationale forpligtelser, når kommunerne udøverderes beføjelser i overensstemmelse med de i lovforslaget fastlagte betingelser.2.8. Tilknytning af ledsagende forældrepålæg til ungepålægKun få høringsparter forholder sig konkret til spørgsmålet om ledsagende for-ældrepålæg, men der må generelt antages at være skepsis over for disse, jf. denovenfor beskrevne skepsis over for forældrepålæg i almindelighed.Et medlem af Børnerådet støtter op om mulighed for at træffe afgørelse om etledsagende forældrepålæg i forbindelse med afgørelse om ungepålæg.Dansk Socialrådgiverforening mener, at sanktionssystemet er uklart og spørgerkonkret ind til, om forældre, der forsøger, men ikke kan komme igennem overfor deres unge, skal straffes ved at miste børnefamilieydelsen.Velfærdsministeriets bemærkningerI fraværet af egentlige sanktioner ved manglende efterlevelse af ungepålæg ogsom følge af et ønske om at fastholde forældrenes ansvar, vurderer ministeriet,

at det vil være hensigtsmæssigt at forpligte kommunerne til at overveje rele-vansen af et forældrepålæg, når der træffes afgørelse om ungepålæg.Som det er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, vil det ikke værerelevant i alle tilfælde, ligesom forældrene kun sanktioneres ved manglendeefterlevelse af forældrepålægget, dvs. uafhængigt af den unges efterlevelse afsit ungepålæg. Hvis forældrene efterlever deres forældrepålæg, men den ungeikke efterlever sit ungepålæg, kan forældrene således ikke sanktioneres.2.9. Overvejelser om retssikkerhedForeningen af Statsforvaltningsjurister og Børns Vilkår hæfter sig ved, at afgø-relsen om forældrepålæg er en administrativ afgørelse og ikke træffes af kom-munens personsagsudvalg (efter § 56 i serviceloven og § 17 i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område), børn og unge-udvalget ellerlignende. At afgørelsen træffes i disse udvalg opleves som en retssikkerhedsga-ranti.Institut for Menneskerettigheder finder i forlængelse heraf, at afgørelser omungepålæg af retssikkerhedsmæssige grunde bør være placeret i det strafferets-lige system.Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at det afklares, om det er i overens-stemmelse med menneskerettighederne og med grundlovens § 71 om admini-strativ frihedsberøvelse at pålægge unge at være hjemme på bestemte tidspunk-ter, jf. § 57 b, stk. 3, nr. 3.ForældreLANDSforeningen påpeger, at lovforslaget muligvis indeholder enforskelsbehandling, idet børn og unge, der er fyldt 12 år, får klageadgang overafgørelse om ungepålæg efter servicelovens § 57 b, mens det ikke er tilfældetfor børn og unge, der berøres af afgørelse efter § 56.Velfærdsministeriets bemærkningerDen kommunale forvaltning tillægges i forbindelse med sagsbehandlingen ogafgørelserne om ungepålæg et meget centralt fagligt skøn. Det er vigtigt, atforvaltningen foretager en omhyggelig sagsbehandling og overholder de for-valtningsretlige regler.Afgørelserne omfattes af de almindelige klageregler, og der gives klagemulig-hed til unge, der er fyldt 12 år, med henblik på at styrke målgruppens retssik-kerhed. Når klagemulighederne for unge i alderen 12-14 er udvidede i forbin-delse med afgørelse om ungepålæg sammenlignet med afgørelse efter § 56 omiværksættelse af foranstaltninger uden forældrenes samtykke, skyldes det, atden unge direkte pålægges handlepligter, hvorfor den unge af retssikkerheds-mæssige årsager også bør have selvstændig mulighed for at klage over afgørel-sen.Sammen med de rammer, der i øvrigt er lagt for sagsbehandlingen og afgørel-serne, er der taget hensyn til de unges retssikkerhed, så der ikke vurderes atvære behov for den yderligere sikring – og bureaukratisering – der vil ligge i, at

henlægge afgørelserne til domstolene, børne- og ungeudvalget eller person-sagsudvalget.Rammerne for sagsbehandlingerne er ridset op i bemærkningerne til lovforsla-get og vil blive uddybet i vejledningen til lovforslaget.2.10. Sagsbehandling og administration af ungepålægForeningen af Statsforvaltningsjurister foreslår, at der direkte henvises til ser-vicelovens § 50 i bestemmelsen om ungepålæg, så det sikres, at der også udar-bejdes en § 50-undersøgelse i de tilfælde, hvor der ikke allerede foreligger enundersøgelse på det tidspunkt, hvor der opstår en situation, som er omfattet afbestemmelsen.Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt, at der i bemærkningernelægges vægt på en hurtig sagsbehandling og rationelle formkrav.Børns Vilkår betoner, at den unges synspunkter skal tillægges passende vægt ioverensstemmelse med alder og modenhed. Foreningen af Statsforvaltningsju-rister bemærker i forlængelse heraf, at lovforslaget ikke indeholder forslag om,at afgørelser om ungepålæg omfattes af § 48 om børnesamtaler, således at derforud for afgørelse om ungepålæg skal afholdes en samtale med den unge.Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der ikke i tilstrækkeligt omfanger taget højde for behovet for at udveksle oplysninger med private arbejdsgive-re i forbindelse med ungepålægget.Socialpædagogerne, HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening bemær-ker, at det samlede lovforslag vil medføre et voldsomt administrativt arbejde ikommunerne som følge af afgørelser, opfølgning og endelig administration afstop for udbetaling af børnefamilieydelsen fsva. forældrepålæg.Statsforvaltningen Sjælland skønner, at det samlede lovforslag vil betyde enmeraktivitet for statsforvaltningernes vedkommende på mindst en tredjedel afdet antal afgørelser, som kommunerne antages at træffe efter de nye bestem-melser.Dansk Socialrådgiverforening bemærker i forhold til lovforslagets samledeøkonomi, at denne er urealistisk, hvis forslaget skal have den rolle, det er til-tænkt.Velfærdsministeriets bemærkningerDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at målgruppen for ungepålæg-get er unge, der har et særligt behov for støtte og derfor er omfattet af § 50 omundersøgelse af barnets forhold. Gennemførelsen af en § 50 er en forudsætningfor at iværksætte særlig støtte, herunder træffe afgørelse om ungepålæg. Hvisder ikke er foretaget en § 50-undersøgelse, har kommunen ikke mulighed for atvurdere, om den unge er omfattet af målgruppen, og hvad der i bekræftendefald vil være det mest egnede pålæg.