Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 31. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 36 (SOU L 114) stillet af Line Barfod (EL).

 

­

Spørgsmål nr. 36:

 

”Når ministeren ændrer bestemmelsen om forældrepålæg fra en kan-bestemmelse til en skal-bestemmelse, er det så ministerens hensigt, at det skal føre til en hyppigere anvendelse af bestemmelsen, og hvis dette er tilfældet, hvilken sammenhæng har det så med, at det skal være en "fleksibel ordning" og at der skal foretages en "konkret vurdering i hver enkelt sag", jf. ministerens besvarelse af nr. 15?”

 

Svar:

 

Det er helt klart hensigten med ændringen fra kan til skal, at forældrepålægget skal anvendes oftere. Men der er stadig stor plads til fleksibilitet og konkrete vurderinger.

 

Forældrepålægget er grundlæggende en meget fleksibel ordning, fordi rammerne for indholdet i og udformningen af det enkelte pålæg er relativt brede, hvorfor det er muligt at tilrettelægge en indsats, der er særligt egnet i det enkelte tilfælde. Forældrene kan med andre ord pålægges netop den handlepligt, som vurderes at bidrage til en løsning af problemerne. Fastsættelsen af handlepligter er naturligvis betinget af en række forbehold, herunder at de skal være klart formulerede, egnede til at bidrage til en løsning af problemerne, realistiske at efterlevelse og stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst.

 

Den konkrete vurdering har ligeledes fortsat en central rolle i anvendelsen af forældrepålæg. Der skal således fortsat foretages en række vurderinger i den konkrete sag, herunder i forhold til vurderingen af forældrenes egnethed og tilstedeværelsen af øvrige forudsætninger for anvendelse af forældrepålægget samt i fastsættelsen af indholdet i det konkrete pålæg. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af SOU L 114 nr. 31.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Mikkel Boje