Velfærdsministeriet
tha                                                                                                            8. januar 2009         Â
Notat
om
Bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til lov om ændring af lov om social service (familievejlederordning)
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring den 1. december 2008 med svarfrist den 19. december 2008.
Ud over relevante ministerier og styrelser har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Handicap Forbund, Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes Landsforening, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen og Socialpædagogernes Landsforbund. Forslaget har også været tilgængeligt på høringsportalen.
Modtagne høringssvar
Følgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børns Vilkår, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes Landsforening, Socialpædagogernes Landsforbund og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det skal bemærkes, at Dansk Blindesamfund er blevet bekendt med høringen via Danske Handicaporganisationer.
Herudover er der indkommet bemærkninger fra Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter samt fra Haderslev Kommune i anledning af høringen.
Advokatrådet, Ankestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget. Børns Vilkår har ikke mulighed for at prioritere afgivelse af et kvalificeret høringssvar, men henviser til relevante handicaporganisationer.
Ændringer på baggrund af høringsrunden
Høringsrunden har givet anledning til følgende ændring:
Det er præciseret, at familievejledningen skal tilbydes indenfor tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at der er konstateret en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.
Bemærkninger til lovforslaget
Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter samt Socialpædagogernes Landsforbund er positive overfor lovforslagets intentioner, og Kommunernes Landsforening anerkender, at familier med handicappede børn og unge har behov for særlig rådgivning og vejledning.
Herudover tager Kommunernes Landsforening generelt et forbehold for en senere politisk behandling samt et forbehold for de økonomiske konsekvenser, herunder også de økonomiske konsekvenser af den kommende nye bekendtgørelse og vejledning, som vil blive udsendt efterfølgende.
Kommentarer
Det bemærkes, at formålet med familievejlederordningen er at tilbyde familier, hvis barn får konstateret en funktionsnedsættelse rådgivning og vejledning i den indledende fase, efter at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Formålet med vejledningen er at give information om mulighederne for hjælp fra det offentlige og information om handicaporganisationer m.v. Familievejlederen skal således yde den introducerende vejledning og formidle kontakt mellem familien og socialforvaltningen. Det er ikke hensigten med ordningen, at familievejlederen skal være tilknyttet familien og yde vejledning i et længere forløb.
Kommunernes Landsforening er af den opfattelse, at indførelsen af familievejlederordningen ved siden af de nugældende regler i serviceloven om kommunernes forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning vil kunne skabe en uhensigtsmæssig forvirring hos de berørte familier. Hertil kommer, at indførelsen af ordningen kan give anledning til øgede forventninger fra de pågældende familier. Kommunernes Landsforening finder det mere relevant at arbejde for en fortsat udvikling og kvalificering af det allerede eksisterende rådgivningssystem.
Kommentarer
Det bemærkes, at det nugældende rådgivningssystem, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, af de berørte familier opleves som mangelfuldt. Det vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligt til afhjælpning heraf, at udvikle og kvalificere det nugældende system. Derimod må der etableres en ordning, hvorved familier med børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne tilbydes en særlig rådgivning og vejledning i den indledende fase efter konstateringen af funktionsnedsættelsen.
Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd anfører i relation til familier, hvor barnets eller den unges funktionsnedsættelse er konstateret mere end tre måneder tilbage, at man ikke kan forudsætte, at forældrene i en forudgående kontakt til kommunen har modtaget tilstrækkelig og adækvat rådgivning og vejledning. Man mener derfor, at lovforslaget bør udstrækkes til at gælde alle forældre til børn med handicap.
Danske Handicaporganisationer påpeger, at det er uklart, hvornår de tre måneder, indenfor hvilke der er pligt til at tilbyde familievejledning, skal tælles fra. Derudover anføres det, at det ikke må være en betingelse for at være omfattet af ordningen, at der er stillet en diagnose.
Socialpædagogernes Landsforbund anfører, at det langt fra altid er muligt at sætte en bestemt dato på, hvornår en funktionsnedsættelse er konstateret. Dette gør bestemmelsen uklar, når den skal føres ud i praksis. Endvidere anføres, at det er uforståeligt, at lovforslaget ikke omfatter familier, hvor barnets eller den unges funktionsnedsættelse har været konstateret i mere end tre måneder.
Kommentarer
Det skal understreges, at der i dansk handicappolitik gælder et grundlæggende princip, hvorefter handicapkompenserende ydelser tildeles ud fra et funktionsevnekriterium. Dette princip vil også være gældende i forhold til familievejlederordningen, jf. ordlyden af den foreslåede § 11, stk. 4. Det betyder, at det ikke er en betingelse for at kunne modtage familievejledning, at barnet eller den unge har fået stillet en diagnose.
Endvidere bemærkes, at de tre måneder, indenfor hvilke kommunen skal tilbyde familievejledning, må regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får kendskab til, at der hos barnet eller den unge er konstateret en funktionsnedsættelse. Dette vil i øvrigt blive tydeliggjort i den kommende bekendtgørelse og vejledning.
I forhold til de familier, som ikke vil være omfattet af lovforslaget på grund af den foreslåede tidsgrænse på tre måneder bemærkes, at formålet med lovforslaget er at tilbyde særlig vejledning i den indledende fase efter funktionsnedsættelsens konstatering. Det vil således ligge udenfor formålet med lovforslaget at lade disse familier være omfattet. I forhold til disse familier forudsættes det, at de allerede er i kontakt med kommunen, og at de derfor ikke vil have behov for den type rådgivning og vejledning, som er indeholdt i familievejlederordningen.
Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd påpeger, at tre måneder kan være meget længe at vente på rådgivning og vejledning i en situation, hvor rådgivningsbehovet i mange tilfælde kan være akut. Man mener derfor, at kommunen bør forpligtes i forhold til familien i overensstemmelse med den enkelte families behov. Endvidere anføres det, at det er uklart, hvilket tidsmæssigt omfang vejledningen vil få.
Dansk Blindesamfund anfører, at lovforslaget er alt for begrænset til at udgøre en tilstrækkelig hjælp, idet forslaget ikke sikrer en minimumsstandard for omfanget af vejledning. Desuden er tre måneder en alt for snæver tidsgrænse, fordi det kan tage et stykke tid at vurdere funktionsnedsættelsens omfang, og fordi den kan udvikle sig indenfor de første år, hvilket også gælder familiernes behov for rådgivning. Endvidere mener man, at der bør sættes en kortere tidsgrænse for den første samtale, og at grænsen på tre måneder er alt for upræcist beskrevet.
Danske Handicaporganisationer anfører, at det er uklart, hvor omfattende tilbuddet om familievejledning bliver. Det kan således ikke ses, om vejledningen skal være givet indenfor tre måneder, eller om vejledningen kan fortsætte herudover afhængig af familiens behov. Hvis ordningen ophører efter tre måneder, opfatter Danske Handicaporganisationer forslaget som helt utilstrækkeligt. Det er også uklart, om der er tale om en enkelt rådgivnings- og vejledningssamtale eller flere. Endvidere bemærkes, at tre måneder for nogle familier kan være længe at vente på at få rådgivning, hvorfor der er behov for, at tilbuddet gives så hurtigt som muligt.
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter anfører, at det er uklart, hvor omfattende familievejlederordningen skal være. Det fremgår således ikke, om der er tale om, at der alene afholdes et møde indenfor de første tre måneder, eller om der bliver tale om en fagperson med fast tilknytning til familien.
Socialpædagogernes Landsforbund foreslår, at ordningen ikke blot indskrænkes til et enkelt hjemmebesøg indenfor tre måneder. Ordningen bør være et stående tilbud til familierne om rådgivning og vejledning gennem hele barnets opvækst.
Kommentarer
Det bemærkes, at formålet med familievejlederordningen er at sikre, at familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i den indledende fase, efter at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning for at styrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituation som følge af barnets funktionsnedsættelse. Vejledningen og rådgivningen skal medvirke til at øge familiens kendskab til muligheden for iværksættelse af social indsats og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på tværs af sektorerne, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang er betinget af.
Det er hensigten, at denne rådgivning og vejledning skal gives i den indledende fase efter, at kommunen har fået kendskab til konstateringen af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, hvorefter familievejlederen skal kunne formidle kontakt og viden om familien til socialforvaltningen. Familievejlederen skal således yde den introducerende vejledning og skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål. Derimod er ordningen ikke tænkt som et stående tilbud til familien i et længere forløb.
Når rådgivningen og vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet, vil de berørte familier have ret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunen efter de nugældende regler herom.
Det bemærkes endvidere, at det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvor mange rådgivnings- og vejledningssamtaler der vil være behov for, for at familievejledningen kan opfylde sit formål. På samme måde må det også vurderes konkret, hvornår den enkelte familie er parat til at modtage familievejledning. Der vil således ikke være noget til hinder for, at vejledningen tilbydes umiddelbart efter, at kommunen har fået kendskab til konstateringen af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. En yderligere uddybning heraf vil finde sted i den kommende bekendtgørelse og vejledning.
Dansk Blindesamfund foreslår, at der i den kommende bekendtgørelse stilles krav om, at familievejlederen hurtigst muligt henviser til de landsdækkende funktioner, som har ekspertiserådgivning indenfor den enkelte type funktionsnedsættelse, hvis sådanne funktioner findes.
Danske Handicaporganisationer anfører, at der må stilles krav til de medarbejdere, som skal udfylde rollen som familievejledere, idet det må kræve stor erfaring fra området og bredt kendskab til tilbuddene og mulighederne både i og udenfor kommunen, f.eks. kan der være behov for at henvise til landsdækkende ekspertise på udvalgte områder. Et andet aspekt er koordineringen af den tværsektorielle indsats i forbindelse med familievejlederordningen.
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter påpeger, at det er uklart, hvor familievejlederordningen tænkes forankret, og hvilke faggrupper der tænkes ind i ordningen.
Kommentarer
Det bemærkes, at familievejlederordningen er et tilbud, som kommunalbestyrelsen har pligt til at etablere. Det vurderes at være af stor vigtighed, at de medarbejdere, der skal fungere som familievejledere, har relevant faglig baggrund, den fornødne ekspertise og det fornødne kendskab til hjælpemulighederne på tværs af sektorerne. Det må imidlertid være op til den enkelte kommune at sikre, at medarbejderne besidder den fornødne faglige viden i forhold til opgaveløsningen, ligesom det må være op til kommunen at sikre, at familievejlederen besidder den fornødne viden omkring muligheden for at henvise til landsdækkende ekspertise, hvis dette skønnes relevant.
Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd anfører, at det må forudsættes, at familierne selv bestemmer, hvilke oplysninger de ønsker videreformidlet, og at videreformidlingen kun sker efter familiernes forudgående samtykke.
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter anfører, at formidling af kontakt og viden om familierne ikke kun bør tænkes ind i familievejlederordningen i forhold til socialforvaltningen, men at der bør tænkes bredere og mere tværsektorielt
Kommentarer
Det bemærkes, at familievejlederordningen er et tilbud efter serviceloven til familier med børn med nedsat funktionsevne og dermed et tilbud, der er forankret i socialsektoren. Det vil derfor være naturligt, at familievejlederen formidler kontakt og viden til socialforvaltningen, som herefter kan forestå videreformidling til andre relevante forvaltninger.
Det bemærkes endvidere, at familievejlederens formidling af kontakt og viden om familierne til socialforvaltningen skal ske i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler herom.