Â
                                                                                                            Dansk Blindesamfund
                                                                                                            Landsforening af blinde
                                                                                                            og svagsynede i Danmark
                                                                                                            København, 18. februar 2009
                                                                                                                  Â
vedr L 115 om familievejleder ordningen
Dansk Blindesamfund er glade for at kunne konstatere, at der ved 1. behandlingen af lovforslaget blev talt om yderligere forbedringer af forslaget.
Baggrunden for lovforslaget som også fremgår af fremsættelsen, er bl.a. flere SFI undersøgelser, som understreger, at familier som får børn med handicap har brug for en bedre og mere omfattende vejledning end den der gives af kommunerne pt.
Dansk Blindesamfund kan se i høringsnotatet til L 115, at Velfærdsministeriet tilsyneladende henviser til disse SFI undersøgelser under kommentaren til KLs høringssvar, hvorunder ministeriet konstaterer at â€det nugældende rÃ¥dgivningssystem, jf. ogsÃ¥ bemærkningerne til lovforslaget, af de berørte familier opleves som mangelfuldt. Det vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligt til afhjælpning heraf, at udvikle og kvalificere det nugældende system.â€.
Dansk Blindesamfund vil derfor opfordre til, at man tager det fulde skridt for at forbedre familiernes vejledningsmuligheder, idet ingen af SFI undersøgelserne viser, at det kun er i den indledende fase, at familierne er utilfredse med kommunernes vejledningsindsats. Derfor bør vejledningen ikke være begrænset til den indledende fase.
Dansk Blindesamfund minder om, at baggrunden for lovforslaget er, at familier med børn med handicap oplever, at de, udover at skulle håndtere en hverdag med mange udfordringer og kriser, skal bruge urimeligt mange ressourcer på, at opsøge viden om tilbud og hjælpemuligheder. Lovforslaget indeholder i forhold til formålet en alt for begrænset tidshorisont for vejledningen. Ud fra lovforslaget, kan der blive tale om ned til 1 samtale indenfor de første 3 måneder efter, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Der tages slet intet hensyn til, at en funktionsnedsættelse for det første kan tage lang tid at vurdere omfanget af, og for det andet kan udvikle sig indenfor de første år, hvilket også gælder familiernes behov for rådgivning. Dansk Blindesamfund vil derfor opfordre kraftigt til at ordningen bliver udvidet, så der gives tilbud om uvildig vejledning fra en familievejleder i minimum de første 2 år efter, at funktionsnedsættelsen er kommet til kommunens kendskab.
Desuden vil Dansk Blindesamfund gerne påpege, at det ikke er usædvanligt at familien i den indledende fase efter konstateringen af en funktionsnedsættelse hos barnet, er stærkt kriseramt. Derfor er de ikke nødvendigvis i stand til selv at vurdere deres behov for vejledning. Dansk Blindesamfund foreslår derfor, at der sættes en minimumsgrænse for samtaler med familievejlederen, således at der sikres et tilbud, hvor familierne har ret til fx mindst 8 samtaler i løbet af de første 2 år. Kommunen vil herefter altid kunne bevilge et ekstra antal samtaler. Dette vil for det første sikre, at forældrene ikke fra starten, fordi de mangler overblik og måske er kriseramte, afskriver sig mulighed for senere at modtage vejledning. Tillige vil det sikre, at der er plads til både de første samtaler, hvor hovedfokus er på de umiddelbare konsekvenser af barnets funktionsnedsættelse, og til senere samtaler, hvor der måske er kommet yderligere afklaring af omfanget af funktionsnedsættelse, og er behov for at tale om muligheder og tilbud til familien og barnet på længere sigt. Til sammenligning giver man i lovforslag L 116 børn på krisecentre ret til at få mindst 4 timers psykologbehandling.
Dansk Blindesamfund mener endelig, at tidsgrænsen for den første samtale er afgørende at få ned fx til 14 dage, idet en sådan første samtale kan afhjælpe i hvert fald en del af den krise som opstår pga. mange uafklarede spørgsmål.
I den efterfølgende bekendtgørelse ønsker Dansk Blindesamfund, at gøre opmærksom på vigtigheden af, at der stilles krav om, at familievejlederen som minimum har kendskab til de større relevante landsdækkende institutioner med ekspertise indenfor de enkelte typer funktionsnedsættelser, samt at vejlederen hurtigst muligt henviser forældrene til disse. For børn og unge med synshandicap er behovet for vejledning så specielt, at der er behov for en særlig ekspertise, som kun kan opretholdes med en centraliseret indsats.
Med venlig hilsen
Arne Pedersen                                                                                  Zen Anne Donen
FU- medlem                                                                                      interessepolitisk konsulent