Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

København, 9. marts 2009

 

Anmodning om foretræde for udvalget

 

 

Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede anmoder hermed om at få foretræde for udvalget i forbindelse med behandling af lovforslag  L 115 - Bilag 4 om ændring af lov om social service (familievejlederordning) Af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

 

Landsforeningen ønsker at pege på de særlige problemer forældre til blinde og svagsynede børn har med at få hjælp fra kommunerne.

 

Vi i Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede (LFBS) støtter, at kommunalbestyrelsen pålægges at etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes indenfor 3 måneder, efter at funktionsnedsættelsen er konstateret.( Vi er dog ikke sikker på, at det er den bedste løsning se nedenfor.)

 

Vi synes imidlertid, at det vil være bedre, hvis ordningen indebærer, at vejledningen skal tilbydes med kortere varsel f.eks. en uge efter at behovet er konstateret. Endvidere vil vi foreslå, at denne vejledningsforpligtelse for de synshandicappede børn og unge henlægges til en central landsdækkende institution, da behovet for vejledning er så specielt, at der er behov for en særlig ekspertise, som kun kan opretholdes med en centraliseret indsats. Endvidere har forældrene løbende behov for at få vejledning også efter den første orientering.

 

Deltagere i deputationen

 

Mikael Vedsted Jakobsen, Landsformand

 

 

Med venlig hilsen

 

Mikael Jakobsen

Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede (LFBS)

Rosenlunden 75

2625 Vallensbæk

Mail [email protected]

Tlf 20499826

Web http://www.lfbs.dk/