1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 28. januar 2009 og var til 1. behandling den 5. februar 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministerensendte den 3. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 109. Den 28. januar2009 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Blin-desamfund og Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede.Velfærdsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.DeputationerEndvidere har Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede mundtligt over for udvalgetredegjort for sin holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 11 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-svaret. 9 af udvalgets spørgsmål og velfærdsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til be-tænkningen.2. IndstillingerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ellen Trane Nørby (V) Erling Bonnesen (V)fmd.Anne-Mette Winther Christiansen (V)Karen Ellemann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Tina Petersen (DF) René Christensen (DF)Vivi Kier (KF) Tom Behnke (KF) Mette Frederiksen (S) Lone Møller (S) Lene Hansen (S)Lise von Seelen (S) Özlem Sara Cekic (SF) Meta Fuglsang (SF) Marianne Jelved (RV)Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)94Enhedslisten (EL)Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211113

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115Spm.nr.12TitelSpm., om redegørelse for omfanget af rådgivningen til den enkeltefamilie, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at kommunen underrettes såtidligt som muligt for dermed at sikre en tidlig indsats overfor denenkelte familie, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at familierne får adgang tiltilstrækkelig specialiseret rådgivning, til velfærdsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre et effektivt samarbejde medVISO, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om redegørelse for ministerens holdning til at forpligte de rele-vante instanser til at underrette kommunen om familier med børn mednedsat funktionsevne, til velfærdsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om redegørelse for ministerens holdning til, at familierne sikresen vedvarende rådgivning, udover de første 3 måneder efter funkti-onsnedsættelsen er konstateret, til velfærdsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om redegørelse for ministerens holdning til, at familierne fårmulighed for at benytte sig af telefonrådgivning hele døgnet, til vel-færdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af, at hospita-ler, praktiserende læger m.fl. forpligtes til at underrette kommunen, tilvelfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor familier, hvor barnets funktionsnedsættelse har væ-ret konstateret i mere end 3 måneder, ikke er omfattet af lovforslaget,til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og velfærdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.Spørgsmål nr. 1:Vil ministeren redegøre for omfanget af rådgivningen til den enkelte familie, der er forudsat i for-slaget, er der f.eks. taler om en enkelt samtale eller en vedvarende rådgivning?Svar:Formålet med familievejlederordningen er at tilbyde familier, hvis barn får konstateret en betyde-lig og varig funktionsnedsættelse, rådgivning og vejledning i den indledende fase, efter at kommu-nen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Formålet med vejledningen er atgive information om mulighederne for hjælp fra det offentlige og information om handicaporganisa-tioner m.v. Familievejlederen skal således yde den introducerende vejledning og skal kunne håndte-re nogle af familiens indledende spørgsmål, hvorefter der skal formidles kontakt mellem familienog socialforvaltningen. Derimod er ordningen ikke tænkt som et stående tilbud til familien i et læn-gere forløb.Det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvor mange rådgivnings- og vejledningssamtaler der vilvære behov for, for at familievejledningen kan opfylde sit formål. I nogle tilfælde vil en enkelt sam-tale således kunne være tilstrækkeligt, mens der i andre tilfælde, f.eks. hvor sagen er mere kom-pleks, vil være behov for yderligere samtaler. En yderligere uddybning heraf vil finde sted i denkommende bekendtgørelse og vejledning.Spørgsmål nr. 2:Hvordan vil ministeren sikre, at kommunen underrettes så tidligt som muligt for dermed at sikreen tidlig indsats overfor den enkelte familie?Svar:Det er vigtigt, at der overfor den enkelte familie iværksættes en så tidlig indsats som muligt.Der kan dog ikke opstilles nærmere regler, der skal sikre, at kommunen underrettes så tidligt sommuligt. Dette hænger sammen med, at det kan være meget individuelt fra sag til sag, hvornår funk-tionsnedsættelsen hos barnet eller den unge kan siges at være konstateret.Det ligger dog som en forudsætning i lovforslaget, at kommunen underrettes så hurtigt som mu-ligt, efter at funktionsnedsættelsen er konstateret. Det bemærkes i denne forbindelse, at tre måne-ders-fristen, indenfor hvilken kommunen skal tilbyde familievejledning, regnes fra det tidspunkt,hvor kommunen har fået kendskab til, at der er konstateret en funktionsnedsættelse hos barnet ellerden unge.Det må i øvrigt i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret, hvornår indenfor tre måneders-fristen fa-milien er parat til at modtage familievejledning. Der vil således ikke være noget til hinder for, atfamilievejledningen tilbydes umiddelbart efter, at kommunen har fået kendskab til barnets eller denunges funktionsnedsættelse.For en nærmere redegørelse om sundhedslovens og servicelovens regler om underretning henvisesi øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 5.

Spørgsmål nr. 3:Hvordan vil ministeren sikre, at familierne får adgang til tilstrækkelig specialiseret rådgivning?Svar:Formålet med familievejlederordningen er at tilbyde de berørte familier rådgivning og vejledningi den indledende fase, efter at barnets eller den unges funktionsnedsættelse er konstateret. Familie-vejlederen skal således yde den introducerende vejledning og skal kunne håndtere familiernes ind-ledende spørgsmål.Det vurderes at være af stor vigtighed, at de medarbejdere, der skal fungere som familievejledere,besidder den fornødne faglige viden i forhold til opgaveløsningen og den fornødne viden omkringmuligheden for at henvise til landsdækkende ekspertise eller til VISO, hvis dette skønnes relevant.Det vil være op til den enkelte kommune som arbejdsgiver at sikre dette.Den specialiserede rådgivning og vejledning er således ikke omfattet af familievejlederordningen,men skal fortsat ydes af de organisationer, herunder VISO, der besidder en særlig ekspertise på detrelevante område.Spørgsmål nr. 4:Vil ministeren sikre et effektivt samarbejde med VISO, og i hvilket omfang vil VISO stå til rådig-hed?Svar:Det vil være en naturlig del af den rådgivning og vejledning, der finder sted i regi af familievejle-derordningen, at der gøres opmærksom på VISO.Det kan i øvrigt oplyses, at VISO yder faglig rådgivning i komplicerede enkeltsager på det socialeområde og på specialundervisningsområdet. VISO vil, som det i øvrigt er tilfældet generelt, stå tilrådighed vedrørende alle problemstillinger, der falder inden for VISO’s formål.Spørgsmål nr. 5:Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at forpligte de relevante instanser, f.eks. hospitaler,praktiserende læger og sundhedsplejen, til at underrette kommunen om familier med børn med ned-sat funktionsevne?Svar:Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse, som bl.a. har oplyst følgende:»Den sociale lovgivnings bestemmelser om oplysningspligt, underretningspligt og ret til at ud-veksle oplysninger indgår i et samspil med sundhedslovens videregivelsesregler.Videregivelse af helbredsoplysninger fra en sundhedsperson til en myndighed til andre formål endpatientbehandling reguleres af lovens § 43. Den altovervejende hovedregel er her, at der kræves etskriftligt samtykke fra patienten (forældremyndighedsindehaveren) for at kunne videregive oplys-ningerne. Der er i en række undtagelsestilfælde mulighed for at videregive oplysninger uden patien-tens samtykke, men sundhedspersonen skal altid - medmindre der foreligger særlige grunde – for-søge at indhente patientens samtykke til videregivelsen.

Der kan efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, videregives helbredsoplysninger m.v. til andreformål end patientbehandling, når dette følger af en lovbestemt oplysningspligt, og oplysningen måantages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.En sundhedspersons tavshedspligt tilsidesættes således, hvis sundhedspersonen via lovgivning erpålagt en underretningspligt. Et eksempel på en underretningspligt følger af servicelovens § 153.Det fremgår af bestemmelsen, at offentligt ansatte m.fl. skal underrette kommunen, hvis de underudøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barneller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.Offentligt ansatte på sygehuse og praktiserende læger er således i dag berettiget til efter sundheds-loven at underrette kommunen uden patientens (forældremyndighedsindehaverens) samtykke, hvisbetingelserne i servicelovens § 153 er opfyldt.«Det kan herefter i forhold til servicelovens § 153 oplyses, at der er fastsat nærmere regler om un-derretningspligt i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 om underretningspligt over forkommunen efter lov om social service. Underretningspligten indtræder, når der foreligger oplysnin-ger, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særligt støtte, fx på grund afnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Underretningspligten omfatter bl.a. offentligt ansatte ogandre med offentlige hverv samt læger.Der gælder således ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i dag en ret efter sundhedslo-ven for offentligt ansatte på sygehuse og praktiserende læger til at underrette kommunen uden pati-entens samtykke, hvis betingelserne i servicelovens § 153 er opfyldt. Herudover gælder der efterservicelovens regler en underretningspligt for offentligt ansatte over for kommunen i relation tilbørn og unge, der får konstateret en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som derfor harbehov for støtte.Spørgsmål nr. 6:Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at familierne sikres en vedvarende rådgivning, ud-over de første 3 måneder efter funktionsnedsættelsen er konstateret?Svar:Det er naturligvis vigtigt at sikre, at familierne får vedvarende rådgivning ud over de første tremåneder efter, at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne er konstateret. Dette ligger imidler-tid ikke inden for formålet med familievejlederordningen.Formålet med familievejlederordningen er således at tilbyde en særlig vejledning i den indledendefase, efter at barnets eller den unges funktionsnedsættelse er konstateret. Herefter skal familievejle-deren formidle kontakt og viden om familien til socialforvaltningen. Familievejlederen skal såledeskunne yde den introducerende vejledning og skal kunne håndtere nogle af familiens indledendespørgsmål. Derimod er ordningen ikke et stående tilbud til familien i et længere forløb.Når rådgivningen og vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet, vil de berørtefamilier have ret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunen efter de nugældende regler her-om.Spørgsmål nr. 7:Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at familierne får mulighed for at benytte sig af tele-fonrådgivning hele døgnet?

Svar:Det er min opfattelse, at en mulighed for familierne til at benytte sig af telefonrådgivning heledøgnet falder klart uden for formålet med lovforslaget. Formålet med lovforslaget er således at etab-lere en ordning, der »bygger bro« til det offentlige system i den tidlige fase, hvor et forældrepar harfået at vide, at deres barn har nedsat funktionsevne, og hvor der typisk vil melde sig nogle helt klarespørgsmål om hjælpemuligheder m.v.Det er endvidere min opfattelse, at et sådant tilbud vil være mindre relevant at etablere sammen-holdt med, at familierne efter endt rådgivning og vejledning i regi af familievejlederordningen vilhave ret til fortsat rådgivning og vejledning efter de nugældende regler herom.Spørgsmål 8:Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af, at– hospitaler, praktiserende læger, sundhedsplejen og andre relevante instanser forpligtes til atunderrette kommunen,– familierne sikres en vedvarende rådgivning– og familierne får mulighed for telefonrådgivning hele døgnet?”Svar:Jf. svaret på spørgsmål nr. 5 er der efter servicelovens regler en underretningspligt for offentligtansatte over for kommunen i relation til børn og unge, der får konstateret en fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse, og som derfor har behov for støtte.Jf. svaret på spørgsmål nr. 6 har familier med handicappede børn ret til fortsat rådgivning og vej-ledning fra kommunen efter de nugældende regler herom, når rådgivningen og vejledningen i regiaf familievejlederordningen er afsluttet.I beregningen af de økonomiske konsekvenser af en telefonisk døgnrådgivning er der beregnetudgifter for de timer, hvor der vil skulle være socialrådgivere til stede uden for normal arbejdstid.Der er derfor indregnet et tillæg for arbejdstid uden for normal arbejdstid. Den normale arbejdstid erberegnet på baggrund af antallet af arbejdsdage i 2009 og med en gennemsnitlig arbejdsdag på 7,4timer.Hvis hver kommune skal etablere en telefonisk døgnrådgivning, hvor der er en socialrådgiver tilstede uden for den normale arbejdstid, skønnes de samlede udgifter at være ca. 300 mio. kr. årligt.Spørgsmål nr. 9:Vil ministeren redegøre for hvorfor familier, hvor barnets funktionsnedsættelse har været konsta-teret i mere end 3 måneder, ikke er omfattet af lovforslaget, når det som nævnt i bemærkningerne tillovforslaget, netop er problemer med mangelfuld rådgivning og vejledning fra kommunen, somlovforslaget skal forsøge at imødegå?Svar:Formålet med lovforslaget er at tilbyde en særlig vejledning i den indledende fase, efter at barneteller den unge har fået konstateret en funktionsnedsættelse. Det vil således ligge uden for formåletmed lovforslaget at lade familier, hvor barnets eller den unges funktionsnedsættelse er konstateretmere end tre måneder tilbage, være omfattet.I forhold til disse familier forudsættes det, at de allerede er i kontakt med kommunen, og at dederfor ikke vil have behov for den introducerende rådgivning og vejledning, som er indeholdt i fa-milievejlederordningen.

Bilag 1

Bilag 2