Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (ad L 115). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 8:

 

”Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af, at

-          hospitaler, praktiserende læger, sundhedsplejen og andre relevante instanser forpligtes til at underrette kommunen,

-          familierne sikres en vedvarende rÃ¥dgivning

-          og familierne fÃ¥r mulighed for telefonrÃ¥dgivning hele døgnet?”

 

 

Svar:

 

Jf. svaret på spørgsmål nr. 5 er der efter servicelovens regler en underretningspligt for offentligt ansatte over for kommunen i relation til børn og unge, der får konstateret en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som derfor har behov for støtte.

 

Jf. svaret på spørgsmål nr. 6 har familier med handicappede børn ret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunen efter de nugældende regler herom, når rådgivningen og vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet.

 

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af en telefonisk døgnrådgivning er der beregnet udgifter for de timer, hvor der vil skulle være socialrådgivere til stede uden for normal arbejdstid. Der er derfor indregnet et tillæg for arbejdstid uden for normal arbejdstid. Den normale arbejdstid er beregnet på baggrund af antallet af arbejdsdage i 2009 og med en gennemsnitlig arbejdsdag på 7,4 timer.

 

Hvis hver kommune skal etablere en telefonisk døgnrådgivning, hvor der er en socialrådgiver til stede uden for den normale arbejdstid, skønnes de samlede udgifter at være ca. 300 mio. kr. årligt.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann