Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EJB/ J.nr. 2008-1673

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (af L 117).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

­

Spørgsmål nr. 8:

 

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til det af SF stillede ændringsforslag til L 117 om revisionsbestemmelse angående overholdelse af tidsfrister mm.”

 

Svar:

 

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er den foreslåede ændring af formuleringen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, alene en præcisering af den allerede gældende bestemmelse om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister.

 

En revisionsbestemmelse vil indebære, at Folketinget inden for det fastsatte tidsrum på ny skal tage stilling til indholdet af bestemmelsen og beslutte, om der skal gælde andre regler på området.

 

Jeg finder, at det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid på de sociale områder. Derfor skal der gælde en regel om, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelse skal være truffet, og derfor skal der gælde en regel om, at fristerne skal offentliggøres.

 

Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for, at indholdet af den foreslåede bestemmelse tages op til fornyet overvejelse inden for to år.

 

Et herfra forskelligt spørgsmål er, om kommunerne overholder den lovgivning, der fastsættes. Jeg kan her henvise til, at de klage- og tilsynsinstanser, der findes på det sociale område kan påse, om kommunerne overholder lovgivningen.

 

Folketinget må i overensstemmelse med princippet om det kommunale selvstyre lægge til grund, at kommunerne overholder den lovgivning, der fastsættes. Det synspunkt, der synes at ligge til grund for den foreslåede revisionsbestemmelse, ville i sin yderste konsekvens indebære, at der skulle fastsættes revisionsbestemmelser vedrørende alle ændringer af kommunernes forpligtelser på det sociale område.

 

En mulig undersøgelse af, om kommunerne lever op til bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, vil i øvrigt kunne gennemføres uafhængigt af, om loven måtte indeholde en revisionsbestemmelse.

 

Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for, at der indsættes en revisionsbestemmelse i lovforslaget som foreslået.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Elsebeth Jarl Brunés