L 118 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

1. IndledningUdkast til forslag til lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fø-devarevirksomheder og lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.blev den 22. oktober 2008 sendt i høring hos en række erhvervsorganisa-tioner og offentlige myndigheder med høringsfrist den 12. november2008.Der er modtaget svar fra 36 af de 126 hørte organisationer og myndighe-der. Heraf har 22 haft bemærkninger til forslaget. I vedlagte høringsliste,jf. bilag 1, er det anført hvilke organisationer mv., der har haft lovforsla-get til udtalelse.Derudover er der modtaget en kommentar fra Gry Asnæs, der oplyser, athun repræsenterer BevillingsNetværket. BevillingsNetværket består afrepræsentanter fra diverse kommuner, som i deres daglige virke arbejdermed alkoholbevillinger m.v. Kommentarerne herfra er medtaget i hø-ringsnotatet.2. SammenfatningOverordnet er de fleste organisationer mv. positive overfor de ændringer,der er foreslået i lovforslaget. Det er bl.a.sammenlægningen af næringsbrevene til ét næringsbrev,fastholdelsen af, at det er domstolene, som skal tage stilling til sankti-oner, ogmuligheden for udveksling af oplysninger myndighederne imellem

sag skal oversendes til anklagemyndigheden med henblik på en fraken-delsessag. Ovennævnte indvendinger blev dog også i al væsentlighedfremført ved de oprindelige lovforslags behandlinger i henholdsvis 2004og 2006. Endelig peger enkelte organisationer på, at sanktionerne overfor virksomheder, der driver fødevarevirksomhed uden at have nærings-brev, bør skærpes. En enkelt organisation, Danmarks Restauranter og Ca-feer (DRC), finder dog, at de ændringer, der vedrører restaurationsloven,er så gennemgribende, at de burde have været genstand for et udvalgsar-bejde, men er enig i, at der kun skal opereres med ét næringsbrev.Herudover har høringssvarene givet anledning til nogle redaktionelle æn-dringer og præciseringer i lovforslaget. Disse ændrer ikke i substansen iforslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet. Bemærkningerne vilblive imødekommet i videst muligt omfang.Kommenteringen af høringssvarene nedenfor vil ske med udgangspunkt ifølgende overordnede opdeling:3.1. Ændring af restaurationsloven til ren alkohollov3.2. Forenkling af næringsbrevsreglerne3.3. Frakendelsessystemet3.4. Normering i lovbemærkningerne3.5. Hjemmel til ”samkøring” af oplysninger3.6. Hjemmel til forpligtelse til at kontrollere næringsbrev3.7. Brandlovgivningen udgår3.8. Landsbevillingsnævnet nedlægges3.9. Næringsprøven3.10. Sommerhusloven3.11. Andet3. Kommentarer til de enkelte emner3.1. Ændring af restaurationsloven til en ren alkohollov3.1.1. GenereltDRC kritiserer, at langt de fleste restaurationer fremover bliver reguleretefter to lovsæt i stedet for et enkelt som i dag.HORESTA ønsker ligestilling mellem virksomheder, der serverer spiri-tus, og virksomheder, der serverer juice, kaffe osv., dvs. ingen spiritus.KommentarMed lovforslaget ”flyttes” næringsbrevet over i næringsbrevsloven. Her-ved bliver restaurationer uden alkoholbevilling kun omfattet af nærings-brevsloven. Proceduren for opnåelse af næringsbrev bliver dermed for-enklet for disse virksomheder.

Restaurationer, som serverer stærke drikke, skal tillige have alkoholbe-villing, og de strengere krav for opnåelse heraf bliver fastsat i en lov omrestaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.3.1.2. LejlighedstilladelserDet forhold, at der kun skal gives tilladelse ved lejlighedsbevillinger, nårder serveres stærke drikke, synes efter DRC’s opfattelse at indebære, atenhver vil kunne opstille en bod til en byfest eller lign. helt udenfor en-hver kontrol – intet næringsbrev, ingen polititilladelse, ingen fødevare-kontrol. Politiet skal end ikke underrettes ved udendørs servering. DRCfinder, at forslaget kan virke i direkte modstrid med de mange initiativeromkring øget fødevaresikkerhed, fair-play, bekæmpelse af sort arbejdem.v. DRC foreslår, at man i det mindste sikrer, at servering af mad- ogdrikkevarer ved lejlighedsvise arrangementer og ved arrangementer, derafholdes af ikke-momspligtige organisationer eller lign., sker under an-svar fra en næringsbrevsindehaver eller bevillingshaver.KommentarReglerne om lejlighedstilladelse i restaurationsloven er alene konse-kvensændret, fordi forslaget til lov om restaurationsvirksomhed og alko-holbevilling m.v. kun omhandler servering af stærke drikke. Derfor skalder ikke i denne lov længere være regler om ikke-stærke drikke. DRCnævner, at der vil være risiko for sort arbejde og for fødevaresikkerhedenmm. ved lejlighedsbevillinger, hvor der ikke serveres stærke drikke. Disseforhold er imidlertid omfattet af anden lovgivning, og de reguleres derforikke i lovforslaget. Reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen og fødevare-lovgivningen skal således stadig overholdes.3.1.3. Ønske om yderligere ændringerGry Asnæs gør opmærksom på, at der overordnet set bør indføres en mu-lighed for, at ansøgning om alkoholbevillingerne kan tilgå kommunernedirekte. Når næringsbrevet ikke længere skal meddeles af politiet, vil detfor nogle kommuner være hensigtsmæssigt at modtage ansøgninger omalkoholbevilling direkte og selv have den indledende dialog med ansøger.Det stemmer også overens med ”én indgang”, som er restaurationslovensordning. Det vil derefter være op til den enkelte kommune og politiet,hvorledes man vil gøre i praksis, men for de kommuner, som forestår sto-re dele af sagsbehandlingen i forbindelse med alkoholbevillingerne, er deten administrativ besværliggørelse, at ansøgningen skal ind over politietførst.HORESTA har en række forslag til ændring af restaurationsloven. For-slagene vedrører bl.a. obligatoriske bevillingsnævn og ”bed and break-fast”. For så vidt angår bed and breakfast virksomheder menerHORESTA, at disse bør være omfattet af ordningen, idet de udbyder detsamme produkt som f.eks. hoteller.Kommentar

Efter de gældende regler kan både politiet og kommunen modtage en an-søgning om alkoholbevilling. Den almindelige ordning er imidlertid ogsåefter dette forslag, at ansøgningen sendes til politiet, som videresenderden med indstilling til kommunen. Det kan tilføjes, at det er politiet, somhar udarbejdet ansøgningsskemaerne.Spørgsmålet om kommunernes overtagelse af sagsbehandlingen af bevil-lingsansøgninger samt HORESTA’s forslag til ændringer i restaurations-loven ligger uden for dette lovforslags område.Bed and breakfast virksomheder er efter de gældende regler ikke omfattetaf ordningen. Det foreslås, at bed and breakfast virksomhederne ogsåfortsat er undtaget fra ordningen. Der er således ikke tale om ændring afgældende ret.3.2. Forenkling af næringsbrevsreglerne3.2.1. GenereltHORESTA og Bryggeriforeningen er positive over for en samling af reg-lerne om næringsbrev i én lov. Tilsvarende er Dansk Transport og Logi-stik (DTL) og International Transport Danmark (ITD) positive overfor ensammenlægning af næringsbrevene til ét næringsbrev. Dansk Erhverv hil-ser én type næringsbrev velkommen. De pointerer dog vigtigheden af, atet forretningssted med flere forretningsenheder kan vælge at have flerenæringsbreve.3.2.2. Tydeliggørelse af lovens omfangHORESTA, 3F og LO ønsker tydeliggjort i forslagets § 1, at loven ogsågælder hotel- og restaurationsvirksomhed.KommentarDet tydeliggøres, jf. HORESTAs, 3Fs og LOs ønske herom, at der fortsatskal være næringsbrev til restaurationer med alkoholbevilling ved, at deri § 1 indsættes ordet ”servering” i parentes. Der vil samtidig ske en yder-ligere præcisering i bemærkningerne.3.2.3. Kriterierne for indbringelseHåndværksrådet er enig i, at der skal være ét næringsbrev. Dog må detikke betyde, at virksomheder, der har haft to næringsbreve, nu vil havedobbelt så stor risiko for indbringelse.KommentarDer er ikke krav om, at en virksomhed, som til et forretningssted tidligerehar haft to næringsbreve, fremover ikke må have to næringsbreve til for-retningsstedet. Har forretningsstedet tidligere haft to næringsbreve, hardet typisk haft to forretningsenheder, og så vil virksomheden også frem-over kunne vælge at have to næringsbreve – ét til hver forretningsenhed(eksempelvis et cafeteria og et supermarked). På den måde kan virksom-

heden få tydeliggjort, at evt. indberettede overtrædelser vedrører forskel-lige dele af virksomheden, hvilket kan have betydning for, om virksomhe-den sendes til anklagemyndigheden med anmodning om frakendelse afretten til at drive fødevarevirksomhed. Lovforslagets bemærkninger ved-rørende normeringen af, hvornår en virksomhed bør sendes til anklage-myndigheden, vil blive tydeliggjort, så de mere præcist afspejler dette.3.2.4. Bestyrer og næringsprøvenHORESTA savner en forklaring på baggrunden for, at en bestyrer, somforestår ledelsen af en restauration, ikke længere skal have bestået næ-ringsprøven.KommentarEn bestyrer er ansvarlig for overholdelse af restaurationslovens bestem-melser, men det er næringsbrevsindehaveren, som er ansvarlig for over-holdelse af fødevarelovgivningen, skattelovgivningen mm. Derfor er detforeslået, at bestyrere ikke længere skal have bestået næringsprøven.Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.Hvis næringsbrevsindehaveren er et selskab, skal der være en bestyrer.Hvis en sådan bestyrer samtidig er ”et medlem af ledelsen”, skal ved-kommende have bestået en næringsprøve eller have en relevant uddan-nelse.3.3. FrakendelsessystemetCOOP, Dansk Erhverv og HORESTA ønsker, at det er en central myn-dighed, der skal have ansvar for indbringelse af frakendelsessager for an-klagemyndigheden. COOP og Dansk Erhverv peger på, at det skal væreErhvervs- og Selskabsstyrelsen.KommentarDet bemærkes, at det i givet fald vil kunne blive opfattet som en tillægs-straf, hvis virksomheden først får en bøde og dernæst efterfølgende af enanden myndighed bliver indbragt for domstolene for det samme forhold.Derfor er det i dag den bødegivende myndighed, der samtidig med, at enovertrædelse sanktioneres, indbringer virksomheden for domstolene medpåstand om frakendelse af retten til at drive denne type virksomhed.3.4. Normering i lovbemærkningerne3.4.1. Kriterier for hvornår en virksomhed skal sendes til anklage-myndighedenDe samvirkende Købmænd (DSK) hilser normeringen i lovbemærknin-gerne om, hvornår en virksomhed skal sendes til anklagemyndighedenvelkommen. DSK er som udgangspunkt enig i ønsket om, at virksomhe-derne skal kunne rette op på overtrædelser før ny sanktionering. Det har

de ikke, hvis alle tre overtrædelser konstateres ved samme kontrolbesøg.DSK foreslår dog, at ovenstående kun gælder indenfor et tilsynsområde.COOP, Dansk Erhverv og DTL mener, at afgørelse om, hvornår en virk-somhed skal sendes til anklagemyndigheden, skal træffes konkret pågrundlag af forholdenes omfang og grovhed, ikke blot deres antal. DanskErhverv, Håndværksrådet og DRC mener, at bødeniveauet for, hvilkeovertrædelser der indberettes til overtrædelsesregistret, skal hæves.COOP og Dansk Erhverv mener, at bagatelgrænsen på fødevareområdetfor indberetning til Næringsbasen skal hæves til 10.000 kr.ITD ønsker konkretiseret, hvornår en overtrædelse ”er sket gentagne gan-ge” eller ”under skærpende omstændigheder”.KommentarEn person eller et selskab mv. kan frakendes retten til at drive fødevare-virksomhed, hvis personen eller selskabet gentagne gange eller under iøvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt relevant lov-givning. I lovbemærkningerne til forslaget sker der i højere grad end tid-ligere en normering af, hvornår en virksomhed bør sendes til anklage-myndigheden med henblik på en frakendelsessag og dermed også ennormering af, hvornår en overtrædelse anses for at være sket gentagnegange, hvilket som udgangspunkt er tre gange – dog med visse modifika-tioner. Det nævnte udgangspunkt gælder bl.a. kun, hvis de tre overtræ-delser er konstateret ved forskellige kontrolbesøg. Hvis overtrædelserneikke er konstateret ved forskellige kontrolbesøg, vurderes tre overtrædel-ser umiddelbart ikke at være tilstrækkelig til, at anklagemyndigheden kananmodes om at indbringe virksomheden for domstolene med påstand omfrakendelse. En virksomhed bør som udgangspunkt have mulighed for atrette op på overtrædelser, som en kontrolmyndighed konstaterer, hvilketden ikke har, hvis alle tre overtrædelser konstateres ved det samme kon-trolbesøg. Det vil blive præciseret i bemærkningerne – som anført af DSK– at hvis de tre overtrædelser er sket indenfor forskellige kontrolområder,så kan virksomheden sendes til anklagemyndigheden, selvom overtrædel-serne er konstateret ved samme kontrolbesøg.Med hensyn til, hvornår en overtrædelse er væsentlig og dermed skalindberettes til overtrædelsesregistret, defineres dette nærmere i en be-kendtgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder i medfør afloven. Der vil ved udarbejdelsen af en kommende, ny bekendtgørelse bli-ve foretaget en vurdering af bødeniveauet, herunder i forhold til hvad dergælder i dag.Med hensyn til det af COOP og Dansk Erhverv anførte om, at oversen-delse af en virksomhed til anklagemyndigheden skal træffes konkret pågrundlag af forholdenes omfang og grovhed og ikke blot på de registre-rede overtrædelsers antal, henvises til kommentaren til afsnit 3.4.2., jf.nedenfor.

Med hensyn til ITDs spørgsmål til ”under skærpende omstændigheder”nævnes det allerede i lovbemærkningerne, at der foreligger skærpendeomstændigheder, hvis virksomheden to eller flere gange kort tid efterhinanden har overtrådt lovgivningen.3.4.2. Ønske om en overordnet beskrivelse af frakendelsesbestemmel-senRigsadvokaten bemærker, at det af forståelseshensyn ville være hen-sigtsmæssigt i lovbemærkningerne at medtage en overordnet beskrivelseaf rettigheds-frakendelsesbestemmelsen på grundlag af de oprindeligeforarbejder til bestemmelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejled-ning til myndighederne. Herunder bør det navnlig anføres, at det er an-klagemyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag forat indbringe en sag om frakendelse for domstolene.Rigsadvokaten fremhæver også, at det bør fremgå af bemærkningerne, atnår domstolene foretager vurderingen af frakendelsessager, skal forseel-sens hyppighed, grovhed, varighed, sundhedsrisici, de overtrådte regelsætsamt proportionalitetsprincippet indgå.KommentarSom Rigsadvokaten anfører, er det i sidste ende stadig anklagemyndighe-den, som træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at indbringeen sag om frakendelse for domstolene, ligesom det stadig vil være over-ladt til rettens skøn, hvorvidt frakendelse i det konkrete tilfælde skal ske.Domstolen kan ved dens vurdering lade forseelsernes hyppighed, grov-hed, varighed, sundhedsrisici samt de regelsæt, der er overtrådt, indgå.Det almindelige proportionalitetsprincip vil endvidere indgå sammenmed virksomhedens størrelse og karakter. Dette vil blive medtaget igen ilovforslagets bemærkninger.3.4.3. Ønske om tydeliggørelse af at ”et medlem af ledelsen” er ”enledende medarbejder”DTL og ITD ønsker det tydeliggjort, at ”et medlem af ledelsen” er ”enledende medarbejder.KommentarSelskaber mv. har ret til næringsbrev, når et medlem af ledelsen har be-stået næringsprøven eller har gennemført en af de relevante erhvervsud-dannelser. Det er selskabet som sådant, der får næringsbrevet, idet det erselskabet, som er umiddelbart ansvarlig for evt. overtrædelse af lovgiv-ningen. Det er ikke et krav, at det er et medlem af den registrerede ledel-se, der har bestået prøven, for at selskabet kan få næringsbrev, hvilketogså er præciseret i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra2004. Tilsvarende er det ikke et krav, at det er et medlem af den registre-rede ledelse, som har gennemført en af de relevante uddannelser. Det vili begge tilfælde være tilstrækkeligt, hvis der er tale om en person, som

kan siges at indgå i selskabets ledelse, f.eks. en ledende medarbejder. Detaf DTL og ITD anførte fremgår således allerede af vejledningen og be-mærkningerne til den gældende lov.3.5. Hjemmel til samkøring af oplysningerDansk Erhverv, HORESTA og Håndværksrådet tilslutter sig generelt for-slaget. Dansk Erhverv nævner, at udveksling af oplysninger skal ske un-der hensyn til retssikkerheden.Datatilsynet gør opmærksom på, at lovforslaget indeholder en hjemmel tilat benytte oplysninger fra overtrædelsesregistret til formål, der går videreend det oprindelige formål med dette register.Det står ikke Datatilsynet helt klart, i hvilket omfang det foreliggendelovforslag vil indebære en egentlig samkøring i kontroløjemed.Datatilsynet gør i øvrigt opmærksom på, at persondataloven skal iagtta-ges ved udveksling af oplysninger fra overtrædelsesregistret, orienteringaf de pågældende mv.Advokatrådet gør ligeledes opmærksom på, at det af retssikkerhedsmæs-sige årsager er væsentligt, at det sikres, at håndteringen af overtrædelses-registret, herunder de tilsynsførende myndigheders adgang til registret,sker i overensstemmelse med persondatalovens regler.KommentarDet er ikke hensigten, at der skal ske en egentlig samkøring i kontroløje-med. Der er i stedet alene tale om, at de tilsynsførende kontrolmyndighe-der får mulighed for f.eks. at få tilsendt en liste med CVR-numre på virk-somheder, der har 2 indberetninger eller flere i overtrædelsesregistret.Dette vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.Ved tilrettelæggelsen af ordningen og procedurer i bekendtgørelser mv.vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, så det sikres, at ord-ningen er i overensstemmelse med persondatalovgivningen.3.6. Hjemmel til forpligtelse til at kontrollere næringsbrevIngen bemærkninger.3.7. Brandlovgivningen udgår3 F og LO er modstandere af, at brandlovgivningen udgår af ordningen,idet de finder det væsentlig, at der er et grundlæggende kendskab tilbrandsikkerhed ved restaurationsdrift.DRC, Dansk Erhverv og Beredskabsstyrelsen støtter, at brandlovgivnin-gen udgår af ordningen.Kommentar

Erfaringerne har siden ordningens etablering den 1. juli 2005 vist, at derikke er foretaget indberetning af overtrædelse af brandlovgivningen tilovertrædelsesregistret. Baggrunden herfor er ifølge oplysninger fra For-svarsministeriet, at overtrædelse af brandlovgivningen typisk ikke sankti-oneres med bøde eller fængsel, som er de sanktionsformer, der efter degældende regler skal indberettes til overtrædelsesregistret. Manglendeoverholdelse af de brandforebyggende regler sanktioneres derimod medpåbud om afhjælpning af konstaterede mangler, eller udstedelse af for-bud imod benyttelse, indtil afhjælpning er sket. Selvom der ikke sker ind-beretning til overtrædelsesregistret, vil der således være mulighed forsanktionering, hvis brandreglerne overtrædes. Hvis brandlovgivningenfortsat skulle være en del af næringsbrevsordningen, ville det blive van-skeligt at forenkle ordningen med sammenlægningen af de tre typer næ-ringsbreve til én type næringsbrev. I dag er det således kun den ene typenæringsbrev – restaurationsnæringsbrevet – som er underlagt brandreg-lerne.3.8. Landsbevillingsnævnet nedlægges3.8.1. Generelt3 F og LO anfører, at det bør sikres, at den erfaring, der ligger fra Lands-bevillingsnævnets sagsbehandling af bevillingssagerne, videreformidlestil de lokale politimyndigheder og bevillingsnævn, således at der opnås enensartet og smidig sagsbehandling.HORESTA og Dansk Erhverv tiltræder nedlæggelsen af Landsbevillings-nævnet, men påpeger problemer med bl.a. alkoholbevillinger til ”fredags-barer”, som typisk holdes på uddannelsesinstitutioner.DRC anfører, at Landsbevillingsnævnets kompetence til at meddele be-villing til virksomheder i statslige og kommunale ejendomme ikke blotkan fjernes med et pennestrøg. DRC nævner, at der fremdeles vil være til-fælde, hvor en kommune skal behandle en bevillingsansøgning til et afkommunens egne lokaler, og her vil det kommunale bevillingsnævn væreligeså inhabil som i dag. DRC har gennem de sidste par år behandlet dis-se spørgsmål i relation til en række uddannelsesinstitutioner, hvis såkald-te studenterbarer drives på grundlag af bevillinger, der i visse tilfælde ik-ke har været udstedt efter loven af Landsbevillingsnævnet.KommentarDer er ikke ændret i reglerne for behandling af sager om alkoholbevil-ling. Formålet med Landsbevillingsnævnet – at sikre, at en ansøgning omalkoholbevilling behandles og gives så korrekt som muligt (uden habili-tetsproblemer) – synes fuldt ud sikret i de nye, større kommuner. Der eringen grund til at tro, at kommunerne ikke vil behandle studenterbarer(fredagsbarer) i ejendomme ejet af staten eller kommunen på samme må-de, som Landsbevillingsnævnet har gjort.

3.8.2. Skibe i fartDanmarks Rederiforening forstår ændringen således, at de gældende reg-ler videreføres bortset fra, at Landsbevillingsnævnet nedlægges, og kom-petencen overgår til bevillingsmyndigheden i den kommune, hvor virk-somheden har sit hjemsted. Danmarks Rederiforening går ud fra, at detteikke betyder ændringer i den administrative praksis omkring udstedelse afalkoholbevilling/bestyrerbevilling.KommentarFor så vidt angår skibe i fart nævnes Landsbevillingsnævnets hidtidigepraksis for sagsbehandling af disses bevillingssager i bemærkningerne.3.9. Næringsprøven3.9.1. GenereltDansk Erhverv er positiv overfor, at næringsprøven forenkles til én prø-ve. I udformningen af prøven skal der tages hensyn til, at den skal omfat-te forhold, der er relevante for alle brancher.DRC finder, at næringsprøven er overflødig. Med den forslåede udvan-ding af prøvens indhold kunne man efter DRCs opfattelse ligeså godt tageskridtet fuldt ud og afskaffe prøven og lade den erstatte af kontrolindsats.Udviklingen siden næringsbasens indførelse har vist, at den har væretuden betydning for bestræbelserne på at få lovgivningen overholdt.Bryggeriforeningen foreslår, at næringsbrevet tildeles automatisk, når envirksomhed får et CVR nummer. Der skal altså ikke indgives særskilt an-søgning.KommentarDet oprindelige forslag til næringsbrevsordning fra 2004 har to overord-nede mål. Det ene er at sikre, at udøvere af erhvervet har det fornødnekendskab til de regelsæt, der regulerer branchen. Dette sikres via et til-bud om et kort uddannelsesprogram samt et krav om beståelse af en prø-ve. Det andet er at give mulighed for, at systematisk overtrædelse af for-skellige af de nævnte særlovgivninger ikke alene kan sanktioneres hverfor sig efter de respektive særlovgivninger, men tillige vil kunne medføreen samlet sanktion. Dette sikres ved, at domstolene kan frakende en per-son eller et selskab mv. retten til at drive fødevarevirksomhed. En afskaf-felse af prøven, som DRC og Bryggeriforeningen foreslår, vil således væ-re i strid med det ene af de grundlæggende mål med ordningen.3.9.2. RestaurationslovsspørgsmålHORESTA ønsker de restaurationsspecifikke spørgsmål bevaret og gerneudvidet.Kommentar

Med samling af de tre typer næringsbreve til ét næringsbrev, foreslås og-så den prøve, der ligger til grund for næringsbrevet, forenklet og samlettil én prøve. Som led heri vil de særlige spørgsmål, der vedrører reglerneom restaurationsvirksomhed, udgå. Herefter vil enhver person, der veden prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrøren-de skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold,fremover have ret til næringsbrev. Denne ændring betyder dog ikke, atprøvekravene samlet set slækkes, idet det samlede antal spørgsmål i prø-ven bevares uændret. En bevarelse af de restaurationsspecifikke spørgs-mål vil endvidere vanskeliggøre samlingen af næringsbrevene til ét næ-ringsbrev.3.9.3. Ønske om at vognmandskursus fritager for næringsprøveITD anfører, at alle transportører af fødevarer har gennemgået et obliga-torisk vognmandskursus på tre uger som forudsætning for at kunne trans-portere gods for fremmed regning. I kurset undervises der i lovgivningenmed relevans for transport af fødevarer så vel som de love, der i øvrigt eromfattet af næringsprøven. Da vognmændene således allerede er prøvet idet stof, som næringsprøven indeholder, bør vognmandskurset i sig selvgive adgang til optagelse i næringsbasen på samme vis som visse andreuddannelser.KommentarDer vil stadig i medfør af en bekendtgørelse blive fastsat nærmere reglerom, at personer, der gennem deres erhvervsuddannelse har opnået for-nødent kendskab til reglerne, ikke behøver at bestå prøven som betingelsefor at få næringsbrev. Der vil i den forbindelse ske en nærmere vurderingaf det nævnte vognmandskursus.3.10. SommerhuslovenDRC er lettere bekymret ved overflytning af hotelvirksomhed til som-merhusloven, fordi dette under givne omstændigheder vil kunne indebæ-re, at eksempelvis feriehoteller med morgenmadsservering vil blive be-handlet på linje med sommerhusudlejning – også i skatte- og momsmæs-sigt henseende.KommentarDe gældende regler i restaurationsloven udgår, men overføres til som-merhusloven. Der er derfor kun tale om en teknisk ændring. Den hidtidi-ge praksis videreføres således.3.11. Andet3.11.1 Sanktionsmulighed for ikke at have næringsbrevHORESTA og Dansk Erhverv ønsker en skærpelse af sanktionsmulighe-derne for ikke at have næringsbrev.Kommentar

Baggrunden for at kodificere praksis med, at særmyndighederne i forbin-delse med deres kontrol af virksomhederne også skal kontrollere, omvirksomhederne har næringsbrev, er et ønske om, at det understreges, atde omhandlede myndigheder i samarbejde med Erhvervs- og Selskabssty-relsen yder en indsats for at forhindre, at der kan drives virksomhed udenat være optaget i Næringsbasen. Formålet herved er at sikre, at det ikkeskal kunne betale sig at holde sig uden for Næringsbasen.Det er vurderingen, at indberetninger om manglende optagelse i Næ-ringsbasen på nuværende tidspunkt har stor betydning for disse virksom-heder, da størstedelen af virksomhederne bringer forholdet i orden vedhenvendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og de resterende virk-somheder risikerer en mærkbar bøde. Den gennemsnitlige bødestørrelseefter den nuværende praksis udgør 10.000 kr. Der er mulighed for underskærpende omstændigheder, såsom gentagen konstatering af at virksom-heden ikke er optaget i Næringsbasen, at der sker forhøjelse af den på-ståede bøde med omkring 50 %.Med baggrund i domspraksis på området er det vurderingen, at det nu-værende bødeniveau står i overensstemmelse med vurderingen af alvor-ligheden af overtrædelsen og de i øvrigt foreliggende sanktionsmulighe-der. Det vurderes derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlagfor en skærpelse af sanktionsmulighederne for ikke at have næringsbrev.3.11.2. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationerCenter for vurdering af udenlandske uddannelser (CIRIUS) har ingenbemærkninger til selve lovforslaget, men henleder opmærksomheden påforholdet imellem næringsbrevsordningen og direktivet om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF).KommentarDet vil blive præciseret i bemærkningerne under forholdet til EU-retten,at næringsbrevsordningen som udgangspunkt ikke er omfattet af direktiv2005/36/EF. Næringsprøven, hvorved den pågældende godtgør at havefornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, pant på em-ballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold, kan aflægges, uden at den på-gældende har taget en erhvervsuddannelse eller har erhvervserfaring påområdet. Der stilles således ikke krav om, at den pågældende skal havebestemte erhvervsmæssige kvalifikationer.Direktivets principper finder dog anvendelse på udenlandske personer,som ønsker at opnå næringsbrev i Danmark, og som godtgør at havegennemført en udenlandsk erhvervsuddannelse, der kan ligestilles med dedanske erhvervsuddannelser, som fritager for prøven.3.11.3. Offentliggørelse af antal indberetninger og skiltning af virk-somhedssituation

For at sikre konstant fokus på Næringsbasen foreslår DSK en månedligoffentliggørelse af det samlede antal indberetninger til Næringsbasen.Den månedlige statistik må gerne være inddelt pr. kontrolmyndighed ogpr. region. DSK foreslår, at offentliggørelsen kan ske på Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens hjemmeside.I perioden fra en eventuel dom med frakendelse og indtil lovliggørelse fo-reslår DSK pligt til en klar og tydelig skiltning af virksomhedens ”situati-on” på samtlige indgangsdøre til virksomheden. Det bør i en sådan perio-de fremgå, at virksomheden ikke har tilladelse til salg af fødevarer mv.En sådan ordning findes allerede i dag som del af fødevareloven vedtageti 2007 af et bredt flertal.KommentarErhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at trække forskellige sta-tistikker fra Næringsbasen. I det omfang, det er i overensstemmelse medlovgivningen, herunder persondatalovgivningen, vil der kunne offentlig-gøres en månedlig eller kvartalsmæssig statistik over antal indberetnin-ger til overtrædelsesregistret.Det vurderes derimod som vanskeligt at etablere hjemmel til en klar ogtydelig skiltning af virksomhedens ”situation” på indgangsdøre mv. i dettilfælde, at virksomheden er blevet frakendt retten til at drive fødevare-virksomhed. Ved frakendelse af retten til at drive fødevarevirksomhed, erdet indehaveren af virksomheden, som frakendes retten til at drive føde-varevirksomhed generelt, hvorimod der ikke sker en frakendelse af rettentil at drive fødevarevirksomhed fra stedet som sådan, f.eks. hvis en andenovertager virksomheden eller etablerer sig med en helt ny virksomhed påstedet.3.11.4. Skibe i fart mellem Danmark og udlandetDanmarks Rederiforening fremhæver, at det er vigtigt, at der i eventuellenye reviderede bekendtgørelser videreføres regler, hvorefter skibe i fartmellem Danmark og udlandet ikke er omfattet af kravet om næringsbrevfor så vidt angår fødevaretransporter og butikker om bord.KommentarI forbindelse med forslaget er det ikke hensigten, at der skal ske en udvi-delse af, hvilke virksomheder der er underlagt kravet om næringsbrevmen derimod en videreførelse under en samlet lov af de gældende kravom næringsbrev.Om end det ikke fremgår direkte møntet på skibe, fremgår det af forsla-gets indhold i øvrigt, at det er hensigten alene at foretage en forenkling afreglerne om næringsbrev til fødevarevirksomhed og ikke ændre på deomfattede aktiviteter. Dette vil ligeledes skulle afspejles i forbindelse medeventuel senere udarbejdelse af bekendtgørelser.

Bilag 1Høringsliste1234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435363738394041424344453FAdvokatrådet,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Arbejdsgiverforeningen Konditorer,Arbejdstilsynet,Asnæs & VangstrupBager- og Konditormestre i Danmark,Bagere og Chokolademagere,Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation,Beredskabsstyrelsen,Beskæftigelsesministeriet,BFID Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark,Biodynamisk Forbrugersammenslutning,Bryggeriforeningen,Center for vurdering af udenlandske uddannelser,COOP A/S,DAKOFO,Danish Meat Association,Danmarks Aktive Forbrugere,Danmarks Apotekerforening,Danmarks Biavlerforening,Danmarks Fiskehandlere,Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,Danmarks Fiskeriforening,Danmarks Rederiforening,Danmarks Restauranter og Cafeer,Danmarks Statistik,Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Erhverv,Dansk Erhvervsfjerkræ,Dansk Erhvervsfrugtavl,Dansk Fødevareråd,Dansk Gartneri,Dansk Kvæg,Dansk Landbrug,Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret,Dansk Slagtefjerkræ,Dansk Supermarked,Dansk Transport og Logistik,Danske Andelsselskaber,Danske Erhvervsjordbrug,Danske Helsekostforretningers Brancheforening,Danske Håndværksslagtere,Danske Læskedrik Fabrikanter,Danske Regioner

Danske Slagtermestres Landsforening,Danske Svineproducenter,Datatilsynet,De Samvirkende Købmænd,Den Danske Dommerforening,Det Danske Fjerkræråd,Det Økologiske Fødevareråd,Det Økologiske Råd og Selskab,DI Fødevarer,DI TransportDirektoratet for FødevareErhverv,Dommerfuldmægtigforeningen,DSB Detail A/S,Emballage- og Transportinstituttet,Erhvervs- og Byggestyrelsen,Finansministeriet,Finanstilsynet,Forbrugerrådet,Forbrugerstyrelsen,Foreningen af autoriserede vildtbehandlings virksomheder,Foreningen af Dagligvaregrossister,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer,Foreningen for Biodynamisk Jordbrug,Foreningen Registrerede Revisorer (FRR),Forsvarsministeriet,Frederiksberg Kommune,Frugtindustriforeningen,Færdselsstyrelsen,FødevareIndustrien,Helsebranchens Leverandørforening,HK,HK-Handel,HORESTA,Håndværksrådet,International Transport Danmark,Kaffe- & Teimportørforeningen,Kantineledernes Landsklub,Kommunernes Landsforening,Konkurrencestyrelsen,Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,KVL,Københavns Brandvæsen,Københavns City Center,Københavns Kommune,Københavns Politi,Landbrugets Rådgivningscenter,

Landbrugsrådet,Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere,Landsorganisationen i Danmark,Mejeriforeningen,MIFU - Margarine Industri Foreningen,Miljøministeriet,Miljøstyrelsen,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,Nærbutikkernes Landsforening,Oliebranchens Fællesrepræsentation,Patent- og Varemærkestyrelsen,Plantedirektoratet,Politidirektøren i København,Politidirektørforeningen,Rigsadvokaten,Rigspolitichefen afdeling E,Rigsrevisionen,Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger,Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører,SKAT,Skatteministeriet,Skatterevisorforeningen,Skov- og Naturstyrelsen,Statsministeriet,Sundhedsstyrelsen,Søfartsstyrelsen,Transportministeriet,Undervisningsministeriet,Øgruppen - Dansk Økologileverandørforening,Økologisk Landsforening,Økonomaforeningen,Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering,Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen