Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 125 - Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

 

Hermed sendes svar på henvendelse fra Klaus Vilner, Frankrig.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland


Klaus Vilner, Frankrig, har rettet henvendelse til Skatteudvalget vedr. reglen i § 3, stk. 2, i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien. Reglen medfører kort sagt, at hvis en person er omfattet af overgangsreglen i § 3, stk. 1, vil den pågældendes ægtefælle også blive omfattet, selv om den anden ægtefælle ikke opfylder betingelserne i §, 3, stk. 1, så længe ægteparret forbliver hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien. 

Klaus Vilner er bekymret for, om reglen vil blive fortolket således, at ægtefællen ikke vil være omfattet af overgangsreglerne, hvis den førstnævnte person afgår ved døden, således at betingelsen om at ægteparret forbliver hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien, ikke længere er opfyldt.

Jeg kan bekræfte Klaus Vilners formodning om, at en sådan fortolkning ikke er tilsigtet.

Som det er nævnt i bemærkninger til lovforslag L 13 er meningen, at skattefritagelsen efter overgangsreglen bortfalder ved flytning til Danmark eller et andet land.     Â