Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

MDA/ J.nr. 2008-3698

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 3. april 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 14 (Ad L 136). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 14:

 

”Har ministeren i sine forventninger til et stigende antal ankesager som følge af lovforslaget overvejet, at en ankesag er særdeles belastende for borgeren, samt hvad ministeren kan gøre for at øge klarheden af det kommende regelsæt, så antallet af ankesager kan begrænses?”

 

 

Svar:

 

Jeg er opmærksom på, at klage- og ankesager er belastende for borgere.

 

I den kommende vejledning vil der være eksempler på beregning af det kontante tilskud til ansættelse af handicaphjælpere. De vejledende eksempler vil vise elementerne i beregningen alt afhængig af, om borgeren selv eller en nærtstående ønsker at være arbejdsgiver, eller om man ønsker at overdrage tilskud til varetagelse af arbejdsgiveropgaven til en virksomhed eller forening.

 

Derudover er der gennemført en landsdækkende informationsindsats med 6 informationsmøder for sagsbehandlere, hvor der er blevet oplyst om intentionerne i BPA-ordningen, herunder personkreds, udmåling af hjælp og elementerne i udmålingen af det kontante tilskud.

 

Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der desuden afsat midler til at lave kurser for borgere med en BPA-ordning, som vil kunne indeholde en introduktion til BPA-ordningen, arbejdslederrollen, etik i arbejdet m.v. Der vil ydermere blive etableret en rådgivningsfunktion i en forsøgsperiode rettet mod både borgere, der selv er arbejdsgiver, eller som har overdraget tilskuddet til arbejdsgiveropgaven til en nærtstående, og borgere, der har overdraget tilskuddet til en forening eller en virksomhed. Disse initiativer forventes at være med til at klæde borgeren på til at varetage henholdsvis arbejdsgiver- og/eller arbejdslederrollen.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann