Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

Dato: 3. april 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 5 (Ad L 136). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

Spørgsmål nr. 5:

 

”Hvorledes skal det forstås, at BPA dækker behov, som kommuner normalt ikke dækker set i relation til at udmåling af tilskuddet skal ske ud fra niveauet for "sammenligelige faggrupper"”.

 

 

Svar:

 

Som det fremgår af bemærkningerne til L 136, vedrører lovforslaget ikke udmålingen til borgerens hjælpebehov, men alene udmålingen af det kontante tilskud til BPA.

 

Lovforslaget vedrører udelukkende fastsættelse af nærmere regler om udmålingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere, herunder at der skal tages udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper for at sikre en mere ensartet udmåling af tilskud til løn.

 

Det er allerede i dag gældende lov, at BPA dækker behov for en helt særlig hjælp. Der skal fortsat, i samarbejde med borgeren, foretages en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerens hjælpebehov. I vurderingen skal der ses på formålet med BPA om at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv på trods af et omfattende hjælpebehov, samt at der er tale om hjælpebehov, der ikke kan dækkes af almindelig personlig og praktisk hjælp, da hjælpen eksempelvis er af så personlig karakter, at borgeren skal have den fleksibilitet, der ligger i at udvælge hjælperne. Målet er at etablere en sammenhængende og fleksibel ordning, der understøtter borgerens selvstændighed.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann