Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af per-

sonoplysninger (Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder) (L 137):

”Hvordan vil der kunne rejses tvivl om gennemførelsen afdatabeskyttelsesdirektivet, hvis forvaltningslovens samtykke-model anvendes i persondataloven?”

Svar:

Som anført i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er reg-lerne i persondataloven i vidt omfang baseret på EF-direktivet om be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (95/46/EF) – da-tabeskyttelsesdirektivet.Databeskyttelsesdirektivet indeholder i artikel 2, litra h, følgende defini-tion af begrebet ”samtykke”:”h) ”den registreredes samtykke” enhver frivillig, specifik og informeretviljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilliger i, at personoplys-ninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behand-ling.”

I overensstemmelse hermed følger det af persondatalovens § 3, nr. 8, atet samtykke – for at være gyldigt – skal være udtryk for en frivillig, spe-cifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede ind-vilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til gen-stand for behandling.Baggrunden for, at bestemmelsen i persondatalovens § 3, nr. 8, er knyttettæt op ad direktivteksten, er, at det herved sikres, at der ikke kan rejsestvivl omkring implementeringen af bestemmelsen i direktivets artikel 2,litra h, i dansk ret. Der kan i den forbindelse nærmere henvises til be-tænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger (side 209f), og lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999 (side 28), som har dannetgrundlag for persondataloven.Hvis den samtykkemodel, som følger af forvaltningslovens § 28, blevanvendt i persondataloven, ville det bl.a. indebære, at der efter personda-taloven generelt ville gælde et krav om skriftlighed og 1-års gyldigheds-2

periode. Persondataloven ville dermed i givet fald komme til at indeholdeyderligere krav til et samtykke til videregivelse (og anden form for be-handling) af personoplysninger end, hvad der følger af databeskyttelses-direktivet. Det er på denne baggrund, at Justitsministeriet i den kommen-terede høringsoversigt (side 9) har givet udtryk for, at der efter ministeri-ets opfattelse ville kunne rejses tvivl om gennemførelsen af databeskyt-telsesdirektivet i dansk ret, hvis den nære sammenhæng mellem direktiv-teksten og persondatalovens definition af et ”samtykke” ikke blev fast-holdt (inden for direktivets anvendelsesområde), f.eks. fordi de krav omskriftlighed og 1-års grænse, som følger af forvaltningslovens § 28, gene-relt blev indarbejdet i persondataloven.Efter Justitsministeriets opfattelse må den legale definition af et samtyk-ke, der fremgår af persondatalovens § 3, nr. 8, således fastholdes i relati-on til de former for videregivelse, som falder ind under databeskyttelses-direktivets anvendelsesområde. Konsekvensen heraf ville – som nævnt iden kommenterede høringsoversigt (side 10) – være, at de nævnte krav tilet samtykke i forvaltningslovens § 28 alene ville kunne opstilles i forholdtil den manuelle videregivelse (som i dag er omfattet af forvaltningslo-ven), hvilket ville betyde, at de eksisterende afgrænsningsproblemer mel-lem forvaltningsloven og persondataloven, som lovforslaget tilsigter atfjerne, fortsat vil foreligge i relation til spørgsmålet om samtykke.Da en sådan retstilstand, som Justitsministeriet tidligere har givet udtrykfor, ville være uhensigtsmæssig, indebærer lovforslaget – i overensstem-melse med udvalgets anbefaling i betænkningen – at persondatalovenskrav til et samtykke skal gælde, uanset om der er tale om manuel ellerelektronisk videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder. Det skal i den forbindelse på ny understreges, at de krav til etsamtykke, som siden 1. juli 2000 har fulgt af persondataloven, efter Ju-stitsministeriets opfattelse er fuldt ud betryggende i forhold til at sikre, atder kun videregives personoplysninger på grundlag af et samtykke, hvisden registrerede er indforstået hermed. Der kan i den forbindelse henvi-ses til det, som er anført i den kommenterede høringsoversigt, side 8 ff.