Retsudvalget 2008-09
L 137
Offentligt
669591_0001.png
669591_0002.png
669591_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
16. april 2009Statsretskontoret2009-7650-0005HSI40293
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lovom ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af personoplys-ninger (Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning)(L 137), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den25. marts 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Brian Mikkelsen/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af per-

sonoplysninger (Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder) (L 137):

”Hvordan vil der kunne rejses tvivl om gennemførelsen afdatabeskyttelsesdirektivet, hvis forvaltningslovens samtykke-model anvendes i persondataloven?”

Svar:

Som anført i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er reg-lerne i persondataloven i vidt omfang baseret på EF-direktivet om be-skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (95/46/EF) – da-tabeskyttelsesdirektivet.Databeskyttelsesdirektivet indeholder i artikel 2, litra h, følgende defini-tion af begrebet ”samtykke”:”h) ”den registreredes samtykke” enhver frivillig, specifik og informeretviljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilliger i, at personoplys-ninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behand-ling.”
I overensstemmelse hermed følger det af persondatalovens § 3, nr. 8, atet samtykke – for at være gyldigt – skal være udtryk for en frivillig, spe-cifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede ind-vilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til gen-stand for behandling.Baggrunden for, at bestemmelsen i persondatalovens § 3, nr. 8, er knyttettæt op ad direktivteksten, er, at det herved sikres, at der ikke kan rejsestvivl omkring implementeringen af bestemmelsen i direktivets artikel 2,litra h, i dansk ret. Der kan i den forbindelse nærmere henvises til be-tænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger (side 209f), og lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999 (side 28), som har dannetgrundlag for persondataloven.Hvis den samtykkemodel, som følger af forvaltningslovens § 28, blevanvendt i persondataloven, ville det bl.a. indebære, at der efter personda-taloven generelt ville gælde et krav om skriftlighed og 1-års gyldigheds-2
periode. Persondataloven ville dermed i givet fald komme til at indeholdeyderligere krav til et samtykke til videregivelse (og anden form for be-handling) af personoplysninger end, hvad der følger af databeskyttelses-direktivet. Det er på denne baggrund, at Justitsministeriet i den kommen-terede høringsoversigt (side 9) har givet udtryk for, at der efter ministeri-ets opfattelse ville kunne rejses tvivl om gennemførelsen af databeskyt-telsesdirektivet i dansk ret, hvis den nære sammenhæng mellem direktiv-teksten og persondatalovens definition af et ”samtykke” ikke blev fast-holdt (inden for direktivets anvendelsesområde), f.eks. fordi de krav omskriftlighed og 1-års grænse, som følger af forvaltningslovens § 28, gene-relt blev indarbejdet i persondataloven.Efter Justitsministeriets opfattelse må den legale definition af et samtyk-ke, der fremgår af persondatalovens § 3, nr. 8, således fastholdes i relati-on til de former for videregivelse, som falder ind under databeskyttelses-direktivets anvendelsesområde. Konsekvensen heraf ville – som nævnt iden kommenterede høringsoversigt (side 10) – være, at de nævnte krav tilet samtykke i forvaltningslovens § 28 alene ville kunne opstilles i forholdtil den manuelle videregivelse (som i dag er omfattet af forvaltningslo-ven), hvilket ville betyde, at de eksisterende afgrænsningsproblemer mel-lem forvaltningsloven og persondataloven, som lovforslaget tilsigter atfjerne, fortsat vil foreligge i relation til spørgsmålet om samtykke.Da en sådan retstilstand, som Justitsministeriet tidligere har givet udtrykfor, ville være uhensigtsmæssig, indebærer lovforslaget – i overensstem-melse med udvalgets anbefaling i betænkningen – at persondatalovenskrav til et samtykke skal gælde, uanset om der er tale om manuel ellerelektronisk videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder. Det skal i den forbindelse på ny understreges, at de krav til etsamtykke, som siden 1. juli 2000 har fulgt af persondataloven, efter Ju-stitsministeriets opfattelse er fuldt ud betryggende i forhold til at sikre, atder kun videregives personoplysninger på grundlag af et samtykke, hvisden registrerede er indforstået hermed. Der kan i den forbindelse henvi-ses til det, som er anført i den kommenterede høringsoversigt, side 8 ff.
3