Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09, Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 150 Bilag 8, L 151 Bilag 8
Offentligt
673541_0001.png
673541_0002.png

Miljøministerens udtalelse til betænkning

over

Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

Præcisering af § 12 om forbrugerindflydelseI bemærkningerne til lovforslagets § 12 er anført følgende: "Reglerne vil også kunne indeholde kravom forbrugerindflydelse. I givet fald vil reglerne blive udformet i lighed med elforsyningslovensregler, således at mindst to medlemmer af en bestyrelse skal vælges af vandselskabets forbrugereenten direkte eller ved et repræsentantskab.”Denne beskrivelse af elforsyningslovens regler er ikke fuldt ud dækkende, da elforsyningslovensregler om forbrugerindflydelse i selskaber, der er ejet af kommuner eller forbrugere, er merenuancerede.Jeg vil derfor præcisere, at det ikke har været hensigten udtømmende at fastlægge den nærmereudnyttelse af bemyndigelsen ved lovforslagets fremsættelse, og at forligskredsen bagvandsektorloven vil blive inddraget ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen.
Præcisering af § 16 om kommunernes garantistillelseAf bemærkningerne til lovforslagets § 16 fremgår det, at garanti for lån efter lovforslagets § 16 vilvære en disposition, der er omfattet af de kommunale låneregler, idet garantistillelsen vedrører etkommunalt formål. Dette indebærer, at kommunen kun kan stille garanti for lån, som opfylderbetingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider.Indenrigs- og Socialministeriet oplyser præciserende, at vandselskaberne også vil være omfattet afden såkaldte kassekreditregel, der gælder for kommunale fællesskaber, interessentskaber,andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunalindflydelse, hvorefter kassekreditten maksimalt må andrage 125 kr. pr. indbygger.I konsekvens af, at vand- og spildevandsforsyninger skal udskilles fra kommunen, vilinvesteringsudgifter på området fremover ikke indgå ved opgørelsen af kommunernes automatiskelåneadgang, idet investeringer i vand- og spildevandsforsyning vil blive afholdt af selskaberne ogikke af kommunen selv. Lånereglerne vil i forlængelse heraf skulle tilpasses, således atvandselskabernes lånoptagelse og kommunale garantier herfor fortsat ikke vil belaste kommunenslåneramme.Tilpasningen af de kommunale låneregler vil ske snarest efter vedtagelsen af lovforslaget og indenlovens ikrafttræden den 1. januar 2010.
Præcisering af § 19, stk. 3, om kommuners adgang til at deltage i serviceselskaber i fællesskab medandre kommunerAf bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 3, fremgår: ”Det fastslås i den foreslåedebestemmelse, at servicefunktioner for vandselskaber som hidtil kan varetages i et selvstændigtselskab i koncernen.”Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, i det omfang spørgsmålet ikke er reguleret i den skrevnelovgivning, antages det efter kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune kan deltage i et selskabsammen med andre kommuner under forudsætning af, at selskabet alene varetager kommunaleopgaver.Jeg vil derfor præcisere, at den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, ikke er til hinder for, at flerekommuner kan etablere et fælles selskab, der udfører servicefunktioner for vandselskaber, der ejesaf de pågældende kommuner.Mindre kommuner vil således også have adgang til at opnå og udnytte synergieffekter ved atplacere servicefunktioner i selskaber, der er etableret i fællesskab med en eller flere andrekommuner. Videre er det i lovforslaget forudsat, at kommunerne efter lovens ikrafttræden ikke kanbeholde servicefunktionerne eller dele heraf for vandselskaberne i den kommunale forvaltning somkonsekvens af den foreslåede adskillelse mellem myndigheds- og driftsansvar, jf. lovforslagets §15, stk. 1.
Præcisering af § 19, stk. 5, om markedsvilkår og kostprisAf bemærkningen til § 19, stk. 5, fremgår: ”Et serviceselskab i en kommunal koncernstruktur kanalene kræve kostprisen for de serviceydelser, der leveres til forsyningsvirksomhederne i koncernen,jf. herved at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Det erikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 at give serviceselskaber i en kommunalkoncernstruktur hjemmel til at kunne opkræve mere end kostprisen.”Bemærkningen til § 19, stk. 5, anvender begrebet ”kostpris”, mens reglerne om fakturering afserviceydelser på el- og varmeforsyningsområdet anvender to andre begreber, nemlig”markedsbestemte vilkår” og ”de faktiske omkostninger”.Jeg vil derfor præcisere, at begrebet ”kostpris” som det er anvendt i bemærkninger til § 19, stk. 5,skal forstås således, at faktureringen fra en servicevirksomhed, der indgår i en kommunalkoncernstruktur, skal baseres på en omkostningsdeling efter de enkelte forsyningsarters faktiskeforholdsmæssige forbrug. Ved fakturering baseret på deling af faktiske omkostninger, skal disseopgøres efter driftsøkonomiske principper svarende til bestemmelserne i årsregnskabsloven. Defordelte omkostninger kan således indeholde afholdte direkte driftsomkostninger, driftsøkonomiskeafskrivninger og betalte renter.